Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Er du faret vild i planlægningen af din fest, eller er du bare vild med påske? Så skal du kigge herinde.
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 1023
Likede indlæg: 8154

Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Fillie » 30. nov 2017, 23:14

I EN GALAKSE LANGT, LANGT VÆK...
Et eventyr om da julen næsten aldrig var blevet til

I det uendelige univers er der for det meste meget mørkt og fuldkommen stilhed. Blandt stjerner, planeter og andre himmellegemer hersker mørket uden en lyd, og der sker sjældent noget særligt. Du tænker nok, at her kan du finde fred til at tænke store tanker eller måske endda få dig en god lur, hvis du skulle være så heldig at blive inviteret ombord på et af de fartøjer, som roligt cruiser igennem en galakse i nærheden af dig. Men så må du tro om; i hvert fald hvis du er landet på Starship Christmas. Her vil freden nemlig lige om lidt blive erstattet af komplet kaos.

"Hr. kommandør, hr. kommandør!", råbte den lille alien fra rumskibets kommandobro, mens hendes tre store øjne stirrede vantro på skærmen foran sig. "De må komme med det samme; der er noget helt galt her."

"Hvad er der nu, Jinx?", sukkede Kommandøren træt, mens han svævede imod hendes arbejdsstation. "Jeg orker ikke flere af Deres påfund. De skal bare holde øje med, at julen bliver fejret på de planeter, De er ansat til at overvåge, som det er beskrevet i Den Intergalaktiske Julemanual - intet andet."

"Jamen, hr. kommandør, jeg tror, der er sket en fejl - en virkelig slem fejl - med Planet X711-13Y", svarede Jinx nervøst og bladrede manisk i sin manual med de lange fingre, til hun fandt, hvad hun søgte. "Her - se her!"

Kommandøren drog endnu et suk, mens han med det ene øje læste teksten og med de to andre kiggede skeptisk på Jinx skærm. "Hvad er det, De mener, der er forkert her?"

"Jo altså...", Jinx rømmede sig, "det er jo den Planet, vi kalder Jorden, ikke? Og Jorden tilhører den gruppe af planeter, som Minister Jesus Kristus er ansvarlig for holder jul..."

"Ja ja, det ved ethvert barn jo", vrissede Kommandøren. "Kom til sagen, Jinx."

"Men hr. kommandør", fortsatte Jinx hæst, "Jorden hører faktisk under en anden paragraf end den, vi hidtil har anvendt, og dermed et helt andet ministerium." Hun bladrede videre og pegede febrilsk.

"Det kan da ikke passe..." Kommandøren tabte mælet, da sagens alvor gik op for ham, og i lang tid stirrede de to aliens tavse på billedet af Jorden med et stort kryds over, indtil de udbrød i kor:

"Der har aldrig skullet være jul på Jorden!"

I mellemtiden tullede en 10-årig lidt tyk og meget fornøjet dreng ved navn Søren Banjosen rundt i sin have og nød at lege i den nyfaldne sne, mens han glædede sig gevaldigt over, at det nu var den 1. december, for Søren Banjosen elskede julen af hele sit hjerte. Endnu vidste han dog ikke, at han skulle komme til at spille en stor rolle i en intergalaktisk affære - og måske redde julen.
17
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Hunkat » 3. dec 2017, 07:24

Der var stille et øjeblik på kommandobroen på det gode skib Starship Christmas. De fleste af de andre operatører havde stoppet deres arbejde for at følge med i hvad der skete over hos Jinx. Kommandøren var den første som fattede sig og indså at han måtte handle med autoritet selvom han helt ærligt ikke havde nogen ide om hvordan de skulle løse det her problem. For et problem... det var det. Han kunne allerede mærke spytdråberne flyve fra Over-Jule-Kommadantørens mund imens han råbte op, når han hørte om dette.

"Ahem.... Jeg vil have en fuld rapport Jinx. Lige nu, helst i går faktisk. Tilbage til arbejdet!"
Han tilføjede det sidste mens han kiggede rundt på de andre som skyndte sig at fordybe sig i deres skærme og alle sammen havde ondt af stakkels Jinx som bare havde prøvet at gøre det godt.

To timer senere havde kommandøren rapporten og ti minutter senere afleverede han rapporten til Over-Jule-Kommandantøren, som, ganske som forudset, blev fuldstændig balstyrisk. Og derefter panisk for til sidste at hulke at de ikke kunne være det bekendt når der kun var et halvt århundrede til han kunne gå på pension uden en eneste plet på sit ry. 'Hvorfor mig?' mumblede han ned i sit store hvide skæg et par gange før han tog en dyb indånding og fattede sig.
"Kommandør. Jeg er sikker på de forstår situationens alvor. Adviser deres underkommandør, de kommer med mig til ministrenes råd." sagde den store mand mens han rejste sig og strøg en hånd ned over den dybrøde uniform for at være sikker på at den sad ulasteligt over den runde mave. Og således blev det, de to kommandører steg på den første express-shuttle til Julens højborg, det intergalaktiske ministerråd.


Otto timer efter deres ankomst og fremtræde for det hasteindkaldte ministerråd bølgede diskussionen stadig frem og tilbage. Nogle mente at det var for sent at ændre på tingene nu, man måtte bare ændre Jordens tekniske specifikationer så den faldt ind under J.K.s ministerium. Andre mente at der måtte være snyd indblandet fra start, disse stemmer samlede sig om Minister S.Pag. Etthi, et væsen bestående af løse leddele, holdt sammen af kosmisk energi og et tyndt lag tomatsovs under de store udstående øjne.
"Så vidt jeg huske var deres ærede far MEGET interesseret i Jorden dengang planeten skulle placeres i hirakiet" sagde en minister, hvilket fik J.K. til at slå i bordet af vrede. Beskyldningerne om at far og søn nogle gange arbejdede lidt for tæt sammen var ikke nye og det sendt ham altid helt op i det røde felt.
"Så den ærede minister synes måske at Jorden skal begynde at fejre jule med øl fra tropiske stenformationer og letpåklædte hunkønsvæsner som... som.. en flok nudler?!" Råbte J.k. på tværs af salen til et sus af fordømmelse fra minister Etthi som selv synes han havde skabt en ganske fin juletradition for sine planter.

