Det nytter ikke at blive lammet af chok eller føle sig krænket på andres vegne, når man oplever uretfærdighed i verden. Til gengæld kan man prøve at holde hovedet koldt: Hvad kan jeg stille op for at forbedre situationen for alle de mennesker, volden er gået ud over?
Det er 75 år siden, danske fiskere og modstandsfolk under Anden Verdenskrig hjalp flere tusinde jøder i sikkerhed over Øresund til Sverige. Midt i stigende antisemitisme var der nogle, der holdt hovedet koldt, fastholdt menneskers ligeværd og risikerede egen sikkerhed for at bringe de forfulgte i sikkerhed.95 procent af de danske jøder blev reddet på den måde.Det kan vi være stolte af, ligesom vi kan være stolte af fortsat som danskere at forsvare og hjælpe forfulgte minoriteter i verden.Selvfølgelig skal vi det.
Det er endda en stor glæde at få lov til at hjælpe kristne og yazidier i Irak og muslimske rohingyaer i Bangladesh. Forfølgelse skal ikke have det sidste ord!Tværtimod skal den bekæmpes med næb og kløer. Og ofrene skal reddes og hjælpes, som det skete med danske jøder under Anden Verdenskrig. Det kan vi lære af de danske redningsmænd: at dirigere vrede over uretfærdighed over i et konstruktivt hjælpearbejde.
Hvad kan jeg stille op for at forbedre situationen for alle de mennesker, volden er gået ud over?
Bliver der spurgt i indledningen til artiklen, jeg mener ikke, at jeg personlig kan gøre ret meget for at forbedre situationen for mennesker, der har været og er udsat for vold. Uretfærdighed, vold, krige, forfølgelse m.m. i verden ser og hører jeg da uden videre om hver dag, jeg registrerer det, men jeg er ærlig og siger, at jeg ingen intentioner har om at yde hjælpearbejde, jeg synes jeg har nok i mit eget - egoistisk synspunkt og holdning - ja det er det helt sikkert, og jeg har heller ikke overvejet at ændre på min egoisme.
Din mening?
