Jeg har været eller er socialt udsat. Sådan svarer knap en ud af fem i en dugfrisk undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskere.
Det er Epinion, der har foretaget en holdningsundersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte. Og da der er lavet tilsvarende undersøgelser tilbage i 2013 og 2015, har det været muligt at følge udviklingen.
Den viser, at antallet af danskere, der føler sig socialt udsatte, er steget de seneste år.
Særligt blandt de 18-34-årige oplever flere og flere at være klemt. Mens kun 5 procent af de adspurgte i denne aldersgruppe i 2015 svarede, at de så sig selv som socialt udsatte, var andelen sidste år steget til 14 procent.
På samme måde er der også flere af de 35-55-årige, der i dag oplever at kæmpe med sociale problemer.
En række nyere statistikker for misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom bekræfter billedet af, at flere og flere unge ikke når ind i voksenlivet, før de er begravet i tunge problemer.
Det fortæller formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.
»Der er ingen tvivl om, at unge i de her år på mange måder føler sig presset i forhold til, hvad der forventes af dem. Der er et gigantisk pres i retning af, at man skal uddanne sig og få beskæftigelse. Det har jo været underlægningsmusikken i de uddannelsesreformer, der er gennemført de senere år,« siger han.
Regeringens forringelse af det sociale sikkerhedsnet er medvirkende til, at flere føler sig socialt udsatte, da uligheden er blevet større, og det er blevet mere almindeligt at blive fattig.
Det vurderer Morten Ejrnæs, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet København.
Når der især er flere unge og midaldrende, der nu betragter sig selv som socialt udsatte, er det blandt andet et udtryk for, at de nu ikke længere har ret til visse sociale ydelser, eller at de får en lavere kontanthjælp, forklarer han.
Han peger også på, at nogle har mistet dagpengeretten på grund af forkortelsen af dagpengeperioden.
»Andre, der tidligere har været på kontanthjælp, er nu blevet ramt af kontanthjælpsloftet eller af 225-timers-reglen, og atter andre er kommet på den meget lave integrationsydelse,« siger Morten Ejrnæs.
Siden regeringen genindførte de såkaldte fattigdomsydelser, er der kommet omkring 50.000 flere fattige, pointerer lektoren.
Socialordføreren understreger, at han ikke ligger inde med svaret på, hvorfor flere føler sig udsatte i dag.
Men han står ved, at det var rigtigt at indføre et loft over, hvor meget man samlet set kan modtage fra det offentlige på kontanthjælp.
»Der er ikke andet at sige, end at kontanthjælpsloftet er gennemført, fordi vi ønsker, at det skal kunne betale sig for dem, der går på arbejde og betaler skat, så andre kan gå på kontanthjælp,« påpeger Orla Østerby.
Jann Sjursen ærgrer sig over, at eksempelvis unge, der ikke er i et uddannelsesforløb, ofte føler sig hægtet af.
»Der er faktisk mange i en ungdomsårgang, der ikke kommer i gang. Det er da et kæmpe problem, som ikke modsvares af de rigtige politiske initiativer, for de unge er ramt på pengepungen i forhold til lavere kontanthjælp,« siger han og problematiserer, at barren for at komme ind på erhvervsskoler er hævet, da de kan være et alternativ for nogle udsatte unge.
Mange unge bliver fanget i, at de skal i gang med en uddannelse, som de ikke er parat til, lyder det fra Orla Østerby (K). Konsekvensen er, at de i stedet for bliver parkeret på kontanthjælp, mener han.
»De unge mennesker skal ud at arbejde i stedet for at hæve kontanthjælp. Det vil være langt sundere for dem, at de lærer, hvad det vil sige at stå op om morgenen og have et arbejde og tjene sine egne penge,« siger han.
Samfundet får skylden
Flere end tidligere peger på uretfærdighed i samfundet som årsag til, at der er mennesker i nød i Danmark.
Det kan være udtryk for, at flere er klar over, at reduktioner i de sociale ydelser betyder, at flere føler sig trængte, påpeger Morten Ejrnæs.
Hvis flere og flere føler sig socialt udsat, er det første de må forsøge selv at ændre på deres sociale status og ikke pege på, at det er samfundet, der er uretfærdigt, og så tror jeg som ikke, at ret meget har forandret sig, siden jeg var ung og af mine forældre blev presset til at tage en uddannelse (og heldigvis for det), jeg ville da selv helst slet ikke bestille noget efter endt skoletid, men hellere sove længe om morgenen, blive forsørget på hotel mama, og måske jobbe lidt her og der, den drøm blev ikke til noget efter min far havde talt med store bogstaver og malet min fremtid sort, hvis jeg ikke tog mig sammen til at få en uddannelse. Måske har jeg bare været heldig, at mine forældre hurigt fik stoppet mine drømme om for fremtiden at bestille så lidt som muligt helst ingenting. Ikke samfundet var dengang uretfærdig nej det var mine forældre, der var det