Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 99
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 1
Likede indlæg: 51

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 30. okt 2018, 23:06

thomassneum skrev:
Dane skrev:
Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.

Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.

“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”

Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.


Hvem bilder dig dog det ind?

Her er processen:

EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer).

Udarbejdelse af EU-lovgivning
Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.

Borgere, virksomheder og organisationer kan deltage i høringsproceduren på webstedet Offentlige høringer.

De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.

Gennemgang og vedtagelse
Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.

Europa-Parlamentsmøder og nogle Rådsmøder kan følges live på internettet.


Jeg kan jo passende spørge dig hvem der har bildt dig noget andet ind.
Jeg er ikke sikker på du ved hvad konsensus betyder, men det modsatte er hvad EU praktiserer og groft sagt kan et simpelt parlamentsflertal pådutte mindretallet hvad som helst.

“De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.”

“Formelt” er jo det samme som ikke eksisterende alt efter hvad flertallet i parlamentet synes, så den passus dur ikke.
Eksempelvis i Ungarn der trods massiv folkelig opbakning skal tvinges til at tage imod muslimske flygtninge.
Der var nok ingen ungarer der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at noget sådan kunne ske dengang de stemte ja til EU.

“Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.”

Ja det lyder jo flot, men også et spil for galleriet fordi ingen af disse høringer og eksperter har magt til at ændre noget overhovedet.

“Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.”

Synes du selv at denne konstellation er demokratisk, det synes jeg ikke.
Kommisionen som stiller forslagene består af en kommissær fra hvert land og godkendt af et parlamentsflertal hvor ingen lande har vetoret ifht. valget af en kommisær hvilket betyder at flertallet i parlamentet (de 5 største lande) bestemmer hvem der skal sidde i kommisionen, parlamentet repræsenterer EU landene på den mest udemokratiske måde hvor Tyskland har næsten 100 pladser og Danmark 13.
Det betyder at de fem største lande kan mønstre flertal i et parlament der repræsenterer 28 lande.
Parlamentet er opfundet for at tilgodese de store medlemslande så de lettere kan tryne de små og som du skriver kan kun parlamentet blokere lovforslag i anden runde.
Kun sjældent indkaldes rådet til en tredje behandling fordi parlamentsflertallet (de 5 store) desforinden er blevet enige.
At betegne EU som en demokratisk institution er et kæmpe falsum set med de små landes øjne.
Mit gæt er at det sidste demokratiske islæt Europarådet forsvinder om få år.
1
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 2081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 88
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1579

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 31. okt 2018, 07:30

Dane skrev:
thomassneum skrev:
Dane skrev:
Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.

Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.

“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”

Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.


Hvem bilder dig dog det ind?

Her er processen:

EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer).

Udarbejdelse af EU-lovgivning
Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.

Borgere, virksomheder og organisationer kan deltage i høringsproceduren på webstedet Offentlige høringer.

De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.

Gennemgang og vedtagelse
Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.

Europa-Parlamentsmøder og nogle Rådsmøder kan følges live på internettet.


Jeg kan jo passende spørge dig hvem der har bildt dig noget andet ind.
Jeg er ikke sikker på du ved hvad konsensus betyder, men det modsatte er hvad EU praktiserer og groft sagt kan et simpelt parlamentsflertal pådutte mindretallet hvad som helst.

“De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.”

“Formelt” er jo det samme som ikke eksisterende alt efter hvad flertallet i parlamentet synes, så den passus dur ikke.
Eksempelvis i Ungarn der trods massiv folkelig opbakning skal tvinges til at tage imod muslimske flygtninge.
Der var nok ingen ungarer der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at noget sådan kunne ske dengang de stemte ja til EU.

“Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.”

Ja det lyder jo flot, men også et spil for galleriet fordi ingen af disse høringer og eksperter har magt til at ændre noget overhovedet.

“Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.”

Synes du selv at denne konstellation er demokratisk, det synes jeg ikke.
Kommisionen som stiller forslagene består af en kommissær fra hvert land og godkendt af et parlamentsflertal hvor ingen lande har vetoret ifht. valget af en kommisær hvilket betyder at flertallet i parlamentet (de 5 største lande) bestemmer hvem der skal sidde i kommisionen, parlamentet repræsenterer EU landene på den mest udemokratiske måde hvor Tyskland har næsten 100 pladser og Danmark 13.
Det betyder at de fem største lande kan mønstre flertal i et parlament der repræsenterer 28 lande.
Parlamentet er opfundet for at tilgodese de store medlemslande så de lettere kan tryne de små og som du skriver kan kun parlamentet blokere lovforslag i anden runde.
Kun sjældent indkaldes rådet til en tredje behandling fordi parlamentsflertallet (de 5 store) desforinden er blevet enige.
At betegne EU som en demokratisk institution er et kæmpe falsum set med de små landes øjne.
Mit gæt er at det sidste demokratiske islæt Europarådet forsvinder om få år.


