Når man skal giftes med en, der har social angst

Er du faret vild i planlægningen af din fest, eller er du bare vild med påske? Så skal du kigge herinde.
IrmaPigen
Indlæg: 3581
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 361
Likede indlæg: 4413

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf IrmaPigen » 5. jan 2018, 16:40

Mit bedste råd til dig er:
Lad være med at gifte dig med ham, når han ikke kan overskue blot et lillebitte intimt bryllup med kun den allernærmeste familie.

Som andre siger, hans angst er invaliderende. Og du bliver selv fuldstændig socialt isoleret ved at føje hans angst.

Hvorfor vil du giftes med ham?
2
AstaPasta
Indlæg: 348
Tilmeldt: 16. aug 2017, 17:46
Kort karma: 14
Likede indlæg: 938

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf AstaPasta » 5. jan 2018, 16:57

Hvad med at skære ned til kun forældre?

Hvis det ikke kan løses ville jeg udsætte indtil han får det bedre (Uden at vide noget om social angst, antager jeg, at han er i en form for behandling, og at det er forventningen, at han på et tidspunkt kan klare at være sammen med i hvert fald nærmeste familie uden angstanfald?)
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1046
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 254
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 4117

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf Tanten » 5. jan 2018, 17:02

Jeg er har selv en psykiatrisk diagnose, og min partner har også, dog en anden end jeg - og han er også i et vist omfang socialangst; f.eks. kommer han aldrig til at holde en tale til vores evt. bryllup. Vi lever begge med at måtte tilpasse os hinandens begrænsninger i et vist omfang.

Jeg vil dog sige, at alle alarmklokker bimler meget højt her: Din mand har et ansvar for at søge og tage imod behandling til sin angst, så han er i stand til at deltage i sit barns fødselsdag med den nærmeste familie. Brylluppet er af mindre betydning - I er voksne, kan vælge selv, og fokus ligger på samlivet fremadrettet, ikke lige på selve bryllupsdagen.

For mig lyder det som om, angsten er helt ude af kontrol og ødelægger ikke bare hans liv men også f.eks. hans eget barns, og at det vil være at gøre ham en bjørnetjeneste fortsat at undgå bare en lille smule eksponering eller i det mindste kræve, at han går i medicinsk og terapeutisk behandling for sin angst.
22
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 11148
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1379
Likede indlæg: 24928

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. jan 2018, 17:12

IrmaPigen skrev:Mit bedste råd til dig er:
Lad være med at gifte dig med ham, når han ikke kan overskue blot et lillebitte intimt bryllup med kun den allernærmeste familie.

Som andre siger, hans angst er invaliderende. Og du bliver selv fuldstændig socialt isoleret ved at føje hans angst.

Hvorfor vil du giftes med ham?


Jeg har selv mange mennesker i min allernærmeste kreds med tunge psykiske diagnoser, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man kan ønske at gifte sig med en person, der bl.a. meget andet har angst.

Men jeg bliver samtidig utrolig trist af gradvis at finde ud af, at et menneske med så invaliderende angst, som jeg forstår det, enten slet ikke er i behandling eller ikke modtager nok professionel støtte til at tackle sine problemer.
Det er det, der primært burde være fokus på; ikke på, hvordan man praktisk griber en vielse an.
Hvilket hverken er ment som mistænkeliggørelse eller bebrejdelse, men som opbakning til, at det er klart, at situationen er svær, og at parret lige nu står i et stort dilemma.

Især når der ikke er inviteret gæster endnu, ville jeg personligt tage hele arrangementet op til genovervejelse og i stedet benytte lejligheden til at få set på kernen i det hele; angsten og behovet for behandling.
12
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1046
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 254
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 4117

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf Tanten » 5. jan 2018, 17:16

Nøglen til at leve med en psykisk lidelse som sig selv eller pårørende er ansvar - og jeg ser ikke, at manden her tager ansvar overhovedet.
5
godtnavn
Indlæg: 4810
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 438
Likede indlæg: 3667

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf godtnavn » 5. jan 2018, 17:38

Jeg ville udsætte vielsen, kræve han fik behandling og så holde et lille bryllup, som det planlagte, til sommer eller næste år hvor han har det bedre :)
2
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 1413
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 199
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 3090

