Side 1 af 4

Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 18:21
af OberstNasig
Herhjemme pønser vi på en afbudsrejse og vi har fundet en helt bestemt rejse til Spaniens fastland, vi er vilde efter at komme på, men det som har afholdt os fra at købe, er flyselskabet. Vi skal åbenbart flyve med Norwegian!

Jeg synes at der er markant dårligere anmeldelser af Norwegian end andre flyselskaber. Det går især på hyppige forsinkelser og elendig information samt kundeservice.

Er der noget om snakken eller kan vi roligt købe rejsen? :gruble:

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 18:23
af Sangius
Jeg har fløjet med Norweigan, og har ikke rigtig haft nogen problemer.

Blev engang forsinket fordi der slog et lyn ned i flyet. Kan ikke huske om det var Norweigan. Men det kan man vel dårligt klandre dem for.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 18:25
af Pandesteg
Har fløjet med dem massevis af gange uden problemer.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 18:25
af Wizzze
OberstNasig skrev:Herhjemme pønser vi på en afbudsrejse og vi har fundet en helt bestemt rejse til Spaniens fastlast, vi er vilde efter at komme på, men det som har afholdt os fra at købe, er flyselskabet. Vi skal åbenbart flyve med Norwegian!

Jeg synes at der er markant dårligere anmeldelser af Norwegian end andre flyselskaber. Det går især på hyppige forsinkelser og elendig information samt kundeservice.

Er der noget om snakken eller kan vi roligt købe rejsen? :gruble:


Indenfor Europa synes jeg Norwegian er udemærkede klart bedre end Ryanair eller EasyJet, til gengæld ville jeg undgå dem på lange ruter, og især deres USA rejers har været et cirkus uden lige.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 18:27
af Flora
Jeg har fløjet med dem et par gange og har ikke oplevet noget negativt. Jeg ville gladeligt flyve med dem igen :)

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 18:36
af Dynaudio
Pandesteg skrev:Har fløjet med dem massevis af gange uden problemer.


2x

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 19:06
af IrmaPigen
Har præcis samme opfattelse som Wizzze.

Europa, no probs.

Oversøiske destinationer, hvor de flyver med Dreamliner, bør undgås.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 19:07
af Rapfisk
Jeg har kun været glad for Norwegian de sidste 5-7 år. Der har været MANGE problemer med Dreamliner-flyene, der bruges interkontinentalt, men jeg ville slet ikke tænke over det inden for EU.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 19:08
af catnip
Jeg har kun gode erfaringer med Norwegian, jeg kan godt lide deres app/SMS service og det er et hit med internet ombord. Jeg har kun fløjet med dem i Europa.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 19:26
af kidkomb
Vi er med Norwegian herned og so far ingen problemer.
Vi var temmelig bekymrede for forsinkelser på vej herned, for de har vitterligt en del forsinkelser, men vi slap i hvert fald på udturen. Så må vi se onsdag den anden vej.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 19:31
af girl_beat
Hvilke selskaber plejer I at rejse med?

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 19:58
af Spjaerten
Jeg flyver tit med norwegian, altid i forb. Med job og ofte privat.

Som nævnt er deres oversøiske et problem, i Europa ingen problemer.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 20:04
af Viskelæder
Jeg har et par gange oplevet forsinkelser med Norwegian, hvor man får en sms hver halve time om, at NU skal vi boarde, og pludselig er der gået nærmest en hel dag. Men derfor synes jeg stadig, det er et rigtigt fint selskab, og det kan vel ske for alle selskaber, at noget går galt. 95% af turene har gået super.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 20:19
af OberstNasig
girl_beat skrev:Hvilke selskaber plejer I at rejse med?

Det afhænger som regel af den afbudsrejse, vi snupper, men som oftest er vi kommet med Thomas Cook eller Primera Air.
Vi har kun haft een uheldig oplevelse med disse, hvor flyet på hjemrejsen var forsinket og der kom ingen information overhovedet.
Jo, og så var udrejsen ubehagelig, da flyet gik op og ned helevejen op under opstigning. Jeg så voksne mænd, der sad og bad med foldede hænder og folk skreg. Ikke ligefrem befordrende for min lettere skræk for at flyve.


kidkomb skrev:Vi er med Norwegian herned og so far ingen problemer.
Vi var temmelig bekymrede for forsinkelser på vej herned, for de har vitterligt en del forsinkelser, men vi slap i hvert fald på udturen. Så må vi se onsdag den anden vej.


I er i Spanien nu? Vi skal ned til Alicante. Hvis altså vi vælger denne rejse.

Re: Er Norwegian så skidt?

: 15. maj 2016, 20:58
af kidkomb
OberstNasig: Ja, vi er på Mallorca. Jeg fulgte lidt med i forsinkelser inden vi rejste og jeg så nogle forsinkelser til og fra Madrid. Ja og så de oversøiske. Se evt på Cph hjemmeside.
Jeg lod mig også fortælle at det oftest er de sene eftermiddag og aftensflyvninger der er ramt.