Jeg håber ikke, vi har nået et punkt, hvor der er love og regler for muslimske friskoler og andre love og regler for alle andre skoler, skriver Uffe Rostrup, som frygter, at dansk retssikkerhed undermineres.
På det frie skoleområde er lovgivningen de seneste år blevet strammet. Det skyldes ikke mindst et politisk ønske om at komme de muslimske friskoler til livs.
Lovstramningerne betyder, at forældrebestyrelser og ansatte på frie skoler (ikke kun muslimske) skal overholde et diffust formuleret lovkrav om, at de både i fritiden og på arbejde skal leve op til en statslig opfattelse af ordentlighed og politisk korrekthed.
Samtidigt giver loven mulighed for, at ministeriet kan fratage en fri skole sit tilskud øjeblikkeligt, selvom skolen anker den ministerielle afgørelse, den har modtaget. Anken har ikke opsættende virkning, og uden tilskud går skolen konkurs.
Og det er sådanne forhold, som bekymrer min retsbevidsthed. Sætter politikerne retsstatsprincipperne over styr i forsøget på at komme de muslimske skoler til livs?
Dekorum er et juridisk begreb, som fastslår, at ansatte og bestyrelsesvalgte på de frie skoler skal leve op til de værdier, som vi har i det danske samfund. De skal leve og opføre sig anstændigt. Vel at mærke anstændigt ud fra de værdier, som staten mener, vi skal have.
Et er, at staten bestemmer, hvad vi må mene og tænke både i vores arbejds- og fritidsliv. Noget andet er, at der næppe er enighed om, hvilke holdninger som er kontroversielle, og spørgsmålet er, om et ministerielt tilsyn har klare juridiske retningslinjer for, hvor grænserne går.
De færreste af os er i tvivl om, at man ikke skal undervise børn, hvis man er pædofil eller udbreder sympatier for terrorbevægelser. Men hvad hvis man sympatiserer med den del af den kristne kirke, som mener, at kvinder ikke kan være præster?
Eller man som præst ikke ønsker at vie homoseksuelle par? Hvad hvis man er medlem af nynazistisk parti eller tror på, at en revolution er nødvendig for at opnå et socialistisk samfund?
Kan man så undervise på en dansk fri skole – eller i folkeskolen for den sags skyld? Hvad hvis man er nudist? Radikal feminist?
Artiklen er skrevet af formanden for Frie Skolers Lærerforening, jeg synes, han har nogle interessante spørgsmål, som jeg desværre ikke har viden nok til alle at kunne besvare - måske andre kan?
Men jeg har da den mening, at en præst, der ikke ønsker at vie homoseksuelle uden videre kan undervise på en dansk fri skole, det samme gælder for mig for, en person der er modstander af kvindelige præster, et medlem at nynazistisk parti og en person, der mener en revolution er nødvendig for at opnå et socialistisk samfund, men de 2 sidstnævnte kun, hvis de ikke udlever deres overbevisning over for eleverne i undervisningen.