Side 1 af 2

Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 14:52
af annellaII
https://www.information.dk/debat/2018/09/forlad-graadige-bankgiganter-skift-bank-samfundssind?lst_mst

Lørdag den 15. september markerer tiåret for dagen, hvor den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers gik konkurs. Løssluppen grådighed og slap regulering viste sig at være en dårlig cocktail og udløste finanskrisen.

De danske storbanker var drevet af samme grådighed og måtte reddes med bankpakker for ikke at trække hele Danmark med ned.

Ngo’erne Oxfam IBIS, Amnesty Danmark og Transparency International Danmark har alle sagt farvel til storbankerne. Inden for de seneste måneder har fagforeningen Skuespillerforbundet og deres 2.000 medlemmer sagt farvel til skattelybanken Nordea, og Roskilde Festival har skiftet Danske Bank ud med Arbejdernes Landsbank.

Vi opfordrer borgere, foreninger, virksomheder og kommuner til at skifte bank sammen med os.

Samtidig løfter vi sammen en tiltrængt debat om fremtidens finansielle sektor, og hvordan den skal reguleres politisk. Det kræver folkelig opbakning. Når vi skifter bank, forstår politikerne, at de er nødt til at gribe ind over for den systemiske grådighed.

Så start dit bankskifte sammen med os den 15. september. Hvad venter du på?

Peter Schrøder er politisk konsulent. Christian Damholt er formand for Oxfam IBIS. Begge er medstiftere af det uafhængige borgerinitiativ Skift Bank Dag.



Har du tænkt på at skifte bank, eller har du allerede skiftet?

Jeg har selv ikke under finanskrisen tænkt på at skifte bank, jeg er hos Danske Bank, der bliver jeg også og jeg er udmærket tilfreds med banken. Og jeg er ikke overbevist om, at de mindre banker ikke på et tidspunkt også bliver grådige.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 15:12
af Madam Pomfrey
Jeg har de sidste 4 år været kunde i en sparekasse, fremfor en af de store banker. Savner IKKE nordea!
Og jeg må sige at jeg er helt vild super tilfreds altså.

Jeg har fået en personlig og grundig rådgivning ved behov.

Den anden dag modtog jeg en mail fra min bankrådgiver, at nu var det jo et årstid siden vi havde snakket sammen sidst, og om jeg havde behov for at vi lavede en aftale for at gennemgå min økonomi, om der var noget vi kunne og skulle ændre, om jeg havde nogle ønsker og behov som de måske kunne hjælpe mig med.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 15:23
af Pølsemix
Der er virkelig penge at spare ved at se sig for ift. banker og forsikringer for den sags skyld,så jeg fatter personligt ikke at folk er så loyale overfor dem. Men tilgengæld virker det nærmest som en nationalsport at spare småpenge på dagligvareindkøb, det giver ikke mening. Men ja, jeg går forsikringer og bankaftaler igennem en gang om året for at sikre at få det bedste til den rigtige pris.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 15:31
af Madam
Vi skiftede fra Danske Bank kort efter 2008 til en anden bank, som man kun kan være tilfreds med.

Og bagefter havde et konsulentfirma fået til opgave, at ringe rundt og undersøge, hvorfor så mange tdl. kunder havde skiftet.

Men det skal de vel ikke ha' hjælp til, når man tænker på årsgagen topdirektørerne oppebærer?!

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 15:49
af JoyNips
Vi har lige samlet al vires bankforretning hos Nordea og er supertilfredse. Vores rådgiver er nærværende, nem at tale og forhandle med, svarer fluks og er han på ferie svarer en af hans kolleger indenfor et døgn. Vi fik en rigtig god service i forbindelse med vores huskøb.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 16:16
af Artem
Jeg går efter samlet bedste pris, produkter, og image til sidst.
Ind til videre har jeg haft skiftet fra Sparekassen Thy til Jyske bank, til Danske bank til Jyske bank.

Den primære grund til at jeg er i Jyske bank igen, er at de har et bankprodukt som ingen af de andre har, og det derfor er det billigste for mig. Men ud over det synes jeg også at det er en ganske god bank med et godt image.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 16:17
af vibbsen
Nej, det er jeg ikke. Vi har ikke været hos Danske Bank i mange år. Men er faktisk hos en af de banker som netop også fik nallerne i klemme under finanskrisen....

Det har vi for nærværende ikke tænkt os at ændret på. Vi er godt tilfredse, og jeg må indrømme at jeg bliver sådan lidt træt i ansigtet over initiativer som det her.....Det må være svært at være i sig selv når man skal være så utrolig god og moralsk korrekt...

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 16:30
af Mistermor
Del en af "min" økonomi, der vedrører mit og kærestens hus, ligger i danske bank, men min private økonomi ligger i Djurslands bank.
Jeg ser frem til den dag, hvor jeg ikke behøver at have noget med danske bank at gøre - den lykkens dag, hvor huset bliver solgt! Jeg har oplevet en enkelt kunderådgiver, der var dygtig, ellers har resten været lige så ringe eller værre end mig selv - og jeg er ikke bankuddannet.

Jeg er åben for at skifte bank, hvis der findes banker, der politisk/etisk ligger tættere på mig, jeg har bare ikke haft overskud til at undersøge det nærmere.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 16:33
af ajnaM
annellaII skrev:https://www.information.dk/debat/2018/09/forlad-graadige-bankgiganter-skift-bank-samfundssind?lst_mst

Lørdag den 15. september markerer tiåret for dagen, hvor den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers gik konkurs. Løssluppen grådighed og slap regulering viste sig at være en dårlig cocktail og udløste finanskrisen.

De danske storbanker var drevet af samme grådighed og måtte reddes med bankpakker for ikke at trække hele Danmark med ned.

