ALT ER LOVE. Bryllup 01.07.17

[Joe]

Håber det bliver en skøn dag!

[bette]

Stort tillykke med i dag søde H. Håber dagen bliver alt det du har håbet og meget mere til <3

[Pandesteg]

Stort tillykke med jeres store dag!!

[Skralde]

Stort tillykke med dagen- jeg håber at den bliver alt hvad I har drømt om!

[Neenah]

Nu er jeg på vej til kirke med min far tak for alle jeres hilsner!

[Kalimsofie]

Åh, spændende! Glæder mig SÅ meget til at høre om det og se billeder bagefter

Kæmpe kæmpe tillykke med den store dag - I har så meget fortjent den bedste dag nogensinde

[sigge]

Tillykke med i går. Jeg håber, I havde en fantastisk dag.

[Neenah]

Vi havde den mest fantastiske dag Alt gik helt vildt godt - bryllupsberetning (og billeder) coming right up!

[flicka]

Vi havde den mest fantastiske dag Alt gik helt vildt godt - bryllupsberetning (og billeder) coming right up!

Tillykke
Vejret viste sig også fra sit bedste sidste om eftermiddagen her, så det kunne vist ikke have været bedre?

[Neenah]

Åh, det har været den mest fantastiske dag i mit liv Alt spillede bare - festen, kirken, menneskerne, alting.

Dagen startede pænt tidligt. Jeg vågnede klokken 6 og var lysvågen - egentlig ikke fordi jeg var nervøs eller havde sommerfugle i maven, men måske bare fordi jeg var frisk? Hele morgenen var i hvert fald præget af en ro, som jeg normalt ikke besidder når der skal ske noget specielt, men det var rart. Vi stod op ved 7-tiden og fik noget morgenmad, inden vi så småt begyndte på forberedelserne. Min kusine, som lå på sygehuset indtil onsdag, klarede rigtig fint hår og make-up, og det sad lige i skabet hele dagen.

Da først kjolen kom på synes jeg virkelig det hele gik op i en højere enhed, og vi kom af sted i rigtig god tid. Det var også fint nok, for der var kø på motorvejen og ind igennem hele byen, så vi endte faktisk med at komme et par minutter for sent. Det var der så også et par af vores gæster der gjorde - nogle kom få minutter for sent, og en anden endte faktisk med at tage til vielse i den forkerte kirke

Jeg var helt rolig, lige indtil jeg stod i våbenhuset på kirken. Det kan nok bedst beskrives som en out of body experience. Det var så surrealistisk, og jeg kan ikke huske ret meget af vielsen, men det var en stor oplevelse at gå op ad kirkegulvet med min far og se alle de glade gæster som var kommet for at fejre os. Jeg fæstnede mine øjne på min kæreste, som vist blev ret rørt og fældede en tåre - det havde jeg også troet jeg selv ville, men jeg klarede mig igennem uden. Vielsen var fin og overstået superhurtigt. Jeg sad bare og kiggede rundt - på gæsterne, på min mand og på det hele. Men han havde lidt svært ved at kigge på mig uden at komme til at græde Men lige inden selve vielsen spottede jeg at han havde glemt at lukke sin lynlås i bukserne, så jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig om hvad præsten sagde i sin tale Derfor blev mine sidste ord inden vi blev mand og kone: "Din lynlås står åben", og han måtte lave en finte for at få den lukket Så kom tilspørgelsen, og vi fik næsten begge to ringene på Men så var det overstået, og vi kunne gå ud i det mest strålende solskin

Fotografen var en superfin fyr, som min mand ( ) har studeret med, og han havde virkelig mange fine ideer. Fotograferingen endte med at tage næsten dobbelt så lang tid som planlagt, men jeg tror det er blevet nogle fantastiske billeder - der er et udsnit af dem i slutningen af indlægget Vi var på de grønne områder ud til fjorden, og vi var i den lokale legepark, hvor vi vakte temmelig stor opmærksomhed - nok mest mig Alle sagde tillykke, og der var endda en lille pige, der gerne ville have taget et billede sammen med mig, så nu er min brudekjole på en eller anden random bedstemors telefon Det var en SÅ fed location! Vi var ude at ro en tur i robåd sammen - jeg glæder mig for sindssygt til at se de billeder - og så var vi selvfølgelig oppe at gynge fordi jeg er verdens største legebarn

Da vi blev færdige kørte vi mod festen - det var så rart bare at have noget tid sammen. Min brudepige kørte os, så der var god tid til bare at chille. Ved ankomsten blev vi mødt med klapsalver og den fineste æresport Vi gik næsten direkte ombord i bryllupskage og gaver inden vi gik til bords, hvor vi lagde ud med en quiz for vores gæster om de vigtigste ting i vores forhold. Det var et kæmpe hit!