Og du efterlyser en seriøs debat?
Så dit nye argument er "når jow.. det er jo ikke rigtigt at ikke-folkevalgte alene bestemmer lovgivningen, men... det er jo kun på papiret. I virkeligheden så følger de ikke de nedskrevet handlingsplaner."

Jamen det er da et super argument. :pompom:

Leg evt. lidt med denne: https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens- ... sprocedure

Og her er proceduren gennemgået. Og jow.. det er sådan det foregår. ;)

Førstebehandlingen i Europa-Parlamentet begynder med vedtagelsen af en udtalelse om Kommissionens forslag. Udtalelsen skal vedtages med et flertal af de parlamentsmedlemmer, der deltager i afstemningen. Udtalelsen vil som regel indeholde en række konkrete ændringsforslag fra Parlamentet.

Rådet indleder sin førstebehandling samtidig med Parlamentet. Rådet vedtager her sin holdning med et kvalificeret flertal af EU-landene. Rådets holdning vil som regel også indeholde en række forslag til ændringer af Kommissionens forslag.

I praksis er proceduren ikke opdelt i så faste etaper. Der vil som regel være en løbende og tæt kontakt mellem Europa-Parlamentets forhandlere og formandskabet i Rådet, hvor parterne undersøger mulighederne for at forhandle sig frem til et kompromis. For perioden 2009-2014 lykkedes det institutionerne at blive enige under førstebehandlingen i 85 pct. af sagerne - såkaldte førstebehandlingsaftaler.

Der er ingen tidsfrist for, hvor lang tid førstebehandlingen må vare. Den slutter, når der er enighed om et forslag mellem Parlamentet og Rådet, eller når de er enige om at være uenige, og om at der derfor er behov for yderligere forhandlinger om forslaget.

Andenbehandlingen begynder i Europa-Parlamentet med en diskussion af Rådets holdning fra førstebehandlingen. Hvis Parlamentet ønsker at ændre eller helt forkaste Rådets holdning, skal det ske med et absolut flertal af alle Parlamentets medlemmer (og ikke blot af dem der er til stede under afstemningen). Hvis Parlamentet derimod kan godkende Rådets holdning uændret, kan det vedtage forslaget med simpelt flertal.

Hvis Rådet kan tilslutte sig alle Parlamentets ændringsforslag, kan det vedtage forslaget med kvalificeret flertal. For perioden 2009-2014 blev 13 pct. af sagerne afsluttet efter andenbehandlingen.

Hvis Rådet ikke kan acceptere alle Parlamentets ændringer, går forslaget videre til en tredjebehandling.

Tidsfristen for andenbehandlingen er 3 måneder, men kan forlænges med 1 måned, hvis der behov for det.

Hvis et forslag skal ud i en tredjebehandling, indkalder Rådets formand først et særligt forligsudvalg sammensat af repræsentanter for Rådet og Parlamentet, der skal forsøge at rede trådene ud og indgå forlig. Udvalget består af en repræsentant for hvert EU-land og et tilsvarende antal medlemmer af Europa-Parlamentet. Også Kommissionen er til stede under forhandlingerne, hvor den deltager aktivt i at skabe forlig.

Hvis det lykkes parterne at nå til enighed om et kompromis i forligsudvalget, skal det vedtages i Europa-Parlamentet med simpelt flertal og i Rådet med kvalificeret flertal. Hvis det derimod ikke lykkes forligsudvalget at indgå forlig inden for tidsfristen, falder forslaget. For perioden 2009-2014 nåede blot ni sager frem til tredjebehandlingen, hvilket svarer til 2 pct. af alle sager under den almindelige lovgivningsprocedure. Otte af de ni sager blev vedtaget.

Tidsfristen for forligsudvalgets arbejde er 6 uger, som dog kan forlænges med 2 uger på enten Parlamentets eller Rådets initiativ.

https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens- ... ?qn=5&qas={15B94A07-00F9-4AE3-BEF6-998D92104153}

Og min kilde er Folketinget. :)
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 99
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 1
Likede indlæg: 51

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 1. nov 2018, 00:06

thomassneum skrev:
Dane skrev:
thomassneum skrev:
Dane skrev:
Det er mange år siden konsensus demokratiet blev praktiseret i EU og det er vel i bund og grund det som er årsagen til de problemer unionen kæmper med i disse år.

Følgende beskriver meget godt hvorfor jeg mener EU ikke har mandat til at løse flygtninge og indvandringskriser.

“Hvis EU var et land, der søgte om optagelse i EU, ville man få nej, da EU lever ikke op til de mest basale krav, vi normalt stiller til et demokrati.
Borgene mangler både indflydelse på beslutningerne i Bruxelles og mulighed for selv at vælge deres beslutningstagere. Det er f.eks. kun EU-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, selv om kommissærerne hverken er folkevalgte eller kan holdes ansvarlige af vælgerne. Heller ikke EU’s ministre har noget entydigt demokratisk mandat, idet ingen borger i EU har valgt dem til at lovgive i EU’s ministerråd.”

