Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7570
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24593

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf LaScrooge » 21. nov 2018, 13:00

vibbsen skrev:Iøvrigt så er min egen private teori omkring Curlingforældre, at disse er et produkt af forældre som i et eller andet omfang har svigtet på det der med at høre, møde og opfylde deres børns behov. At curling-adfæren er en overkompensation som har til formål ikke at sikre, at man ihvertfald ikke gør det samme selv.

At det så stikker helt af, det er en anden sag. Men når min veninde nærmest omklamrer sine egne børn så de stort set ikke kan trække vejret, og nærmest ikke kan lade dem foretage en selvstændig handling uden at supervise, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det handler om at hun i sin egen barndom oplevede en mor som var præcis det modsatte. Ligesom jeg i mig selv oplever en tendens til at overkompenserer i forhold til min datter når det gælder om at sikre at hun aldrig føler sig forkert.


Det tror jeg bestemt at der er noget om. Også fordi det er en bagvendt måde at skulle gå til ting på, når det man ved er, hvordan det ikke skal være, men ikke har en positiv erfaring at justere i forhold til. Der er forskel på at tænke "Jeg havde nok lidt for løse tøjler da jeg var barn, jeg strammer lidt på de og de områder." og så til fx at have en oplevelse af nærmest ingen grænsesætning, og at skulle omsætte det til sunde og tilstrækkelige grænser for et barn. Det er både nyt territorium og det skal passe til et menneske, som ikke er en selv. Graden af succes med at opfinde de ting selv afhænger (tror jeg) rigtig meget af de mennesker, man senere i livet har at spejle sig i forhold til og hvor stor indsigt man har i hvilke konsekvenser opdragelsen på det givne område har haft for hvordan man er som person. Det er et spørgsmål om held, tilfældigheder, naturlige anlæg og intelligens.
1
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
NilleQ
Indlæg: 208
Tilmeldt: 18. aug 2015, 20:57
Kort karma: 6
Likede indlæg: 91

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf NilleQ » 21. nov 2018, 13:08

vibbsen skrev:Iøvrigt så er min egen private teori omkring Curlingforældre, at disse er et produkt af forældre som i et eller andet omfang har svigtet på det der med at høre, møde og opfylde deres børns behov. At curling-adfæren er en overkompensation som har til formål ikke at sikre, at man ihvertfald ikke gør det samme selv.

At det så stikker helt af, det er en anden sag. Men når min veninde nærmest omklamrer sine egne børn så de stort set ikke kan trække vejret, og nærmest ikke kan lade dem foretage en selvstændig handling uden at supervise, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det handler om at hun i sin egen barndom oplevede en mor som var præcis det modsatte. Ligesom jeg i mig selv oplever en tendens til at overkompenserer i forhold til min datter når det gælder om at sikre at hun aldrig føler sig forkert.


Det er fuldstændig min mor du lige har beskrevet. Har aldrig tænk over sammenhængen :nerve:
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Er det et sundhedstegn at bryde med sine forældre?

Indlægaf vibbsen » 21. nov 2018, 16:02

NilleQ skrev:
vibbsen skrev:Iøvrigt så er min egen private teori omkring Curlingforældre, at disse er et produkt af forældre som i et eller andet omfang har svigtet på det der med at høre, møde og opfylde deres børns behov. At curling-adfæren er en overkompensation som har til formål ikke at sikre, at man ihvertfald ikke gør det samme selv.

At det så stikker helt af, det er en anden sag. Men når min veninde nærmest omklamrer sine egne børn så de stort set ikke kan trække vejret, og nærmest ikke kan lade dem foretage en selvstændig handling uden at supervise, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det handler om at hun i sin egen barndom oplevede en mor som var præcis det modsatte. Ligesom jeg i mig selv oplever en tendens til at overkompenserer i forhold til min datter når det gælder om at sikre at hun aldrig føler sig forkert.


Det er fuldstændig min mor du lige har beskrevet. Har aldrig tænk over sammenhængen :nerve:


Det har jeg faktisk heller aldrig selv. Ihvertfald den der med curlingforældrene..Det kom bare lige pludselig til mig :genert:

.Jeg er derimod - og har hele vejen igennem mit eget moderskab - derimod nærmest PINLIG bevidst om ikke at gentage min egen mors adfærd på visse områder...Og det i sådan en grad at min helt utrolig søde og kloge mand flere gange har sagt "Du er IKKE din mor. Det bliver du aldrig, For det vil jeg naturligvis ikke lade ske. Jeg har din ryg. Du er en pissegod mor. Men du er NØDT til at forsøge at lade være med at have så meget fokus på ikke at begå hendes fejl. For så risikere du bare at begå nogen andre. Helt uden at se det".
Det er f.eks. også grundet min egen opvækst jeg hele tiden helst har villet nøjes med et enkelt barn. Jeg er vokset op som den dygtige storesøster der altid fik at vide, at jeg var så stor, at jeg da nok kunne forstå....Så når jeg måtte tage alene til ridestævne fordi min bror skulle til svømmestævne, så var det fordi jeg var så stor og dygtig og sagtens kunne klare mig uden at de kom og støttede mig på sidelinjen....Og når jeg blev tvunget til at have min bror med når jeg skulle lege med mine venner, så var det fordi jeg var så stor, at jeg da nok kunne lade ham være med så han ikke kedede sig..I det hele taget så blev min lillebror, og bliver det til dels stadig (Hvor vi er 42 og 45 år gamle) proppet ned i halsen på mig.
At det kun blev til det ene barn har så også andre årsager, men det har bestemt spillet ind på min lyst til at få flere børn.
2
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"