Konfirmation - over gevind?

[TomKah]

Vi har næsten zero familie så det bliver virkelig svært for os at holde en konfirmation med mere end 15-20 deltagere hvis konfirmanden også skulle have et minimum af kendskab til gæsterne. Meget betegnende har jeg også selv kun været til 6 konfirmationer i mit liv inkl min egen.
Det er måske derfor det kan være virkelig svært at forstå hinanden i den retning.

Tror i øvrigt der var 30 med til min konfirmation. Og kun 12 til mit bryllup, så for mig har konfirmationen været den største fest.

[ajnaM]

Jeg synes altid, 30.000 er mange penge at bruge på én dag. Uanset anledningen. Men jeg er også fra en familie, hvor vi hverken bliver konfirmeret, døbt eller gift, så jeg er ikke vant til den slags fester.

Jeg har så været 'kærestet ind i en familie', hvor man gjorde enormt meget ud af det. Deres konfirmationer har sgu nok løbet op i 100.000 kroner, med fin restaurant, mange gæster, dyrt tøj, rejser i gave osv. Det var rimelig meget sådan som det, man læser om i formiddagsaviserne. Og så kan man sige, at det må de da selv om, og det må de også. Men aldrig i livet, om jeg selv ville opdrage mine egne børn sådan - det var pisseoverfladisk, og festerne kom med en masse forventninger til gaveniveau (man betalte en gave på niveau med kuvertprisen) og gæsternes påklædning (man havde ikke den samme kjole på til fest to gange).

I min familie mødes vi og hygger os uden så mange former at holde på. Jeg har aldrig oplevet at regne på prisen, når jeg har holdt fest, og det er jeg fanme glad for. Nogle gange er det kagebord eller brunch, andre gange er det femretters og vinmenu, og det er faktisk ikke afgørende for, hvor god en fest det er.



Jeg blev som sagt ikke selv konfirmeret, men fik en fest i anledning af, at jeg valgte konfirmationen fra. Det var egentlig ret traditionelt med en kokkeven, der lånte os lokalerne og lavede maden. Jeg kan ikke huske så meget med gaverne, men jeg fik ingen kontanter - det gør man ikke i min familie. Vi var ret mange mennesker, men jeg er sikker på, det ikke har været enormt dyrt. Tøjet havde jeg selv valgt i en genbrugsbutik.

[ajnaM]

I øvrigt synes jeg, det er for meget, når jeg i min mødregruppe ser, at forældrene begynder at spare op, allerede når barnet er i vuggestuealderen. Tænk at hæve forventningsniveauet så meget til en fest, at man har sparet op i 15 år?!

Det viser for mig, at man ikke har pengene, og så skal man lade være. Eller at man prioriterer helt forkert. Næsten alt ville i mine øjne være bedre at bruge penge på end en kæmpe konfirmationsfest...

[DetSorteCirkus]

Jeg synes altid, 30.000 er mange penge at bruge på én dag. Uanset anledningen. Men jeg er også fra en familie, hvor vi hverken bliver konfirmeret, døbt eller gift, så jeg er ikke vant til den slags fester.

Jeg har så været 'kærestet ind i en familie', hvor man gjorde enormt meget ud af det. Deres konfirmationer har sgu nok løbet op i 100.000 kroner, med fin restaurant, mange gæster, dyrt tøj, rejser i gave osv. Det var rimelig meget sådan som det, man læser om i formiddagsaviserne. Og så kan man sige, at det må de da selv om, og det må de også. Men aldrig i livet, om jeg selv ville opdrage mine egne børn sådan - det var pisseoverfladisk, og festerne kom med en masse forventninger til gaveniveau (man betalte en gave på niveau med kuvertprisen) og gæsternes påklædning (man havde ikke den samme kjole på til fest to gange).

I min familie mødes vi og hygger os uden så mange former at holde på. Jeg har aldrig oplevet at regne på prisen, når jeg har holdt fest, og det er jeg fanme glad for. Nogle gange er det kagebord eller brunch, andre gange er det femretters og vinmenu, og det er faktisk ikke afgørende for, hvor god en fest det er.



