DetSorteCirkus skrev:Jeg er lidt i vildrede.
Jeg plejer at holde nytår med min veninde, hendes kæreste og en af hans veninder, og det er altid hyggeligt og afstemt efter, hvad vi nu lige har lyst og overskud til, men i år er alting meget anderledes, fordi min mor jo er død. Min far skal for første gang være alene, hvis han ikke bliver inviteret ud til noget familie, hvilket jeg godt kunne forestille mig, at han blev, og selvom han bedyrer, at han også vil have det fint i sit eget selskab, og jeg tror på ham, er der noget i mig, som synes, at vi lige i år skal være sammen på denne aften.
Det er mindst lige så meget for min egen skyld, at jeg overvejer det, for jeg vil faktisk have det bedst med at være i nogle rammer, hvor jeg under ingen omstændigheder skal forstille mig. Mit normale nytårsselskab er enormt forstående, og min veninde er heller ikke uberørt af min mors død, men jeg ved bare ikke, om jeg er i humør til det nytår, vi plejer at holde, og jeg har heller ikke lyst til, at der skal tages en masse hensyn.
Nu får vi se. Heldigvis ved jeg, at min veninde og Co. ikke på nogen måde vil tage mig det ilde op, hvis jeg vælger at holde nytår med min far.
Det er to måneder siden, jeg skrev dette indlæg, og det er endt med, at jeg gør, som jeg plejer, og at min far hygger sig hjemme i eget selskab.
Vi har talt helt ærligt om emnet, flere gange, og jeg kan mærke, at min far faktisk ser frem til en aften i eget selskab med tv og god, nem mad. Jeg har været hjemme 22.-28. december, og det har i det hele taget rendt ind og ud af huset med mennesker hele julemåneden og også før, ligesom det nye år også allerede byder på selskabelige planer. Min far er med andre ord ikke ensom, og han er heller ikke en af de ældre enkemænd, som ikke kan lave mad og skabe en hyggelig, hjemlig stemning selv.
For mit eget vedkommende kan jeg mærke, at det bliver godt med en tradition, der i hvert fald i det ydre er, som den plejer, og jeg føler samtidig, at jeg nu kender min sorg så godt, at jeg ved, at jeg har overskud og lyst til en hyggelig middag og lidt nytårsglimmer. Min venindes kæreste mistede også sin mor i 2018, og selvom det var en helt anden historie end min, betyder det ikke desto mindre, at jeg ikke er den eneste ved bordet, der kan se tilbage på et meget skelsættende år. Vi bliver i øvrigt bare os tre, og det passer mig fint.
På mandag smutter jeg lige forbi min far kl. 11, og så holder vi en lille nytårskur på et par timer med rejemadder, et par af de her små dåser fra Lidl (vi blev simpelthen nødt til at prøve prosecco på dåse) og et stykke kransekage.