Er det OK at give en morder taletid?

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20419
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43834

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf paint » 7. jan 2019, 21:00

vibbsen skrev:Nu har vi jo ytringsfrihed i dette land. Og det betyder bl.a. at censur er forbudt. Så selvfølgelig er det OK at give selv en morder taletid.

Om man så vil lægge øre til disse ytringer. Det må være op til den enkelte. Jeg har læst kronikken. Som jeg på ingen måde opfatter som en morders forsøg på hverken at bortforklare det ubærlige i sin handling endsige på nogen anden måde retfærdiggøre gøre den.

Faktisk synes jeg at han har en meget valid pointe i at det at prøve at forstå baggrunden for en given handling, ikke er det sammen som at give sin accept af denne. Ligesom det at forsøge at forklare hvorfor man handlede som man gjorde, ikke nødvendigvis er et forsøg på at fralægge sig ansvaret for sin handling.


Det er bare det ved det, at man ikke livet igennem, kan gå og hænge sit hat op på en ulykkelig barndom, og bruge det som årsagsforklaring til hvad som helst. I sær ikke, når man selv er klar over, at ens barndom har påvirket én.

Havde der været bare en lille smule ansvarlighed tilbage i ham, var han gået op til en læge/psykiater, i samme øjeblik han begyndte at få de tanker om at slå datteren ihjel - og dér bedt om hjælp. Det gjorde han ikke.

Og så synes jeg, personligt, at det virker noget søgt bagefter at hive sin ulykkelige barndom frem, og give dén skylden.

Men det er selvfølgelig bare som jeg ser det.
10
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf DetSorteCirkus » 7. jan 2019, 21:03

Wizzze skrev:"Årsagen bag drabet var frustrationer over, at pigens mor havde fundet en ny mand, som morderen følte nu skulle være far for pigen. Han frygtede, at datteren ville føle sig svigtet af ham. "


Men det er jo bare TV2s ord. Hvor læser du det i primærkilden?
1
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf Jedi » 7. jan 2019, 21:16

Mistermor skrev:
Wizzze skrev:Generelt er jeg for at alle kan komme til orde, selv naziidioter og lign. så kan man i det mindste prøve at modsige deres tankegods. Men en far der har myrdet sit barn, af jalusi mod moderen og hendes nye forhold, er der ikke meget at lære af synes jeg. Hvad skal det bibringe os læsere, er der nogen der ikke 100% fordømmer manden? Er der noget som kan føre til forståelse eller indsigt? :gruble:


Hvor i alverden læser du noget om jalousi mod moderen og hendes nye forhold?

Han beskriver, hvordan han selv har sår på sjælen fra sin barndom, hvor hans egne forældre blev skilt, og hvor han har været anbragt på børnehjem. Hvordan han ikke kunne skille sine egne følelser fra den sorg, han følte, han påførte sin datter, da han og hendes mor skulle skilles.

Han har haft det så slemt, at han følte, han var nødt til at slå sit barn ihjel, så hun ikke skulle opleve noget lignende. Han gjorde det for at beskytte hende.

Han fortæller, hvordan han havde det dengang. Han påtager sig sin skyld. Og så pointerer han, hvor vigtigt det er, at vi sikrer, at børn ikke oplever omsorgssvigt.


Jeg synes, det er et hjerteskærende indlæg, (de poetiske omsvøb kunne jeg godt undvære) som er vældig vigtigt.

Der nedgør ikke de andre pårørendes sorg eller mindsker det forfærdelige i, at et barn bliver dræbt, at vi får en forklaring på, hvad der kan ligge bag sådan en handling.


Det er jo nok hans fordrejning af sandheden. Måske fordi han ikke kan se i øjnene, at han bare var en en dårlig forælder? I virkeligheden skulle hun have været beskyttet mod ham.
1
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf vibbsen » 7. jan 2019, 21:45

paint skrev:
vibbsen skrev:Nu har vi jo ytringsfrihed i dette land. Og det betyder bl.a. at censur er forbudt. Så selvfølgelig er det OK at give selv en morder taletid.