"Mine herrer.... Min herrer!" afbrød Over-Jule-Kommandantøren, for hvem det var ganske tydeligt at disse personer aldrig ville blive enige. "Det må være en fredelig, demokratisk måde at løse dette problem på..." foreslog han forsigtigt. "Man kunne jo.... spørger jordboerne?"
Stilhed.
"Eller måske bare en enkel repræsentant?"
Ministrene kiggede på hinanden. Det var ikke nogen dårlig ide, en tilfældig udvalgt jordbo som kunne understøtte at ingen kunne beskylde den sejrende fraktion for at snyde på vægten. Et diagram over Jorden blev kaldt op og et tilfældigt nummer blev udvalgt af en computer. Jordbo nr. 5962739.

På jorden var Søren ved at gøre sig klar til familiebesøg hos farmor da han fik sådan en mærkelig kildende fornemmelse i hele kroppen...
9
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16996
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41320

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf LaMariposa » 3. dec 2017, 19:54

Den kildrende fornemmelse i Sørens krop blev ved og tog til, og den fornemmelse var han ikke sådan rigtig vant til. Det føltes en lille smule på samme måde, som det sugede i maven på, når han så på Ane ovre i skolen, men det her var alligevel noget vildere. Før Søren kunne nå at tænke mere over det, blev han suget op i luften og sendt direkte ud i rummet med et enormt "wuuuuuush"

Mens Søren fløj gennem luften, tog ministrene og Over-Jule-Kommandantøren sig en velfortjent kaffepause midt i diskussionerne om, hvad de dog skulle stille op. De fleste af ministrene kunne blive enige om, at kaffe var ok, og J.K havde også forsigtigt listet en pose med vanillekranse op på bordet. Det viste sig, at de fleste af ministrene lod til at kunne lide denne form for kager. Eneste undtagelse var S.Pag. Etthi, der krampagtigt holdt fast i, at han i hver fald ikke skulle have noget at gøre med den slags traditioner. Han stod ovre i et hjørne og så stædig ud.

Efter et kvarters tid kom oversekretæren fra Over-Jule-Kommandantørens forkontor ind, og snakken forstummede med det samme. Selv S.Pag. Etthi holdt op med at tale dårligt om vanillekransene og forlod sit hjørne for at svæve hen til resten af flokken.

"Det er klaret," sagde sekretæren med dyb alvor i stemmen. "5962739 er på vej".

Der gik ikke lang tid fra oversekretæren havde forladt kontoret, til der lød et bump ude bag ved den dør, der kun blev brugt, når man skulle have beboere fra de forskellige planeter ind. Der blev helt stille i rummet, mens Over-Jule-Kommandantøren gik hen til døren og åbnede den. Uden for lå en lille dreng og så meget fortumlet ud.

Over-Jule-Kommandantøren gik hen og hjalp drengen på benene. Han så skræmt ud.

"Velkommen" sagde han og gjorde, hvad han kunne, for at se venlig ud. Kommantøren var faktisk en venlig mand, men den kritiske situation havde gjort det lidt svært at smile. "Du er ankommet til det intergalaktiske ministerråd"

"A hvaffornoget??????" svarede drengen.

"Ja, det er rigtig nok," fortsatte Kommentøren. "Og du er her fordi, at Planet X711-13Y, altså jorden, måske har holdt jul på uærlig vis altid."

Søren så på den sære mand foran ham. Han troede ikke manden for fem flade ører. Og manden med tomatsauce i hovedet og udstående øjne gjorde ham ikke mindre forvirret. Modsat kunne han jo ikke nægte, at han lige havde fløjet gennem luften i hvad der føltes som timer, og at han nu var omgivet af sære eksistenser et sted, hvor han aldrig havde været før.

Han gik i panik, styrtede hen mod døren og kastede sig direkte ud i mørket.
9
:lun: Be brave
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf LadyFox » 4. dec 2017, 13:00

"Jordbo, jordbo... JORDBO!!!!!"

Søren huskede at han sprang ud i mørket, men han huskede ikke hvordan han endte oppe på Starship Christmas igen. Pludselig lå han bare omtumlet på gulvet i mens Minister S.Pag. Etthi ruskede voldsomt i ham og Komandøren og resten af besætningen så på.

Over-Jule-Komendøren gjorde tegn til Etthi om at han godt kunne stoppe ruskeriet, og trådte et skridt nærmere Søren.
"5962739, er du helt fra forstanden? Du kunne have slået dig selv helt i hjel?"
Søren mumlede noget med at det var han ligeglad med, for han gad slet ikke at være der.
"Han er umulig!" Vrissede Etthi og det meste af besætningen nikkede medgivende.

Søren blev låst inde i et lille rum uden vinduer så han ikke havde mulighed for at hoppe ud i galaksen igen mens Over-Jule-Komendøren og alle ministrene holdt et møde om hvordan de skulle få Søren til at samarbejde.
Etthi mente at de skulle tvinge ham med vold og magt, mens J.K mente at de ville komme længere ved at vinde hans tillid.
Ministrene debaterede længe, men det var ikke muligt at komme til enighed og efter hånden som Vaniljekransene var ved at slippe op stod det soleklart, de måtte have hjælp ude fra - en ekspert i "Forhandling med Jordbo" måtte de have fat i, og sådan en kendte Komendøren heldigvis...

Søren sad tilbage i det lille rum, godt utilfreds med situationen. Mens han sad der med de mystiske væsner var familien helt sikkert ude og fælde juletræ, og risengrød havde han slet ikke fået endnu. Det var den værste december nogensinde tænkte han.
9
...
Brugeravatar
Halldora
Indlæg: 372
Tilmeldt: 25. jan 2016, 11:40
Kort karma: 25
Geografisk sted: 5000
Likede indlæg: 593

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Halldora » 6. dec 2017, 09:50

Han blev mere og mere utryg ved det lille rum - der var helt mørkt, og selvom han var 10 år, var han altså lidt mørkeræd (det var kun hans mor, som vidste det) og også lidt bange for de der væsener. De råbte af ham og havde låst ham inde... Søren blev mere og mere ked af det som tiden gik, og han havde altså kun fået morgenmad, så sulten var han faktisk også.

Pludselig listede døren sig op og i skæret af lyset uden for det helt mørke rum svævede en lille 3-øjet museagtig pige, som kiggede ind til ham, mens hun gjorde tegn til, at han ikke måtte sige noget. 'Du må ikke sige noget', hviskede hun, mens hun forsigtigt lukkede døren bag sig og svævende satte sig ved siden af ham, og rakte en skål med lidt mad til ham. 'Jeg må slet ikke være her, og må slet ikke se til dig, men du kan ikke sidde her uden mad, og det er lidt min skyld, at du er blevet kaldt herop'.
Det forstod Søren slet ikke noget af, men sagde ikke noget, for maven var begyndt at rumle, så han kiggede nærmere på skålens indhold. Det var svært at se i mørke, men det duftede OK, og den 3-øjede museagtige pige virkede venlig - i modsætning til de andre ubehagelige væsener, så maden var sikkert god nok.

