Tror I der bliver generalstrejke fra april?

[fisken80]

Synes godt nok ikke at det tegner godt.
http://nyheder.tv2.dk/business/2018-04- ... -scenarier

Som offentlig ansat borgerlig vælger der selv har stemt på regeringen, fatter jeg helt ærligt ikke at de tør tage en konflikt, specielt med de konsekvenser deres egen lockout vil have.
Da alt tyder på at det også vil gå kraftigt ud over det private erhvervsliv, når tog ikke kører, fly ikke kan lande og lette. Fødevarevirksomheder som slagterier må lukker da de offentlige kontrolinstanser er lockoutet. Som igen betyder at landmændene ikke kan komme af med deres dyr til slagtning osv...
Det vil give store tab i det private erhvervsliv, og jeg er ikke sikker på at de private arbejdsgiver sympati ligger ved de offentlige arbejdsgivere i denne konflikt. Men selv hvis den gør så ligger befolkningens sympati på de offentlige medarbejdere. Spørgsmålet er så om en konflikt vil ændre på befolkningens sympati? Jeg kan ikke se det ændre noget, men det kommer naturligvis an på hvad der kommer frem under konflikten og hvordan den udvikler sig.

Spørgsmålet handler vil i sidste ende om hvem man vil give skylden for konflikten?

Men hvis det nu ender i konflikt og regeringen bryder ind. Vil det så betyde at der ikke længere findes overenskomster i det offentlige, hvor alle de forskelige faggrupper vil få love i stedet?
Med tanke på at der trods alt er pænt mange borgerlige offentlige ansatte, kan jeg ikke se andet end at det vil blive regeringens død.

Det er netop alt det du skriver, der gør mig aldeles overbevist om, at der kommer en løsning i 11. time. En konflikt er regeringens største mareridt. Dels af de grunde du selv skriver og dels fordi de ikke kan være sikre på at kunne samle et flertal for en indgriben. Socialdemokratiet har alt at vinde og intet at tabe på at læne sig tilbage og meddele regeringen, at det må de sgu selv løse. Og DF har for længst sagt, at de ikke vil være med til at gribe ind.

KL gør det heller ikke lettere for sig selv med den slags interviews lige midt i forhandlingernes mest afgørende fase: https://politiken.dk/indland/politik/ar ... olig%C2%AB

Det her er virkelig en uheldig udtalelse:

»Jeg er gået fra at være fuldstændig overbevist om, at det aldrig kunne ende i konflikt, til virkelig at være urolig. Det er jeg, fordi solidaritetspagten åbenbart er så stærk, at den får lov at bremse, at vi kan lave en overenskomst. Det virker, som om ingen kan få lov til at gå ud af banen, før alle har fået deres ultimative krav opfyldt, og det bremser fremdriften i forhandlingerne«, siger Kristian Wendelboe.

Ja, det er sådan set idéen med en solidaritetspagt.

Solidaritet er da også bare sådan noget irriterende gammeldags noget...

[Madam Pomfrey]

KL gør det heller ikke lettere for sig selv med den slags interviews lige midt i forhandlingernes mest afgørende fase: https://politiken.dk/indland/politik/ar ... olig%C2%AB

Det her er virkelig en uheldig udtalelse:

»Jeg er gået fra at være fuldstændig overbevist om, at det aldrig kunne ende i konflikt, til virkelig at være urolig. Det er jeg, fordi solidaritetspagten åbenbart er så stærk, at den får lov at bremse, at vi kan lave en overenskomst. Det virker, som om ingen kan få lov til at gå ud af banen, før alle har fået deres ultimative krav opfyldt, og det bremser fremdriften i forhandlingerne«, siger Kristian Wendelboe.

Ja, det er sådan set idéen med en solidaritetspagt.

jeg er stadig både rasende og forarget og måløs
Jeg forstår slet ikke den tanke, - eller jeg forstår nok nærmere at nogen har set muligheden for at (mis)bruge den magt de er udstyret med, og dermed sløjfe retten til at strejke.

Jeg tror bare ikke de har kalkuleret med i hvilket omfang det kan skade det offentlige som arbejdsmarked, hvor meget lidt attraktivt det offentlige bliver som arbejdsgiver. Bare se på lærerne siden 2013, der er større rekruteringsproblemer end nogensinde, hardcore og dygtige lærer at faldet fra, til andre brancher, eller de har valgt ansættelse i privat regi i stedet.
Det er fanme ærgerligt hvis stoltheden over at arbejde i det offentlige lider et knæk, og det private arbejdsmarkede inden for samme områder kommer til at tiltrække de bedste og dygtigste.

