Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
Madam
Indlæg: 375
Tilmeldt: 7. jun 2018, 08:42
Kort karma: 3
Likede indlæg: 211

Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Madam » 19. nov 2018, 12:49

Gør de ikke altid, hvad de kan, ud fra den 'bagage' de selv medbringer fra deres forældre?!

Men det er er måske ikke altid godt nok...

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat ... -foraeldre

"Som psykolog har jeg siddet med utallige mennesker i sorg over relationen til deres forældre. Det er også den sorg, der har været den største i mit eget liv.

For rigtig mange mennesker er det at tale ærligt om relationen med deres forældre et stort tabu i sig selv. Ofte skal klienter beroliges, før de vover at bevæge sig ind i den altafgørende relation. Jeg forsikrer dem om, at deres forældre har gjort det bedste, de overhovedet kunne, med det, de havde til rådighed. Det er jeg faktisk sikker på. Vi gør det bedste, vi kan. Det betyder dog ikke, at det er nok. Eller at vores børn oplever det som kærlighed. Det er væsentligt: At vores forældre elsker os og gør deres bedste, er ikke det samme, som at vi reelt føler os elsket, set eller støttet."

Får man et bedre liv at at bryde med forældrene eller vender det tilbage som en boomerang, den dag de er væk?

Og hvad med ens børn, får de et bedre liv uden bedsteforældre, selvom de hverken er misbrugere eller kriminelle???
0
Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran ;)
Brugeravatar
Nicolait
Indlæg: 1513
Tilmeldt: 31. aug 2015, 22:26
Kort karma: 63
Likede indlæg: 2044

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Nicolait » 19. nov 2018, 13:17

Det kommer helt an på situationen og relationen.

Personligt har jeg haft en rigtig god og tryg opvækst, hvor jeg har været elsket og elsket min familie. Det ville være spøjst, hvis jeg skulle bryde med mine forældre, og jeg ville bestemt ikke se det som et sundhedstegn.

På den anden side, så har jeg venskaber, hvor forældrene ikke har varetaget deres rolle som forældre, og der kan se, at det har været bedst at bryde med deres familie.

Men det er bestemt ikke en essakt videnskab.
7
"If you immediatley know the candle light is fire then the meal was cooked along time ago"
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2882
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 539
Likede indlæg: 4039

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 19. nov 2018, 14:29

Jeg har brudt med begge mine forældre for hhv 15 og 2-3 år siden.

Nej ens forældre elsker ikke nødvendigvis en bare fordi man er deres barn.

Jeg synes heller ikke at man gør sit bedste i sit forældreskab hvis man ikke gør noget ved det man har i bagagen som påvirker en selv, ens børn og familen.

Min søn har aldrig mødt min mor og kommer aldrig til det. Han har mødt min far men han kan ikke huske det og det kommer ikke til at ske igen. Mine forældre skal ikke i nærheden af mig eller mine børn. Ever.

Jeg lever SÅ meget bedre på dem her måde og er et bedre menneske, hustru og mor efter at have brudt.
6
/Dullen
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2533
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 277
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4978

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Mistermor » 19. nov 2018, 14:47

Det er en fin artikel og en relevant reaktion på Sørine G´s klumme, eller hvad det nu var.

Jeg tror ikke, at man bryder med sine forældre uden at have overvejet det nøje, og hvis man virkelig er afklaret, vender det jo ikke tilbage som en boomerang. Det kan ske, hvis man ikke var så afklaret. At forældrene dør vil næppe have den store betydning, hvis man har "sagt farvel" til dem tidligere - for det må er ligge en kæmpe sorg i.

I forhold til børnebørn må man finde nogle andre mennesker, som ens børn kan indgå i relation til. Man tager ikke skade af ikke at have bedsteforældre, men man kan blive mærket af at opleve voldsomme konflikter mellem forældre og bedsteforældre, ligesom barnebarnet jo også selv kan opleve svigt fra bedsteforældrene. - Hvis forældrene vil skærme deres børn fra forældrene, tænker jeg, der er en årsag, og igen hvis man er afklaret, mærker børnene jo, at der er "balance", og så accepterer de det.