Hun ventede ikke på, at han selv begyndte at tale, men fortsatte selv hviskende. 'Jeg skal nok sørge for at komme med mad til dig, men du må love ikke at sige noget, for det kan koste mig mit arbejde'.
'Hvornår kommer jeg hjem igen?', hviskede Søren.
Den lille pige blev helt forskrækket over, at han talte, men svarede, at hun desværre ikke kunne svare. Det vidste kun ministrene, og lige nu forsøgte de at få fat på en ekspert, som kunne tale både med ham, altså Søren selv, og med ministrene, en slags oversætter. Det var det sidste, hun havde formået at opfange ved at lytte uden for døren.
Hun var også nødt til at komme tilbage til sit arbejde eller i hvert fald se ud som om, hun arbejdede, for hun måtte ikke blive set i nærheden af Søren, så hun svævede hen mod døren, lyttede opmærksomt, og smuttede ganske hurtigt ud i lyset igen.

Igen var Søren alene tilbage i det mørke rum. 'En oversætter' mumlede han for sig selv. 'Jeg vil bare gerne hjem til min familie'.
10
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8941
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Mi55y » 7. dec 2017, 07:45

Ministerrådet var igen samlet for at godkende Over-Jule-Kommandantørens ekspert i forhandling med jordbo.
”Jeg præsenterer hermed Ole Henriksen – eller som han bedre er kendt her hos os; E. Nergi, Intergalaktisk Ambassadør for Liv og Glade Dage . Alle rapporter fortæller, at han i sin tid på jorden har opnået et ry som det mindst skræmmende og mest vellidte forbillede. Han må derfor være den helt rette til at få jordboen i tale.”

Ministerrådet nikkede samstemmende, bortset fra Minister Etthi, som udbrød: ”Men hvad er det egentlig vi vil med jordboen? Vi kan da ikke bare lade det hele komme an på den lille lyserøde blævrende klump organisk materiale, der sidder inde i det rum?”
Over-Jule-Kommandatøren gned sig eftertænksomt i slimgardinerne fra hans femte øre. ”Måske kunne man bede jordboen overbevise os om, hvorvidt jordboerne fortjener at beholde julen?”

Der opstod en summen blandt ministrene, som steg i styrke til positive tilkendegivelser. Ministeren af Juletraditioner hoppede ned fra sin plads under loftet og foreslog, at jordboen kunne konkurrere mod en anden planet i, hvem der fejrede jul bedst. Den var ministrene straks klar på, for hvem siger nej til en rask lille konkurrence. Og det viste sig, at de allerede havde en konkurrent til rådighed, da en repræsentant for Planet M589-45T i øjeblikket var i forvaring og afventede afgørelse i en sag under paragraffen om Planeters Forbrydelser mod Julen.
”På den måde kan vi slå to fluer med et smæk!” jublede Over-Jule-Kommandatøren og fortsatte, ”Vinderen får lov at beholde julen, sådan bliver det!” Ministrene var glade over udsigten til at spare tid og penge ved at slå to afgørelser sammen, så dette kunne Minister Etthi jo ikke rigtig sige noget til. Hvad de andre ministre dog ikke vidste var, at Minister Etthis mor stammede fra Planet M589-45T, og han havde ikke i sinde at lade den syltede jordskolling vinde!
12
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 14712
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 688
Likede indlæg: 19042

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Flora » 10. dec 2017, 02:46

Døren gik op til det lille rum, hvor Søren var blevet låst inde og ind kom over-jule-kommandantøren. Søren rejste sig forskrækket op og så på det skræmmende væsen. ”Kom” sagde over-jule-kommandantøren og greb fat i Sørens arm, ”nu skal det afgøres om Jorden må holde jul fremover”. Kommandantøren trak afsted med Søren, hvis hjerte bankede voldsomt i det lille bryst. Aldrig havde han været så bange. ”Det er herinde” sagde kommandantøren og puffede Søren ind gennem en dør. Ved et langt bord sad alle ministrene og foran bordet stod to runde pulte med hver sin mikrofon. ”Her er han så” sagde kommandatøren og pegede på Søren, ”Jordbo 5962739”.

”Nej, ved du nu hvad, det tror jeg da ikke han kalder sig selv” lød det pludselig med en munter stemme fra en mand, der bøjede sig ned mod Søren. ”Heeeej” sagde manden. ”Har du ikke et rigtigt navn?” spurgte han og smilede bredt. ”S..Søren” stammede Søren og så op på den rare mand. ”Hedder du Søren?” sagde manden. ”Sikke da et superduper flot navn du har der. I love it” sagde manden og klappede lystigt i hænderne. Søren smilede. Pludselig var han ikke så bange mere.

”Stop så E. Nergi!” brølede Over-jule-kommandatøren. ”Du kan sgu da ikke stå der og sladre hele dagen. Lad os komme i gang!”.

”Nå ja. Vi står jo bare og lærer hinanden at kende” sagde E. Nergi og vendte sig imod Søren igen. ”Har du lyst til at lege en leg?” spurgte han Søren. ”Øhm joh, altså måske. Hvad går den ud på?” spurgte Søren. ”Du skal bare fortælle hvordan du holder jul og det skal din konkurrent også og den der er bedst til at fortælle om julen har vundet. Lyder det ikke sjooovt?” hvinede E. Nergi og slog en vejrmølle. Søren grinede og sagde ”jo, det gør. Jeg elsker julen. Det vil jeg enormt gerne lege” uden at vide hvor meget der stod på spil.

”Jeg henter den anden deltager” sagde S. Pag. Etthi og skyndte sig ud af lokalet. Et øjeblik efter kom han trækkende med et lille væsen med antenner på hovedet og en lang grøn hale. ”Her er 141832 fra planet M589-45T”. Det er ham du skal konkurrere mod. ”Jeg hedder altså Jens Hjul” sagde det lille væsen og himlede med øjnene. ”Ja ja, det er godt” sagde Etthi. ”Stil dig nu bare op på din pult”.

”Nå, så er vi klar” sagde over-jule-kommandatøren. ”E. Nergi vil nu stille jer nogle spørgsmål og så har I bare at svare. Værsgod E. Nergi”.