Om man så vil lægge øre til disse ytringer. Det må være op til den enkelte. Jeg har læst kronikken. Som jeg på ingen måde opfatter som en morders forsøg på hverken at bortforklare det ubærlige i sin handling endsige på nogen anden måde retfærdiggøre gøre den.

Faktisk synes jeg at han har en meget valid pointe i at det at prøve at forstå baggrunden for en given handling, ikke er det sammen som at give sin accept af denne. Ligesom det at forsøge at forklare hvorfor man handlede som man gjorde, ikke nødvendigvis er et forsøg på at fralægge sig ansvaret for sin handling.


Det er bare det ved det, at man ikke livet igennem, kan gå og hænge sit hat op på en ulykkelig barndom, og bruge det som årsagsforklaring til hvad som helst. I sær ikke, når man selv er klar over, at ens barndom har påvirket én.

Havde der været bare en lille smule ansvarlighed tilbage i ham, var han gået op til en læge/psykiater, i samme øjeblik han begyndte at få de tanker om at slå datteren ihjel - og dér bedt om hjælp. Det gjorde han ikke.

Og så synes jeg, personligt, at det virker noget søgt bagefter at hive sin ulykkelige barndom frem, og give dén skylden.

Men det er selvfølgelig bare som jeg ser det.


I princippet er jeg fuldstændig enig med dig. Og det er det som gælder for de fleste. Det er der sådan nogen som du og jeg havner. Vi når til erkendelsen af at man ikke kan gå igennem livet og hænge alt det der går galt, op på en dårlig dårlig barndom. At man selv er ansvarlig for sin egen lykke. Og dermed for at få noget hjælp når man oplever at tingene er ved at gentage sig.

Men det er bare ikke der alle havner. Nogen når ikke til den erkendelse.
3
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16880
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20970

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf Misantropen » 7. jan 2019, 21:48

paint skrev:Det er bare det ved det, at man ikke livet igennem, kan gå og hænge sit hat op på en ulykkelig barndom, og bruge det som årsagsforklaring til hvad som helst. I sær ikke, når man selv er klar over, at ens barndom har påvirket én.

Havde der været bare en lille smule ansvarlighed tilbage i ham, var han gået op til en læge/psykiater, i samme øjeblik han begyndte at få de tanker om at slå datteren ihjel - og dér bedt om hjælp. Det gjorde han ikke.

Og så synes jeg, personligt, at det virker noget søgt bagefter at hive sin ulykkelige barndom frem, og give dén skylden.

Men det er selvfølgelig bare som jeg ser det.

Jeg er enig med dig i ovenstående.

Jeg tænker dog om der ikke kan være forbundet skam med at have de tanker og følelser(det hører man i hvert fald om i andre sammenhænge, hvor vedkommende er flov og bange for konsekvenserne ved at fortælle det, og det derfor snarer forstærker følelsen af at tage sagen i egen hånd og komme fx myndighederne i forkøbet)

Hvis man har en så forskruet tankegang eller virkelighedsopfattelse kan selvtægt vel blive den bedste form for ansvarlighed man kan forestille sig :gruble:
0
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf Jedi » 7. jan 2019, 22:05

Mistermor skrev:
Jedi skrev:
Det er jo nok hans fordrejning af sandheden. Måske fordi han ikke kan se i øjnene, at han bare var en en dårlig forælder? I virkeligheden skulle hun have været beskyttet mod ham.


Det tvivler jeg på. - Jeg har selv mit at kæmpe med psykisk, og noget af det, jeg ofte sidder og græder over hos min psykolog, er angsten for, at jeg har givet det videre til mine børn. Og noget af det, min psykolog ofte "viser mig" er, at jeg vil beskytte mine børn (og de er vel at mærke voksne) for sorg og smerte i en grad, så jeg er tilbøjelig til at tro, at de lader sig gå på af de samme ting, som jeg gjorde, da jeg var ung. - Det gør de ikke, for de er meget stærkere, klogere og mere velfungerende, end jeg var. - Men jeg kan næsten ikke bære at tænke på, hvis de skulle føle sig så forkerte/være bange/føle sig ensomme eller ikke gode nok.

Så jeg tror på det, han skriver, - for jeg kender mekanismen dog i en anden grad.

