Jeg har det ambivalent med julen i år, kan jeg mærke.
Min mor var ikke det store julemenneske, men det var jo hende (og min far), jeg holdt jul med. Altid. Både til advent og i juledagene. Så mange traditioner, hvor hendes tilstedeværelse nu vil mangle. Det bliver interessant at se, hvordan det vil gå. Forhåbentlig godt. Min mor arbejdede sommetider juleaften, så min far og jeg har prøvet at holde jul alene, og vi er ikke en af de familie, hvor det var mor, der kogte og bagte og trakterede hele december lang. Julemaden og -kagerne er faktisk mest min fars domæne.
Min mor var glad for lækker julepynt - og sit julestel - og jeg tror måske faktisk, at dét bliver det sværeste. At skulle sidde blandt alt det. Men det ville også være helt forkert ikke at tage det frem.
Min veninde og jeg har længe haft en aftale om at ses lørdag, og jeg har fået lov til at bestemme, hvad vi skal lave (eller bestemme, at min veninde skal bestemme det, hvis jeg pga. min stress ikke kunne finde på noget), og jeg har besluttet, at vi skal ind og se på juleting i byen og bagefter hjem og spise aftensmad hos min far. Det bliver så hyggeligt