”Ja, suuuper, så går vi i gang”. E. Nergi stillede sig foran Søren. ”Nå, Søren. Nu bliver det så mooorsomt, for nu skal du fortælle os alt om hvad i jordboere laver til jul. Ja, du kan jo starte med at fortælle hvad de laver dernede på Jorden i dag. Det bliver såååå sjovt at høre om” grinede E. Nergi.

”I dag? Jamen hvilken dag er det egentlig i dag?” spurgte Søren. Han havde helt mistet tidsfornemmelsen, mens han havde været spærret inde. ”Det er søndag d. 10 december” smilede E. Nergi.

”Søndag den 10. december. Jamen så er det jo anden søndag i advent” sagde Søren. ”I min familie plejer vi altid at lave julepynt, når det er anden søndag i advent. Vi fletter stjerner og hjerter og laver lange guirlander af det fineste glanspapir og vi laver musetrapper og kræmmerhuse og og og..” Sørens øjne strålede af glæde over minderne, mens han fortalte. ”Og så spiser vi æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis og drikker gløgg og varm kakao. Ja, det vil sige mor og far drikker gløgg og jeg drikker altså kakao for det kan jeg bedst lide og så kommer der også flødeskum i og..” Søren snublede næsten over ordene i begejstring og E. Nergi var begyndt at hoppe op og ned, mens han lyttede. ”Iiih, hvor lyder det altså bare deeeejligt” lo han.

S. Pag. Ethhi så stram ud i masken. Han kunne godt høre, at det ville være svært for Jens Hjul at slå Søren. ”Hvordan kan vi vide, at det ikke bare er noget vås han står og fortæller os?” sagde han hånligt. ”Han lyver os sikkert lige op i ansigtet”. ”Lad det komme an på en prøve” sagde jule-over-kommandantøren. Vi opretter forbindelse til Jorden og så kan vi se på den her skærm, hvad de laver dernede”. Han pegede på en skærm bag sig.

Der lød en skratten og bippen i flere minutter og så pludselig var der hul igennem. Søren så sit hus på skærmen og det store spisebord, hvor de plejede at sidde og lave julepynt. Men der var ingen julepynt og ingen gløgg og æbleskiver. Kun hans mor og far, der sad og så fortvivlede ud. ”Aha” skreg S. Pag. Hetti selvtilfreds. ”Så du lyver?”. ”Nej” sagde Søren. ”Det var altså rigtigt hvad jeg sagde. Det plejer ikke at se sådan ud”.

”Prøv da at kigge i et andet hus. Tror du ikke andre familier også juler som du fortalte, Søren?” spurgte E. Nergi. ”Jo, det gør de” sagde Søren. ”Det gør de helt sikkert”. Men det næste hus var også trist og uden julepynt og det næste og det næste igen. Søren så fortvivlet til, mens kommandatøren viste hvordan ingen åbenbart julede hjemme i Danmark.

”Ej, men vi kan jo ikke holde en konkurrence, når den lille gnom holder os for nar” sagde S. Pag. Hetti. ”Jeg synes vi skal stoppe her”. De andre ministre nikkede. ”Ja, lad os det” sagde over-jule-kommandantøren. ”Det her kommer der jo ikke noget ud af” og så tog han et vredt greb i armen på Søren og smed ham tilbage i det lille rum. ”Du skal nok ikke regne med mere jul på Jorden” sagde han og gik.

Søren sad fortvivlet i det mørke rum. Han forstod nu, at julen var i fare, fordi ministrene troede han havde løjet. Men hvorfor julede de ikke som de plejede nede på Jorden? Det var da mærkeligt. Pludselig gik det op for ham, at de måtte være bekymrede for ham og derfor ikke havde lyst til at jule. Men hvordan skulle han få forklaret ministrene det? Måske den lille Jinx kunne hjælpe, tænkte han. Han ville spørge hende næste gang hun kom med mad. Hun var hans eneste håb.
9
Muspel
Indlæg: 3878
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10745

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Muspel » 11. dec 2017, 20:15

Søren vågnede næste morgen ganske ganske nedtrykt. Han savnede sin mor og far, han savnede juletraditionerne, som han desværre havde drømt om hele natten, og han savnede maden. Åh hans mors nybagte boller med syltetøj til morgenmad... og pebernødder. Og æbleskiver.
Det var derfor en ganske nedtrykt Søren, som den lille Jinx fandt lidt senere. Tårerne trillede og julehyggen var langt langt væk. Jinx bar på noget for Søren helt fremmed mad- som Søren slugte med stor sult. Jinx fortalte, at hun havde været på lageret for planet-souvenirs og havde fundet den her mærkelige runde jern-dims med håndtag og en masse huller. Hun havde den med, fordi hun mente, det måtte være et jordisk spil lidt som Kalaha -som starship Christmas havde taget til sig efter iagttagelser på jorden for flere hundrede år siden. Og Jinx tænkte det kunne være en god adspredelse for Søren. Hun viste den frem og begyndte sin forklaring... men blev straks afbrudt af Søren der fornøjet råbte ‘en æbleskive-pande’!! Han forklarede Jinx hvad dimsens virkelige formål var - og at det faktisk var sådan, at han var blevet skolemester i æbleskive-bagning dagen før han endte her.
Jinx og Søren bryggede en plan sammen. Hvis bare ministerrådet kunne smage Sørens æbleskiver- så var sejren i hus! Det krævede dog nogle ingredienser, som Jinx måtte skaffe i køkkenet. Der var skarpt overvåget. Men planen var lagt. Og hun lovede at vende tilbage næste morgen. Med mel, æg mælk og det hele. Hurra! Søren følte juleglæden vende tilbage, og brugte aftenen på at forestille sig ministerrådets ansigter, når de satte tænderne i den første æbleskive. Havde han dog bare haft sin mors blåbærmarmelade..
11
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf DetSorteCirkus » 13. dec 2017, 23:19

