Mistermor skrev:paint skrev:Det er svært at svare på med en enkelt svar, primært fordi det involverer en række underliggende lag af tilhørende problemstillinger.
Erhvervet, har et igennem århundreder nedarvet, belastende ry/rygte. Og der følger nogle sociale fordomme med til jobbet. Enten er det kvinder der ikke kan bruges til andet – er for dumme til et almindeligt job, eller også er de tvunget til af diverse omstændigheder – narko, skruppelløse bagmænd mv. Disse grupperinger, er der garanteret også, på markedet. Og hér tager jeg skarp afstand og mener på ingen måde at det uden videre skal tillades.
Disse kvinder skal have et tilbud om hjælp til at komme ud af det igen.
Men den gruppe af selvstændige, psykisk robuste kvinder, som har taget et bevidst valg og går ind i det med åbne øjne, skal naturligvis have lov til at leve det liv de vil. Også selvom, der er andre der mener, at de må fejle ét eller andet, siden de gør det. Måske mener sidstnævnte gruppe , det de gør, fordi de ikke formår at forstå eller har viden nok om emnet til at adskille de forskellige lag i det. Og bare kører videre, på en gammel, nedarvet social fordom om luderen, som hende den alkoholiserede/narkoafhængige/smådumme gimpe, der står på gadehjørnet med laktasken, den korte nederdel, iført alt for meget sminke og alt for få hjerneceller.
Virkeligheden, er som altid, uendeligt mere nuanceret end vores fordomme og tanker om den.
Jeg ved ikke, om det er en fordom jeg har - men jeg kan ikke lade være med at tænke, at man som menneske ofte kan "fortælle sig selv en historie" eller "give sig selv en rolle", hvor man får forklaret sig selv, at verden hænger sammen på en bestemt måde,(fordi man har behov for, at det er sådan) og senere finder man så ud af, at det faktisk ikke var sådan.... Jeg kan ikke lige komme i tanke om andet eksempel end, at man går ind for åbne forhold, og senere finder ud af, at man gjorde vold på sig selv for at holde på partneren.
Er der lavet undersøgelser, der viser, at der findes en gruppe kvinder, som ikke tager skade af at sælge sig selv? Eller er det en periode i en kvindes liv, hvor hun lever i den sandhed, hun har skabt? Og hvor hun derfor kan holde til det? Ved man, at der ikke er skadevirkninger på lang sigt psykologisk set? Kan man simpelthen være så psykisk robust, at man kan holde til det både på den korte og lange bane?
Jeg og et par medstuderende, prøvede på et tidspunkt at lave en slags undersøgelse af prostitutions mulige skadevirkninger. Men de undersøgelser der var ( på det tidspunkt) var stærkt præget af, hvilken holdning dem der lavede undersøgelsen, havde i forvejen. Ofte var der tale om at ville påvise noget bestemt. De var derfor ikke særligt brugbare, som objektiv information. Og de undersøgelser, den faktisk gravede lidt dybere i det, endte ofte ud i, om de kvinder, der kastede sig ud i 'faget', i forvejen var skadet (psykisk) f.eks misbrugte som børn, incestofre eller var mere eller mindre småskizoide og i stand til at adskille krop og følelser.
Vores egen lille undersøgelse, gav ikke rigtigt noget entydigt svar på ret meget, især fordi at det statistiske materiale var for småt til at konkludere noget. Vi talte med prostituerede, men fandt ikke rigtig nogle i kategorien 'kvinder der sagtens kunne klare det'. Måske fordi det ikke er kvinder, der ligefrem går rundt og reklamerer for sig selv. Vi havde fat i nogle pr. telefon, men de var ikke interesseret i at deltage i noget som helst.
Men hende der udtalte sig i gårsdagens afsnit, mente jo at nogle kvinder (herunder hende selv) kunne gøre det. Men hvis de ikke var 100% sikre på at de kunne det, skulle de ikke kaste sig ud i det, bare for at se om de nu kunne (det havde karakter af en advarsel). Om hendes udsagn så er en konstrueret sandhed, lavet til lejligheden og som en slags forklaring til hende selv, kan man jo kun vide, hvis man taler mere med hende.