[ajnaM]

KL gør det heller ikke lettere for sig selv med den slags interviews lige midt i forhandlingernes mest afgørende fase: https://politiken.dk/indland/politik/ar ... olig%C2%AB

Det her er virkelig en uheldig udtalelse:

»Jeg er gået fra at være fuldstændig overbevist om, at det aldrig kunne ende i konflikt, til virkelig at være urolig. Det er jeg, fordi solidaritetspagten åbenbart er så stærk, at den får lov at bremse, at vi kan lave en overenskomst. Det virker, som om ingen kan få lov til at gå ud af banen, før alle har fået deres ultimative krav opfyldt, og det bremser fremdriften i forhandlingerne«, siger Kristian Wendelboe.

Ja, det er sådan set idéen med en solidaritetspagt.

jeg er stadig både rasende og forarget og måløs
Jeg forstår slet ikke den tanke, - eller jeg forstår nok nærmere at nogen har set muligheden for at (mis)bruge den magt de er udstyret med, og dermed sløjfe retten til at strejke.

Jeg tror bare ikke de har kalkuleret med i hvilket omfang det kan skade det offentlige som arbejdsmarked, hvor meget lidt attraktivt det offentlige bliver som arbejdsgiver. Bare se på lærerne siden 2013, der er større rekruteringsproblemer end nogensinde, hardcore og dygtige lærer at faldet fra, til andre brancher, eller de har valgt ansættelse i privat regi i stedet.
Det er fanme ærgerligt hvis stoltheden over at arbejde i det offentlige lider et knæk, og det private arbejdsmarkede inden for samme områder kommer til at tiltrække de bedste og dygtigste.

... og det er jo så ikke nødvendigvis noget, de liberale synes er helt så ærgerligt.

[Akehurst2]

Nå, men heldigvis er der ikke aftalt noget som helst på forhånd, og regeringen har end ikke afsøgt terrænet hos de andre partier i forhold til et muligt regeringsindgreb: https://www.b.dk/politiko/loehde-afvise ... handlinger

Nu skal man jo ikke tro, alt hvad man hører, men det vil godt nok være modigt at lyve om den slags nu.

[ajnaM]

Nå, men heldigvis er der ikke aftalt noget som helst på forhånd, og regeringen har end ikke afsøgt terrænet hos de andre partier i forhold til et muligt regeringsindgreb: https://www.b.dk/politiko/loehde-afvise ... handlinger

Nu skal man jo ikke tro, alt hvad man hører, men det vil godt nok være modigt at lyve om den slags nu.

Ret beset har hun ikke behov for at lyve.

Situationen ved de nuværende forhandlinger er helt anderledes end i 2013 på det punkt her - i 2013 havde arbejdsgiver behov for at få ændret ved overenskomsterne, og ændringerne var aftalt og defineret på forhånd, så man var helt klar på en fælles linje. Det er det, der menes med 'master planen' - at KL og Regeringen havde givet håndslag på, at man ville bakke op om at få gjort op med de dyre arbejdstidsregler, så man kunne gennemføre en folkeskolereform, finansieret af lærernes arbejdstid.

Denne gang bliver der ikke ændret voldsomt ved overenskomsterne - og derfor er der heller ikke behov for at aftale noget på forhånd, fordi det handler om en fastholdelse af status quo. Lærernes lov 409 fastholdes, frokostpausen bliver ikke en del af overenskomsterne. Lønnen kan muligvis lægges et sted i midten, eller der kan rykkes lidt på reguleringsordningen - men det er ikke den afgørende knast.

Det afgørende for arbejdsgiversiden er, at de indvindinger, man fik over for lærerne, ikke gives tilbage, og at b-siden ikke får indrømmelser på frokostpausen. På den måde kan man fortsætte i samme effektiviserings-spor med andre medarbejdergrupper. Det er jo, fuldstændig åbent, det, der er formålet med Moderniseringsstyrelsen.

Derfor tror jeg sådan set på hende. For jeg tror i store træk, et lovindgreb vil have en ordlyd i stil med 'overenskomsten fortsættes...'

[Artem]

Ret beset har hun ikke behov for at lyve.