Når en Union på den måde fører skin“demokrati” vil det uundgåeligt betyde konfrontationer med de lande der retmæssigt ikke vil finde sig i udemokratiske beslutninger uanset hvor mange traktater og forordninger de er pakket ind i.
Udviklingen i EU hvor magten flyttes fra nationalstaterne til kommissærer og lobbyister var ikke hvad man tilsluttede sig da man meldte sig ind.
EU mangler evnen til selvransagelse fordi de fjerner sig længere og længere væk fra befolkningerne.
Traktat udvidelser og utidssvarende konventioner er det våben som EU bruger til at udvide sine magtbeføjelser overfor nationalstaterne år efter år.


Hvem bilder dig dog det ind?

Her er processen:

EU's almindelige beslutningsproces kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure" (tidligere "den fælles beslutningsprocedure"). Det betyder, at det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet (de 28 EU-landes regeringer).

Udarbejdelse af EU-lovgivning
Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.

Borgere, virksomheder og organisationer kan deltage i høringsproceduren på webstedet Offentlige høringer.

De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.

Gennemgang og vedtagelse
Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.

Europa-Parlamentsmøder og nogle Rådsmøder kan følges live på internettet.


Jeg kan jo passende spørge dig hvem der har bildt dig noget andet ind.
Jeg er ikke sikker på du ved hvad konsensus betyder, men det modsatte er hvad EU praktiserer og groft sagt kan et simpelt parlamentsflertal pådutte mindretallet hvad som helst.

“De nationale regeringer kan formelt tage forbehold, hvis de mener, det ville være bedre at behandle et bestemt spørgsmål på nationalt plan frem for på EU-plan.”

“Formelt” er jo det samme som ikke eksisterende alt efter hvad flertallet i parlamentet synes, så den passus dur ikke.
Eksempelvis i Ungarn der trods massiv folkelig opbakning skal tvinges til at tage imod muslimske flygtninge.
Der var nok ingen ungarer der i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at noget sådan kunne ske dengang de stemte ja til EU.

“Inden Kommissionen fremlægger forslag om et nyt initiativ, vurderer den de eventuelle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, det måtte have. Det gør den ved at fortage en "konsekvensanalyse", der viser fordelene og ulemperne ved mulige politikker.

Kommissionen hører også interesserede parter, såsom ikkestatslige organisationer, lokale myndigheder og repræsentanter for industrien og civilsamfundet. Ekspertgrupper rådgiver om tekniske spørgsmål. På den måde sikrer Kommissionen, at lovforslagene svarer til de berørte parters behov, og den undgår unødvendigt bureaukrati.”

Ja det lyder jo flot, men også et spil for galleriet fordi ingen af disse høringer og eksperter har magt til at ændre noget overhovedet.

“Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens forslag og foreslår ændringer. Hvis Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige om ændringerne, foretages en andenbehandling.

Ved andenbehandlingen kan Parlamentet og Rådet igen foreslå ændringer. Parlamentet kan blokere et lovforslag, hvis det ikke er enigt med Rådet.

Hvis de to institutioner er enige om ændringerne, kan lovforslaget vedtages. Hvis de ikke kan blive enige, forsøger et forligsudvalg at finde en løsning. Både Rådet og Parlamentet kan blokere lovforslaget ved denne sidste behandling.”

Synes du selv at denne konstellation er demokratisk, det synes jeg ikke.
Kommisionen som stiller forslagene består af en kommissær fra hvert land og godkendt af et parlamentsflertal hvor ingen lande har vetoret ifht. valget af en kommisær hvilket betyder at flertallet i parlamentet (de 5 største lande) bestemmer hvem der skal sidde i kommisionen, parlamentet repræsenterer EU landene på den mest udemokratiske måde hvor Tyskland har næsten 100 pladser og Danmark 13.
Det betyder at de fem største lande kan mønstre flertal i et parlament der repræsenterer 28 lande.
Parlamentet er opfundet for at tilgodese de store medlemslande så de lettere kan tryne de små og som du skriver kan kun parlamentet blokere lovforslag i anden runde.
Kun sjældent indkaldes rådet til en tredje behandling fordi parlamentsflertallet (de 5 store) desforinden er blevet enige.
At betegne EU som en demokratisk institution er et kæmpe falsum set med de små landes øjne.
Mit gæt er at det sidste demokratiske islæt Europarådet forsvinder om få år.


Og du efterlyser en seriøs debat?
Så dit nye argument er "når jow.. det er jo ikke rigtigt at ikke-folkevalgte alene bestemmer lovgivningen, men... det er jo kun på papiret. I virkeligheden så følger de ikke de nedskrevet handlingsplaner."

Jamen det er da et super argument. :pompom:

Leg evt. lidt med denne: https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens- ... sprocedure

Og her er proceduren gennemgået. Og jow.. det er sådan det foregår. ;)

Førstebehandlingen i Europa-Parlamentet begynder med vedtagelsen af en udtalelse om Kommissionens forslag. Udtalelsen skal vedtages med et flertal af de parlamentsmedlemmer, der deltager i afstemningen. Udtalelsen vil som regel indeholde en række konkrete ændringsforslag fra Parlamentet.