Derfor går hans beskrivelse lige i hjertet på mig. Da hans forældre blev skilt, blev hans liv så dårligt, at han havde det så forfærdeligt, at han ikke kan bære tanken om, at hans datter skal have det sådan. For det er så slemt, at det må være bedre at være død.


Forskellen ligger i handlingen; gør man det eller gør man det ikke? At slå et andet menneske ihjel med vilje er en grusom handling, uanset hvor meget man forsøger at efterrationalisere det.
Det er jo ikke en gang en desperat handling for at komme ud af en kattepine af en art - han slog hende bare ihjel, fordi han havde lyst til det. En relativisering af hans handlinger ala "jeg har også haft det dårligt og måske vi alle kunne slå vores barn ihjel" holder ikke. Det er en meget afvigende handling.

Han skal selvfølgelig have taletid på samme måde som rockere og andre får lov til at fortælle deres historie. Jeg er usikker på, om man i Danmark har en lovgivning, der forbyder folk at profitere kommercielt på deres ugerninger f.eks. ved bogsalg?
0
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf Wizzze » 7. jan 2019, 22:18

DetSorteCirkus skrev:
Wizzze skrev:"Årsagen bag drabet var frustrationer over, at pigens mor havde fundet en ny mand, som morderen følte nu skulle være far for pigen. Han frygtede, at datteren ville føle sig svigtet af ham. "


Men det er jo bare TV2s ord. Hvor læser du det i primærkilden?


Den er jeg noget skeptisk omkring, det er hans version, ikke en objektiv gengivelse. Jeg gad godt læse den oprindelige dom, og hvad den er baseret på :gruble:
1
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20419
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43834

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf paint » 7. jan 2019, 22:25

Mistermor skrev:
paint skrev:Det er bare det ved det, at man ikke livet igennem, kan gå og hænge sit hat op på en ulykkelig barndom, og bruge det som årsagsforklaring til hvad som helst. I sær ikke, når man selv er klar over, at ens barndom har påvirket én.

Havde der været bare en lille smule ansvarlighed tilbage i ham, var han gået op til en læge/psykiater, i samme øjeblik han begyndte at få de tanker om at slå datteren ihjel - og dér bedt om hjælp. Det gjorde han ikke.

Og så synes jeg, personligt, at det virker noget søgt bagefter at hive sin ulykkelige barndom frem, og give dén skylden.

Men det er selvfølgelig bare som jeg ser det.


Hvad får dig til at tro, at han har gået med tankerne om at slå hende ihjel længe?

Og hvordan ved du, at han var bevidst om, hvad hans barndom gjorde ved ham, inden drabet?

Jeg er 57, og jeg har været hos i alt fald 5 psykiatere og 3 psykologer, og først nu er jeg ved at forstå, hvordan det har præget mit liv, at jeg har lært (eller tilegnet mig ubevidst) at man ikke skal vise sine følelser og sørge for at holde facaden over for fremmede. Forstå, som i at erkende hvad det gør ved mig fysisk og psykisk, - ikke bare forstå på en overfladisk ikke-integreret måde.


Ifølge det han selv skriver, var det ikke noget nyt for ham, at han var skadet af sin opvækst og de svigt han var udsat for.

"Da jeg blev far, var der også en anden virkelighed. En virkelighed, som langsomt trængte sig på gennem det filter, der adskilte fortidens smerte fra nuets lykkelige eufori, og som gav associationer til erindringer om en tabt barndom i en dysfunktionel familie, hvor forældrene ikke evnede at agere omsorgsfuldt for deres børn."

Jeg læser det han skriver, som er person der er splittet i to instanser. Én, som er ødelagt af en elendig barndom. Og én anden, som kan se og er klar over, at han er ødelagt/skadet. Men som alligevel, desperat, prøver på at fastholde, det han selv kalder "den klistrede maske af normalitet"
Det lyder ikke, i mine ører, som en person der er akut psykotisk og ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Og dermed ikke så syg, at han ikke kunne bede om hjælp, fordi hans lidelser var mere end han kunne magte selv. Det er, efter min mening, ikke nogen skam at måtte erkende, at man har problemer, som man ikke kan håndtere og dermed, måske, kan risikere at skade andre.

