Kalle skrev:Kommodedyret skrev:Kalle skrev:Kommodedyret skrev:Kalle skrev:abcd skrev:Kalle skrev:abcd skrev:Kommodedyret skrev:Det er ærgerligt at et ellers interesseret emne ender med at blive så polariseret. Det er ikke plads til megen refleksion over, og belysning af alle de holdninger der ligger mellem de skarpt optrukne fronter. Og det er egentlig en skam, da de færreste mennesker er sort/hvide og ser tingene sort/hvidt. Det er desværre en tendens der præger hele transdebatten, globalt set.
Der er en udbryderorganisation af LGBTQ-whatever som formulerer det meget præcist. Regnbuerådet eller sådan noget. Kampen var vundet. Befolkningen var på tolerancens side. Der var plads til alle. Der er stort set ingen i moderne Danmark som ikke ville acceptere en transkønnet kollega eller en homoseksuel kollega. Men hvem skal man så slås med? Alfabetforeningen har opført sig som børn der for enhver pris ville have en konflikt op at køre, for ellers var deres eksistens som interesseorganisation truet. Fejlen er helt og aldeles på den fronts side, almindelige mennesker har været overordentligt imødekommende.
Dansk regnbueråd er ikke en udbryderorganisation. Det er enkeltpersoner forklædt som et større fællesskab. De er ret ekstreme i deres synspunkter.
Deres synspunkter rammer almindelige mennesker. Det gør dine ikke, du rammer en niche. Så kan du mene at almindelige mennesker tager fejl, men du kan vel ikke overraskes over at f.eks. et debatforum som dette tillader almindelige menneskers almindelige synspunkter...
Der tager du helt fejl - mine holdninger omkring transpersoner er ret gennemsnitlige hvis man rent faktisk tog en ordentlig snak med den gængse dansker.
Altså umiddelbart virker du ret ekstremistisk. Har du researchet emnet hele vejen rundt og sat dig ind i modstandernes synspunkter? Det virker på mig som om du har lyttet en hel masse til de yderligtgående transaktivisters idéer og glemt at være kritisk omkring det. De har en tendens til at køre i to spor: 1) offerretorik 2) hævder at de selv er gode og modparten er onde. Og det er lidt svært at skabe noget konstruktivt med dette afsæt.
Jeg er ikke stor tilhænger af den yderligtgående transaktivisme, og det er mange transpersoner faktisk heller ikke. Mange mener at transaktivisterne skaber splittelse pga ekstremisme, og det ønsker de fleste transpersoner selvfølgelig ikke.
Det er altid dem der råber højest som bliver hørt, uanset om de repræsenterer flertallet eller ej.
Hvis man gerne vil støtte transpersoner, så er transaktivismens aggressive retorik ikke svaret. Svaret er dialog og ikke skyttegravskrig. Vejen frem er nuancering og ikke ekstremisme.
Din analyse er helt skudt ved siden af
. Det ekstreme er at give udtryk for at transkvinder er mænd og fastholde det som en endegyldig sandhed. Mine holdninger omkring transpersoner er ganske stille og rolige og gennemsnitlige. Jeg ytrer mig heftigt omkring en del debattører - ikke omkring transpersoner.
Og den anden fløj mener at ordet kvinde skal slettes fra sproget og erstattes af "ikke-mænd". At kvinder skal omtales som menstruerende personer og whatnot. Kan du forstå at kvinder reagerer på de tiltag der foregår for at tilfredsstille et meget lille mindretal?
Kan du forstå at folk er imod at Ibi Pippi og lignende kriminelle gerne vil i kvindefængsel?
Jeg kunne godt lidt bruge noget indsigt i dine holdninger, for at undgå at opfatte dig som rabiat. Og også nogle svar på de andre ting jeg skriver.
Jeg køber ikke rigtig påstanden om at der skulle rende en masse mennesker rundt og mene at ordet kvinder skal erstattes af ikke-mænd, men lad os lege at det er rigtigt: Det finder jeg også yderligtgående. Lige som de fleste andre. Men jeg er selvfølgelig for inkluderende sprogbrug.
Og jeg er ikke ekspert i Ibi Pippi så måske tager jeg fejl men mit indtryk er at der ikke er tale om en transkvinde men om en mand der har gang i en latterlig happening. Og derfor er beslutningen om et mandefængsel den rette.
Transkvinder er transkvinder. De er ikke mænd. De er døtre, koner, søstre, tanter osv. ikke mænd.
Vedkommendes "latterlige happening", som du kalder det, beskriver jo problemet meget nøjagtigt: en mand kan sige, at han er kvinde, og ingen kan gøre noget ved det. Det er ikke Ibi-Pippi, der er problemet, det er systemet og det er præcis dét hans* "happening" har til formål at vise: at det er muligt at udnytte, for dem der vil - og dem findes der desværre nogle af. Det er få, men problemet er, at nogle af dem er syge nok til at udse sig de steder, hvor kvinder er allermest sårbare og ingen stemme har - som fx krisecentre og fængsler. Og ingen kan gøre noget, sålænge selvidentifikation åbner alle døre.
Du kan hævde, at der ikke er tale om "rigtige" transkønnede, men hvis ser bort fra det umulige i dét udsagn (hvem bestemmer hvem der er rigtige og forkerte transkønnede? - er du truscum?), så kan man kun være enig i dét udsagn, hvis man accepterer, at der findes folk
der lader som om. Og det er præcis dét, der er problemet. Men hvordan vil du forholde dig til det, når man ikke kan have et sprog for det? Når du og folk som dig policer de ord der bruges, så kan man ikke håndtere det, for man kan ikke engang
sige det. Kan du se det paradoks, du selv skaber? Det, du kæmper for, åbner portene for at ALLE - inklusive dem, med de allerværste intentioner - kan få direkte adgang til
de allermest sårbare kvinder (og deres børn). Dem som ingen muligheder har, ingen stemme har, som ikke kan fjerne sig fra situationen og hvis allersidste beskyttelse er forsvundet.
I forhold til din afvisning af "(...) påstanden om at der skulle rende en masse mennesker rundt og mene at ordet kvinder skal erstattes af ikke-mænd,(...)", så må jeg jo henvise til Enhedslistens udmelding om præcis dét: der er mænd og så er der ikke-mænd. Du kan google det. Det er ikke et spørgsmål om tro, det er et faktum.
Det undrer mig, at du ikke er bekendt med disse både hjemlige og globale problemstillinger.
*Jeg skriver hans, fordi Ibi-Pippi er meget åben om sin aktion og formålet med den og jeg anser det for unødvendigt at lade som om han reelt opfatter sig selv som en kvinde. Det kan jeg jf mit perspektiv tillade mig, uden at gøre mig selv inkonsistent. Den mulighed har du dog ikke.