13. december

Over et par dage lykkedes det at få smuglet alle ingredienser til æbleskiver ned i Sørens rum.
"Her kommer jeg med kardemomme. Og æbler. Det må være det sidste", sagde Jinx glad, da hun endnu engang trådte ind i mørket med en lille bule af madvarer på maven.
"Æbler?" Søren kiggede underligt på hende.
"Ja?"
"Der skal altså ikke æbler i æbleskiver".
Et øjeblik stirrede de to bare på hinanden, og Søren nåede lige at blive bange for, at han nu havde fornærmet sin eneste ven, da Jinx trak på skulderen og begyndte at tømme sin rumdragt for dagens rov. "Whatever, altså. Så kan æblerne blive din aftensmad. Så slipper jeg også for at gå to gange".
Søren nikkede ivrigt. Det ville faktisk være lækkert med noget friskt og saftigt oven på de mange dage med den ubestemmelige varme ret, som Jinx tre gange om dagen kom anstigende med.
"Vi har god tid", sagde Jinx og lød heldigvis venlig igen. "J. K. holder sin årlige filmaften med "Fars Fede Juleferie", og selvom de fleste af ministrene ikke vil være ved det, ender de som regel allesammen med at komme dryssende forbi for at se med".
"Det er også en rigtig sjov film". Søren stirrede krampagtigt op i luften for at dræbe tårerne, der straks havde begyndt at samle sig i øjenkrogen, da han hørte titlen på den film, som hans familie altid plejede at samles om minimum fire gange i ugerne op til jul.
"Skal vi have gang i denne her nu?" Jinx viftede med æbleskivepanden og fik på den måde kaldt Søren tilbage til virkeligheden.
"Nej, vi skal først have blandet dejen", Drengen begyndte at smøge ærmerne op. Opsat på at demonstrere sin store ekspertise på området.
Jinx satte sig med alle tre øjne stift rettet mod røreskålen, som Søren havde fundet frem under sin seng. Hun lyttede høfligt til hans omhyggelige gennemgang af æbleskivekunstens finere detaljer, men blev først rigtig opmærksom, da drengen gik over til at berette om, hvor mange andre julelækkerier, man kunne lave med nogenlunde de samme ingredienser. "Når bare man sørger for at købe rigeligt med mel, er man faktisk rigtig godt på vej."
"Mel", gentog Jinx.
"Ja, mel". Søren slog ud med armene. "Mel ligesom i lusekatte og vanillekranse og klejner og-"
"Og pasta". Jinx kløede sig eftertænksomt på maven.
"Der er altid tilbud på mel i december", sagde Søren og piskede ivrigt i skålen. "Fordi folk på jorden bruger tonsvis af det op til jul."
Jinx nikkede langsomt. "Underligt sammenfald. Pasta, jul, masser af mel".

Ikke langt fra Sørens celle, men dog i noget mere luksuriøse omgivelser, sad den eneste minister, som "i hvert fald ikke skulle nyde noget af Fars Fede Juleferie" og skålede i aftenens første longdrink med Jens Hjul. "Det kan godt være, at jeg, af strategiske grunde, du ved, prøver at få det til at ligne hån og ringeagt for jordboernes jul, men i virkeligheden -" S. Pag. Hetti sukkede dybt og fingerede ved den skrigpink flamingo, som prydede hans glas. "I virkeligheden handler det om simpel overlevelse".
10
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16996
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41320

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf LaMariposa » 14. dec 2017, 19:44

Søren var glad for, at hans mor havde lært ham at bage æbleskiver så godt, at han faktisk godt kunne gøre det i halvmørket i rummet, hvor han opholdt sig. Han følte sig meget selvsikker, da han blandede ingredienser sammen, og han kunne se, at Jinx faktisk var en lille smule imponeret over, at han bare sådan uden videre kunne frembringe denne mærkelige juletradition uden videre.

Jinx stod og holdt øje med døren, samtidig med, at hun lyttede opmærksomt efter den mindste lyd, mens Søren arbejdede ihærdigt bag hende. Pludselig hørte hun ham sige noget, der i mistænkelig grad godt kunne minde om et bandeord (det troede hun dog ikke på, det var Søren alt for pæn til).

"Hvad er der galt," hviskede Jinx
"Vi har ikke noget komfur," svarede Søren tilbage
"Årh, for syv gale galakser..." Jinx anlagde en alvorlig mine i det ene af sine øjne og tænkte sig om et øjeblik. "Vent lige her, sagde hun, jeg kommer tilbage".
Søren ventede, mens hun svævede ud ad døren. Hun var tilbage lynhurtigt.
"Kom," sagde hun. "Alle ser film, også kokken, så vi sniger os over i køkkenet. Men vi har kun cirka 45 minutter, så er filmen færdig"

Søren fulgte efter hende ugen at tænke ret meget på, at han var bange. Det var vigtigt, at han fik bagt æbleskiverne så hurtigt som muligt, så han kunne se at få overbevist alle de mærkelige ministre og komme tilbage til jorden.

Inde i køkkenet fandt de hurtigt komfuret og gik i gang med at bage æbleskiverne. Søren fyldte dej i panden, mens Jinx holdt vagt. Snart bredte der sig den dejligste duft af æbleskiver. Jinx skulle lige til at spørge, om hun måtte smage en, da hun hørte en lyd.

"Søren," hviskede hun, " Der kommer nogen! Gem dig!"

Søren slap, hvad han havde i hænderne, og sammen med Jinx løb han ind i spisekammeret i hjørnet af køkkenet. Kort efter kom S.Pag.Hetti sligrende ind i køkkenet med en skrigpink plastikflamingo bag det ene øre. Tomatsaucen i hovedet var om muligt endnu mere rød end de plejede at være. Han bøvsede højt og mumlede noget om, at nu var det tid til natmad. Han fik straks øje på æbleskiverne og tog sig en. Et saligt smil bredte sig over hans ansigt, inden han hikkede og gav sig til at se sur ud igen.

I det samme kom også E. Nergi også ind i køkkenet. "Oh my Goooooaaaaad" udbrød han og klappede begejstret i hænderne, inden han nappede sig en æbleskive og hoppede højt op i luften.

"Det må være jordboeren, der har lavet dette," sagde spaghettigministeren. "Han bruger feje tricks for at vinde konkurrencen!"

"Men minister," sagde E.nergi desperat "nogle gange skal man give andre mennesker lov til at shiiiiine og være gode til noget"

"Du kan tro nej!" hvæsede S.Pag.Hetti. "Det her vil jeg ikke acceptere!" Han åbnede skraldespanden og smed resolut alle æbleskiverne ned i posen, inden han smækkede den i med et brag. Så slingrede han ud ad køkkenet.
7
:lun: Be brave
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf LadyFox » 15. dec 2017, 14:33

Søren og Jinx var lusket tilbage i det lille mørke rum. Der var ikke tid til at lave en ny omgang æbleskiver inden filmen sluttede, så de måtte finde på en anden måde at overbevise ministrene om at menneskenes jul var noget ganske særligt. Det måtte gerne gå stærkt, for julen nærmede sig med hastige skridt, og uden tid til planlægning ville det alligevel ikke blive rigtig jul.

