Om at invitere...

[Kanga]

... jeg arbejder på min kommende runde fødselsdag. Som nævnt i en tidl. tråd, tænker jeg cocktail party.
Men, nu kommer jeg til gæstelisten. Helt kort: bør jeg invitere kollegaers ægtefæller med?

Baggrund:
Jeg har 8 kollegaer.
Alle er gift, undtaget én.
Seks af ægtefællerne har jeg mødt til arrangementer på jobbet. Ellers ikke.
Der er meget stor aldersspredning.

Jeg kender ikke ægtefællerne ret meget, og nogle jo slet ikke. Måske har de slet ikke lyst til at komme til en fremmeds fødselsdag. Jeg ønsker heller ikke, at de måske skal føle sig forpligtede til at booke barnepige osv... komme af pligt.

Jeg var selv til 40 års fødselsdag ved en skolekammerat. Os fra klassen var inviteret uden partner, og det synes jeg egentlig var fint. Vi kender ikke hinanden i en sammenhæng, hvor partnere har deltaget.

Del jeres tanker.

Kanga

[HappyPaww]

Jeg ville end ikke overveje at invitere dem Ville selv synes det var lidt underligt at blive inviteret til sådan en privat fest uden for firmaregi (altså som påhæng).

[fisken80]

Jeg ville som paww slet ikke overveje at invitere dem. Jeg har flere gange været inviteret til fødselsdag hos kolleger, og det har alle gange været uden partner.

[Madam Pomfrey]

ville ikke overveje at invitere, med mindre det var normalt at ses i privat kontekst, f.x. at man gik til middag hos hinanden indimellem, eller havde noget teaterklub o.l.

[Anlewi]

Hvis det var mig ville jeg invitere dem uden mænd.

[BlueBunny]

Jeg ville overveje at invitere. Og efter at have gjort mig nogle overvejelser er jeg ret sikker på st jeg ville invitere uden partner

[Santa]

Jeg ville ikke invitere kollegers partnere. Og min mand ville hade at være nødt til at deltage kun som mit påhæng - det ville jeg nok osse selv. Man står alligevel bare glor, i bedste fald finder man nogen at føre en akavet samtale med.

[Kanga]

-og, tilføjer kæresten, heller ikke når alle andre er inviteret i par?
... bare lige for at være sikker.

Kanga

[Madam Pomfrey]

-og, tilføjer kæresten, heller ikke når alle andre er inviteret i par?
... bare lige for at være sikker.

Kanga

Næh, der er jo forskel på relationen du har til dine kollegaer, og relationen til venner, familie etc.

[Flora]

Jeg synes sagtens, du kan invitere familie og venner i par og kolleger uden partner. Sådan ville jeg også selv have gjort det

[Stars]

-og, tilføjer kæresten, heller ikke når alle andre er inviteret i par?
... bare lige for at være sikker.

Kanga

Hvis nogle af "alle andre" også er par, hvor du ikke ses med partneren, så ville jeg da overveje.
Jeg ville så gå efter en formulering i invitationen, der siger: Hvis du har lyst til at tage din partner med, er han/hun hjertelig velkommen, men vil du hellere komme alene er det også helt fint.

Og ellers ville jeg nok kun invitere partnerne, hvis jeg manglede gæster (hvis jeg drømte om en fest med min. 100 gæster og kun havde 70 navne på gæstelisten)

[vibbsen]

Jeg ville inviterer kollegaer uden ægtefæller. Med mindre der er tale om ægtefæller som man har et eller andet "socialt bånd" med som strækker sig udover "fællesarrangementer".

Iøvrigt så har jeg været til adskillige fester hos kollegaer, hvor vi fra arbejde var inviteret uden partnere selvom venner/familie/andre havde deres partnere med. Det har jeg aldrig undret mig over. Tværtom. Jeg har bare nydt at få lov til at være sammen med mine kollegaer uden for jobbet. Og mit indtryk har altid været at det har været gensidigt....

Faktisk husker jeg engang en kollega der - da vi talte om at lave en fest hvor ægtefæller skulle med - meget bramfrit meddelte at hendes mand ikke kom til at deltage. Fordi hun når hun enten skulle være sammen med sine kollegaer i et rum som ikke var arbejdet, ikke gad at skulle have sin mand med, fordi det forpligtigede hende til at sikre sig, at han også havde en god fest selvom han ingen kendte...."Min mand har ingen relation til hverken jer eller jeres ægtefæller. Det er muligt at han har mødt jer. Men det er ikke det samme. Den eneste han kender er mig." Det var faktisk en ret skarp betragtning....

[Honningprut]

Jeg ville også inviterer uden ægtefælle. Hvis jeg derefter blev spurgt om ægtefælle måtte medbringes, ville jeg sige ja.

[Rapfisk]

Faktisk husker jeg engang en kollega der - da vi talte om at lave en fest hvor ægtefæller skulle med - meget bramfrit meddelte at hendes mand ikke kom til at deltage. Fordi hun når hun enten skulle være sammen med sine kollegaer i et rum som ikke var arbejdet, ikke gad at skulle have sin mand med, fordi det forpligtigede hende til at sikre sig, at han også havde en god fest selvom han ingen kendte...."Min mand har ingen relation til hverken jer eller jeres ægtefæller. Det er muligt at han har mødt jer. Men det er ikke det samme. Den eneste han kender er mig." Det var faktisk en ret skarp betragtning....

Lige præcis af den årsag ville min kæreste hellere slå græsplænen fire gange end at tage med til sådan noget.

Der er sikkert nogle, der vil synes, det er fedt, men jeg tror, flertallet gerne vil være fri for at tage med til deres kærester/ægtefællers arbejdskollegers events på den måde.

[DetSorteCirkus]

Det ville komme an på festens karakter, om jeg ville det.
Jeg ville aldrig gøre det af pligt, men i min omgangskreds består en stor del af attraktionen ved selskabelighed i at møde nye mennesker, og formen er af samme grund ofte ret uformel med mulighed for at komme i snak med flere forskellige gæster i løbet af arrangementet.
Var det en fest, hvor man var 'tvunget' til at sidde ned det samne sted i længere tid ad gangen, ville jeg nok ikke invitere ukendte partnere med.