Situationen ved de nuværende forhandlinger er helt anderledes end i 2013 på det punkt her - i 2013 havde arbejdsgiver behov for at få ændret ved overenskomsterne, og ændringerne var aftalt og defineret på forhånd, så man var helt klar på en fælles linje. Det er det, der menes med 'master planen' - at KL og Regeringen havde givet håndslag på, at man ville bakke op om at få gjort op med de dyre arbejdstidsregler, så man kunne gennemføre en folkeskolereform, finansieret af lærernes arbejdstid.

Denne gang bliver der ikke ændret voldsomt ved overenskomsterne - og derfor er der heller ikke behov for at aftale noget på forhånd, fordi det handler om en fastholdelse af status quo. Lærernes lov 409 fastholdes, frokostpausen bliver ikke en del af overenskomsterne. Lønnen kan muligvis lægges et sted i midten, eller der kan rykkes lidt på reguleringsordningen - men det er ikke den afgørende knast.

Det afgørende for arbejdsgiversiden er, at de indvindinger, man fik over for lærerne, ikke gives tilbage, og at b-siden ikke får indrømmelser på frokostpausen. På den måde kan man fortsætte i samme effektiviserings-spor med andre medarbejdergrupper. Det er jo, fuldstændig åbent, det, der er formålet med Moderniseringsstyrelsen.

Derfor tror jeg sådan set på hende. For jeg tror i store træk, et lovindgreb vil have en ordlyd i stil med 'overenskomsten fortsættes...'

Det er så der jeg godt kan ende lidt på arbejdsgiver siden, hvor jeg synes status quo med 7% lønstigning over de næste 3 år vil være helt fint. Hvor jeg synes det er lidt vildt at kaste landet ud i en konflikt på grund af flere krav.


Jeg har før stille jer andre et spørgsmål med den frokostpause. Med om det virkelig ikke står i jeres overenskomst? Som jeg aldrig fik et svar på.
Men nu har jeg selv været ved at undersøge nærmere. Med min egen fagforening, konstruktørforeningen med kommune og stat, og hvad de skriver om pause.

Kommunal overenskomst (den jeg er omfattet af)
§ 13. Arbejdstid
Stk. 1
Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer.
Stk. 2
For fuldtidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause.

Statslig overenskomst
Der står intet om pause eller frokost i arbejdstiden????

Regional overenskomst
§ 11. ARBEJDSTID
Stk. 1.
Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer.
Stk. 2.
For fuldtidsbeskæftigede bygningskonstruktører med grundløn til og med løntrin 41 inkluderer
arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause.

Prøvede også lige at undersøge for HK

Kommunal overenskomst
§ 16. Arbejdstid
Stk. 1
Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer, der som hovedregel
fordeles på ugens 5 første hverdage, jf. dog §§ 18 og 20.
Stk. 2
Arbejdstidens placering fastsættes ved lokal forhandling.
Stk. 3
Flextid kan indføres ved lokal forhandling for en eller flere af personalegrupperne.
Stk. 4
For fuldtidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause.

Statslig overenskomst
§ 38. ARBEJDSTID
Ansatte under denne aftale er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om
arbejdstid for tjenestemænd i staten m.fl., med de i stk. 2-3 nævnte tilføjelser.
Stk. 2. Den ansatte har ret til følgende spisepause:
1. Under 1/2 arbejdstid Ingen spisepause
2. Fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. spisepause
3. 2/3 arbejdstid og derover Indtil 30 min. spisepause.

Nu er jeg jo ikke ligefrem jurist men som jeg læser de kommunale overenskomster, så har vi ½ times betalt daglig pause?
Er lidt overrasket over at der for det statslige område inden for mit fag slet ikke står noget om pause? Men sådan er det måske med de fleste statslige overenskomster?
Med HK i staten er det formuleret lidt anderledes med at man har ret til op til 30 min pause. Som jo er en lidt anden måde at formulere det på end i det kommunale hvor pausen er inkluderet i arbejdstiden.

Er der nogle der ved hvorfor det rent historisk ikke er blevet skrevet ind i de statslige overenskomster?

[fisken80]

Ret beset har hun ikke behov for at lyve.

