Falstria skrev:avdotja skrev:Falstria skrev:...
Landbrugsland suger mere CO2 ud af luften end regnskov.
Biodiversitet har intet med klima at gøre, det handler udelukkende om miljø, der hvor biodiversitet og klima mødes er hvor en økonomisk gevinst viser sig, det handler om bestøvning af planter.
Altså planter som udnyttes kommercielt.
A hva? Hvor pokker har du det fra? En græsmark lagrer ganske rigtig også kulstof (selvom jeg ikke er stødt på noget der indikerer at det skulle være mere effektivt end en tilsvarende skov), men det frigives uheldigvis igen ved pløjning. Men du hentyder måske udelukkende til al den upløjede landbrugsjord der findes? Mig bekendt er pløjning ellers en central del af de fleste konventionelle landmænds virke...
Dit sidste afsnit forstår jeg ikke. Hverken ordlyden eller relevansen i forhold til mit indlæg.
En græsmark absorbere rigtig meget mere kulstof pr. år end en regnskov.
Det frigives ikke ved pløjning, det udnyttes derimod til kvægfoder og fjernvarme brændsel.
Noget af det bliver også tilbage på marken i rodnettet, hvor det indgår i jordpuljen.
Hvis du er i stand til at finde noget der indikerer at du har ret i at en græsmark absorberer mere kulstof per år end en regnskov, vil jeg hellere end gerne læse det. Jeg har ikke selv været i stand til dette.
Til gengæld har jeg i processen lært at græsmarker ER langt bedre for klimaet end jeg havde forestillet mig, så tak for det. Og udover at binde kulstof i jorden, nedsætter det udvaskningen af nitrat til floder og vandløb betragtelig, når man sammenligner med en normal korn, raps- eller majsmark.
Uheldigvis er græsmarker, så vidt jeg ved (og ret mig endelig hvis jeg tager fejl), ikke prototypen på dansk landbrugsjord, der langt oftere udgøres af korn/majs/raps?
Men hvis det du argumenterer for, er en øget omlægning af traditionelle kornmarker til græsarealer - ja, så har du (med min nye viden i mente) min fulde støtte.
http://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/a ... -nye-guld/