Det er klart, at det er umuligt at være perfekte forældre, og at vi alle har "knubs" med fra vores opvækst. Hvis man har voksne børn, er der også ting, man ville ønske, man havde vidst, gennemskuet eller kunnet, og det er jo noget nemmere at være bagklog. Men det er jo ikke det niveau, vi taler om, går jeg ud fra. Vi taler om dysfunktionelle mennesker, der afreagerer på eller mishandler deres børn eller opfører sig så egoistisk, at man skulle tro, de var børnene.
1
Brugeravatar
Madam
Indlæg: 375
Tilmeldt: 7. jun 2018, 08:42
Kort karma: 3
Likede indlæg: 211

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Madam » 19. nov 2018, 15:04

Mistermor skrev:Det er en fin artikel og en relevant reaktion på Sørine G´s klumme, eller hvad det nu var.

Jeg tror ikke, at man bryder med sine forældre uden at have overvejet det nøje, og hvis man virkelig er afklaret, vender det jo ikke tilbage som en boomerang. Det kan ske, hvis man ikke var så afklaret. At forældrene dør vil næppe have den store betydning, hvis man har "sagt farvel" til dem tidligere - for det må er ligge en kæmpe sorg i.

I forhold til børnebørn må man finde nogle andre mennesker, som ens børn kan indgå i relation til. Man tager ikke skade af ikke at have bedsteforældre, men man kan blive mærket af at opleve voldsomme konflikter mellem forældre og bedsteforældre, ligesom barnebarnet jo også selv kan opleve svigt fra bedsteforældrene. - Hvis forældrene vil skærme deres børn fra forældrene, tænker jeg, der er en årsag, og igen hvis man er afklaret, mærker børnene jo, at der er "balance", og så accepterer de det.

Det er klart, at det er umuligt at være perfekte forældre, og at vi alle har "knubs" med fra vores opvækst. Hvis man har voksne børn, er der også ting, man ville ønske, man havde vidst, gennemskuet eller kunnet, og det er jo noget nemmere at være bagklog. Men det er jo ikke det niveau, vi taler om, går jeg ud fra. Vi taler om dysfunktionelle mennesker, der afreagerer på eller mishandler deres børn eller opfører sig så egoistisk, at man skulle tro, de var børnene.


Tror ikke, at det kun er dysfunktionelle familier man ta'r afstand fra, man glemmer at sige pyt, og mange forventer det utroligste af deres forældre, og kan så kun blive skuffede gang på gang.

Det kunne jo være, at deres børnebørn trods alt forstod bedsteforældrene bedre, og derfor kunne have stor fornøjelse af dem?

Er det ikke synd at adskille små børn, der endnu ikke kan tage stilling til familiesituationen fra bedsteforældrene?!

Jeg understreger, vi taler ikke om hverken misbrugere eller kriminelle.....
2
Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran ;)
Bergen
Indlæg: 745
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 14
Likede indlæg: 857

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Bergen » 19. nov 2018, 15:11

Madam skrev:
Mistermor skrev:Det er en fin artikel og en relevant reaktion på Sørine G´s klumme, eller hvad det nu var.

Jeg tror ikke, at man bryder med sine forældre uden at have overvejet det nøje, og hvis man virkelig er afklaret, vender det jo ikke tilbage som en boomerang. Det kan ske, hvis man ikke var så afklaret. At forældrene dør vil næppe have den store betydning, hvis man har "sagt farvel" til dem tidligere - for det må er ligge en kæmpe sorg i.

I forhold til børnebørn må man finde nogle andre mennesker, som ens børn kan indgå i relation til. Man tager ikke skade af ikke at have bedsteforældre, men man kan blive mærket af at opleve voldsomme konflikter mellem forældre og bedsteforældre, ligesom barnebarnet jo også selv kan opleve svigt fra bedsteforældrene. - Hvis forældrene vil skærme deres børn fra forældrene, tænker jeg, der er en årsag, og igen hvis man er afklaret, mærker børnene jo, at der er "balance", og så accepterer de det.

Det er klart, at det er umuligt at være perfekte forældre, og at vi alle har "knubs" med fra vores opvækst. Hvis man har voksne børn, er der også ting, man ville ønske, man havde vidst, gennemskuet eller kunnet, og det er jo noget nemmere at være bagklog. Men det er jo ikke det niveau, vi taler om, går jeg ud fra. Vi taler om dysfunktionelle mennesker, der afreagerer på eller mishandler deres børn eller opfører sig så egoistisk, at man skulle tro, de var børnene.


