At være invitert til bryllup - uden ens partner.

[D.itsen]

Hvis jeg skulle til en venindes bryllup uden at kende så mange andre, ville jeg nemlig ikke synes det var fedt, at min kæreste ikke måtte komme med...

Det ville jo være vilkåret for dem, hvis de ikke havde kærester. Jeg kan sagtens se, at det er tryggere at have en kæreste med, men jeg synes ikke, det holder som argument for at skulle invitere kærester med.

@Anni: Det er en kæmpestor udskrivning at invitere kærester med, og jeg kan godt forstå, at man tænker tanken. Omvendt synes jeg, at et bryllup er en kærlighedsfest, og at det ville være synd at splitte parrene. Personligt ville jeg hellere gå lidt ned i standard og så kunne invitere alle. Ikke for mændenes skyld, men for dine veninders.

Derudover også for din egen skyld. Det gør noget ved en fest, når der sidder en stor gruppe kvinder i fast parforhold, der bruger deres lørdag dag og aften uden kæresten. De vil helt klart være mindre tilbøjelige til at feste og danse og mere tilbøjelige til at tage hjem efter brudevalsen. Kunne de derimod dele oplevelsen med kæresten, er chancen for god stemning og fest enormt meget større. Hvis I regner med at lukke festen klokken 1, betyder det nok ikke alverden, men vil I have musik, dans og drinks bagefter, ville jeg invitere dem med.

Hvorfor er det klart at de går tidligere hjem hvis de ikke har deres kærester med? Jeg synes da en del par " trækker hinanden ned" på festligheds- barometeret, hvis de begge er der. Så den forstår jeg ikke lige

Det er bare min oplevelse, når der er mange "græsenker", og jeg synes, det er klart eller forståeligt, at de tager hjem, når den officielle del af programmet er slut, for at dele sol og vind lige, når der er begrænset tid til parforholdet i en travl hverdag og kort weekend.

Jeg har så nærmest den stik modsatte oplevelse.

[Akehurst2]

Og hvis det er en del af en venindeflok, hvor det var kutyme at mødes uden kærester, så har jeg svært ved at se problemet.

De fleste af mine veninder ser jeg næsten altid alene, men til bryllupper synes jeg der er en parting. Det er noget særligt og noget andet end sædvanlig hygge, fødselsdage og sådan.

[D.itsen]

Og hvis det er en del af en venindeflok, hvor det var kutyme at mødes uden kærester, så har jeg svært ved at se problemet.

De fleste af mine veninder ser jeg næsten altid alene, men til bryllupper synes jeg der er en parting. Det er noget særligt og noget andet end sædvanlig hygge, fødselsdage og sådan.

Okay. Jeg kan bare stadig ikke se problemet og jeg ville slet ikke blive stødt over det kun var den der kendte brudeparret der blev inviteret. Så længe det er ens for alle

[girl_beat]

Vi har haft samme overvejelser til vores kommende bryllup, men valgt at det skal være en kærlighedsfest og at der derfor er plads til at alle inviteres med partner - også selvom nogle af de nuværende singler skulle nå at få en kæreste inden, som vi kun når at møde få gange

[Delfin]

Jeg ville personligt ikke have det mindste problem med det, men som også det ses her i tråden, er der rigtig mange som har det anderledes, så jeg ville måske overveje at invitere dem alligevel. Er der nogen mulighed for at vejre stemningen hos veninderne lidt på forhånd?

[avdotja]

Hvis jeg skulle til en venindes bryllup uden at kende så mange andre, ville jeg nemlig ikke synes det var fedt, at min kæreste ikke måtte komme med...

Det ville jo være vilkåret for dem, hvis de ikke havde kærester. Jeg kan sagtens se, at det er tryggere at have en kæreste med, men jeg synes ikke, det holder som argument for at skulle invitere kærester med.

@Anni: Det er en kæmpestor udskrivning at invitere kærester med, og jeg kan godt forstå, at man tænker tanken. Omvendt synes jeg, at et bryllup er en kærlighedsfest, og at det ville være synd at splitte parrene. Personligt ville jeg hellere gå lidt ned i standard og så kunne invitere alle. Ikke for mændenes skyld, men for dine veninders.

Derudover også for din egen skyld. Det gør noget ved en fest, når der sidder en stor gruppe kvinder i fast parforhold, der bruger deres lørdag dag og aften uden kæresten. De vil helt klart være mindre tilbøjelige til at feste og danse og mere tilbøjelige til at tage hjem efter brudevalsen. Kunne de derimod dele oplevelsen med kæresten, er chancen for god stemning og fest enormt meget større. Hvis I regner med at lukke festen klokken 1, betyder det nok ikke alverden, men vil I have musik, dans og drinks bagefter, ville jeg invitere dem med.

Sjovt, mit indtryk er typisk det modsatte. At folk er mere tilbøjeligt til at feste længere og vildere hvis partneren ikke er med

Jeg mener det er helt op til brudeparret. At man fravælger at bruge en masse penge på en folk mennesker man ikke kender, ville jeg aldrig blive fornærmet over.

[lillebjoern]

Jeg vil altid prioritere at kunne invitere mine venner og veninders partnere med, men jeg kan godt forstå at man overvejer andet. Jeg synes man skal vurdere det ud fra hvordan de indbudte (og dermed også uindbudte) vil tage det – det har man vel en eller anden form for idé om. Men jeg ville sådan set ikke selv tage det ilde op, hvis jeg var klar over, at andre partnere heller ikke var inviterede, for jeg har fuld respekt for at man vil holde et lille bryllup eller hvis pengene er små.

