Som hun udtaler i artiklen:
»Jeg synes, at Mjølnerparken er meget mere mangfoldig. De virkelige parallelsamfund er der, hvor der kun bor rige mennesker, der minder om hinanden og lukker sig enormt meget om sig selv og ikke løfter noget som helst fælles ansvar for samfundet, og som nogle gange endda rejser hegn rundt om deres boligområder. Hvis det er der, statsministeren vil rive ned, så kan vi begynde at snakke om det«.
og om Havnestaden:
Vi kigger os omkring. Her er ingen – som i ingen – mennesker at se. Her er næsten spøgelsesagtigt, bemærker borgmesteren, som igen efterlyser noget erhverv, der kunne give lidt liv.
Har du ikke en romantisk forestilling om, hvad erhverv betyder i København i dag? Vi er jo lige kørt forbi en masse kontorarbejdspladser. De giver da ikke noget liv?
»På Nørrebro, hvor jeg selv bor, vil du jo aldrig kunne finde et sted, hvor du ikke kan se et eneste menneske, som her. Jeg synes, det er vildt mærkeligt at stå midt i en bydel, og lige meget hvor vi kigger hen, kan vi ikke få øje på et eneste menneske. Vi er virkelig de eneste her. Lad os lave bydele, hvor der også er mennesker om dagen, når folk er på arbejde. Det skaber også trygge byer. At der er mennesker, også om aftenen, når vi har fri, og om dagen, når vi er på arbejde«.
Jeg er overhovedet ikke enig med hende og jeg synes, Politken lader hende slippe alt for let omring de påstande.
Et område kun med dyre ejer- og lejeboliger vil aldrig blive parallelsamfund som fx Mjølnerparken af den simple grund, at de fleste beboere der vil være nogen, der har arbejde og derfor ikke kun opholder sig hjemme i "ghettoen". I øvrigt vil de ressorucestærke mennesker i højere grad benytte sig af buens kulturelle tilbud og derfor være mindre låst til deres eget lille område.
Og hvad er det i øvrugt for et fælles ansvar for samfundet, som beboerne i Mjølnerparken løfter i så meget højere grad end andre borgere?
Og så er der et eller andet, der skurrer, når hun er så fornærmet over, at der er stille i dyre kvarterer inden for almindelig kontortid. Det er der også ude i forstædernes parcelhuskvarterer, og det skyldes jo, at folk er i skole og på arbejde. Det, som vi generelt synes, det er en god ide, at folk er. Det er egentlig mere problematisk, hvis størstedelen netop har mulighed for at rende rundt på gader og stræder og hygge sig i arbejdstiden, fordi de IKKE passer arbejde eller uddannelse.