Tror ikke, at det kun er dysfunktionelle familier man ta'r afstand fra, man glemmer at sige pyt, og mange forventer det utroligste af deres forældre, og kan så kun blive skuffede gang på gang.

Det kunne jo være, at deres børnebørn trods alt forstod bedsteforældrene bedre, og derfor kunne have stor fornøjelse af dem?

Er det ikke synd at adskille små børn, der endnu ikke kan tage stilling til familiesituationen fra bedsteforældrene?!

Jeg understreger, vi taler ikke om hverken misbrugere eller kriminelle.....



Det svar, tror jeg Ikke, at der er en standløsning på. Det må man hver især gøre op selv.

Man behøver i øvrigt ikke være misbruger eller kriminel for at være en del af en dysfunktion relation.
9
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 3770
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 761
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 9145

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Madam Pomfrey » 19. nov 2018, 15:31

Som udgangspunkt er det vel altid et sundhedstegn, hvis man vælger at bryde med noget for at passe godt på sig selv - vælger noget fra der er lig med mistrivsel og stress, uanset hvem eller hvad man bryder med.

Og at bryde med sine forældre er nok et af de største og sværeste brud i et liv, for de flestes vedkommende. Et brud andre ikke rigtigt vil eller kan forstå, som man skal forsvare igen og igen. Et brud der møder forventninger om genopbygning, og tid der heler og gør sit, om tilgivelse.
Et valg hvor man må møde samt leve med andre folks synsninger.

Mine 2 ældste børn har som 11 og 13 år gamle fravalgt deres far, og det har snart varet i 2 år.
I starten troede jeg det ville være for en kortere periode, nu forholder jeg mig ikke længere til hvornår- eller om det kommer til at ske, at de kan og vil ham igen, og på hvilket nieveau.
Jeg tænker at de er så forholdsvis unge, at deres valg 100% er taget fra egen navle, og uden så megen hensyn til andres forventninger. Men de bakker i den grad når de møder nogle forventninger og synsninger fra andre, f.x farmor og farfar, og det gør langt mere skade end gavn.

Deres fravalg er ganske tydeliget baseret på, hvad han var, hvad han ikke evnede at være, og hvad han gjorde.
Alt sammen ting der har skabt usikkerhed, utryghed, og også frygt/angst. Skabt store og svære følelser, skader man ikke bare lige retter op på, skader der har giver skrammer og ar - for nu og måske for livet.
6
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2533
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 277
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4978

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Mistermor » 19. nov 2018, 15:36

Madam skrev:
Tror ikke, at det kun er dysfunktionelle familier man ta'r afstand fra, man glemmer at sige pyt, og mange forventer det utroligste af deres forældre, og kan så kun blive skuffede gang på gang.

Det kunne jo være, at deres børnebørn trods alt forstod bedsteforældrene bedre, og derfor kunne have stor fornøjelse af dem?

Er det ikke synd at adskille små børn, der endnu ikke kan tage stilling til familiesituationen fra bedsteforældrene?!

Jeg understreger, vi taler ikke om hverken misbrugere eller kriminelle.....


Hvis man bare læser her på debatten, vil man opleve, at det langt fra er nogen nem løsning at stoppe med at se sine forældre. Det handler overhovedet ikke om at sige pyt. Og det tvivler jeg på gør sig gældende i ret mange tilfælde. Det kan da godt være, at der er nogle familier, hvor man bliver uvenner ofte, og det nærmest er en måde at omgås hinanden på. Men jeg tror, de fleste er derude, hvor de ikke kan holde til den opførsel, deres forældre lægger for dagen.

Der er grænser for, hvad man kan og skal finde sig i fra andre mennesker, også selvom det er familie.

Hvis forældre blander sig konstant, nedgør deres voksne børn, løber fra aftaler, skuffer og svigter børn og børnebørn, prioriterer alt andet på trods af løfter osv så når de fleste en grænse for, hvad de vil eller kan holde til at stå model til.

Jeg synes, du forfladiger et reelt problem.
8
Modesty Blame
Indlæg: 1401
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 217
Likede indlæg: 2791

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Modesty Blame » 19. nov 2018, 15:50

For mit eget vedkommende har det været en stor hjælp at anerkende, at mine forældre har gjort deres bedste, og at det ikke var godt nok. Men at de ikke havde redskaberne til at gøre det bedre. Det vil sige, at jeg har accepteret deres begrænsninger, og forsøger at forvente det, de kan leve op til, i stedet for det, jeg gerne vil have. Men andre mennesker kan have langt mere betændte forhold, og så er det måske ikke en mulighed at gøre som jeg. Der vil det måske være relevant at bryde med forældrene.

