Når man bor i et akademikerreservat, ser verden temmelig anderledes ud, end hvis man er lastbilchauffør i Bramming eller rengøringsassistent i Dianalund.
Når almindelige danskere er skeptiske over for EU-projektet og den åbenlyst landsskadelige import af billig arbejdskraft, bliver de kaldt fremmedfjendske. Men sandheden er, at det er eliten, der er fjendsk – både over for de mennesker, der udnyttes som underbetalt arbejdskraft, og de almindelige, hårdtarbejdende danskere, der ikke ønsker deres løn- og arbejdsvilkår ødelagt.
Det er ulykkeligvis en kendsgerning, at der lever tusindvis af udlændinge i Danmark, som udsættes for ekstremt nedværdigende behandling af skruppelløse arbejdsgivere. Senest har vi set i Padborg, hvordan filippinske chauffører, der formentligt er ofre for menneskehandel, lever for noget, der minder om en slaveløn.
Det er en sørgelig og skærende kontrast til det berømte danske arbejdsmarked, der har været kendt for solidaritet og værdige lønninger. Endnu en gang er synderen det store ansigtsløse EU, der med sin blue card-ordning, har givet fri bevægelighed til alverdens løntrykkere.
Det er fuldt forståeligt, at disse mennesker ønsker at komme til Europa og arbejde. Mulighederne er begrænsede i de tredjeverdenslande, de kommer fra, så de kommer her for at skabe et bedre liv for sig selv – og for de familier, som pengene sendes hjem til.
Vi har ikke noget at bebrejde dem som individer, men den mulighed, som EU-reglerne giver for at komme her som en form for moderne slaver på dansk jord, ødelægger store dele af arbejdsmarkedet, og det er en skændsel, som kun pågår, fordi den gør rige mennesker endnu rigere.
Den danske overklasse nærer foragt for sit hjemlige ansvar – ja, foragt for alt nationalt er overskriften på artiklen - forholder det sig sådan?
Det kan jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke ved det mindste om det, at der findes sorte får under de rige/overklassen, der udnytter billig arbejdskraft, det er jeg ikke i tvivl om, at der gør, men de er ikke forbeholdt overklassen, de findes i alle samfundets lag.
Det ville jo heller ikke være retfærdigt hvis, alle havde nøjagtigt samme indkomst. Nogle er mere produktive og arbejder hårdere end andre, til gengæld fortjener heller ingen at leve i fattigdom.
Jeg har aldrig forstået og kommer nok heller aldrig til at forstå, hvorfor de rige bliver nedgjort igen og igen, de har sikkert lagt millioner af kroner i fælleskassen og er med til at opretholde velfærdssamfundet.
