For helve-de da også
Det er slet ikke værelset på billedet, jeg har booket og betalt for, men et i standardklassen over. Det fandt jeg ud af, da jeg kom ind på hotellets hjemmeside. Værelset med det skæve skab er uden bad og koster kun 330 kr. i døgnet inkl. morgenmad. Det, jeg er blevet prakket på af Hotels.com, er 130 kr. dyrere, fordi man har eget badeværelse. Det er også inkl. morgenmad.
Jeg kan ikke få pengene tilbage, og det er jo dumt, når jeg nu hellere ville have det lille skæve værelse med skrivebord ved vinduet, men på den positive side bliver jeg på denne her måde ikke fristet til at gå efter den billigste løsning med bad på gangen. Det havde jeg faktisk forbudt mig selv at bestille denne gang, fordi turen skulle være lidt mere komfortabel end normalt, men alligevel...400 kr. for eget bad. Det gør ondt i mit sparegen, hvilket er åndssvagt, da jeg overhovedet ikke er et sted i mit økonomiske liv, hvor 400 kr. skal vendes og drejes i et feriebudget, og jeg garanteret bliver rigtig glad for at have mit eget badeværelse.
Og så ser jeg lige, at sengen på det nye værelse er vendt mod vinduet. Det elsker jeg. Det havde jeg engang i Berlin, og det var så fint at vågne op til.
Screenshot 2018-09-13 at 19.19.42.png
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.