Rådet indleder sin førstebehandling samtidig med Parlamentet. Rådet vedtager her sin holdning med et kvalificeret flertal af EU-landene. Rådets holdning vil som regel også indeholde en række forslag til ændringer af Kommissionens forslag.

I praksis er proceduren ikke opdelt i så faste etaper. Der vil som regel være en løbende og tæt kontakt mellem Europa-Parlamentets forhandlere og formandskabet i Rådet, hvor parterne undersøger mulighederne for at forhandle sig frem til et kompromis. For perioden 2009-2014 lykkedes det institutionerne at blive enige under førstebehandlingen i 85 pct. af sagerne - såkaldte førstebehandlingsaftaler.

Der er ingen tidsfrist for, hvor lang tid førstebehandlingen må vare. Den slutter, når der er enighed om et forslag mellem Parlamentet og Rådet, eller når de er enige om at være uenige, og om at der derfor er behov for yderligere forhandlinger om forslaget.

Andenbehandlingen begynder i Europa-Parlamentet med en diskussion af Rådets holdning fra førstebehandlingen. Hvis Parlamentet ønsker at ændre eller helt forkaste Rådets holdning, skal det ske med et absolut flertal af alle Parlamentets medlemmer (og ikke blot af dem der er til stede under afstemningen). Hvis Parlamentet derimod kan godkende Rådets holdning uændret, kan det vedtage forslaget med simpelt flertal.

Hvis Rådet kan tilslutte sig alle Parlamentets ændringsforslag, kan det vedtage forslaget med kvalificeret flertal. For perioden 2009-2014 blev 13 pct. af sagerne afsluttet efter andenbehandlingen.

Hvis Rådet ikke kan acceptere alle Parlamentets ændringer, går forslaget videre til en tredjebehandling.

Tidsfristen for andenbehandlingen er 3 måneder, men kan forlænges med 1 måned, hvis der behov for det.

Hvis et forslag skal ud i en tredjebehandling, indkalder Rådets formand først et særligt forligsudvalg sammensat af repræsentanter for Rådet og Parlamentet, der skal forsøge at rede trådene ud og indgå forlig. Udvalget består af en repræsentant for hvert EU-land og et tilsvarende antal medlemmer af Europa-Parlamentet. Også Kommissionen er til stede under forhandlingerne, hvor den deltager aktivt i at skabe forlig.

Hvis det lykkes parterne at nå til enighed om et kompromis i forligsudvalget, skal det vedtages i Europa-Parlamentet med simpelt flertal og i Rådet med kvalificeret flertal. Hvis det derimod ikke lykkes forligsudvalget at indgå forlig inden for tidsfristen, falder forslaget. For perioden 2009-2014 nåede blot ni sager frem til tredjebehandlingen, hvilket svarer til 2 pct. af alle sager under den almindelige lovgivningsprocedure. Otte af de ni sager blev vedtaget.

Tidsfristen for forligsudvalgets arbejde er 6 uger, som dog kan forlænges med 2 uger på enten Parlamentets eller Rådets initiativ.

https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/ugens- ... ?qn=5&qas={15B94A07-00F9-4AE3-BEF6-998D92104153}

Og min kilde er Folketinget. :)



Det er ikke seriøst at svare med endnu en gennemgang af EU proceduren når det er den parlamentariske sammensætning jeg anfægter.

Det er magtfordelingen i parlamentet jeg anser for udemokratisk.
Hvis 5 lande kan mønstre et flertal i parlamentet er det ikke demokrati og lægger man dertil det hav af lobbyister disse lande kan mønstre ser det endnu værre ud med tanke på den påvirkning de kan udøve på rådets beslutninger.

Et godt eksempel er Ungarns beslutning om at bremse flygtningestrømmen, dette burde givetvis have medført klapsalver og lettelse i ministerrådet, men da Merkel besluttede at invitere dem alle til Tyskland blev ungarns beslutning istedet fordømt med anklager om umenneskelighed.
Ungarn gjorde hvad alle EU lande har ret til da flygtningene hverken var EU borgere eller registreret i et EU land og det har altid undret mig hvordan stemningen i EU mod ungarn ændrede sig så hurtigt.
Tyskland har næsten 1/7 af alle parlamentets medlemmer og en enorm magt så jeg er ikke i tvivl om hvorfor det endte som det gjorde i 2015.
2
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 2081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 88
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1579

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 07:35

Dane skrev:

Det er ikke seriøst at svare med endnu en gennemgang af EU proceduren når det er den parlamentariske sammensætning jeg anfægter.

Det er magtfordelingen i parlamentet jeg anser for udemokratisk.
Hvis 5 lande kan mønstre et flertal i parlamentet er det ikke demokrati og lægger man dertil det hav af lobbyister disse lande kan mønstre ser det endnu værre ud med tanke på den påvirkning de kan udøve på rådets beslutninger.