Jeg forstår til gengæld ikke dem, som melder afbud, fordi deres respektive partner ikke er inviteret – hvordan kan det være?

[Sjg]

Jeg kunne ikke finde på at melde afbud til en venindes bryllup, fordi min kæreste ikke blev inviteret, men som Rapfisk også er inde på, tror jeg, at jeg ville tage tidligere hjem, hvis ikke han var med.

Vi kan (naturligvis) sagtens lave ting hver for sig, og i enhver anden situation ville det formentlig ikke have betydning for mit festhumør, om min kæreste var til stede, men lige netop et bryllup er jo også en fejring af kærligheden, og i dén situation tror jeg hurtigt, at jeg ville komme til at savne og mangle ham til festen.

[kidkomb]

Jeg synes det lyder absolut rimeligt og jeg ville med glæde tage afsted alene, hvis det var sådan, at min kæreste ikke kendte brudeparret overhovedet. Og han respektivt. Og især, hvis der blev meldt ud, at økonomien var årsagen.
Men jeg ved også godt, at vi er lidt alternative på det punkt.

Jeg har samme oplevelse, som nogen af de andre, der siger at "græs-enker" fester mere igennem, hvis partneren ikke er med.

Derudover bliver jeg en lille smule stødt over, at nogen af jer kalder det et "kærlighedsbryllup" når alle er inviteret med.
Det bliver lidt implicit at det så ikke er et kærlighedsbrylllup, når alle ikke er inviteret.

[Rapfisk]

Derudover bliver jeg en lille smule stødt over, at nogen af jer kalder det et "kærlighedsbryllup" når alle er inviteret med.
Det bliver lidt implicit at det så ikke er et kærlighedsbrylllup, når alle ikke er inviteret.

Tvært imod. Det er altid en fejring af kærligheden, og det kan blive svært for visse af gæsterne at leve sig ind i, hvis deres elskede ikke er inviteret.

[Zombie]

Jeg tror, at man skal være meget ærlig og åben om et evt. fravalg.

Sidst jeg oplevede det, meldte brudeparret ud, at de kun havde råd til X antal kurverter, og om det ikke var ok at de prioriterede noget familie, fremfor partnere til venner/veninder... partnere, de aldrig/sjældent havde været i selskab med.

Når man så samtidig vidste, at de havde knoklet i et år for at få råd, da deres penge var små... det var svært at få ondt i røven over.

[kidkomb]

Derudover bliver jeg en lille smule stødt over, at nogen af jer kalder det et "kærlighedsbryllup" når alle er inviteret med.
Det bliver lidt implicit at det så ikke er et kærlighedsbrylllup, når alle ikke er inviteret.

Tvært imod. Det er altid en fejring af kærligheden, og det kan blive svært for visse af gæsterne at leve sig ind i, hvis deres elskede ikke er inviteret.

I know, jeg blev bare lidt gammelkonefortørnet over formuleringen
Det andet forstår jeg slet ikke.

[Delfin]

Derudover bliver jeg en lille smule stødt over, at nogen af jer kalder det et "kærlighedsbryllup" når alle er inviteret med.
Det bliver lidt implicit at det så ikke er et kærlighedsbrylllup, når alle ikke er inviteret.

Tvært imod. Det er altid en fejring af kærligheden, og det kan blive svært for visse af gæsterne at leve sig ind i, hvis deres elskede ikke er inviteret.

Det forstår jeg vist ikke rigtigt. Det er en fejring af brudeparrets kærlighed, vel ikke en fejring af alle de andre pars kærlighed?

[Rapfisk]

Derudover bliver jeg en lille smule stødt over, at nogen af jer kalder det et "kærlighedsbryllup" når alle er inviteret med.
Det bliver lidt implicit at det så ikke er et kærlighedsbrylllup, når alle ikke er inviteret.

Tvært imod. Det er altid en fejring af kærligheden, og det kan blive svært for visse af gæsterne at leve sig ind i, hvis deres elskede ikke er inviteret.

Det forstår jeg vist ikke rigtigt. Det er en fejring af brudeparrets kærlighed, vel ikke en fejring af alle de andre pars kærlighed?

Det er selvfølgelig en (stor) del af det, men jeg synes, der er en ekstra dimension på bryllupper, som ikke handler om det konkrete par, som er i centrum, men om noget større. Nej, man fejrer ikke de andre pars kærlighed, men man fejrer livet, glæden og kærligheden. Jeg synes modsat fødselsdage, jubilæer osv. ikke, at et bryllup udelukkende handler om festens midtpunkt.

[Annione]

Jeg kan godt se, at det virkelig er et emne, der deler vandene.

Jeg har nu skrevet ud til de af mine veninder, der har kæreste, om de er okay med at deres respektive ikke kommer med. 3 af mine veninder har selv undladt at invitere min kæreste, til deres bryllup, fordi de ikke kendte ham. Så dem regner jeg med at få positive tilbagemeldinger fra, og så må vi tage den derfra.

Min erfaring er forøvrigt at kvinder med en partner, der ikke kender andre til festen, er mere tilbageholdende med at feste, fordi de gerne vil sidde sammen med deres kæreste, så han ikke sidder alene.

Mine veninder kender heldigvis hinanden, flere ses også uden at jeg er med.