Deres varme kakao er også ret god
Jeg har de sidste par år lidt mistet min julegejst, har ellers været kendt for at være mere julet end julemanden, nærmest
I 2015 døde et nært familiemedlem 21. december. I 16 var jeg gravid, på den måde hvor man intet kunne, ikke havde nogen appetit, fik mega kvalme bare ved lugten af mad og søde sager og ellers bare trist og småsyg. I 2017 bar december præg af at min ene lille nevø var meget syg, vi rejste frem og tilbage (han er heldigvis næsten rask i dag) og så holdt vi jul hos min svigerfamilie og det gik helt galt og var alt i alt slet ikke hverken hyggeligt eller rart...
MEN I ÅR! Nu skal jeg jeg dælme finde lidt begejstring frem, for min knægt skal have nogle hyggelige jule at se tilbage på. Selvom det bare bliver på billeder
Vi skal holde juleaften hjemme, med mine forældre og ene bror + hans kæreste. Jeg har pakket min julestel ud for nyligt, skulle lige se om det havde overlevet flytning, har suppleret lidt op og givet mig selv en jule-damask dug i gave. Meget af vores julepynt - og jeg havde rigtig meget - blev ødelagt i en kælderoversvømmelse for et par år siden, så vi mangler julepynt. Havde samlet i vildt mange år, siden jeg var lille, på markeder og i udlandet. Bliver allerede lidt ked af at jeg skal starte forfra og må nøjes med Det Gamle Apotek og andre nye ting...
Har 3 traditioner som jeg håber at fortsætte i år
Har en med en veninde, hvor hun kommer en af dagene før jul og ser julefilm, mens vi pakker gaver ind.
Klippeklistre-dag med vennegruppe, hygge med æbleskiver og varm kakao.
Småkagebage-dag med min mor.
Og så generelt bare finde lidt julestemning frem