Ansatte: Vi får stress på jobbet - Nej, i privatlivet, siger chefen

[Planten]

Jeg tænker, at medarbejderne nogle gange prøver at skyde skylden for stress over på privatlivet, fordi vi så gerne vil kunne leve op til kravene i arbejdet. Vi vil da ikke være dem, der ikke kan overskue jobbet. Vi vil helst være perfekte, effektive medarbejdere.

Nåh ja, man kan jo også nævne alle mine buzzord - robuste, fleksible og omstillingsparate medarbejdere.

[Raenil]

Jeg tænker, at medarbejderne nogle gange prøver at skyde skylden for stress over på privatlivet, fordi vi så gerne vil kunne leve op til kravene i arbejdet. Vi vil da ikke være dem, der ikke kan overskue jobbet. Vi vil helst være perfekte, effektive medarbejdere.

Selvfølgelig gør vi det. Og vi vil også være perfekte i privatlivet og i parforholdet og som forældre og formænd for ironman klubben.

I sidste ende er der ikke andre end os selv til at gøre noget ved vores forhold - vi kan desværre ikke tørre den af på andre. Nogle af vores omgivelser kan være mere belastende end andre, men hvis vi ikke selv anerkender at noget er hårdt, hvordan skulle ens chef/kone/løbemakker/klassekammeratmor så kunne gennemskue det og hjælpe en ud af situationen?

[billiebean]

Jeg overhørte to ældre damer diskutere i bussen. Den ene sagde noget med, at dengang hun arbejdede, fik man ikke stress. Og hun arbejdede mange flere timer end 37, og når nogen sagde til hende, at de havde stress, sagde hun, at det var noget pjat.

Så sagde den anden dame at jaaa, men hun kunne jo se på sine børn, at de muligvis ikke arbejdede mere end dem, men til gengæld var tempoet meget, meget højere og der var langt flere ting at forholde sig til i dag.

Og det tror jeg, hun har ret i. Tempo og kompleksitet er blevet skruet op, og det er derfor, at det er så let at vælte i dag og så svært at se for udenforstående hvad der gik galt. Kommer der en smule ubalance i enten arbejdsliv eller privat, så er det meget let at snuble. Der er ikke tid eller plads til hverken mange ekstraordinære eller almindelige udfordringer i den tilværelse som anses som det normale i dag, før man falder af toget.

[Zoxa]

Det jeg har set som en af de helt store dræbere blandt kolleger har været at der aldrig er organisatorisk ro i dag.

Ingen ved hvornår næste fyrings runde, overflytning eller arbejds området ændres og hvem det rammer. Og det gælder både det private og de offentlige arbejdspladser.

Naturligvis er det ens eget valg at man køber parcel huset med tilhørende real kreditlån og får de 1,7 børn samt bilen og vovsen, men der er jo ingen som kan leve en "sikker" tilværelse" med et helt fundementalt behov for økonomisk og arbejdsmæssig tryghed i dag. Og samfundet ville forøvrigt også bryde sammen hvis ikke folk tør at tænke langsigtet og får en familie eller anskaffe sig tag over hovedet.

Den "kontrakt" som hedder at der arbejdes mod en hvis sikkerhed i ens ansættelse er efterhånden ikke-eksisterende, og jeg tror det er den største stress faktor overhovedet for lønmodtagere i dag.

Og det er helt klart et arbejdsgiver og politisk ansvar....

[TomKah]

Ofte er det kombinationen. Når man f.eks. får børn, er der en masse der skal gå op, og det kan give stress. Førhen kunne man måske sidde til kl. 20 på arbejde uden problemer, men når man så skal hente børn kl. 16, går den ikke længere. I det scenarie kan man ikke sige at børnene i sig selv giver stress, eller at arbejdet i sig selv giver stress, det er kombinationen.

Men den enkelte ting kan selvfølgelig også give stress. Jeg tror at arbejde i sig selv er mere tilbøjeligt til at give stress end privatlivet i sig selv fordi privatlivet som regel ikke på samme måde har forventninger og deadlines.

Jeg ligger i grænseområdet på stress og kun forårsaget af arbejdet selvom det der stresser mig er at jeg ikke har tid og overskud nok til mine børn.

Hvis jeg møder kl 7 og er ansat 37 timer om ugen, men aldrig kommer fra job før kl 17 og løber rundt fra jeg kommer til jeg går for bare nogenlunde at holde sammen på stumperne, så er det sgu alene jobbets skyld uanset om jeg kunne arbejde til kl 20 hvis jeg ikke havde børn.
Det er et sindssygt skråplan det grænseløse arbejde!

[FruitFly]

Hvis jeg møder kl 7 og er ansat 37 timer om ugen, men aldrig kommer fra job før kl 17...

Jeg tør næsten ikke spørge, men jeg er nysgerrig og jeg synes spørgsmålet er værd at stille, så jeg vover pelsen:

Hvorfor arbejder du 50 timer om ugen, når du kun er ansat til 37?

[DenBruneMunk]

Hvis jeg møder kl 7 og er ansat 37 timer om ugen, men aldrig kommer fra job før kl 17...

Jeg tør næsten ikke spørge, men jeg er nysgerrig og jeg synes spørgsmålet er værd at stille, så jeg vover pelsen:

Hvorfor arbejder du 50 timer om ugen, når du kun er ansat til 37?

Personen holder nogle urimelige lange frokoster??? , jeg kender til dem, som har 90 minutters frokost (ikke betalt), så det behøver ikke være arbejdsrelateret.

