Havets minister var i tva mandag aften og fik sagt at de nye regler, som er kommet på min vagt, er en opstramning.
Før kunne man tillade virksomheder at udlede spildevand, der førte til en yderligere overskridelse af grænseværdierne på 5 procent op til 350 meter fra der, hvor de miljøfarlige stoffer blev pumpet ud i havet.
Nu har de så flyttet målepunktet og for Cheminovas vedkommende, strækker det sig for eksempel 100km ned af kysten.
Miljøministeriet skriver selv om en af de nye måder at regne på, at der potentielt vil "kunne tillades en beregnet koncentrationsstigning på mellem 30 og 208.000 procent" af grænseværdierne, hvor der med de tidligere retningslinjer kun ville kunne tillades en yderligere overskridelse "på 5 procent".
Samtidig konkluderer Miljøministeriet flere gange i de interne dokumenter, at ministeriets nye tilgang vil gøre det lettere at tillade virksomheder at pumpe miljøfarlige stoffer ud i havet.
Ifølge ministeren vil Miljøstyrelsen, der er den miljømyndighed i Danmark, han selv er øverste chef for, fastholde kriteriet om, at der ikke må ske en yderligere stigning i koncentrationen af miljøskadelige stoffer på mere end fem procent 350 meter fra udledningsstedet - også selvom det i de nye formuleringer er formuleret som noget man kun “bør” gøre.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/miljo ... er-ifoelge