Søren og Jinx tænke og tænkte, men uden et køkken og uden materialler til rådighed var det svært at finde på noget der kunne så spektakulært at det kunne få selv den mest skeptike minister til at mærke julemagien.

Et andet sted på rumskibet vågnede S.Pag.Etthi, på trods af rigelige mængder spiritus havde han ikke glemt hvad der hente aftenen før.
"141832 kom her, vi må gøre noget. Den usle jordbo prøver at snyde os!" Råbte Etthi.
"Jeg hedder altså Jens Hjul" rettede Jens på Etthi.
"Det vil jeg skide på" hvæsede Etthi tilbage.
Jens stod bare uden at sige noget. En sur minister med gudelig status flere steder i galaksen var ikke værd at rage sig alt for uklar med, det vidste selv Jens.
Etthi fløj rundt i ring og mumlede den ene vanvittige idé efter den anden, først noget med at efterlade ham på en øde planet, dermæst noget med at smide ham i et ormehul. Men selv en minister med meget høj status ville få alvorlige problemer for at skille sig af med umedgørligt bevismateriale, så HVIS det var den vej han ville gå måtte han være meget omhyggelig med at det aldrig blev opdaget.

Etthi vidste stadig ikke hvad han ville gøre med Søren, men han havde besluttet at ind til han vidste det ville han ikke lade Søren ude af synes i så meget som et sekund. Så Etthi gik ned i det lille rum og hentede Søren og skubbede ham ned i et hjørne i sin stue, og resten af dagen brugte han på at holde et skarpt øje med den lille tykke dreng, på intet tidspunkt den dag veg Etthi fra Søren.
"Ååh nej" tænkte Søren, hvordan skulle han dog overvise nogen om noget som helst under disse forhold?
8
...
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Hunkat » 16. dec 2017, 15:47

Og så var det oven i købet KEDELIGT! Røv-dødsygt som man siger på jorden. Det sagde Søren selvfølgelig ikke højt, men han tænkte det i hvert fald, nå.
Tvunget til at stå der i et hjørne af et kedeligt kontor, med en kedelig pasta-minister som mumlede til sig selv når han arbejdede med kedelige papirer. Og Søren skulle bare stå der og glo, i timevis?

"Jeg keder mig" sagde han men fik ikke noget svar så Søren rømmede sig og sagde lidt højere; "Jeg KEDER mig".
Denne gang kiggede ministeren op og rynkede brynene... eller, sådan så det ud for Søren, det var svært at sige om et væsen uden øjenbryn.
"Ja det gør jeg altså. Mennesker er restløse, vidste du ikke det?" Spurgte han og fik da også den ønskede reaktion.
"Selvfølgelig ved jeg det! Men jeg er altså meget vigtigt og har mange vigtige ting at gøre, så hvad havde du tænkt dig at jeg skulle gøre ved det?"

Søren overvejede at sige noget om at han jo kunne lade ham gå men regnede ikke sådan helt ærligt med at det ville virke. Så i stedet sagde han: "Du må vel have noget blankt papir eller sådan noget? Jeg kunne vel tegne på det?"
I virkeligheden havde Søren udtænkt en ny plan men det skulle den onde minister ikke vide.

"Ja ja, så lad gå da" sukkede Etthi og stak Søren en bunke papir og en blyant. Det var godt nok ikke blankt men affaldspapir der alligevel skulle smides ud.
"Og en saks?"

Med en irriteret mine rakte Etthi ham også en saks "Men så vil jeg heller ikke høre mere til dig i dag!" Søren nikkede ivrigt.
Med en saks, lidt papir og en blyant skulle han nok bevise at jul på jorden var den bedste jul i universet! Han var ikke den bedste til at flette julehjerter men et par mønstre kunne han da og det skulle det dumme spagetthimonster nok få at se!
7
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14706
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf sigge » 17. dec 2017, 09:23

Søren sad meget koncentreret med tungespidsen i mundvigen og klippede og foldede hjerter og kræmmerhuse. Han var så koncentreret, at han næsten glemte, hvor sulten han var. Siden S. Pag. Etthi lukkede ham inde på sit kontor, havde Jinx ikke kunnet komme med mad til Søren, og det hjalp ikke på sulten, at hans nye fangevogter mindede en hel del om Sørens livret.

Pludselig blev døren slået op af Juleoverkommandantøren, som proklamerede, at ministerrådet skulle samles og jordboen skulle høres igen. E. Nergi havde fattet sympati for den lille tykke dreng, og havde brugt alle sine overtalelsesevner (og det var ikke så få) på JK, som nu var gået med til at lade de to repræsentanter for de konkurrerende planeter tale igen. Ærligt talt var han nok mest gået med til det for at slippe for at høre mere på E. Nergi, som blev lidt trættende i længden med al sin entusiasme og fortælling om, hvor ”fabulous” Søren var.

Søren samlede sit hjemmelavede julepynt sammen og tog det med sig til ministerrådsmødet. Her blev han igen stillet foran hele forsamlingen, mens E. Nergi stod og hoppede lidt på stedet – klar til at være tolk, hvis det blev nødvendigt. JK bad Søren om at fortælle om julen på Jorden igen og denne gang sandfærdigt! Med let rystende hænder fremviste Søren nu det medbragte julepynt, mens E. Nergi klappede i hænderne og sagde ”I loooove it!” Ministrene fik overrakt julepynten for nærmere inspektion; det var lidt skævt og krøllet, men det var tydeligt, at det var lavet med en masse kærlighed. Så de fleste ministre – bortset fra Etthi - blev meget mildere stemt overfor den lille jordbo. Søren fortalte med ivrig stemme, hvordan han havde indset, at grunden til, at de ikke havde set nogen juleaktivitet, da de kiggede ned på Jorden, var, at han selv manglede. Derfor havde hans familie åbenbart ikke lyst til at lave de sædvanlige hyggelige juleting i december. Men hvis han fik lov at komme tilbage, skulle de bare se løjer!

Der kunne ikke være tale om, at sende jordboen tilbage, men ministrene blev enige om, at en observatør måtte sendes ned for at afprøve teorien. Heldigvis var de alle ”shape shifters” og kunne nemt tage form som et hvilket som helst væsen i galaksen. Juleoverkommandantøren ville gerne selv med, men han havde altid fundet det lidt anstrengende at tage form som en jordbo – alle de følelser og endeløs snak om vejret var ikke lige hans kop intergalaktisk urteafkog. Derfor blev det besluttet, at Jinx skulle med i form af Søren, hun var alligevel også tættest på at kunne opføre sig som et 10-årigt barn. Så var bare tilbage at beslutte, hvilken form JK skulle tage. ”Hvad med et kæledyr – en kat, eller en hund!” foreslog Søren. ”Jeg har altid ønsket mig en hund”, fortsatte han. Og det kunne JK godt stå inde for.