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf Kattefjæs » 5. jan 2018, 19:19

Hvad ville du selv helst have, hvis der var frit valg på alle hylder? Nærmeste familie, bare jer to, eller kæmpebryllup med fuld knald på? Hvis der ingen forhindringer var, hvad havde DU så valgt?
5
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2031
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1604

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf Bimmerdyret » 5. jan 2018, 19:46

I og med at det også drejer sig om nærmeste familie virker det ikke til at være social angst,men introverthed.
Alt andet lige - det er dit valg,og du kender konsekvenserne og må handle derefter nu og i fremtiden.
Måske skal du have noget professionel støtte og reel indsigt i hvilket forhold du bevæger dig ind i?

Kan han ikke sin datter efter så mange år, så vil han aldrig kunne dig.

Jsa, jeg ved godt jeg er en røv, men som livspartner til en Introvert hypersensitiv, så har jeg været der. Du skal være klar på at lægge "Dig" væk, og udelukkende køre efter hans præmisser og liner.
Det gør du sikkert allerede, men du skal finde ud af hvor DU som person underlægger dig det,for det er netop det som din familie undrer sig over.

Sry...men der virker på mig, meget ustabilt grundlag.
2
ajnaM
Indlæg: 2614
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 289
Likede indlæg: 6033

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf ajnaM » 5. jan 2018, 20:06

Bimmerdyret skrev:I og med at det også drejer sig om nærmeste familie virker det ikke til at være social angst,men introverthed.
Alt andet lige - det er dit valg,og du kender konsekvenserne og må handle derefter nu og i fremtiden.
Måske skal du have noget professionel støtte og reel indsigt i hvilket forhold du bevæger dig ind i?

Kan han ikke sin datter efter så mange år, så vil han aldrig kunne dig.

Jsa, jeg ved godt jeg er en røv, men som livspartner til en Introvert hypersensitiv, så har jeg været der. Du skal være klar på at lægge "Dig" væk, og udelukkende køre efter hans præmisser og liner.
Det gør du sikkert allerede, men du skal finde ud af hvor DU som person underlægger dig det,for det er netop det som din familie undrer sig over.

Sry...men der virker på mig, meget ustabilt grundlag.


Der må jo være en eller anden form for sygdom inde over.

Introverte kan godt gå på kompromis, tage sig sammen og være sammen med andre mennesker, hvis det forventes af dem, selvom vedkommende måske foretrak noget andet. Introverte kan eksempelvis også fungere på en arbejdsplads eller have et fuldkommen normalt familieliv.

At man ikke engang kan komme til sin datters fødselsdag, eller at ens forlovede skal være bange for at måtte aflyse et mindre bryllupsarrangement med den allertætteste familie, er ikke normalt. Heller ikke for en introvert.
14
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11553
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1276
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21210

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf LadyFox » 5. jan 2018, 20:48

Jeg synes ærlig talt i skal udskyde det. Enten frokosten, eller det hele.
Jeg synes han er urimelig, sygdom eller ej. Nu er det aftalte kompromis pludselig et problem, men han ser heller ingen mening ved at kompenserer for dine tabte ønsker ved at fejre det med den nærmeste familie en anden dag.
Som jeg ser det så trumfer angst altså ikke alt. Du virker som en ganske fair kæreste, der gerne indgår kompromisser for at tilgode se hans sygdom, så hvis han på grund af angst ikke er i stand til også at tilgodese dine behov lidt så synes jeg ikke han er et sted hvor han er i stand til at tage sin rolle som ægtemand alvorligt.
Er det meningen at dine ønsker altid skal komme i sidste række, fordi han er syg? Det er ikke rimeligt.

