Kaffe skrev:Hvordan skal man forklare, at man er imod voldtægt men samtidig godt kan diskutere gråzoner, ansvar mv? Det virker umuligt at forklare det, fordi det af nogle opfattes som olie og vand. Man kan ikke indeholde begge tankegange. Men det er jo en begrænsning, der sættes. Ikke en begrænsning der er naturgiven.
Jeg ville hade at blive set som en person, der synes at voldtægt er ok. Ad, siger jeg bare! Men jeg kan godt diskutere rundt omkring emnet. Det værste man kan gøre er vel at tabuisere? Så får vi aldrig løst noget.
Det giver i min opfattelse aldrig mening at diskutere gråzoner og ansvar i forbindelse med en konkret sag, fordi den sag i sagens natur opstod, fordi offeret
ikke havde succes med at fjerne sig fra krænkeren eller få denne til at stoppe med sit forehavende. Når man i dén sammenhæng diskuterer hvad offeret i teorien kunne have gjort, bidrager man udelukkende til at fodre offerets skam og selvbebrejdelser, - følelser, som det er ganske velkendt, at ofre har. "Personen kunne have gjort X", "Hvorfor gjorde de ikke Y", "Er vi nu sikre på, at personen gjorde det klart nok at de ikke ville" etc., er knusende for et menneske. Tanken om, at man
kunne have gjort noget der forhindrede den traumatiske oplevelse, er knusende, og dertil fuldkommen meningsløs og ufrugtbar, for faktum er jo, at HAVDE offeret kunnet det, havde de også gjort det. For mig er det en no-brainer.
Så kan man sige "Det er ikke det jeg mener! Det er ikke det, der står!" i én uendelighed, men faktum er, at det er de
tanker man sætter i gang i offerets hoved, når man præsenterer den slags spekulationer.
Derudover er det fuldstændig indlysende og selvfølgeligt for mig, at man behandler mennesker, der har været ude for traumatiserende hændelser varsomt, indfølende og omsorgsfuldt. Man lader dem om at bestemme hvor tæt på der kan gås, når man snakker om hændelsen, og man er varsom med, hvordan man udtrykker sig, fordi traumatiserede mennesker har det elendigt, er i krise og skal finde mening og tryghed igen i en verden, hvor de netop har erfaret, at de ingen magt har overhovedet. Her kan man ikke bare skyde løs uden omtanke, med mindre altså man er ligeglad med, om man bidrager til at gøre traumet dybere.
Vil man diskutere ansvar, gråzoner, problemer med at forstå signaler, selvforsvar, agens, styrke versus svaghed og hvad man ellers kan finde på, synes jeg, at det skal gøres særskilt. Opret en selvstændig tråd, slå jer løs med jeres dillerdaller, men spar for guds skyld levende ofre for grove krænkelser for at stå model til jeres ufølsomme, anekdotisk funderede, socialt ukalibrede, stædigt fremsatte tankeeksperimenter.