Et godt eksempel er Ungarns beslutning om at bremse flygtningestrømmen, dette burde givetvis have medført klapsalver og lettelse i ministerrådet, men da Merkel besluttede at invitere dem alle til Tyskland blev ungarns beslutning istedet fordømt med anklager om umenneskelighed.
Ungarn gjorde hvad alle EU lande har ret til da flygtningene hverken var EU borgere eller registreret i et EU land og det har altid undret mig hvordan stemningen i EU mod ungarn ændrede sig så hurtigt.
Tyskland har næsten 1/7 af alle parlamentets medlemmer og en enorm magt så jeg er ikke i tvivl om hvorfor det endte som det gjorde i 2015.


Det er ren tankespind fra din side.
Og den evige enklave om at Merkel inviterede alle ind i EU, er også stadig håbløs forkert.

Man har ikke fordømt nogen lande at ville sikre sig selv (der har været forvirring om hvordan de kunne gøre det, inden for EU´s regler). Man har fordømt evt. brutalitet over for flygtninge, og hvis man har underkendt menneskerettigheder osv. - men at forsvarer de ydre grænser, det blev jo et af EU´s højeste prioriteter. Og en ønske herom, er på ingen måde fordømt af EU.

Hvorfor jeg fremlægger lovafstemningsproceduren er netop for at vise dig at folkevalgte er en del af beslutningsprocessen, og en ret vigtig del faktisk. Og samtidig vil 3. høringsrunde, også gå ud til alle statsledere i EU - så at påstå at ingen folkevalgte er inde over, er bare lodret forkert.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 99
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 1
Likede indlæg: 51

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 1. nov 2018, 09:46

thomassneum skrev:
Dane skrev:

Det er ikke seriøst at svare med endnu en gennemgang af EU proceduren når det er den parlamentariske sammensætning jeg anfægter.

Det er magtfordelingen i parlamentet jeg anser for udemokratisk.
Hvis 5 lande kan mønstre et flertal i parlamentet er det ikke demokrati og lægger man dertil det hav af lobbyister disse lande kan mønstre ser det endnu værre ud med tanke på den påvirkning de kan udøve på rådets beslutninger.

Et godt eksempel er Ungarns beslutning om at bremse flygtningestrømmen, dette burde givetvis have medført klapsalver og lettelse i ministerrådet, men da Merkel besluttede at invitere dem alle til Tyskland blev ungarns beslutning istedet fordømt med anklager om umenneskelighed.
Ungarn gjorde hvad alle EU lande har ret til da flygtningene hverken var EU borgere eller registreret i et EU land og det har altid undret mig hvordan stemningen i EU mod ungarn ændrede sig så hurtigt.
Tyskland har næsten 1/7 af alle parlamentets medlemmer og en enorm magt så jeg er ikke i tvivl om hvorfor det endte som det gjorde i 2015.


Det er ren tankespind fra din side.
Og den evige enklave om at Merkel inviterede alle ind i EU, er også stadig håbløs forkert.

Man har ikke fordømt nogen lande at ville sikre sig selv (der har været forvirring om hvordan de kunne gøre det, inden for EU´s regler). Man har fordømt evt. brutalitet over for flygtninge, og hvis man har underkendt menneskerettigheder osv. - men at forsvarer de ydre grænser, det blev jo et af EU´s højeste prioriteter. Og en ønske herom, er på ingen måde fordømt af EU.

Hvorfor jeg fremlægger lovafstemningsproceduren er netop for at vise dig at folkevalgte er en del af beslutningsprocessen, og en ret vigtig del faktisk. Og samtidig vil 3. høringsrunde, også gå ud til alle statsledere i EU - så at påstå at ingen folkevalgte er inde over, er bare lodret forkert.


Tak fordi du kortede tråden af.
Jeg fastholder at Merkel begik en kæmpefejl og at EU istedet omgående burde have tilbudt hjælp til sit medlem Ungarn istedet for at fordømme dem.
Udover at have svigtet ved de ydre grænser er svigtet overfor Ungarn eu’s største fejltagelse.
Derudover har EU svigtet gennem de sidste 3 år hvor de ikke er kommet nærmere en løsning på næste bølge af migranter.
Jeg ved da godt at de folkevalgte er inde over og jeg har da ikke påstået andet, men jeg anfægter magtfordelingen i især parlamentet og som du selv skriver er det kun 2% af samtlige sager der afgøres ved 3 behandlingsrunde.
2
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 2081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 88
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1579

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 10:18

Dane skrev:
Tak fordi du kortede tråden af.
Jeg fastholder at Merkel begik en kæmpefejl og at EU istedet omgående burde have tilbudt hjælp til sit medlem Ungarn istedet for at fordømme dem.
Udover at have svigtet ved de ydre grænser er svigtet overfor Ungarn eu’s største fejltagelse.
Derudover har EU svigtet gennem de sidste 3 år hvor de ikke er kommet nærmere en løsning på næste bølge af migranter.
Jeg ved da godt at de folkevalgte er inde over og jeg har da ikke påstået andet, men jeg anfægter magtfordelingen i især parlamentet og som du selv skriver er det kun 2% af samtlige sager der afgøres ved 3 behandlingsrunde.


