Spjaerten skrev:Blir stadig lige overrasket over i andre hvert år.
For det første så er det kotume i min familie at vi udveksler ønskesedler. Og så prøver man at holde sig til dem.
Derudover så går vi først igang når året sidste 2 fødselsdage 25/11 er overstået.
Hjælper selvfølgelig at vi efterhånden kun er 5 tilbage i familien.
Men må simpelthen lige spørge. Er der aldrig nogen af jer der bliver skuffet / irriteret over at i investerer meget tid i selv fundne gaver og i så modtager ting i ikke har ønsket jer / blir glade for?
Jeg kan nemlig slet ikke sætte mig ind i det fede af tante yrsa fandt en strik på udsalg i januar hun synes jeg skal ha til jul.
Eller at jeg fandt et ih så fint glas på Bornholm i min sommerferie og synes det er da lige det min mor bare ikke kan leve uden. Vi vill begge sige pænt tak men ikke sådan synes det var så fantastisk

Nej, jeg synes, at ønskesedler er sådan noget, man har til folk, der ikke er så gode til at bide mærke i præferencer.
Vi er færdige med alle julegaver, og vi gør det ud fra, at vi lægger mærke til, hvad folk siger. Fx nævnte min svigerfar en dag, at han da i grunden manglede en god ulden trøje. Vupti, en dag faldt vi over sådan en i en pæn uld-bomuldsblanding på tilbud.
Min svigermor nævnte en dag, at hun godt nok syntes, at det nye juleophæng fra Georg Jensen så pænt ud - så da Magasin lige satte det på udsalg til 200 kr i weekenden, købte vi det, for ved, hun ikke prioriterer det selv.
Min kusine sidder altid, og piller ved min navnehalskæde, og sukker henført over den, hvis jeg tager den på (sjældent efterhånden), så det var jo lige for at finde en med hendes navn. Bilka havde en stor kollektion med armytøj, og min fætter er helt sindssyg med army for tiden. Begge mine bedsteforældre faldt over en ting i Magasins skønhedsafdeling de gik og lurede på, men nææææh, man skal jo ikke bruge penge på sig selv, selvom det er småbeløb, men dem købte vi så.
Og til de små børn vi giver gaver, fandt vi også nogle dejlige alderssvarende legeting en dag, hvor det netop var blevet nævnt, at de egentlig var ved at være for store til det legetøj de havde. Min mor får kedelige 250 kr til en opsparing til en ring, men det er nu den ring, hun ønsker sig, og den er dyr, så det er jo fint. Min tante og onkel nævnte begge for et par uger siden, at undertøjsskuffen da vist trængte til udskiftning, og så havde magasins superbazaar da lige både herreboxere og flotte dameblondetrusser lidt nedsat, så kunne der blive lidt flere par.
Jeg kan ikke se, at en eneste af dem skulle blive gladere for at udstikke en ønskeseddel, og vi så skulle løbe forvildede rundt og købe tingene i december, når det nu med 99,9% sandsynlighed ville blive nøjagtigt de samme ting.
Jeg har en ønskeliste til at udstikke, når min distancerede onkel eller min kærestes svigerinde spørger til min dimission til januar fx. Men min mor, veninder, bedsteforældre, kæreste og svigerforældre ved udmærket godt, at jeg sukker over en ny hårtørrer, Clinique-øjencremen, 365+ serien fra IKEA, sorte håndklæder, Royal Copenhagenkopper med gummikant og ildfaste fade.