Jeg blev som sagt ikke selv konfirmeret, men fik en fest i anledning af, at jeg valgte konfirmationen fra. Det var egentlig ret traditionelt med en kokkeven, der lånte os lokalerne og lavede maden. Jeg kan ikke huske så meget med gaverne, men jeg fik ingen kontanter - det gør man ikke i min familie. Vi var ret mange mennesker, men jeg er sikker på, det ikke har været enormt dyrt. Tøjet havde jeg selv valgt i en genbrugsbutik.

Venstreorienteret (højere) middelklasse?
Det lyder fuldstændig som min familie. Det er ikke et spørgsmål om økonomi som sådan. Man kan godt vælge femretters og vinmenu sommetider, men det er ikke et must. Jeg genkender også det med, at kontanter ikke bliver brugt som gaver. Jeg fik 1000 kr. til min konfirmation, og det var fra naboer og lignende, der ikke var med til festen, men gerne lige ville komme med "en lille kuvert".

[Animi]

I øvrigt synes jeg, det er for meget, når jeg i min mødregruppe ser, at forældrene begynder at spare op, allerede når barnet er i vuggestuealderen. Tænk at hæve forventningsniveauet så meget til en fest, at man har sparet op i 15 år?!

Det viser for mig, at man ikke har pengene, og så skal man lade være. Eller at man prioriterer helt forkert. Næsten alt ville i mine øjne være bedre at bruge penge på end en kæmpe konfirmationsfest...

Det kunne jeg faktisk godt finde på at gøre Og det ville ikke handle om at jeg forventede at det ville blive en kæmpe overdådig fest, men jeg vil da hellere lægge lidt til side i længere tid, end pludselig skulle hive flere tusinde kr ud af mit budget i en kort periode. Hvis de så står i banken, kan de jo også også nå at trække en del renter i de år - bonus

[Thestral]

I øvrigt synes jeg, det er for meget, når jeg i min mødregruppe ser, at forældrene begynder at spare op, allerede når barnet er i vuggestuealderen. Tænk at hæve forventningsniveauet så meget til en fest, at man har sparet op i 15 år?!

Det viser for mig, at man ikke har pengene, og så skal man lade være. Eller at man prioriterer helt forkert. Næsten alt ville i mine øjne være bedre at bruge penge på end en kæmpe konfirmationsfest...

Det kunne jeg faktisk godt finde på at gøre Og det ville ikke handle om at jeg forventede at det ville blive en kæmpe overdådig fest, men jeg vil da hellere lægge lidt til side i længere tid, end pludselig skulle hive flere tusinde kr ud af mit budget i en kort periode. Hvis de så står i banken, kan de jo også også nå at trække en del renter i de år - bonus

og blev der noget til overs ville de kunne flyttes til en fraflytningskonto, det er ren win-win

[Animi]

Jeg tror faktisk at mine forældre er lidt ærgerlige over at de ikke sparede op nogen år i forvejen - med 5 børn, var der pludselig en konfirmation hvert andet år i 10 år, så det blev pludselig mange penge der skulle tages ud af budgettet, samtidig med at der også skulle betales for efterskole i de år.
De undrer mig faktisk VIRKELIG meget at mine forældre havde råd til at give os en fin fest, og at gå på efterskole, mens de stadigvæk havde råd til at give os mad på bordet. De havde nemlig ikke specielt mange penge, men ofrede dem gerne på os børn

[Madam Pomfrey]

Jeg synes også at 6000kr for en telefon er vanvittigt

Og 50-80 gæster er i min verden også pænt mange gæster. Tror vi var 25 til min. Max. De konfirmationer jeg har været til har heller kkke været med over 30 gæster tror jeg. Så jeg synes 50-80 gæster er super mange.

Men altså, igen folk må helt selv om hvordan de gør og hvor mange penge de bruger. Det er bare min personlige holdning at det er mange penge for en for en konfirmation.

Når vi er samlet, bare nærmeste familie, altså os, vores børn, bedsteforældre, og vores søstre med mand og børn, så er vi 20 i alt.
Dertil er der gode venner, og øvrige familie (vores forældres søskende, vores fætre og kusiner med børn) - ville vi have alle med, så var vi hurtig 60-70 stykker. Det alene, i mad og drikke, med en beregnet kuvertpris på 300 kr, og et par unge piger til at klare det praktiske med servering og afrydning, det er jo hurtig de første 20.000 kr brugt bare på den post.

