Jeg var tit i Belgien som barn og boede der også i et halvt år efter gymnasiet.
Det er et lidt overset land, synes jeg, og det er synd, fordi det netop egner sig så godt til kortere ferier. I mine øjne har Bruxelles noget af den samme stemning som Paris. Der er bare billigere, og størrelsen betyder, at man ikke skal stresse rundt, selvom man "kun" har en forlænget weekend til rådighed.
Byens store kunstmuseum er fantastisk og rummer en af verdens fineste samlinger af værker fra senmiddelalderen og renæssancen, ikke mindst af Breughel. Katedralen er også et besøg værd. Bruxelles har mange forskellige museer, så når det specifikt interesserer jer, er det værd at kigge nærmere på.
Som jeg husker det, ligger der et sted i centrum af byen et lille torv, der kun er omgivet af chokoladebutikker. Det er ret fint.
Mit bedste tip, især når man er til kultur, er caféen Le Fleur en Papier Doré. Her kom bl.a. mange kunstnere fra den europæiske avantgarde i mellemkrigstiden, og væggene er spækket med deres små tegninger på servietter og lignende og andre finurlige ting. Det er virkelig som at træde ind i en tidslomme, især fordi ejerne, i hvert fald dengang jeg kom der, gør meget ud af, at stedet samtidig skal være en fungerende café og ikke et museum.
http://www.tripadvisor.dk/Attraction_Re ... ssels.htmlUdenfor Bruxelles kan jeg anbefale Brügge og Gent og et par naturoplevelser, som jeg desværre ikke kender navnene på, men som sikkert kan googles frem. Det er henh. en drypstenshule og et stort frit areal med vilde heste, som man kan besøge lidt ligesom Knuthenborg. Eller det kunne man i hvert fald omkring 1990