Det var så lidt min ven.. :)

Din subjektive mening er du da helt berettiget. Jeg anfægter at man skævvrider sandheden. Eller bare vidergiver urigtige oplysninger som fakta.
Folkevalgte repræsentanter er absolut inde over EU lovforslag. Detaljerne må du så have den holdning til som du vil. Jeg finder processen i orden.

Det kan fint debatteres om Merkels handling var rigtig eller forkert. Man skal bare ikke påstå at hun enerådigt stod bag flygtningekrisen, eller inviterede alle flygtninge over grænsen. Dette er lodret forkert. Og igen.. man fordømmer ikke lande som ønsker at beskytte sine grænser, men kritiserer lande som ikke vil samarbejde om løsningerne, eller som anvender ekstreme metoder som bla. går imod menneskerettighederne. Hvilket absolut er helt på sin plads.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
annellaII
Indlæg: 665
Tilmeldt: 17. nov 2017, 13:17
Kort karma: 20
Geografisk sted: Europa
Likede indlæg: 369

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf annellaII » 1. nov 2018, 10:44

thomassneum skrev:
Dane skrev:
Tak fordi du kortede tråden af.
Jeg fastholder at Merkel begik en kæmpefejl og at EU istedet omgående burde have tilbudt hjælp til sit medlem Ungarn istedet for at fordømme dem.
Udover at have svigtet ved de ydre grænser er svigtet overfor Ungarn eu’s største fejltagelse.
Derudover har EU svigtet gennem de sidste 3 år hvor de ikke er kommet nærmere en løsning på næste bølge af migranter.
Jeg ved da godt at de folkevalgte er inde over og jeg har da ikke påstået andet, men jeg anfægter magtfordelingen i især parlamentet og som du selv skriver er det kun 2% af samtlige sager der afgøres ved 3 behandlingsrunde.


Det var så lidt min ven.. :

Det kan fint debatteres om Merkels handling var rigtig eller forkert. Man skal bare ikke påstå at hun enerådigt stod bag flygtningekrisen, eller inviterede alle flygtninge over grænsen. Dette er lodret forkert. Og igen.. man fordømmer ikke lande som ønsker at beskytte sine grænser, men kritiserer lande som ikke vil samarbejde om løsningerne, eller som anvender ekstreme metoder som bla. går imod menneskerettighederne. Hvilket absolut er helt på sin plads.


DIE ZEIT Nr. 35/2016, 18. August 2016
Es ist eine historische Entscheidung, weil sie die Geschichte teilt, in ein Vorher und ein Nachher. Jene drei Tage Anfang September 2015, die man schon kurze Zeit später als "Merkels Grenzöffnung" bezeichnen wird, als "zweiten Mauerfall" gar, markieren eine Zäsur in ihrer Kanzlerschaft.

> Bis zu heutigen Tag verkauft sie landauf landab ihr Handeln
> als alternativlos was man von ihr ja auch in anderer Hinsicht kennt.

Dieser Abend, den "Zeit Online" 5.9.2015 minutiös nachgezeichnet hat, ist der Ursprung des Vorwurfs, mit dem Angela Merkel bis heute immer wieder konfrontiert wird: Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.
1
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 2081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 88
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1579

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 10:47

annellaII skrev:
DIE ZEIT Nr. 35/2016, 18. August 2016
Es ist eine historische Entscheidung, weil sie die Geschichte teilt, in ein Vorher und ein Nachher. Jene drei Tage Anfang September 2015, die man schon kurze Zeit später als "Merkels Grenzöffnung" bezeichnen wird, als "zweiten Mauerfall" gar, markieren eine Zäsur in ihrer Kanzlerschaft.

> Bis zu heutigen Tag verkauft sie landauf landab ihr Handeln
> als alternativlos was man von ihr ja auch in anderer Hinsicht kennt.

Dieser Abend, den "Zeit Online" 5.9.2015 minutiös nachgezeichnet hat, ist der Ursprung des Vorwurfs, mit dem Angela Merkel bis heute immer wieder konfrontiert wird: Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.


Jeg har tilbagevist din påstand om at hun åbnede grænserne for alle. . igen og igen og igen.
Det er nu heller ikke det som avisen påstår.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 99
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 1
Likede indlæg: 51

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 1. nov 2018, 11:54

thomassneum skrev:
Dane skrev:
Tak fordi du kortede tråden af.
Jeg fastholder at Merkel begik en kæmpefejl og at EU istedet omgående burde have tilbudt hjælp til sit medlem Ungarn istedet for at fordømme dem.
Udover at have svigtet ved de ydre grænser er svigtet overfor Ungarn eu’s største fejltagelse.
Derudover har EU svigtet gennem de sidste 3 år hvor de ikke er kommet nærmere en løsning på næste bølge af migranter.
Jeg ved da godt at de folkevalgte er inde over og jeg har da ikke påstået andet, men jeg anfægter magtfordelingen i især parlamentet og som du selv skriver er det kun 2% af samtlige sager der afgøres ved 3 behandlingsrunde.