[TomKah]

Hvis jeg møder kl 7 og er ansat 37 timer om ugen, men aldrig kommer fra job før kl 17...

Jeg tør næsten ikke spørge, men jeg er nysgerrig og jeg synes spørgsmålet er værd at stille, så jeg vover pelsen:

Hvorfor arbejder du 50 timer om ugen, når du kun er ansat til 37?

Jeg er heller ikke ansat på 37 timer sharp. Det kræver populært sagt interessetimer at nå de mål jeg bliver sat. Når jeg dem ikke, er jeg en personlig fiasko.
Jeg har en røv dårlig fagforening som har set til mens alle job blev omlagt til “uden øvre arbejdstid”.
Aner ikke hvor jeg skal finde et rimeligt job - hr aldrig haft et som kunne nås på 37 timer og ingen står sammen om at synes det er urimeligt. Udenlandsk arbejdskraft “ånder os i nakken” populært sagt.

[FruitFly]

Hvis jeg møder kl 7 og er ansat 37 timer om ugen, men aldrig kommer fra job før kl 17...

Jeg tør næsten ikke spørge, men jeg er nysgerrig og jeg synes spørgsmålet er værd at stille, så jeg vover pelsen:

Hvorfor arbejder du 50 timer om ugen, når du kun er ansat til 37?

Jeg er heller ikke ansat på 37 timer sharp. Det kræver populært sagt interessetimer at nå de mål jeg bliver sat. Når jeg dem ikke, er jeg en personlig fiasko.
Jeg har en røv dårlig fagforening som har set til mens alle job blev omlagt til “uden øvre arbejdstid”.
Aner ikke hvor jeg skal finde et rimeligt job - hr aldrig haft et som kunne nås på 37 timer og ingen står sammen om at synes det er urimeligt. Udenlandsk arbejdskraft “ånder os i nakken” populært sagt.

Shit, sikke en lortearbejdsplads.

Men du er ikke en personlig fiasko fordi du ikke når mål, som ikke kan nås i almindelig arbejdstid.

[FruitFly]

Hvis jeg møder kl 7 og er ansat 37 timer om ugen, men aldrig kommer fra job før kl 17...

Jeg tør næsten ikke spørge, men jeg er nysgerrig og jeg synes spørgsmålet er værd at stille, så jeg vover pelsen:

Hvorfor arbejder du 50 timer om ugen, når du kun er ansat til 37?

Ellers har man ikke et job....

Jeg er selv gået fra sådan et job til et på 37 timer, hvor jeg kun løber hurtigt i 37 timer, jeg er tilstede - men det er uden nogen form for prestige eller udvikling. Arbejdsmarkedet vil groft sagt pt kun dem, der forærer timer væk.

Det er ikke min erfaring. Jeg er ked af at det er sådan nogen steder.

[TomKah]

Hvis jeg møder kl 7 og er ansat 37 timer om ugen, men aldrig kommer fra job før kl 17...

Jeg tør næsten ikke spørge, men jeg er nysgerrig og jeg synes spørgsmålet er værd at stille, så jeg vover pelsen:

Hvorfor arbejder du 50 timer om ugen, når du kun er ansat til 37?

Ellers har man ikke et job....

Jeg er selv gået fra sådan et job til et på 37 timer, hvor jeg kun løber hurtigt i 37 timer, jeg er tilstede - men det er uden nogen form for prestige eller udvikling. Arbejdsmarkedet vil groft sagt pt kun dem, der forærer timer væk.

Det er ikke min erfaring. Jeg er ked af at det er sådan nogen steder.

Man planlægger åbenlyst med en bemanding som er for lav og siger åbent at man forventer der bliver langt mere end 37 timer.
Jeg har aldrig haft et job hvor det ikke var sådan.

[FruitFly]

Man planlægger åbenlyst med en bemanding som er for lav og siger åbent at man forventer der bliver langt mere end 37 timer.
Jeg har aldrig haft et job hvor det ikke var sådan.

Jeg har aldrig haft et job hvor det var sådan, og jeg ville ikke finde mig i det, så jeg har været heldig. Men hvis det er vilkårerne overalt i din branche, er der ikke meget du kan gøre. Hvad siger jeres arbejdsmiljø-repræsentanter til det?

FYI, jeg har (kun) arbejdet på funktionær-vilkår i det private.

[Tux]

Hvis jeg møder kl 7 og er ansat 37 timer om ugen, men aldrig kommer fra job før kl 17...

Jeg tør næsten ikke spørge, men jeg er nysgerrig og jeg synes spørgsmålet er værd at stille, så jeg vover pelsen:

Hvorfor arbejder du 50 timer om ugen, når du kun er ansat til 37?

Ellers har man ikke et job....

Jeg er selv gået fra sådan et job til et på 37 timer, hvor jeg kun løber hurtigt i 37 timer, jeg er tilstede - men det er uden nogen form for prestige eller udvikling. Arbejdsmarkedet vil groft sagt pt kun dem, der forærer timer væk.

Sådan er det altså ikke alle steder, ingen af mine arbejdspladser har der været sådan. Min nuværende arbejdsplads sætter store krav, og er absolut ikke et sted hvor man bare er der 8-16 og så er alt fint. Men jeg er ikke på jobløn, og afspadserer hvis jeg arbejder over.

[1234]

Jeg er helt glad for de sidste par indlæg blev helt bange for mit job var en sjældenhed og at jeg hang på lang transporttid, fordi alternativet ellers var 50 timer om ugen

[TomKah]

Er det internationale arbejdspladser med mange udlændinge?