Herfra gik tingene bare slaw i slaw. Først holdt mine forældre tale, og så gik jeg på - og min tale tog seriøse kegler. Jeg havde bygget den op på så mange Nik og Jay-citater som muligt, fordi vi begge er vilde med deres syge rim. Jeg kom igennem uden at tude og det gik bare så fint. Resten af talerne var også dejlige - min mand ( ) talte til mig om alle de følelser jeg vækker i ham, og vores meget fulde venner skrev en improviseret festsang på de værste versefødder. Jeg har ikke ord. Det var den bedste aften!

Efter brudevalsen, som gik meget meget hurtigt, kom der gang i festen, og selvom en del tog hjem, så blev rigtig mange af vores venner og familie og slog sig løs med shots, photobooth, dansegulv, drinks og hele molevitten. Hele aftenen var en kæmpe success, og vi kæmpede os i seng nede i et af skolens lokaler klokken halv fire, hvor vi puttede og snakkede om dagen inden vi faldt i søvn.

Det blev ikke så lang tid vi sov, for vi vågnede igen klokken 7 Men så fik jeg min fine morgengave Jeg fik en bog som min mand havde lavet med 150 regler for at blive en god hustru - en pun på en latterlig bog Euroman har lavet om 150 regler for at blive en MAND. I realiteten var der kun 8 regler, som alle gik på at jeg skulle blive ved med at være præcis som jeg er, og resten er en scrapbog til at udfylde på diverse bryllupsdage (nævneværdigt er guldbryllupsdagen: Kan du stadig huske hvem jeg er? ___ JA ___ NEJ). Jeg gav ham en oplevelsesgave med et kort til de første 12 måneder i vores ægteskab, med en ny oplevelse hver måned. Det faldt i god jord

Vi brugte hele formiddagen og meget af eftermiddagen på at rydde op, men nu har vi taget en lur, fået pizza og set de første billeder fra fotografen. Hold nu kæft, jeg glæder mig til resten af livet sammen med min MAND )

[Kalimsofie]

Åh, det har været den mest fantastiske dag i mit liv Alt spillede bare - festen, kirken, menneskerne, alting.

Dagen startede pænt tidligt. Jeg vågnede klokken 6 og var lysvågen - egentlig ikke fordi jeg var nervøs eller havde sommerfugle i maven, men måske bare fordi jeg var frisk? Hele morgenen var i hvert fald præget af en ro, som jeg normalt ikke besidder når der skal ske noget specielt, men det var rart. Vi stod op ved 7-tiden og fik noget morgenmad, inden vi så småt begyndte på forberedelserne. Min kusine, som lå på sygehuset indtil onsdag, klarede rigtig fint hår og make-up, og det sad lige i skabet hele dagen.

Da først kjolen kom på synes jeg virkelig det hele gik op i en højere enhed, og vi kom af sted i rigtig god tid. Det var også fint nok, for der var kø på motorvejen og ind igennem hele byen, så vi endte faktisk med at komme et par minutter for sent. Det var der så også et par af vores gæster der gjorde - nogle kom få minutter for sent, og en anden endte faktisk med at tage til vielse i den forkerte kirke

Jeg var helt rolig, lige indtil jeg stod i våbenhuset på kirken. Det kan nok bedst beskrives som en out of body experience. Det var så surrealistisk, og jeg kan ikke huske ret meget af vielsen, men det var en stor oplevelse at gå op ad kirkegulvet med min far og se alle de glade gæster som var kommet for at fejre os. Jeg fæstnede mine øjne på min kæreste, som vist blev ret rørt og fældede en tåre - det havde jeg også troet jeg selv ville, men jeg klarede mig igennem uden. Vielsen var fin og overstået superhurtigt. Jeg sad bare og kiggede rundt - på gæsterne, på min mand og på det hele. Men han havde lidt svært ved at kigge på mig uden at komme til at græde Men lige inden selve vielsen spottede jeg at han havde glemt at lukke sin lynlås i bukserne, så jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig om hvad præsten sagde i sin tale Derfor blev mine sidste ord inden vi blev mand og kone: "Din lynlås står åben", og han måtte lave en finte for at få den lukket Så kom tilspørgelsen, og vi fik næsten begge to ringene på Men så var det overstået, og vi kunne gå ud i det mest strålende solskin

