vibbsen skrev:Iøvrigt så er min egen private teori omkring Curlingforældre, at disse er et produkt af forældre som i et eller andet omfang har svigtet på det der med at høre, møde og opfylde deres børns behov. At curling-adfæren er en overkompensation som har til formål ikke at sikre, at man ihvertfald ikke gør det samme selv.
At det så stikker helt af, det er en anden sag. Men når min veninde nærmest omklamrer sine egne børn så de stort set ikke kan trække vejret, og nærmest ikke kan lade dem foretage en selvstændig handling uden at supervise, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det handler om at hun i sin egen barndom oplevede en mor som var præcis det modsatte. Ligesom jeg i mig selv oplever en tendens til at overkompenserer i forhold til min datter når det gælder om at sikre at hun aldrig føler sig forkert.
Det tror jeg bestemt at der er noget om. Også fordi det er en bagvendt måde at skulle gå til ting på, når det man ved er, hvordan det ikke skal være, men ikke har en positiv erfaring at justere i forhold til. Der er forskel på at tænke "Jeg havde nok lidt for løse tøjler da jeg var barn, jeg strammer lidt på de og de områder." og så til fx at have en oplevelse af nærmest ingen grænsesætning, og at skulle omsætte det til sunde og tilstrækkelige grænser for et barn. Det er både nyt territorium og det skal passe til et menneske, som ikke er en selv. Graden af succes med at opfinde de ting selv afhænger (tror jeg) rigtig meget af de mennesker, man senere i livet har at spejle sig i forhold til og hvor stor indsigt man har i hvilke konsekvenser opdragelsen på det givne område har haft for hvordan man er som person. Det er et spørgsmål om held, tilfældigheder, naturlige anlæg og intelligens.