Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
annellaII
Indlæg: 665
Tilmeldt: 17. nov 2017, 13:17
Kort karma: 20
Geografisk sted: Europa
Likede indlæg: 369

Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende

Indlægaf annellaII » 8. nov 2018, 10:31

https://www.berlingske.dk/politik/sass-menneskeretsdomstolen-er-oedelaeggende

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, taler for, at Danmark skal »rode sig ud af« internationale domstole og konventioner.

Det sker i tv-programmet Pind & Sass, der blev sendt på TV2 News onsdag aften.

Her diskuterer Sass og tidligere justitsminister Søren Pind (V) en dom fra den europæiske menneskeretsdomstol. Her har domstolen afgjort en sag om blasfemi i Østrig.

Henrik Sass Larsen bliver af Søren Pind spurgt om, hvad han generelt mener om menneskeretsdomstolen.

»Noget af det mest ødelæggende, det er den menneskeretsdomstol. Jeg mener, at den har blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden,« siger Sass.

Sass henviser til, at domstolen over årene har fortolket menneskerettighederne dynamisk. Den magt, domstolen har fået, har givet grobund for ekstreme bevægelser, lyder analysen fra Sass.

»Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer,« siger Sass i programmet.

»Sagen er, at de blander sig. De blander sig i alle mulige sager, hvor de dynamisk fortolker, hvad de oprindelige stiftere har ment,« siger han videre.

»Det er nogle vilde ting, man skal underlægge sig i godhedens navn. Det har gjort, at man har fået ubeslutsomme regeringer rundt om i Europa,« siger han og nævner regeringerne i Tyskland, Frankrig og Italien.

»Vi har fået rodet os ind i alle mulige domstole og konventioner. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det.«

Sass uddyber ikke, hvilke domme fra menneskeretsdomstolen han tænker på.

Søren Pind fastslår, at han er tilhænger af domstolen, der vogter over Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.



Er du enig eller uenig med Henrik Sass Larsen?

Jeg kan kun kort og godt sige, at jeg er absolut enig med ham.
0
Brugeravatar
Pax Romana
Indlæg: 804
Tilmeldt: 5. sep 2017, 10:15
Kort karma: 101
Likede indlæg: 1634

Re: Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende

Indlægaf Pax Romana » 8. nov 2018, 11:17

Jeg mener at han tager fejl.

At menneskerettighederne er for os alle - de bedste og de værste af os - var formålet da verdenserklæringen om menneskerettigheder blev oprettet, og den europæiske konvention og EU-Domstolen er direkte efterkommere af denne. At have Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sikrer, at menneskerettighederne anvendes konsekvent i 47 lande i Europa. I en perfekt verden ville vi alle behandle hinanden med respekt og omsorg som ethvert menneske fortjener. Desværre er dette ikke en realitet. Det er som oftest de mest sårbare der lider mest. Derfor tillægger disse konventioner offentlige myndigheder, i bl.a. Danmark, en forpligtelse til at behandle alle med retfærdighed, lighed og værdighed. Vi kan ikke gøre verden til et bedre sted, hvis vi vender ryggen til menneskerettighederne. Det er ikke muligt at forpligte sig til at beskytte menneskerettighederne gennem loven og også afvise værdien af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til at bidrage til dette mål.
2
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others.
Life begins at the end of your comfort zone.
I don't know where I'm going, but I sure know where I've been.
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 2081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 88
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1579

Re: Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende

Indlægaf thomassneum » 8. nov 2018, 11:23

Det er noget vrøvl.
I en mere sammenhængende verden, har vi brug for et fælles fodslag.

Og historien gentager sin hver evig eneste gang, at man beder folk forklarer, præcist hvad som skal ændres, eller præcist hvilken lov, vedtægt osv. som ikke fungerer, og hver gang kan folk ikke sætte en finger på det. Det er blevet en let omgang, at hver gang en dom går imod en selv, så er det de "forældede konventioner" skyld. Det er sgu for fluffy!
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
paint
Indlæg: 6325
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 343
Likede indlæg: 14258

Re: Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende

Indlægaf paint » 8. nov 2018, 11:46

Sass, er blevet banket på plads. Hans udtalelser er ikke socialdemokratiets holdning, udtaler retsordføreren.
1
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"