Hvis relationen giver flere sorger end glæder - jamen...så skal man da ikke holde fast i den. Det ville man da heller ikke gøre med andre relationer.
2
Brugeravatar
Madam
Indlæg: 375
Tilmeldt: 7. jun 2018, 08:42
Kort karma: 3
Likede indlæg: 211

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Madam » 19. nov 2018, 16:12

Mistermor skrev:
Madam skrev:
Tror ikke, at det kun er dysfunktionelle familier man ta'r afstand fra, man glemmer at sige pyt, og mange forventer det utroligste af deres forældre, og kan så kun blive skuffede gang på gang.

Det kunne jo være, at deres børnebørn trods alt forstod bedsteforældrene bedre, og derfor kunne have stor fornøjelse af dem?

Er det ikke synd at adskille små børn, der endnu ikke kan tage stilling til familiesituationen fra bedsteforældrene?!

Jeg understreger, vi taler ikke om hverken misbrugere eller kriminelle.....


Hvis man bare læser her på debatten, vil man opleve, at det langt fra er nogen nem løsning at stoppe med at se sine forældre. Det handler overhovedet ikke om at sige pyt. Og det tvivler jeg på gør sig gældende i ret mange tilfælde. Det kan da godt være, at der er nogle familier, hvor man bliver uvenner ofte, og det nærmest er en måde at omgås hinanden på. Men jeg tror, de fleste er derude, hvor de ikke kan holde til den opførsel, deres forældre lægger for dagen.

Der er grænser for, hvad man kan og skal finde sig i fra andre mennesker, også selvom det er familie.

Hvis forældre blander sig konstant, nedgør deres voksne børn, løber fra aftaler, skuffer og svigter børn og børnebørn, prioriterer alt andet på trods af løfter osv så når de fleste en grænse for, hvad de vil eller kan holde til at stå model til.

Jeg synes, du forfladiger et reelt problem.



Det er bestemt ikke mine intentioner at forfladige problemet, og jeg må indrømme, at jeg ville også ha' det stramt med voksne, der løber fra aftaler m.v., men der er jo mange standarder forældre må leve op til at være 'rigtige' i voksne børns øjne, både mht. stillinger, omgangskreds og sågar bilmærke.

Min ene datter anklager f.eks. mig for, at hun ikke blev student, nu mange år efter, men eftflg. har hun ved at hoppe fra diverse kurser vist, at hun ikke kan sidde stille på stolen, så jeg har ingen dårlig samvittighed. :)

Og hun har endda klaret sig med udmærkede stillinger, og har også været selvstændig.

Så hvis man vil finde noget,såeee.... :fløjt:
0
Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran ;)
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 3941
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1193
Likede indlæg: 9123

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Viskelæder » 19. nov 2018, 16:15

Madam skrev:
Tror ikke, at det kun er dysfunktionelle familier man ta'r afstand fra, man glemmer at sige pyt, og mange forventer det utroligste af deres forældre, og kan så kun blive skuffede gang på gang.

Det kunne jo være, at deres børnebørn trods alt forstod bedsteforældrene bedre, og derfor kunne have stor fornøjelse af dem?

Er det ikke synd at adskille små børn, der endnu ikke kan tage stilling til familiesituationen fra bedsteforældrene?!

Jeg understreger, vi taler ikke om hverken misbrugere eller kriminelle.....


Tror du virkelig, voksne mennesker vælger at bryde med deres forældre, fordi de "glemmer at sige pyt?" og forventer for meget af deres forældre?

Og hvorfor nævner du hele tiden misbrugere og kriminelle? Er de pr. definition forfærdelige mennesker i din optik, eller hvad handler det om?
3
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 12005
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1320
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 22229

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf LadyFox » 19. nov 2018, 16:16

Det er et sundhedstegn at bryde med mennesker eller situationer der skader en.
Uanset om folk omkring en har gode intentioner med deres handlinger, eller ej, så skal man jo ikke have dem i sit liv for hver en pris. Det er vel sjældent sjovt at have børn der ikke ønsker én, men altså, men når det handler om at passe på en selv, vejer hensynet til sig selv tungere end andres evt. Sårede følelser.