Situationen ved de nuværende forhandlinger er helt anderledes end i 2013 på det punkt her - i 2013 havde arbejdsgiver behov for at få ændret ved overenskomsterne, og ændringerne var aftalt og defineret på forhånd, så man var helt klar på en fælles linje. Det er det, der menes med 'master planen' - at KL og Regeringen havde givet håndslag på, at man ville bakke op om at få gjort op med de dyre arbejdstidsregler, så man kunne gennemføre en folkeskolereform, finansieret af lærernes arbejdstid.

Denne gang bliver der ikke ændret voldsomt ved overenskomsterne - og derfor er der heller ikke behov for at aftale noget på forhånd, fordi det handler om en fastholdelse af status quo. Lærernes lov 409 fastholdes, frokostpausen bliver ikke en del af overenskomsterne. Lønnen kan muligvis lægges et sted i midten, eller der kan rykkes lidt på reguleringsordningen - men det er ikke den afgørende knast.

Det afgørende for arbejdsgiversiden er, at de indvindinger, man fik over for lærerne, ikke gives tilbage, og at b-siden ikke får indrømmelser på frokostpausen. På den måde kan man fortsætte i samme effektiviserings-spor med andre medarbejdergrupper. Det er jo, fuldstændig åbent, det, der er formålet med Moderniseringsstyrelsen.

Derfor tror jeg sådan set på hende. For jeg tror i store træk, et lovindgreb vil have en ordlyd i stil med 'overenskomsten fortsættes...'

Det er så der jeg godt kan ende lidt på arbejdsgiver siden, hvor jeg synes status quo med 7% lønstigning over de næste 3 år vil være helt fint. Hvor jeg synes det er lidt vildt at kaste landet ud i en konflikt på grund af flere krav.


Jeg har før stille jer andre et spørgsmål med den frokostpause. Med om det virkelig ikke står i jeres overenskomst? Som jeg aldrig fik et svar på.
Men nu har jeg selv været ved at undersøge nærmere. Med min egen fagforening, konstruktørforeningen med kommune og stat, og hvad de skriver om pause.

Kommunal overenskomst (den jeg er omfattet af)
§ 13. Arbejdstid
Stk. 1
Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer.
Stk. 2
For fuldtidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause.

Statslig overenskomst
Der står intet om pause eller frokost i arbejdstiden????

Regional overenskomst
§ 11. ARBEJDSTID
Stk. 1.
Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer.
Stk. 2.
For fuldtidsbeskæftigede bygningskonstruktører med grundløn til og med løntrin 41 inkluderer
arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause.

Prøvede også lige at undersøge for HK

Kommunal overenskomst
§ 16. Arbejdstid
Stk. 1
Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer, der som hovedregel
fordeles på ugens 5 første hverdage, jf. dog §§ 18 og 20.
Stk. 2
Arbejdstidens placering fastsættes ved lokal forhandling.
Stk. 3
Flextid kan indføres ved lokal forhandling for en eller flere af personalegrupperne.
Stk. 4
For fuldtidsbeskæftigede inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause.

Statslig overenskomst
§ 38. ARBEJDSTID
Ansatte under denne aftale er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om
arbejdstid for tjenestemænd i staten m.fl., med de i stk. 2-3 nævnte tilføjelser.
Stk. 2. Den ansatte har ret til følgende spisepause:
1. Under 1/2 arbejdstid Ingen spisepause
2. Fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. spisepause
3. 2/3 arbejdstid og derover Indtil 30 min. spisepause.

Nu er jeg jo ikke ligefrem jurist men som jeg læser de kommunale overenskomster, så har vi ½ times betalt daglig pause?
Er lidt overrasket over at der for det statslige område inden for mit fag slet ikke står noget om pause? Men sådan er det måske med de fleste statslige overenskomster?
Med HK i staten er det formuleret lidt anderledes med at man har ret til op til 30 min pause. Som jo er en lidt anden måde at formulere det på end i det kommunale hvor pausen er inkluderet i arbejdstiden.

Er der nogle der ved hvorfor det rent historisk ikke er blevet skrevet ind i de statslige overenskomster?

Nej problemet er jo lige netop, at pausen ikke er skrevet ind for os i staten. Og at det sidste år blev meldt ud fra moderniseringsstyrelsen, at den kunne de lokale arbejdspladser frit disponere over. DERFOR skal den indskrives og det er et krav.

Og du er tydeligvis faldet for mediernes spin om, at det er lønnen, der er den store knast. Det er det ikke. Det den betalte pause i staten, at lærerne skal have en arbejdstidsaftale, der er rimelig og at sygeplejerskerne ikke skal have deres arbejdsvilkår forringet markant.

