Indlægaf Persnikedy » 20. nov 2017, 14:44
Der var engang et træ. Ikke hvilken som helst træ, næ nej. Et juletræ.
Sådan et kender du nok til men dette her træ var helt specielt. Træet var hverken det højeste eller det mest fyldige, men siden det var et helt lille træ, inden kogler kunne gro og egern løbe op og ned af stammen havde træet hørt på menneskerne i skoven.
Små menneskebørn med varme huer og vanter der var med deres forældre i skoven. De snakkede altid så højt de små menneskebørn.
“Så skal vi have lys på, ikke far?”
“Jo” ville deres far sige og fortsætte “så mange lys at hele stuen er oplyst”
“Vi skal også have glaskuglerne på? Dem med guld glimmeret?” spurgte de med store øjne
“Ja, selvfølgelig. Og med den store stjerne i toppen” ville deres far svare imens de traskede videre igennem skoven.
Det lød så smukt synes træet. Tænk at et træ kan opleve noget så fantastisk som at blive klædt i lys og guld. Også ville alle de små menneskebørn kigge op på træet med de samme store forundrede øjne som de kiggede på deres far med når han talte om juletræet.
Det gjorde ikke det pjuskede træ noget at de altid gik forbi, for han gjorde alt hvad han kunne for at blive så høj og flot som mulig. Nogle stjerneklare nætter kunne han kigge op på stjernerne og tænke at han ville glimte lige så smukt.
I mange år hørte træet på de historier når menneskene gik forbi og nogle gange sang de også. “Juletræet med sin pynt, venter på, vi får begyndt. Aldrig har det vær’t så grønt, aldrig har det vær’t så kønt. Og fra selve himlen gled vist den store stjerne ned. , men de gik altid bare forbi.
En dag kom der 3 gamle mennesker. De snakkede også højlydt. Næsten ligeså højt som menneskenes børn gjorde. De snakkede om de gamle træer og hvor smukke de havde været.
“Det sidste må da have været 3 meter højt”, mumlede den ene højt.
“Ja bestemt, og julelysene var speciellt flotte”
Den ene af de gamle mennesker stoppede op foran træet. Træet kunne mærke det kildede helt ned i de dybe rødder. Ville menneskene nu synes at han var blevet flot nok til at være et juletræ?
“Det der..” sagde mennesket så højt at de 2 andre stoppede “Det skal det være. Det ligner træet fra da jeg var barn”
Den påstand fik de 2 andre til at studere træet nærmer.
“ Dens grene er lidt lange i den side er de ikke?”
“Jovist, men det er armene jo også når de rækker ud”
“Den er lidt bred forneden.. Er den ikke?”
“Jovist, men så kan man jo gemme flere gaver under”
“Den er vist ikke det højeste, er den?”
“Nej, på ingen måde, men det er børnene jo heller ikke”
Træets rødder rystede nu næsten helt. Var det her virkelig?
Før træet nåede at tænke færdigt var det bundet fast på en bil og drønede igennem skoven. “Ingen træ havde været så hurtigt før, tænkte træet for sig selv”
Det tog lidt tid, for rødderne havde de efterladt i skoven, men op kom træet. Han knejsede sig over den lille plads i Aars og kunne mærke hvordan den blev rykket og flået i ham fra mennskerne. Det hele gik så hurtigt tænkte han.
Lysene kom på. De skinned slet ikke? Hvad var der galt med dem?
Hele den lange dag stod de og rykkede og tog i ham. Han mærkede hvordan mere og mere vægt kom på hans grene og hvordan de skubbede til ham for at tjekke at han ikke ville vælte.
Men da det blev aften snakkede menneskene om at “tjekke lysene”, også trykkede menneskene på en form for knap. Og med stort glimt lyste han nu op. Hele pladsen blev som om månen selv var kommet ned for at hilse.
“Det lykkes” tænkte træet og strålede “jeg er et juletræ”
Den næste dag kom nogle mennesker hen til træet. Træet sørgede for at rejse sig så højt som han kunne. Han spredte sine grene ud. Han sørgede for at alle lysene blev holdt som var de det skrøbeligste i verden.
Menneskene stirrede.
“Det må være fordi jeg er så smuk” tænkte træet og forsøgte at lytte til hvad menneskene sagde, men han kunne intet høre.
Mennesker kom og begyndte at pille i lysene.
“Nej, hov” tænkte træet “Hvad sker der nu?”
Lysene kom ned og blev pakket i kasser. “Måske der var nogle andre lys der skulle bruges?”
Så blev der skubbet til ham igen og ned kom han og ligge
“Måske jeg får en ny holder?” Tænkte træet for sig selv “hvis bare mine rødder havde været her, de var så stærke at det her ikke havde været nødvendigt”
De kom ham op på en bil og kørte afsted i en fart.
“Måske menneskene synes jeg var så smukt et træ at jeg skal et endnu finere sted hen? Ja, det må da være det. Ingen træ at knejsede så højt som jeg har”
Men desværre så var det ikke det menneskene synes han skulle. Han blev smidt tilbage ude i skoven. De gad ikke engang rejse ham op på hans gamle rødder.
Træet sukkede indeni. “Jeg nåede det da en enkel aften. En enkel nat var jeg et rigtig juletræ”
6
Santa skrev:Penis.
Altid penis.
)
Så skulle jeg bare have læst på lektien men sejt nok, synes dog at de snakker om at pynte det op og ikke at rive det ned.