Jeg har det sådan, at lige den fest, kommer til at koste det, den koster. Jeg gider IKKE bruge en masse energi på at arrangere selv, og stå med 75% af det praktiske arbejde, det vil jeg gerne lægge fra mig, for at kunne nyde dagen uden en masse stress.
Vi har sagt til knægtene at konfirmation eller ej, er deres valg, jeg holder ikke en decideret nonfirmationsfest, men gerne en stor 15 års ala konfirmation/de voksnes rækker, eller giga 18 års i stedet. Hvor vi lægger samme beløb (oveni) som vi ville bruge på konfirmation.

[godtnavn]

Når vi er samlet, bare nærmeste familie, altså os, vores børn, bedsteforældre, og vores søstre med mand og børn, så er vi 20 i alt.
Dertil er der gode venner, og øvrige familie (vores forældres søskende, vores fætre og kusiner med børn) - ville vi have alle med, så var vi hurtig 60-70 stykker. Det alene, i mad og drikke, med en beregnet kuvertpris på 300 kr, og et par unge piger til at klare det praktiske med servering og afrydning, det er jo hurtig de første 20.000 kr brugt bare på den post.

Jeg har det sådan, at lige den fest, kommer til at koste det, den koster. Jeg gider IKKE bruge en masse energi på at arrangere selv, og stå med 75% af det praktiske arbejde, det vil jeg gerne lægge fra mig, for at kunne nyde dagen uden en masse stress.
Vi har sagt til knægtene at konfirmation eller ej, er deres valg, jeg holder ikke en decideret nonfirmationsfest, men gerne en stor 15 års ala konfirmation/de voksnes rækker, eller giga 18 års i stedet. Hvor vi lægger samme beløb (oveni) som vi ville bruge på konfirmation.

Jeg synes du er heldig I kun kommer op på 20 Tager vi den familie du nævner bliver vi 51. Fucking 51! Det værste er at nogle af vores søskende endnu ikke har fået børn, vi må hellere gifte os hurtigt før aller allernærmeste familie kommer over 100

[Madam Pomfrey]

Når vi er samlet, bare nærmeste familie, altså os, vores børn, bedsteforældre, og vores søstre med mand og børn, så er vi 20 i alt.
Dertil er der gode venner, og øvrige familie (vores forældres søskende, vores fætre og kusiner med børn) - ville vi have alle med, så var vi hurtig 60-70 stykker. Det alene, i mad og drikke, med en beregnet kuvertpris på 300 kr, og et par unge piger til at klare det praktiske med servering og afrydning, det er jo hurtig de første 20.000 kr brugt bare på den post.

Jeg har det sådan, at lige den fest, kommer til at koste det, den koster. Jeg gider IKKE bruge en masse energi på at arrangere selv, og stå med 75% af det praktiske arbejde, det vil jeg gerne lægge fra mig, for at kunne nyde dagen uden en masse stress.
Vi har sagt til knægtene at konfirmation eller ej, er deres valg, jeg holder ikke en decideret nonfirmationsfest, men gerne en stor 15 års ala konfirmation/de voksnes rækker, eller giga 18 års i stedet. Hvor vi lægger samme beløb (oveni) som vi ville bruge på konfirmation.

Jeg synes du er heldig I kun kommer op på 20 Tager vi den familie du nævner bliver vi 51. Fucking 51! Det værste er at nogle af vores søskende endnu ikke har fået børn, vi må hellere gifte os hurtigt før aller allernærmeste familie kommer over 100

Wow - I må enten have mange søskende med mange børn, eller være en "dine, mine vores" familie.

Jeg regner med vi bliver flere, mine søstre har kun hver er barn og den ene er "uden påhæng" og så kommer mine drenge også i kærstealderen på et tidspunkt, den ældste er 12 nu

[LadyFox]

I øvrigt synes jeg, det er for meget, når jeg i min mødregruppe ser, at forældrene begynder at spare op, allerede når barnet er i vuggestuealderen. Tænk at hæve forventningsniveauet så meget til en fest, at man har sparet op i 15 år?!

Det viser for mig, at man ikke har pengene, og så skal man lade være. Eller at man prioriterer helt forkert. Næsten alt ville i mine øjne være bedre at bruge penge på end en kæmpe konfirmationsfest...