Selvom en sygdom selvfølgelig har sine begrænsninger, så synes jeg altså stadig man har et ansvar overfor de mennesker man lukker ind. Og så må man lige hanke op i sig selv og finde nogle holdbare løsninger der ikke indebærer at alle andre skal tage skide meget hensyn fordi man altså er syg.
Han skal have noget hjælp, og hvis han allerede får det skal han have enten noget andet eller mere hjælp. Det der er ikke holdbart eller rimeligt for nogen af jer.
Og du skal passe på at du ikke bliver en sovepude for bare at accepterer at han har angst, og sådan er det bare og det må i bare indrette sig efter.
Han ender let med at blive meget alene hvis han ikke gør et eller andet ved det.
8
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2031
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1604

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf Bimmerdyret » 5. jan 2018, 21:04

ajnaM skrev:
Bimmerdyret skrev:I og med at det også drejer sig om nærmeste familie virker det ikke til at være social angst,men introverthed.
Alt andet lige - det er dit valg,og du kender konsekvenserne og må handle derefter nu og i fremtiden.
Måske skal du have noget professionel støtte og reel indsigt i hvilket forhold du bevæger dig ind i?

Kan han ikke sin datter efter så mange år, så vil han aldrig kunne dig.

Jsa, jeg ved godt jeg er en røv, men som livspartner til en Introvert hypersensitiv, så har jeg været der. Du skal være klar på at lægge "Dig" væk, og udelukkende køre efter hans præmisser og liner.
Det gør du sikkert allerede, men du skal finde ud af hvor DU som person underlægger dig det,for det er netop det som din familie undrer sig over.

Sry...men der virker på mig, meget ustabilt grundlag.


Der må jo være en eller anden form for sygdom inde over.

Introverte kan godt gå på kompromis, tage sig sammen og være sammen med andre mennesker, hvis det forventes af dem, selvom vedkommende måske foretrak noget andet. Introverte kan eksempelvis også fungere på en arbejdsplads eller have et fuldkommen normalt familieliv.

At man ikke engang kan komme til sin datters fødselsdag, eller at ens forlovede skal være bange for at måtte aflyse et mindre bryllupsarrangement med den allertætteste familie, er ikke normalt. Heller ikke for en introvert.


Tja, jo, det kan der være, men det kan også bare være HSP - dog ret ekstremt. Her mener jeg dog, at ja..det bør undersøges, men det har jo netop ikke været e problem for TS før nu. Og jeg er også helt med på at det med barn er "særligt", og ja.. f.. nu siger jeg det.. måske har TS noget som skal bearbejdes, når TS ikke har været obs på den adfærd i 6 år..

Og nej... Introverte "tager sig ikke sammen" - de ER, da det er en personlighed og de faktisk er ret ligeglade med hvad der forventes af dem på det punkt. Introverte er de perfekte ledere, fordi de netop er menneskelæsere, og dermed kender andre og deres behov. De kan godt opfylde de behov. 3. gerneration HSP'ere, lederstillinger...etc
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1046
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 254
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 4117

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf Tanten » 5. jan 2018, 21:19

Bimmerdyret skrev:
ajnaM skrev:
Bimmerdyret skrev:I og med at det også drejer sig om nærmeste familie virker det ikke til at være social angst,men introverthed.
Alt andet lige - det er dit valg,og du kender konsekvenserne og må handle derefter nu og i fremtiden.
Måske skal du have noget professionel støtte og reel indsigt i hvilket forhold du bevæger dig ind i?

Kan han ikke sin datter efter så mange år, så vil han aldrig kunne dig.

Jsa, jeg ved godt jeg er en røv, men som livspartner til en Introvert hypersensitiv, så har jeg været der. Du skal være klar på at lægge "Dig" væk, og udelukkende køre efter hans præmisser og liner.
Det gør du sikkert allerede, men du skal finde ud af hvor DU som person underlægger dig det,for det er netop det som din familie undrer sig over.

Sry...men der virker på mig, meget ustabilt grundlag.


Der må jo være en eller anden form for sygdom inde over.

Introverte kan godt gå på kompromis, tage sig sammen og være sammen med andre mennesker, hvis det forventes af dem, selvom vedkommende måske foretrak noget andet. Introverte kan eksempelvis også fungere på en arbejdsplads eller have et fuldkommen normalt familieliv.

At man ikke engang kan komme til sin datters fødselsdag, eller at ens forlovede skal være bange for at måtte aflyse et mindre bryllupsarrangement med den allertætteste familie, er ikke normalt. Heller ikke for en introvert.


Tja, jo, det kan der være, men det kan også bare være HSP - dog ret ekstremt. Her mener jeg dog, at ja..det bør undersøges, men det har jo netop ikke været e problem for TS før nu. Og jeg er også helt med på at det med barn er "særligt", og ja.. f.. nu siger jeg det.. måske har TS noget som skal bearbejdes, når TS ikke har været obs på den adfærd i 6 år..