[Hunkat]

HK'er har betalt frokostpause, AC'erne har ikke, sådan i grove træk. Men som nævnt tidligere, så er en af grundene til at HK'erne ikke bare siger "så må I sejle jeres egen sø" at hvis først den ryger for AC'erne så er det HK der er "forkælede" til næste overenskomstforhandlinger og så prøver staten bare at trække frokostpausen ud til den tid.

Plus at staten jo har meldt ud at frokostpausen kan inddrages som et personalegode på linje med f.eks. frugtordning. Men folk skal ikke lønkompenseres for personalegoder... så goddag mere arbejde, farvel mere løn.

[ajnaM]

Ret beset har hun ikke behov for at lyve.

Situationen ved de nuværende forhandlinger er helt anderledes end i 2013 på det punkt her - i 2013 havde arbejdsgiver behov for at få ændret ved overenskomsterne, og ændringerne var aftalt og defineret på forhånd, så man var helt klar på en fælles linje. Det er det, der menes med 'master planen' - at KL og Regeringen havde givet håndslag på, at man ville bakke op om at få gjort op med de dyre arbejdstidsregler, så man kunne gennemføre en folkeskolereform, finansieret af lærernes arbejdstid.

Denne gang bliver der ikke ændret voldsomt ved overenskomsterne - og derfor er der heller ikke behov for at aftale noget på forhånd, fordi det handler om en fastholdelse af status quo. Lærernes lov 409 fastholdes, frokostpausen bliver ikke en del af overenskomsterne. Lønnen kan muligvis lægges et sted i midten, eller der kan rykkes lidt på reguleringsordningen - men det er ikke den afgørende knast.

Det afgørende for arbejdsgiversiden er, at de indvindinger, man fik over for lærerne, ikke gives tilbage, og at b-siden ikke får indrømmelser på frokostpausen. På den måde kan man fortsætte i samme effektiviserings-spor med andre medarbejdergrupper. Det er jo, fuldstændig åbent, det, der er formålet med Moderniseringsstyrelsen.

Derfor tror jeg sådan set på hende. For jeg tror i store træk, et lovindgreb vil have en ordlyd i stil med 'overenskomsten fortsættes...'

Det er så der jeg godt kan ende lidt på arbejdsgiver siden, hvor jeg synes status quo med 7% lønstigning over de næste 3 år vil være helt fint. Hvor jeg synes det er lidt vildt at kaste landet ud i en konflikt på grund af flere krav.

Det handler, som jeg siger, ikke om lønnen. Det er det mindste af det - men samtidig enormt vigtigt, fordi 'lønnen' ikke kun dækker over lønstigninger, men beskriver den økonomiske ramme for forhandlingerne.

Det er jo sådan, at man normalt vil fastlægge en ramme, som man forhandler ud fra. De penge, der ligger i rammen, kan så bruges som lønstigninger til alle, eller til andre projekter - forbedringer på arbejdsmiljø, feriedage, ligelønspulje, seniordage eller andre former for forbedringer i vilkårene. Men hvis der ikke er nogen ramme, er det i praksis umuligt at forhandle, fordi man ikke ved, hvad man har at tage af så at sige. DERFOR er rammen vigtig. Men det er ikke den store knast, om lønmodtagerne får 6,3% eller 7,9% lønstigning (eller hvad der nu har været ude).


Men derudover er økonomien vigtig, fordi den er udtryk for en central styring fra Moderniseringsstyrelsen. Der er ganske enkelt ikke mulighed for at forhandle ret meget i regioner og kommuner, fordi man ikke har mandat. Og det er jo spild af alles tid at sidde måned efter måned og 'forhandle' om ingenting.

[Artem]

Det handler, som jeg siger, ikke om lønnen. Det er det mindste af det - men samtidig enormt vigtigt, fordi 'lønnen' ikke kun dækker over lønstigninger, men beskriver den økonomiske ramme for forhandlingerne.

Det er jo sådan, at man normalt vil fastlægge en ramme, som man forhandler ud fra. De penge, der ligger i rammen, kan så bruges som lønstigninger til alle, eller til andre projekter - forbedringer på arbejdsmiljø, feriedage, ligelønspulje, seniordage eller andre former for forbedringer i vilkårene. Men hvis der ikke er nogen ramme, er det i praksis umuligt at forhandle, fordi man ikke ved, hvad man har at tage af så at sige. DERFOR er rammen vigtig. Men det er ikke den store knast, om lønmodtagerne får 6,3% eller 7,9% lønstigning (eller hvad der nu har været ude).