Jeg tror virkelig det er de færreste der bryde med deres forældre bare fordi, eller på grund af en lille konflikt. Faktisk tror jeg at vi som mennesker er tilbøjelige til at tilgive vores forældre for langt mere end vi er med andre relationer. Så, jeg tænker der reelt skal meget til før at folk giver op på sine forældre. Altså... Jeg kender f.eks. kvinder der har tilgivet fædre for seksuelt misbrug igennem deres barndom - og jeg har hørt en del lignende historier.
5
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Madam
Indlæg: 375
Tilmeldt: 7. jun 2018, 08:42
Kort karma: 3
Likede indlæg: 211

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf Madam » 19. nov 2018, 16:25

Viskelæder skrev:
Madam skrev:
Tror ikke, at det kun er dysfunktionelle familier man ta'r afstand fra, man glemmer at sige pyt, og mange forventer det utroligste af deres forældre, og kan så kun blive skuffede gang på gang.

Det kunne jo være, at deres børnebørn trods alt forstod bedsteforældrene bedre, og derfor kunne have stor fornøjelse af dem?

Er det ikke synd at adskille små børn, der endnu ikke kan tage stilling til familiesituationen fra bedsteforældrene?!

Jeg understreger, vi taler ikke om hverken misbrugere eller kriminelle.....


Tror du virkelig, voksne mennesker vælger at bryde med deres forældre, fordi de "glemmer at sige pyt?" og forventer for meget af deres forældre?

Og hvorfor nævner du hele tiden misbrugere og kriminelle? Er de pr. definition forfærdelige mennesker i din optik, eller hvad handler det om?


Det er da mere forståeligt, at tålmodigheden slipper op ved ovenstående, jeg ville aldrig lade børn sidde juleaften med berusede alkoholiserede bedsteforældre og tror heller aldrig de skulle vente mig på søndagsbesøg i Vestre fængsel.

Men det er svært at svare på, når situationen ikke har været der, men det er bl.a. noget Britta Nielsens børn skal tage stilling til, selvom de selv har nydt godt af det (uanset, om de har været bevidst om moderens meriter, som nu er sigtet for bedrageri).
0
Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran ;)
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2882
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 539
Likede indlæg: 4039

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 19. nov 2018, 23:22

Madam skrev:
Mistermor skrev:Det er en fin artikel og en relevant reaktion på Sørine G´s klumme, eller hvad det nu var.

Jeg tror ikke, at man bryder med sine forældre uden at have overvejet det nøje, og hvis man virkelig er afklaret, vender det jo ikke tilbage som en boomerang. Det kan ske, hvis man ikke var så afklaret. At forældrene dør vil næppe have den store betydning, hvis man har "sagt farvel" til dem tidligere - for det må er ligge en kæmpe sorg i.

I forhold til børnebørn må man finde nogle andre mennesker, som ens børn kan indgå i relation til. Man tager ikke skade af ikke at have bedsteforældre, men man kan blive mærket af at opleve voldsomme konflikter mellem forældre og bedsteforældre, ligesom barnebarnet jo også selv kan opleve svigt fra bedsteforældrene. - Hvis forældrene vil skærme deres børn fra forældrene, tænker jeg, der er en årsag, og igen hvis man er afklaret, mærker børnene jo, at der er "balance", og så accepterer de det.

Det er klart, at det er umuligt at være perfekte forældre, og at vi alle har "knubs" med fra vores opvækst. Hvis man har voksne børn, er der også ting, man ville ønske, man havde vidst, gennemskuet eller kunnet, og det er jo noget nemmere at være bagklog. Men det er jo ikke det niveau, vi taler om, går jeg ud fra. Vi taler om dysfunktionelle mennesker, der afreagerer på eller mishandler deres børn eller opfører sig så egoistisk, at man skulle tro, de var børnene.


Tror ikke, at det kun er dysfunktionelle familier man ta'r afstand fra, man glemmer at sige pyt, og mange forventer det utroligste af deres forældre, og kan så kun blive skuffede gang på gang.

Det kunne jo være, at deres børnebørn trods alt forstod bedsteforældrene bedre, og derfor kunne have stor fornøjelse af dem?