Jinx og JK – nu som Søren og hund, blev efter et hurtigt planlægningsmøde teleporteret ned til Sørens forhave. Jinx/Søren kiggede sig nysgerrigt omkring i den mørke have. Der var ikke en eneste lyskæde i sigte. Hun havde ellers lyttet med stor fascination til Sørens fortællinger om, hvordan menneskene normalt pyntede op til jul. Særligt havde hun glædet sig til at se naboens hus, som efter Sørens beskrivelse blev helt pakket ind i blinkende lys i alle regnbuens farver. Det lød virkelig smukt, og hun håbede på, at Søren havde ret i, at julestemningen ville genindfinde sig, når ”han” vendte tilbage til sin familie, så hun kunne nå at se julelysene i de 48 timer, det var besluttet, missionen skulle vare. Hun tog en dyb indånding og ringede på døren. Sørens mor kom ud og åbnede og udbrød et jubelskrig, da hun så sin søn udenfor døren. Hun krammede Jinx ind til sig og sagde en masse ting lige oveni hinanden, mens varme tårer dryppede ned i Jinx’ hår. ”Hvor har du dog været, skat?” sagde hun til sidst. ”Jeg ville ud i skoven og finde ting til en juledekoration, og så farede jeg vild, men så mødte jeg den her hund, som passede på mig, og heldigvis kunne jeg huske fra spejder, hvilke bær og svampe, man må spise, og vand var der nok af, og så gik og gik, jeg, og til sidst fandt jeg et sted, jeg kunne genkende, og så fandt jeg hjem.” Jinx var helt stakåndet at af lire den historie, som ministrene var nået frem til, af, mens hun stadig kunne huske den. Heldigvis var Sørens mor bare så glad og lettet over at ham hjemme, at hun ikke stillede nogen spørgsmål. Hun krammede bare Jinx igen og tog hende med ind. Hunden fik også lov at komme med, selvom mor ikke normalt brød sig om dyr, men siden den nu havde passet på Søren ude i skoven. ”Så må vi lave en fremlysning på Facebook i morgen”, sagde mor.

Inde i det varme køkken gav hun sig straks til at varme noget mad til Søren. ”Vi fik din livret i går, men vi var ikke rigtigt sultne, så der er masser til overs,” sagde hun, mens hun proppede en tallerken i mikrobølgeovnen. Da ovnen bippede, blev en dampende varm portion mad, stillet foran Jinx, som tilbageholdt et lille gisp, da noget, der grangiveligt lignede den sure minister Etthi – bare med flere øjne, stod foran hende. Hun stak forsigtigt til maden, men kunne ikke få sig selv til at spise det. Heldigvis var Sørens mor travlt optaget af at ringe til familien og opdatere ”Find Søren”-Facebooksiden, så hun opdagede ikke den ukarakteristiske manglende appetit hos sin søn. ”Hvor er far egentlig?” spurgte Jinx. ”Åh, han er ude og lede efter dig sammen med Missing People, men jeg har ringet til ham, og han er på vej hjem,” svarede Sørens mor. Jinx spurgte ind til den manglende julepynt og juleknas, og Sørens mor fortalte, hvordan bekymringen for ham havde fået først deres egen familie og venner, derefter hele kvarteret, byen og landet til at beslutte, at der ikke ville blive nogen jul, før Søren kom hjem. ”Men vi må snakke mere senere, skat. Nu skal jeg gøre klar til et live interview via Skype i 19-nyhederne på TV2.”

Jinx var lidt ked af, at de ikke var kommet nærmere ind på det med jul. Godt nok var hendes rolle kun at observere, men hun var blevet så glad for Søren og hans fortællinger om jul på Jorden, at hun gerne ville forsøge at hjælpe lidt på vej. Der blev dog ikke mere snak om jul den aften, for da Sørens mor var færdig med sit TV-interview, og Sørens far var kommet hjem, blev Jinx beordret i seng. Det havde jo været nogle hårde døgn, og dagen efter skulle Søren i skole igen, så det gik ikke an at være for længe oppe. Jinx kunne dog ikke falde i søvn, da hun lå i den bløde seng i Sørens værelse. JK havde drejet 3 gange rundt om sig selv og lagt sig godt til rette på tæppet ved siden af sengen, hvor han nu snorkede let. Men Jinx’ tanker blev ved med at køre i ring. Hvordan skulle hun dog få Sørens familie i gang med juleriet, så julen på Jorden kunne blive reddet?
9
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
Halldora
Indlæg: 372
Tilmeldt: 25. jan 2016, 11:40
Kort karma: 25
Geografisk sted: 5000
Likede indlæg: 593

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Halldora » 18. dec 2017, 06:13

18. december

Pludselig kom Sørens mor og vækkede Jinx - eller Søren var det jo. 'Kom, lille Skat, du skal op og i skole, men først er der morgenmad'. Hun sad lidt på sengekanten med tårer i øjnene og aede Jinx over håret, 'Hvor er jeg lykkelig for at have dig hjemme igen', sagde hun og kyssede Jinx på panden. Hun smilede og gik ned til morgenbordet.
Her ventede der i dagens anledning risengrød med kanel og smørklat.
'Ja, vi har fået lov til at jule igen, fordi du er kommet hjem i god behold', strålede Sørens mor, alt imens Otto Brandenburg's Søren Banjomus bragede ud ad Bluetooth-højtalerne i køkkenet. Der var rød juledug på bordet, og Sørens mor annoncerede, at der til aften ville være æbleskiver og varm kakao.
Statsminister L. Økke Rasmussen havde aftenen forinden på en hasteindkaldt pressekonference meddelt med et stykke sprødt flæskesvær i den ene mundvig, at julen 2017 nu kunne sættes i gang.
Minsandten ikke også, om Jinx fik naboens meget fine juleoplyste hus at se. Han havde i ren glæde over nyheden om Sørens hjemkomst og statsministerens tilladelse været oppe hele natten for at rigge udstyret til.