Men derudover er økonomien vigtig, fordi den er udtryk for en central styring fra Moderniseringsstyrelsen. Der er ganske enkelt ikke mulighed for at forhandle ret meget i regioner og kommuner, fordi man ikke har mandat. Og det er jo spild af alles tid at sidde måned efter måned og 'forhandle' om ingenting.

Jeg er helt med på det sidste her, hvorfor jeg også sidder og undrer mig over at de nu flere gange har taget kommuner og regioner før staten? For det virker netop som spild af tid.

Med hensyn til den fastlagte ramme. Skal jeg forstå dit indlæg sådan at der ikke er blevet fastlagt en ramme denne gang?

[Artem]

Nej problemet er jo lige netop, at pausen ikke er skrevet ind for os i staten. Og at det sidste år blev meldt ud fra moderniseringsstyrelsen, at den kunne de lokale arbejdspladser frit disponere over. DERFOR skal den indskrives og det er et krav.

Og du er tydeligvis faldet for mediernes spin om, at det er lønnen, der er den store knast. Det er det ikke. Det den betalte pause i staten, at lærerne skal have en arbejdstidsaftale, der er rimelig og at sygeplejerskerne ikke skal have deres arbejdsvilkår forringet markant.

HK'er har betalt frokostpause, AC'erne har ikke, sådan i grove træk. Men som nævnt tidligere, så er en af grundene til at HK'erne ikke bare siger "så må I sejle jeres egen sø" at hvis først den ryger for AC'erne så er det HK der er "forkælede" til næste overenskomstforhandlinger og så prøver staten bare at trække frokostpausen ud til den tid.

Plus at staten jo har meldt ud at frokostpausen kan inddrages som et personalegode på linje med f.eks. frugtordning. Men folk skal ikke lønkompenseres for personalegoder... så goddag mere arbejde, farvel mere løn.

I sprang lidt hen over mit egentlige spørgsmål, som er hvorfor AC'erne på det statslige område aldrig har fået skrevet pause ind i deres overenskomst?
Altså hvad er det der gør staten så specielt i forhold til kommuner og regioner, hvor pausen er skrevet ind i overenskomsten?
Ja og så detaljen med HK'erne som faktisk har fået skrevet det ind i deres statlige overenskomst, med at de har ret til en halv times pause. Så det har åbenbart ikke været helt umuligt siden at det er lykkes for HK'erne. Så hvorfor har de medarbejdere med nogle af landets længste uddannelser ikke sørget for at deres fagforening har fået skrevet det ind i deres overenskomst for mange år siden? Det er det jeg reelt ikke forstå.

Jeg er helt med på at det er det de bla. kæmper for nu. Men hvorfor først nu? og ikke for 20 år siden?
For det synes jeg lidt der er ris til egen røv, og en ting der burde være en naturlig del af en overenskomst, med mindre at man er leder eller på jobløn. Er det der problemet ligger med at mange AC'er i staten er på jobløn?

Med de to andre ting, så har 72 ud af de 98 kommuner lavet lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Hvis de aftaler ligner lidt hinanden burde det være rimelig simpelt at nå til enighed om at lave noget lignede for alle lærer.
Ja og så er der detaljen med årsnorm i regionerne. Er ikke helt sikker på hvor stor problemet er, men det burde være muligt at blive enige om at køre videre som hidtil.

[Hunkat]

Jeg tror det har været en kutyme som man aldrig har tænkt nærmere over fordi... sådan er det jo bare. Folk står til rådighed så selvfølgelig bliver de betalt for deres pause.
Jeg tror helt sikkert også der er nogle gamle hunde som ærgrer sig nu. Det har sikkert også været tilfældighederne spil, hvis man har haft andre krav man gerne ville opnå så røg det nederst i bunken. Måske har HK engang fået det som modsvar på et krav de så opgav, hvem ved? (jeg ved det i hvert fald ikke)

[ajnaM]

Det handler, som jeg siger, ikke om lønnen. Det er det mindste af det - men samtidig enormt vigtigt, fordi 'lønnen' ikke kun dækker over lønstigninger, men beskriver den økonomiske ramme for forhandlingerne.

