Jeg vil ikke forholde mig til første del af dit seneste indlæg, som jeg betragter som useriøst ordkløveri som du efterhånden er kørt i ring med gennem mange indlæg.
Men sidste del vil jeg gerne forholde mig til.
Du kan ikke vide om det er bedst at betale skat af avancen til sidt eller løbende værdi undervejs, før du du ved hvad skattesatsen bliver på avancen.
Jeg tror den bliver høj, det er den typisk for andre avancer for investerede midler som kapitalindkomst og skat på aktieavance.
Du fastholder tilsyneladende forestillingen om at en avanceskat vil blive fastsat
meget lavt, det har jeg allerede redegjort for hvorfor jeg ikke tror på. De satser du gætter dig frem til, er som taget ud af luften synes jeg, du har ikke fremlagt nogen begrundelse for hvorfor man fra politisk hold skulle lande på de lave niveauer du forestiller dig.
Man vil næppe gå efter at sætte statens samlede boligskatteprovenue ned ved en omlægning, tværtimod går det meste af polemikken på at sætte dem op, bl.a. hjulpet godt på vej fra de økonomiske vismænd og fremtrædende økonomer.
Hvis man tager udgangspunkt i at man skal betale en avance på 42 % af overskuddet fra et boligsalg (den samme sats som for aktieavance), så vil en huskøber der købte et gennemsnitshus i 1992 blive afkrævet kr. 553.000,- hvis han efter 16 år solgte i 2008.
Det har jeg for sammenligningens skyld omregnet til 2016 priser hvor værdien udgør kr. 615.741,66. I ejendomsværdiskat ville han være blevet afkrævet I alt ca. 228.000,- også i 2016 priser.
Valgte han at vente med at sælge boligen til efter 25 år (i 2017) ville han være blevet afkrævet kr. 534.300, mens han op gennem alle årene var blevet afkrævet ca. kr. 380.000,- i ejendomsværdiskat, igen omregnet til nutidsværdi.
Jeg har taget udgangspunkt i gennemsnitshandelspriser fra årene 1992-2017 og beregnet en ejendomsværdiskat ud fra disse, og benyttet den normalt højeste ejendomsværdiskattesats under progressionsgrænsen til formålet. Grundskylden der tilgår kommunerene, forventer jeg ikke ændres som følge af eventuel omlæggelse af ejendomsværdiskat til staten.
Jeg kunne komme med mange flere eksempler end ovennævnte.
Det er ikke korrekt at folk der købte bolig i hovedstaden i 2009 har de højeste friværdier, fordi som du skriver, ”det kun er de sidste 10 års fluktuationer der viser sig i friværdierne”.
Høje udsving på relativ kort sigt vil give
høj årlig positiv forrentning eller ditto negativ. Men det vil ikke give mere
friværdi end dem der kom ind på et billigere tidspunkt, og det har næsten alle huskøbere i hovedstaden før 2009 gjort, (og slet ikke når vi tager indførelsen af de afdragsfrie lån i nullerne med i ligningen). Men lad os bare se bort fra det sidste.
En huskøber der købte et gennemsnitshus i hovedstaden i 2009, vil i dag have oparbejdet en friværdi på knap en million kroner, dersom han ikke har afdraget en krone på lånet.
Alle der købte et tilsvarende hus i hovedstaden i 2004 eller tidligere vil have oparbejdet større friværdi. Det samme gælder også for nogle af køberne i 2005. En der købte i 1992 vil have over kr. 2,6 millioner i friværdi, selv hvis han ingenting havde afdraget på gælden frem til i dag.
Mht. cyklusser som du ikke vedkender eksistensen af, kan du læse nedenstående af økonom Teis Knuthsen, hvor flere cyklusser herunder konjunktur og boligcyklusser kort beskrives. Cyklusser er noget alle økonomer forholder sig til, også dem i nationalbanken.
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/ ... le_op.htmlOver and out fra min side.