Er det ikke synd at adskille små børn, der endnu ikke kan tage stilling til familiesituationen fra bedsteforældrene?!

Jeg understreger, vi taler ikke om hverken misbrugere eller kriminelle.....


Det er godt nok nemt at mene at man skal sige pyt til Til forældres gøren og laden som har ført til et dysfunktionelt liv. Jeg tvivler på at nogen bryder med deres forælde bare fordi.

Det virker som om at du kun ser at ultimative svigt kan komme fra forældre med et misbrug. Forældre gør ikke nødvendigvis deres bedste selvom at de ikke har et misbrug. Forældre elsker ikke nødvendigvis deres børn bare fordi at de er deres børn.

Forældre som skaber et dysfunktionelt familieliv fordi de har ting i bagagen fra deres egen barndom er uansvarlige. I min optik har man pligt til at gøre noget ved sine issues hvis det går udover ens børn.

Hvorfor skal min søn se mine forældre når jeg har valgt dem fra fordi jeg mener at de er inkompetente mennekser ift deres relation til mig som barn og en virkelig dårlig relation for mig som voksen? Ikke på vilkår om mit barn skal være under deres indflydelse. Han kender kender jo heller ikke til andet. Hvis han spørger en dag så får han er ærligt svar modereret udfra hans alder og hvad han kan håndtere af information. Ikke på vilkår om han kommer til at se mine forældre, nogensinde. Han har sit eget frie valg når han bliver 18 år, men jeg ville ikke kunne acceptere at han fik et forhold til dem og jeg er sikker på at jeg har et barn som til sin tid godt kan vurdere at mine forældre ikke er mennekser som er værd at have i sit liv.
2
/Dullen
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2882
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 539
Likede indlæg: 4039

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 19. nov 2018, 23:25

Madam skrev:
Mistermor skrev:
Madam skrev:
Tror ikke, at det kun er dysfunktionelle familier man ta'r afstand fra, man glemmer at sige pyt, og mange forventer det utroligste af deres forældre, og kan så kun blive skuffede gang på gang.

Det kunne jo være, at deres børnebørn trods alt forstod bedsteforældrene bedre, og derfor kunne have stor fornøjelse af dem?

Er det ikke synd at adskille små børn, der endnu ikke kan tage stilling til familiesituationen fra bedsteforældrene?!

Jeg understreger, vi taler ikke om hverken misbrugere eller kriminelle.....


Hvis man bare læser her på debatten, vil man opleve, at det langt fra er nogen nem løsning at stoppe med at se sine forældre. Det handler overhovedet ikke om at sige pyt. Og det tvivler jeg på gør sig gældende i ret mange tilfælde. Det kan da godt være, at der er nogle familier, hvor man bliver uvenner ofte, og det nærmest er en måde at omgås hinanden på. Men jeg tror, de fleste er derude, hvor de ikke kan holde til den opførsel, deres forældre lægger for dagen.

Der er grænser for, hvad man kan og skal finde sig i fra andre mennesker, også selvom det er familie.

Hvis forældre blander sig konstant, nedgør deres voksne børn, løber fra aftaler, skuffer og svigter børn og børnebørn, prioriterer alt andet på trods af løfter osv så når de fleste en grænse for, hvad de vil eller kan holde til at stå model til.

Jeg synes, du forfladiger et reelt problem.



Det er bestemt ikke mine intentioner at forfladige problemet, og jeg må indrømme, at jeg ville også ha' det stramt med voksne, der løber fra aftaler m.v., men der er jo mange standarder forældre må leve op til at være 'rigtige' i voksne børns øjne, både mht. stillinger, omgangskreds og sågar bilmærke.

Min ene datter anklager f.eks. mig for, at hun ikke blev student, nu mange år efter, men eftflg. har hun ved at hoppe fra diverse kurser vist, at hun ikke kan sidde stille på stolen, så jeg har ingen dårlig samvittighed. :)

Og hun har endda klaret sig med udmærkede stillinger, og har også været selvstændig.

Så hvis man vil finde noget,såeee.... :fløjt:

Ej stop. Tråden handler om st bryde med forældre. Det gør man jo ikke pga et bilmærke. Du forfladiger i den grad problematikken med den slags.

At du tilmed udstiller din egen datter siger en del. Det er hendes historie du gør til din og gør grin med. Det er ikke særligt klædeligt.
6
/Dullen

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"