Det var så lidt min ven.. :)

Din subjektive mening er du da helt berettiget. Jeg anfægter at man skævvrider sandheden. Eller bare vidergiver urigtige oplysninger som fakta.
Folkevalgte repræsentanter er absolut inde over EU lovforslag. Detaljerne må du så have den holdning til som du vil. Jeg finder processen i orden.

Det kan fint debatteres om Merkels handling var rigtig eller forkert. Man skal bare ikke påstå at hun enerådigt stod bag flygtningekrisen, eller inviterede alle flygtninge over grænsen. Dette er lodret forkert. Og igen.. man fordømmer ikke lande som ønsker at beskytte sine grænser, men kritiserer lande som ikke vil samarbejde om løsningerne, eller som anvender ekstreme metoder som bla. går imod menneskerettighederne. Hvilket absolut er helt på sin plads.


Subjektive meninger er ikke mere usande end subjektive sandheder vil jeg mene.
Den demokratiske mangelvare i EU kommer vi nok ikke nærmere i denne omgang.
Jeg har ikke påstået Merkel har stået bag flygtningekrisen, men udelukkende krisen der opstod som følge af hendes beslutning hvilket i sig selv medførte en massiv krisesituation.
Hvis man inviterer alle syriske flygtninge til Tyskland velvidende at mange ikke var syrere eller flygtninge og velvidende at ingen var blevet registreret gør man sig absolut skyldig i det ragnarok der fulgte.
Billederne fra Ungarn hvor der blev anvendt vandkanoner og stave mod flygtninge og migranterne der forsøgte at forcere og tilmed ødelægge hegnet gik verden rundt og fordømmelser væltede ind.
Ikke et eneste land tilbød Ungarn hjælp i dette uforskyldte ragnarok og EU som burde bistå sit medlemsland valgte istedet at deltage i hylekoret. Helt absurd opførsel.
Tilbage står at EU valgte at fordømme helten og hylde en Judas.
2
Brugeravatar
Dane
Indlæg: 99
Tilmeldt: 23. sep 2018, 04:56
Kort karma: 1
Likede indlæg: 51

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf Dane » 1. nov 2018, 11:59

thomassneum skrev:
annellaII skrev:
DIE ZEIT Nr. 35/2016, 18. August 2016
Es ist eine historische Entscheidung, weil sie die Geschichte teilt, in ein Vorher und ein Nachher. Jene drei Tage Anfang September 2015, die man schon kurze Zeit später als "Merkels Grenzöffnung" bezeichnen wird, als "zweiten Mauerfall" gar, markieren eine Zäsur in ihrer Kanzlerschaft.

> Bis zu heutigen Tag verkauft sie landauf landab ihr Handeln
> als alternativlos was man von ihr ja auch in anderer Hinsicht kennt.

Dieser Abend, den "Zeit Online" 5.9.2015 minutiös nachgezeichnet hat, ist der Ursprung des Vorwurfs, mit dem Angela Merkel bis heute immer wieder konfrontiert wird: Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.


Jeg har tilbagevist din påstand om at hun åbnede grænserne for alle. . igen og igen og igen.
Det er nu heller ikke det som avisen påstår.


Det er jo så din subjektive mening hvor jeg mener du selv skævvrider sandheden.
Hun åbnede netop grænserne for alle i og med ingen var blevet registreret hvilket hun udemærket var klar over.
1
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 2081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 88
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1579

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 12:06

Dane skrev:
Det er jo så din subjektive mening hvor jeg mener du selv skævvrider sandheden.
Hun åbnede netop grænserne for alle i og med ingen var blevet registreret hvilket hun udemærket var klar over.


Nej Det er ikke min subjektive mening. Det er facts.
Merkel godkendte alene, at Syriske flygtninge ikke ville blive returneret til det land de ankom fra, og kan få deres asylsag klaret i Tyskland. Det er alene hvad aftalen gik på.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 2081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 88
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1579

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 12:11

Dane skrev:
Subjektive meninger er ikke mere usande end subjektive sandheder vil jeg mene.
Den demokratiske mangelvare i EU kommer vi nok ikke nærmere i denne omgang.
Jeg har ikke påstået Merkel har stået bag flygtningekrisen, men udelukkende krisen der opstod som følge af hendes beslutning hvilket i sig selv medførte en massiv krisesituation.
Hvis man inviterer alle syriske flygtninge til Tyskland velvidende at mange ikke var syrere eller flygtninge og velvidende at ingen var blevet registreret gør man sig absolut skyldig i det ragnarok der fulgte.
Billederne fra Ungarn hvor der blev anvendt vandkanoner og stave mod flygtninge og migranterne der forsøgte at forcere og tilmed ødelægge hegnet gik verden rundt og fordømmelser væltede ind.
Ikke et eneste land tilbød Ungarn hjælp i dette uforskyldte ragnarok og EU som burde bistå sit medlemsland valgte istedet at deltage i hylekoret. Helt absurd opførsel.
Tilbage står at EU valgte at fordømme helten og hylde en Judas.