Og nej... Introverte "tager sig ikke sammen" - de ER, da det er en personlighed og de faktisk er ret ligeglade med hvad der forventes af dem på det punkt. Introverte er de perfekte ledere, fordi de netop er menneskelæsere, og dermed kender andre og deres behov. De kan godt opfylde de behov. 3. gerneration HSP'ere, lederstillinger...etc


Manden har valgt at få et barn, hvor han så vælger udeblive fra fødselsdagen og lade sin kæreste holde den for barnet i stedet.

Det handler ikke om at være introvert eller særligt sensitiv - det handler om, at man enten er et uansvarligt røvhul eller syg, og jeg tror så det sidste.

Og det kræver, at man indser, man er syg, søger hjælp og tager imod hjælp.

Men ja, TS enabler hans svigt ved hele tiden at gå ind og overtage, dække ind, kompensere og tilpasse sig, og det burde hun også arbejde med.
13
Smiling_Goat
Indlæg: 3654
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 785
Likede indlæg: 12994

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf Smiling_Goat » 14. jan 2018, 14:39

Set udefra og helt uden følelser i klemme, ville jeg sætte mig ned med ham og sige:

"jeg forstår godt, hvis alt det her med brylluppet er svært. Jeg kan godt se, at det kan være overvældende at vi skal være så mange sammen, og jeg forstår godt, hvis du har svært ved at ændre vores oprindelige kompromis, fordi du vil gøre mig glad. Jeg er rigtig glad for, at du er villig til at kæmpe med angsten for min og vores bryllups skyld. Når det er sagt, så kan jeg også mærke, at jeg ikke har lyst til at holde brylluppet på den måde, hvis du egentligt helst vil noget andet. Det er også din dag, og jeg vil allerhelst, at vi begge kan tænke tilbage på den om 50 år og sige: "det var dæleme en god dag." Så mit forslag er, at vi arbejder med angsten, så vi en dag (i en relativt nær fremtid) kan holde det bryllup, som vi allerhelst vil. Jeg har ikke lyst til at holde den med kun os to som deltagere, hvis det udelukkende skyldes hensyntagen til angsten.. Og det vil det være for mig lige nu. For jeg vil gerne have mine forældre og søskende med. Jeg ved som sagt godt, den tanke kan være overvældende lige nu, og det er helt fint. Det er bare sådan det er lige nu - så vi arbejder med det. Hvad siger du til det?"

Jeg beklager, det blev meget pædagogisk, men pointen kom vel igennem :D

Jeg tænker bare, at risikoen for at I falder tilbage i samme gamle rille efter brylluppet (hvis den bliver fejret som han ønsker lige nu) er ret stor. Så er den umiddelbare" krise" jo afblæst, og man kan lulle sig selv til ro med tanken, at det måske slet ikke bliver et problem til næste begivenhed. Sygdom helbreder jo bare sjældent sig selv.

Jeg tror også en generel udsættelse af brylluppet måske kan være et wake up call for ham. Samtidig er det et fælles mål I har, og det kommer derfor måske både til at 1. øjensynliggøre at han ikke er den eneste, der påvirkes af hans sygdom og 2. Vise at han står ikke alene med kampen

Endelig synes jeg, det er mere end fair, at du "får lov" at have din familie med til brylluppet uden at være bekymret for om din forlovede forlader festen el.lign. Det er virkelig et fair ønske og et minimum.
3
abcd
Indlæg: 4041
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 136
Likede indlæg: 4569

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf abcd » 14. jan 2018, 14:54

Smiling_Goat skrev:Set udefra og helt uden følelser i klemme, ville jeg sætte mig ned med ham og sige:

"jeg forstår godt, hvis alt det her med brylluppet er svært. Jeg kan godt se, at det kan være overvældende at vi skal være så mange sammen, og jeg forstår godt, hvis du har svært ved at ændre vores oprindelige kompromis, fordi du vil gøre mig glad. Jeg er rigtig glad for, at du er villig til at kæmpe med angsten for min og vores bryllups skyld. Når det er sagt, så kan jeg også mærke, at jeg ikke har lyst til at holde brylluppet på den måde, hvis du egentligt helst vil noget andet. Det er også din dag, og jeg vil allerhelst, at vi begge kan tænke tilbage på den om 50 år og sige: "det var dæleme en god dag." Så mit forslag er, at vi arbejder med angsten, så vi en dag (i en relativt nær fremtid) kan holde det bryllup, som vi allerhelst vil. Jeg har ikke lyst til at holde den med kun os to som deltagere, hvis det udelukkende skyldes hensyntagen til angsten.. Og det vil det være for mig lige nu. For jeg vil gerne have mine forældre og søskende med. Jeg ved som sagt godt, den tanke kan være overvældende lige nu, og det er helt fint. Det er bare sådan det er lige nu - så vi arbejder med det. Hvad siger du til det?"

Jeg beklager, det blev meget pædagogisk, men pointen kom vel igennem :D

Jeg tænker bare, at risikoen for at I falder tilbage i samme gamle rille efter brylluppet (hvis den bliver fejret som han ønsker lige nu) er ret stor. Så er den umiddelbare" krise" jo afblæst, og man kan lulle sig selv til ro med tanken, at det måske slet ikke bliver et problem til næste begivenhed. Sygdom helbreder jo bare sjældent sig selv.

Jeg tror også en generel udsættelse af brylluppet måske kan være et wake up call for ham. Samtidig er det et fælles mål I har, og det kommer derfor måske både til at 1. øjensynliggøre at han ikke er den eneste, der påvirkes af hans sygdom og 2. Vise at han står ikke alene med kampen

Endelig synes jeg, det er mere end fair, at du "får lov" at have din familie med til brylluppet uden at være bekymret for om din forlovede forlader festen el.lign. Det er virkelig et fair ønske og et minimum.


Er det ikke lidt meget pres at lægge på manden at han skal mindes dagen med glæde om 50 år? Enhver fest hvor jeg skal fejres, er noget jeg ikke har lyst til, så jeg undgår det i videst muligt omfang. Men hvis mine kone, ville have en stor bryllupsfest, skulle der være stor fest, det kan jeg godt klare, men jeg ville ikke nyde det, det ville være 100% for hendes skyld. Man kan kureres for uhensigtsmæssige reaktioner, men kan man kureres for en indbygget modvilje?
1
Humlebien
Indlæg: 23
Tilmeldt: 5. jan 2018, 13:59
Kort karma: 4
Likede indlæg: 51

Re: Når man skal giftes med en, der har social angst

Indlægaf Humlebien » 15. jan 2018, 20:56

Tak fordi I alle tog jer tid at skrive herinde til mig med jeres råd, tanker og bekymringer. Jeg ved at det hele var velmenende, men dets mere jeg læste, dets mere bange og nervøs blev jeg. Derfor valgte jeg ikke at gå herind igen og læse videre. Jeg har læst jeres svar nu og ved, at min mand har brug for hjælp - og jeg ved, at jeg er den rette til at hjælpe ham til at få den, det har vi talt om.

Og ja - I læste rigtigt. Min mand! Jeg besluttede mig for at stole på, at han selv var i stand til at sige fra, hvis han ikke mente, at han kunne klare det.

Vi havde den bedste dag og svæver stadig på en sky af lykke. Vores nærmeste familie og venner var der, og vi tog ud at spise efter vielsen. Vi tog hjem efter eftermiddagskaffen, og gik en lang lang tur ved vandet, vinterbadede der, som er en af vores yndlingshverdagsaktiviteter og drak os fulde i hinandens selskab om aftenen. Dagen var meget i vores fælles ånd - intet stort postyr og sammen med mennesker, vi holder af, men også tid med hinanden om aftenen. Dagen efter brylluppet talte vi om, at han skal starte i et forløb og vi er allerede nu i kontakt med en psykiater.

P.S. der er på INGEN måde tale om at han ikke kan klare sin datter. Han er der altid for hende i hverdagen - han kunne ikke klare festen, der blev holdt. Men i hverdagen med datteren og med mig er vi gode til at skabe øjeblikke af lykke, og hverdagen er jo det, der er mest af.
30

Tilbage til "Fest og bryllup"