Fotografen var en superfin fyr, som min mand ( ) har studeret med, og han havde virkelig mange fine ideer. Fotograferingen endte med at tage næsten dobbelt så lang tid som planlagt, men jeg tror det er blevet nogle fantastiske billeder - der er et udsnit af dem i slutningen af indlægget Vi var på de grønne områder ud til fjorden, og vi var i den lokale legepark, hvor vi vakte temmelig stor opmærksomhed - nok mest mig Alle sagde tillykke, og der var endda en lille pige, der gerne ville have taget et billede sammen med mig, så nu er min brudekjole på en eller anden random bedstemors telefon Det var en SÅ fed location! Vi var ude at ro en tur i robåd sammen - jeg glæder mig for sindssygt til at se de billeder - og så var vi selvfølgelig oppe at gynge fordi jeg er verdens største legebarn

Da vi blev færdige kørte vi mod festen - det var så rart bare at have noget tid sammen. Min brudepige kørte os, så der var god tid til bare at chille. Ved ankomsten blev vi mødt med klapsalver og den fineste æresport Vi gik næsten direkte ombord i bryllupskage og gaver inden vi gik til bords, hvor vi lagde ud med en quiz for vores gæster om de vigtigste ting i vores forhold. Det var et kæmpe hit!

Herfra gik tingene bare slaw i slaw. Først holdt mine forældre tale, og så gik jeg på - og min tale tog seriøse kegler. Jeg havde bygget den op på så mange Nik og Jay-citater som muligt, fordi vi begge er vilde med deres syge rim. Jeg kom igennem uden at tude og det gik bare så fint. Resten af talerne var også dejlige - min mand ( ) talte til mig om alle de følelser jeg vækker i ham, og vores meget fulde venner skrev en improviseret festsang på de værste versefødder. Jeg har ikke ord. Det var den bedste aften!

Efter brudevalsen, som gik meget meget hurtigt, kom der gang i festen, og selvom en del tog hjem, så blev rigtig mange af vores venner og familie og slog sig løs med shots, photobooth, dansegulv, drinks og hele molevitten. Hele aftenen var en kæmpe success, og vi kæmpede os i seng nede i et af skolens lokaler klokken halv fire, hvor vi puttede og snakkede om dagen inden vi faldt i søvn.

Det blev ikke så lang tid vi sov, for vi vågnede igen klokken 7 Men så fik jeg min fine morgengave Jeg fik en bog som min mand havde lavet med 150 regler for at blive en god hustru - en pun på en latterlig bog Euroman har lavet om 150 regler for at blive en MAND. I realiteten var der kun 8 regler, som alle gik på at jeg skulle blive ved med at være præcis som jeg er, og resten er en scrapbog til at udfylde på diverse bryllupsdage (nævneværdigt er guldbryllupsdagen: Kan du stadig huske hvem jeg er? ___ JA ___ NEJ). Jeg gav ham en oplevelsesgave med et kort til de første 12 måneder i vores ægteskab, med en ny oplevelse hver måned. Det faldt i god jord

Vi brugte hele formiddagen og meget af eftermiddagen på at rydde op, men nu har vi taget en lur, fået pizza og set de første billeder fra fotografen. Hold nu kæft, jeg glæder mig til resten af livet sammen med min MAND )

Kirke.jpg

I kirke.jpg

Hænder.jpg

Gynger.jpg

Det lyder fantastisk

Elsker detaljen med lynlåsen

[Skralde]

Orh hvor lyder det bare som den dejligste dag! Hvor det dog bare glæder mig at I har hygget jer sådan Endnu en gang, stort tillykke!

[Akehurst2]

Tillykke med hvad der lyder til at have været et vidunderligt bryllup

Hvor er I smukke og glade og forelskede - så skønt at se!

[Filipai]

Til gengæld lidt skuffende at Facebook får flere billeder end vi gør

[Ficus]

Til gengæld lidt skuffende at Facebook får flere billeder end vi gør

Tænkte det samme


Men fine, fine billeder! Og Kæmpe tillykke