Ngo’erne Oxfam IBIS, Amnesty Danmark og Transparency International Danmark har alle sagt farvel til storbankerne. Inden for de seneste måneder har fagforeningen Skuespillerforbundet og deres 2.000 medlemmer sagt farvel til skattelybanken Nordea, og Roskilde Festival har skiftet Danske Bank ud med Arbejdernes Landsbank.

Vi opfordrer borgere, foreninger, virksomheder og kommuner til at skifte bank sammen med os.

Samtidig løfter vi sammen en tiltrængt debat om fremtidens finansielle sektor, og hvordan den skal reguleres politisk. Det kræver folkelig opbakning. Når vi skifter bank, forstår politikerne, at de er nødt til at gribe ind over for den systemiske grådighed.

Så start dit bankskifte sammen med os den 15. september. Hvad venter du på?

Peter Schrøder er politisk konsulent. Christian Damholt er formand for Oxfam IBIS. Begge er medstiftere af det uafhængige borgerinitiativ Skift Bank Dag.



Har du tænkt på at skifte bank, eller har du allerede skiftet?

Jeg har selv ikke under finanskrisen tænkt på at skifte bank, jeg er hos Danske Bank, der bliver jeg også og jeg er udmærket tilfreds med banken. Og jeg er ikke overbevist om, at de mindre banker ikke på et tidspunkt også bliver grådige.


Jeg er 'vokset op' hos Danske Bank, men skiftede efter deres New Normal-kampagne. Til Nordea - som jeg så passende kunne skifte videre fra et par år senere oven på Panama Papers.

Nu er jeg hos Arbejdernes Landsbank, og jeg regner ikke med, at jeg er nødt til at skifte igen pga. etikken. Tværtimod er jeg yderst tilfreds med bankens investeringer og måden, hvorpå man bliver informeret/inddraget som kunde. :gogo:

Jeg har ingen planer om at skifte videre til en stor bank igen. Det eneste, der kunne få mig til at skifte, er, hvis jeg kunne få et rigtig godt lånetilbud af en anden bank, jeg etisk kunne stå inde for - eksempelvis en andelskasse.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 17:56
af KIM K
Nej hvidvask og skattely sager som bl.a. Jyske Bank, Danske Bank, Nordea og Københavns Andelskasse har været i vælten med de senere år indgår ikke i mine overvejelser i valg af bank.
Nidkær overvågning af mine transaktioner/formue fulgt op med grænseoverskridende spørgsmål til mit privatliv ville i højere grad kunne gøre det.
Men ellers er det service, pris og driftsstabilitet der er i fokus når jeg vælger bank.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 21:25
af Falstria
Min bank skal drives som en forretning, ikke et eller andet romantisk projekt.

Det der kan få mig til at skifte er hhv. service niveauet i mit område og så renterne.
Jeg skal kunne møde en erhvervsrådgiver med kort varsel inden for en halv times kørsel, ikke noget der kræver en aftale 14 dage i forvejen eller ligger +100 km væk.
Udlånsrenten skal være lav, indlåns renten skal som minimum være positiv.
Thats it.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 16. sep 2018, 21:34
af didas
Jeg er i Nykredit medarbejderbank i kraft af, at jeg arbejder indenfor koncernen, dog i en anden gren end banken, og jeg har ikke planer om at skifte. Jeg får nogle ekseptionelt gode vilkår og renter i betragtning af, at jeg bare er alm indlånskunde uden den store opsparing.

Det vigtigste for mig er lave renter og gebyrer og en rådgiver, der er til at komme i kontakt med, når jeg har brug for det. Etik ligger ærligt talt lavest på listen.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 17. sep 2018, 01:21
af FormerlyKnownAs
Vi har haft Sydbank i mange år, men medio november skifter vi til Arbejdernes Landsbank. Vi havde en formidabel rådgiver, men da han stoppede så røg alt service også. Den nye er måneder om at svare på et simpelt spørgsmål, trods rykkere gentagende gange. Vi ville så bare skifte filial til den by vores sommerhus er i. Det tog dem 4 uger at kontakte os ift en tid og der kom aldrig den indkaldelse vi skulle have til mødet. Så gad vi ikke mere.

Havde et godt møde med AL og vi sparer penge her og der og de noget mere fleksible end Sydbank ift at vi er udlandsdanskere.

Desuden har de kassebetjening og vi skal ikke køre 60 km for at få USD.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 17. sep 2018, 03:45
af twinkle
Nej, vi skifter ikke bank foreløbig. Vi er lige nu kunder hos Spar Nord.
Jeg har været kunde i Andelskassen, Jyske Bank og Bank Nordik, og vores nuværende bank er den mest positive oplevelse ind til videre.

De er nemme at komme i kontakt med, handler hurtigt og er til at forhandle med. Jeg har på intet tidspunkt følt mig presset fx ifm. vores huslån, og lige ift. huslån, så var de gode til at hjælpe os med at sammensætte et stabilt og gennemskueligt budget.

Re: Forlad de grådige bankgiganter og skift til en bank med samfundssind

: 17. sep 2018, 04:04
af Daine
Jeg skiftede fra Nordea til Arbejdernes Landsbank for nogle år siden, fordi AL Bank kom med et godt tilbud. Jeg er fuldt ud tilfreds med dem, de er nemme at komme i kontakt med, svarer hurtigt og præcist og gør hvad de kan for at hjælpe mig - bla ville de godt låne penge til mig da jeg skulle ud i huskøb, hvor Danske Bank ikke ville røre mig med en ildtang.
Men jeg gik egentlig ikke op i etik da jeg skiftede. Jeg tjekkede at de ikke lå på listen “problembank”, det var det hele.