Åååååh - Jinx øjne lyste af glæde og varme, da hun så de funklende lys. Hun sendte naboen et smil, inden hun tog de første skridt på vej til skole. Alle på Sørens vej havde fået hentet julelys og -dekorationer frem, og mange havde hængt en del af det op i går aftes og i de tidlige morgentimer.
Hele dagen var magisk. Både Jinx og JK var som tryllebundet af stemningen, af lysene, de mange glade mennesker, af duftene og smagen af julemad. Æbleskiverne og den varme kakao var som en fest i maven. Nu forstod Jinx, hvad Søren boblede over med af entusiasme og iver, når han havde forsøgt at overbevise ministrene om denne vidunderlige tid.

Jinx blev lidt vemodig. 'Hvor ville jeg gerne være jordbord og også holde jule', sagde hun til JK, da de igen var oppe på Sørens værelse inden sengetid. 'Vi må have overtalt spaghettiministeren om at lade Jorden holde jul'.
'Han er kun umedgørlig, fordi han som teenager blev forvist fra sin egen planet grundet social ulydighed, og fordi han siden ikke har set sin mor', sagde JK, som tydeligvis havde vigtig info om spaghettiministeren.
'Hvordan får vi ham overbevist'?, spurgte Jinx halvt i søvne.
'Lad mig om det', svarede JK, 'men jeg får brug for din hjælp, og E. Nergi må også på banen samt muligvis T. Ony Robbins - mestercoachen'.

Det var med at få det hele på plads, inden JK og Jinx i nogle timer var adskilt og inden de atter mødtes i galaksen, for dagen efter ville en ældre dame komme og hente Bjarne - som JK i hundeudgave åbenbart hed. Bjarne var hendes hund, og hun så Bjarnes hjemkomst som intet mindre end et julemirakel på linje med Jesus fødsel, og var så lettet.
Jinx og JK var enige om, at der var styr på juleglæden og -forberedelserne på Jorden. Søren skulle hjem, for han måtte jo savne sit normale liv ganske forfærdeligt, og Jinx måtte finde en løsning - for hun ville egne sig meget bedre som jordbo. Men først gjaldt det om at få løst spagettiministerens ungdomstraume, og det kunne KUN gå for langsomt...
7
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8941
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Debattens Julekalender 2017: I en galakse langt, langt væk...

Indlægaf Mi55y » 19. dec 2017, 07:09

Jinx vågnede med et sæt i Sørens seng. Der var et eller andet, der ikke var som det skulle være. Hun havde ellers drømt så dejligt om pebernødder og brunkager. Hun kiggede sig omkring – og så gik det op for hende. JK’s snorken manglede! Hun kiggede udover sengekanten – JK var væk!? Men hun havde jo ikke nået at få koordinaterne på sin afsendelsesportal?

Jinx løb hurtigt ned af trapperne og fik lidt for skingert spurgt Sørens mor i køkkenet, hvor hunden var. Sørens mor svarede, at damen havde været efter sin hund, og de mente, at de ville spare Søren for et tårevædet farvel og lod ham sove. Jinx råbte: ”I kan da for pokker ikke bare lade mig sove!? Og hvad med skolen?” Moren kom hen og lagde en arm om Søren: ”Det er jo lørdag lille skat! Så har vi jo fri og kan gøre lige, hvad vi har lyst til. I dag må du bestemme programmet, for jeg ved godt, at du kommer til at savne Bjarne.” Jinx stirrede overrasket på moren. ”Men… skal jeg så slet ikke være nogen steder i dag? Heller ikke arbejde herhjemme?” Moren så bekymret ud, da hun svarede, at de havde weekend og dermed ikke skulle noget i hele to dage.

Jinxs hjerne gik i stå. Fri? To dage hvor man kunne gøre lige, hvad man har lyst til? Det her liv som jordbo blev jo bedre og bedre! Var det nu også så slemt, hvis hun aldrig kom tilbage? Hun rystede på hovedet, da hun kom i tanke om, at det jo ville betyde, at Søren skulle blive ude i galaksen. Det ville hun ikke være bekendt at gøre mod sin nye bedste ven. Hun måtte altså finde frem til JK! Jinx skævede til køleskabet, hvor telefonnummeret til Bjarnes ejer hang og memorerede det. Så skulle hun bare lige have adgang til en telefonbog.

Jinxs tankestrøm blev afbrudt af Sørens mor, der spurgte, hvad hun havde lyst til at lave. Jinx tænkte hurtigt og svarede: ”Jeg vil meget gerne have lov at læse telefonbogen.” Sørens mor kiggede lidt perplekst på Jinx. ”Telefonbogen? Men sådan en har vi da ikke haft i årevis. Hvad vil du med den?” Jinx gik lidt i panik. Det forstod hun ikke, sidst hun var på jorden var det da sådan, hun havde fundet frem til folk. Hun fik fremstammet, at hun bare gerne lige ville se lidt på telefonnumre, da de var en stor interesse. Sørens mor blev fraværende men overrakte dog hendes mobil til Jinx, før hun hastigt forlod rummet. Jinx fik trykket nummeret på Bjarnes ejer og håbede, at det ville føre til noget godt.

Der lød et vruf i røret. ”JK!” udbrød Jinx glad. Jinx og JK fik hurtigt arrangeret, at JK fik givet koordinaterne til Jinxs afsendelsessted via vrufs. Det var heldigvis lige om hjørnet henne i parken. Det ville ikke virke så mistænkeligt, at Søren ville derhen – slet ikke efter det med telefonbogen. Der var lige en time, inden afsendelsesportalen lukkede, så det skulle ikke blive noget problem at nå det. Hvad Jinx dog ikke hørte var den bekymrede samtale, der udfoldede sig inde i stuen mellem Sørens forældre. Da Jinx gik derind for at bede om at komme i parken, kiggede de begge alvorligt på hende. Med forpinte miner forklarede forældrene, at de var meget bekymret for Søren, og at de derfor havde besluttet, at de lige skulle forbi en læge – bare lige til et hurtigt tjek.

Panikken bredte sig hos Jinx. Ville hun kunne nå både det og afsendelsesportalen? Hun tog en hurtig beslutning, vendte sig og stak i løb. Hun løb på bare tæer og i pyjamas ud af hoveddøren og hen mod parken uden at kigge sig tilbage og sprang direkte ind under rutschebanen på legepladen og ind i portalen. Hun nåede det! Og så hørte hun det... ”Hvad i julen sker der her, Søren?” Jinx vendte sig langsomt og stod ansigt til ansigt med Sørens far.
8
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:

Tilbage til "Fest og bryllup"