Det er jo sådan, at man normalt vil fastlægge en ramme, som man forhandler ud fra. De penge, der ligger i rammen, kan så bruges som lønstigninger til alle, eller til andre projekter - forbedringer på arbejdsmiljø, feriedage, ligelønspulje, seniordage eller andre former for forbedringer i vilkårene. Men hvis der ikke er nogen ramme, er det i praksis umuligt at forhandle, fordi man ikke ved, hvad man har at tage af så at sige. DERFOR er rammen vigtig. Men det er ikke den store knast, om lønmodtagerne får 6,3% eller 7,9% lønstigning (eller hvad der nu har været ude).


Men derudover er økonomien vigtig, fordi den er udtryk for en central styring fra Moderniseringsstyrelsen. Der er ganske enkelt ikke mulighed for at forhandle ret meget i regioner og kommuner, fordi man ikke har mandat. Og det er jo spild af alles tid at sidde måned efter måned og 'forhandle' om ingenting.

Jeg er helt med på det sidste her, hvorfor jeg også sidder og undrer mig over at de nu flere gange har taget kommuner og regioner før staten? For det virker netop som spild af tid.

Med hensyn til den fastlagte ramme. Skal jeg forstå dit indlæg sådan at der ikke er blevet fastlagt en ramme denne gang?

Der er ikke fastlagt en ramme, nej - økonomien på det statslige område er mig bekendt ikke fast. Så skulle de have forhandlet noget i Forligsinstitutionen, men det har jeg virkelig svært ved at tro.

Og de sidder jo og 'forhandler' uden mandat, fordi det ikke må ligne, at det er så stramt styret, at resultatet reelt er støbt i beton.

[Artem]

Jeg tror det har været en kutyme som man aldrig har tænkt nærmere over fordi... sådan er det jo bare. Folk står til rådighed så selvfølgelig bliver de betalt for deres pause.
Jeg tror helt sikkert også der er nogle gamle hunde som ærgrer sig nu. Det har sikkert også været tilfældighederne spil, hvis man har haft andre krav man gerne ville opnå så røg det nederst i bunken. Måske har HK engang fået det som modsvar på et krav de så opgav, hvem ved? (jeg ved det i hvert fald ikke)

Jeg tror der ligger noget andet bag. For er jo de samme fagforbund der forhandler med kommuner, regioner og staten. Og hvis det fagforbund er opmærksom at få det skrevet ind i overenskomsten for kommuner og regioner, så er jeg sikker på at de også tidligere har prøvet at få det skrevet ind på det statslige område. Så at det ikke er lykkes må der findes en forklaring på?

Med hensyn til HK har jeg hørt at de på et tidspunkt har fravalgt mere i løn for at få den betalte pause skrevet ind i overenskomsten. Ved ikke om det samme gør sig gældende for alle de andre overenskomster, også i kommuner og regioner hvor det er skrevet ind i? For hvis det forholder sig sådan. At det kunne have været skrevet ind i overenskomsten for feks. 10 år siden, men AC'erne i staten valgte mere i løn den gang til forskel fra alle de andre. Så er det jo et valg de selv har truffet.

[Artem]

Jeg tror det har været en kutyme som man aldrig har tænkt nærmere over fordi... sådan er det jo bare. Folk står til rådighed så selvfølgelig bliver de betalt for deres pause.
Jeg tror helt sikkert også der er nogle gamle hunde som ærgrer sig nu. Det har sikkert også været tilfældighederne spil, hvis man har haft andre krav man gerne ville opnå så røg det nederst i bunken. Måske har HK engang fået det som modsvar på et krav de så opgav, hvem ved? (jeg ved det i hvert fald ikke)

Og folk fik deres pauser for fx 10 år siden, mens det i dag nærmest er undtagelsen i fx sundhedssektoren og man presses til at løbe stadigt hurtigere. Deraf formentlig et øget fokus.

Selv om der også er en del AC'er i kommuner og regioner, er der jo flest varme hænder, som nok også er grunden til at en chef for kommunerne har været ude og udtale at de intet ønske har om at afskaffe den betalte pause i kommunerne. Da han godt være klar over at det ville blive en større udgift hvis de ansatte ikke længere skulle stå til rådighed der.

Det er nok en af de største forskelle i forhold til staten hvor de fleste ansatte er administrative. Dog tæller forsvaret og politi jo også med her. Men det er så igen to områder jeg tænker man ville undtage.