Som sagt.. du har ret til din mening.
Jeg forholder mig til facts.

Det kan debatteres om Merkels beslutning om at behandle Syriske asylanmodninger i Tyskland, alene for at lette presset på Grækenland og Italien - var med til at forværre, eller lette presset. Det skal siges at Tyskland ikke stod alene om dette valg, som mange fejlagtigt tror. Også Østrig tilbød samme ordning. Sverige fulgte med osv. - Igen.. ikke en "Merkel" beslutning, men forskellige landes forsøg på at hjælpe med presset på grænselandene.

Og så er det jo ikke en reel grænse man åbner. Den har stået åben siden 1995, så der er sgu ikke noget at åbne. Hvad man reelt har gjort, er at omgå Dublin forordningen, som bestemmer at flygtninge skal sendes retur til ankomstlandet. Man valgte istedet at hjælpe grænselandende, med at håndterer asylbehandlingen lokalt i landet, og dermed lette presset. Det er ikke sådan, at ingen mennesker ville have kommet til grænsen, hvis ikke denne forordning var forbigået i en periode. Det var jo så også kun midlertidigt, ikke en permanent løsning.
Så påstanden om at Merkel er skyld i folkevandringen, det tager jeg nu ikke så seriøst.

Igen... EU har aldrig kritiseret medlemslande for at ville sikre deres grænser, men de kritiserer dem for ikke at ville deltage i fælles løsninger, eller fx bryde menneskerettighederne. Thats it!..
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
annellaII
Indlæg: 665
Tilmeldt: 17. nov 2017, 13:17
Kort karma: 20
Geografisk sted: Europa
Likede indlæg: 369

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf annellaII » 1. nov 2018, 13:21

thomassneum skrev:
annellaII skrev:
DIE ZEIT Nr. 35/2016, 18. August 2016
Es ist eine historische Entscheidung, weil sie die Geschichte teilt, in ein Vorher und ein Nachher. Jene drei Tage Anfang September 2015, die man schon kurze Zeit später als "Merkels Grenzöffnung" bezeichnen wird, als "zweiten Mauerfall" gar, markieren eine Zäsur in ihrer Kanzlerschaft.

> Bis zu heutigen Tag verkauft sie landauf landab ihr Handeln
> als alternativlos was man von ihr ja auch in anderer Hinsicht kennt.

Dieser Abend, den "Zeit Online" 5.9.2015 minutiös nachgezeichnet hat, ist der Ursprung des Vorwurfs, mit dem Angela Merkel bis heute immer wieder konfrontiert wird: Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.


Jeg har tilbagevist din påstand om at hun åbnede grænserne for alle. . igen og igen og igen.
Det er nu heller ikke det som avisen påstår.


Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.
0
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 2081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 88
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1579

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf thomassneum » 1. nov 2018, 14:07

annellaII skrev:
Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.


Igen.. jeg har forklaret dig det spandvis af gange.
Man kan debatterer om lande bare kan ignorerer en forordning. Det som de kalder "ulovlig". Men det blev efterfølgende vurderet ikke at gå imod EU´s ønsker. - Der skete MANGE ting i ´15 som man måtte evaluerer på efterfølgende.

Men Tyskland underkalder dig retten til dette også, under Dublin III aftalen. Så de mener på ingen måde at have gjort noget ulovligt. Hvilket også blev stadfæstet i 2017.

Du kan få lidt indsigt her: http://faktenfinder.tagesschau.de/merke ... e-101.html
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
annellaII
Indlæg: 665
Tilmeldt: 17. nov 2017, 13:17
Kort karma: 20
Geografisk sted: Europa
Likede indlæg: 369

Re: Få danskere ønsker at følge briterne ud af EU

Indlægaf annellaII » 1. nov 2018, 14:24

thomassneum skrev:
annellaII skrev:
Sie habe rechtswidrig die Grenzen geöffnet und damit massenhaft illegale Einwanderung ermöglicht.


Igen.. jeg har forklaret dig det spandvis af gange.
Man kan debatterer om lande bare kan ignorerer en forordning. Det som de kalder "ulovlig". Men det blev efterfølgende vurderet ikke at gå imod EU´s ønsker. - Der skete MANGE ting i ´15 som man måtte evaluerer på efterfølgende.

Men Tyskland underkalder dig retten til dette også, under Dublin III aftalen. Så de mener på ingen måde at have gjort noget ulovligt. Hvilket også blev stadfæstet i 2017.

Du kan få lidt indsigt her: http://faktenfinder.tagesschau.de/merke ... -101.htmll


Jeg stoler nu mere på det, de tyske medier og myndigheder forklarer, end det vrøvl du har forklaret spandvis af gange.

Du kan få lidt indsigt her: http://faktenfinder.tagesschau.de/merke ... e-101.html

Der kan du også få indsigt, læs nu hellere selv på din anbefaling - bogstav for bogstav og ord for ord.
0

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"