Min mor sparede op fra vi var babyer. Min mor havde ikke mange penge, og ville godt kunne holde konfirmation/nonfirmation for os, hvis vi ønskede det. Det gav bare mere mening at spare lidt op af gangen, og så have rum til at de måneder hvor det gik godt med økonomien blev der sparet lidt mere op end de måneder hvor det gik okay, de måneder det gik dårligt blev der overhovedet ikke sparet noget op, på samme måde fungerede det med vores børneopsparing.

[Flora]

I øvrigt synes jeg, det er for meget, når jeg i min mødregruppe ser, at forældrene begynder at spare op, allerede når barnet er i vuggestuealderen. Tænk at hæve forventningsniveauet så meget til en fest, at man har sparet op i 15 år?!

Det viser for mig, at man ikke har pengene, og så skal man lade være. Eller at man prioriterer helt forkert. Næsten alt ville i mine øjne være bedre at bruge penge på end en kæmpe konfirmationsfest...

Nu er konfirmationen jo en af de ting man ved kommer (med mindre barnet ikke vil selvfølgelig), så det giver da meget god mening at sætte penge af til det helt fra starten af. Det behøver jo ikke være udtryk for at man i virkeligheden ikke har råd, men ingen kan jo vide hvordan ens situation ser ud 15 år senere. Så er det da bedre at have lagt et par hundrede til side hver måned så man VED der er råd uanset hvordan ens situation ellers er når tiden kommer. At vælge at lade være at holde fest for sit barn fordi man ikke har sparet op er da bare synd for barnet.

Jeg kommer i tanke om en sag der var i medierne på et tidspunkt hvor familien var ude og skralde dagen før konfirmationen for at have noget at servere til sine gæster. Den situation kunne nemt have været undgået hvis moren fra starten af havde lagt penge til side til en stor (og meget forudsigelig) udgift.

[godtnavn]

Wow - I må enten have mange søskende med mange børn, eller være en "dine, mine vores" familie.

Jeg regner med vi bliver flere, mine søstre har kun hver er barn og den ene er "uden påhæng" og så kommer mine drenge også i kærstealderen på et tidspunkt, den ældste er 12 nu

Jeg har 4 søskende, kæresten 5, og de har fulgt traditionen og har alle mange børn, det er helt sindssygt.. Om ikke andet ender vores børn med sygt mange fætre og kusiner

[ajnaM]

Nu er konfirmationen jo en af de ting man ved kommer (med mindre barnet ikke vil selvfølgelig), så det giver da meget god mening at sætte penge af til det helt fra starten af. Det behøver jo ikke være udtryk for at man i virkeligheden ikke har råd, men ingen kan jo vide hvordan ens situation ser ud 15 år senere. Så er det da bedre at have lagt et par hundrede til side hver måned så man VED der er råd uanset hvordan ens situation ellers er når tiden kommer. At vælge at lade være at holde fest for sit barn fordi man ikke har sparet op er da bare synd for barnet.

Jeg kommer i tanke om en sag der var i medierne på et tidspunkt hvor familien var ude og skralde dagen før konfirmationen for at have noget at servere til sine gæster. Den situation kunne nemt have været undgået hvis moren fra starten af havde lagt penge til side til en stor (og meget forudsigelig) udgift.

Og det er så dér, prioriteringen kommer i spil. Hvis man skal skralde for at holde råd til en fest, så skal man holde en mindre fest. Barnet skal nok overleve, og måske endda lære noget fornuftigt, af at man ikke vælger at bruge alle sine penge på én dag.

I øvrigt tænker jeg ikke konfirmation som en forudsigelig udgift - jeg ville faktisk blive overrasket, hvis mine drenge vælger at gå den kristne vej. Men gør de, så får de en fest, vi har råd til på det tidspunkt. Det kan heldigvis sagtens blive en rigtig fin dag alligevel.

[ajnaM]

Mine svar i denne her tråd er jo i øvrigt 100% præget af, at jeg ikke giver ret meget for konfirmationsfester. Ligesom med bryllupper ved jeg godt, at der er masser af mennesker, der synes, det er fedt at kaste ti(eller hundrede)tusindvis af kroner efter en enkelt dag.

Personligt tænker jeg lidt, at den slags fester falder i én af to kategorier; folk der har så mange penge, at 30.000 kroner er et greb i lommen (og de mennesker burde måske lære deres børn noget andet), eller folk der skal spare op - og hvor jeg jo må indrømme, at jeg tænker, de kan bruge pengene bedre.