Hele hans tilstræbte lettere poetiske beskrivelse af drabet på sin egen datter, lyder i mine ører, som en poetisk efterationalisering. Han lyder som en der søger absolution eller syndsforladelse. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at han har det på dén måde. Men eftersom han selv kan se det hele så klart nu, som han åbenbart kan, var det måske dén vej han skulle have gået - fremfor en artikel i an avis.
2
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf vibbsen » 7. jan 2019, 22:56

Mistermor skrev:
Jedi skrev:Forskellen ligger i handlingen; gør man det eller gør man det ikke? At slå et andet menneske ihjel med vilje er en grusom handling, uanset hvor meget man forsøger at efterrationalisere det.
Det er jo ikke en gang en desperat handling for at komme ud af en kattepine af en art - han slog hende bare ihjel, fordi han havde lyst til det. En relativisering af hans handlinger ala "jeg har også haft det dårligt og måske vi alle kunne slå vores barn ihjel" holder ikke. Det er en meget afvigende handling.

Han skal selvfølgelig have taletid på samme måde som rockere og andre får lov til at fortælle deres historie. Jeg er usikker på, om man i Danmark har en lovgivning, der forbyder folk at profitere kommercielt på deres ugerninger f.eks. ved bogsalg?


Jeg mener, du tager fejl.

Han slog hende ikke ihjel, fordi han havde lyst til det. Slet ikke. Det ER for at komme ud af en "kattepine".
Han slog hende ihjel, fordi han ikke kunne holde ud at tænke på, at hun skulle så meget lidelse igennem. Han ville skåne hende for smerte.
Der er ikke noget grusomt i det. Ikke der, hvor han er. For han er jo syg lige der. Han er så forblændet af sin smerte, at han ikke kan se klart.

Forskellen ligger ikke i handlingen - om man gør det eller ej. Forskellen ligger i, hvor syg man er, om man forstår, hvor syg man er, og om man formår at søge hjælp. Oveni handler det også om, hvor meget man har at kæmpe imod med.

Jeg læste for nyligt et sted, (kan ikke huske hvor desværre) om hvordan vi burde være mere opmærksomme på, at der er ting, vi ikke forstår, og at vores egne erfaringer ikke nødvendigvis kan bruges. F.eks. hvis X siger;" det er ikke noget særligt at få piskesmæld. Jeg var sygemeldt i 3 dage, og så var jeg igang på job igen". X glemmer, at der er utrolig mange faktorer, der spiller ind i forhold til, hvordan man kommer sig efter en piskesmældslæssion. X blev måske ikke ramt så hårdt. X var måske i bedre fysisk form. X var måske heller ikke så nem at forskrække (chok har indvirkning) OSV.

Hvis man ikke har prøvet at have psykiske problemer eller har haft en dårlig barndom eller har følt meget smerte eller har følt sig ensom og forladt.... altså hvis man i virkeligheden faktisk ikke har nogen punkter, man har til fælles med den person, man forsøger at forstå, burde man så ikke være lidt ydmyg og overveje, om han ikke beskrev sin virkelighed, i stedet for bare at affærdige hans fortælling og følelser? (Det er ikke møntet specielt på dig Jedi)

Jeg har efterhånden mødt en del mennesker, som har skiftet holdning til angst eller stress.... efter de selv havde prøvet det. Fælles for dem er, at de siger, at det ikke havde forestillet sig, at man kunne have det så dårligt. Det ER da utroligt! At man selv skal rammes, før man tror på det.


En af mine kollegaer pådrog sig sidste år en hjernerystelse. Og var sygemeldt som følge heraf i en længere periode. Både fuldtid og deltid. Her oplevede jeg flere andre kollegaer som rent faktisk lige ud sagde at de troede at han fakede hvor dårlig han egentlig havde det.....Udtalelser som "Min søn har også haft en hjernerystelse. Og han var altså kun sygemeldt 1 uge fra skole" og "Jeg har sgu aldrig hørt om nogen som var så syg af en hjernerystelse"........Det var enormt ubehageligt....Netop pga. den manglende forståelse for at ting påvirker forskelligt......
Jeg har så en tidligere kollega som var ramt af eftervirkningerne på en hjernerystelse i næsten 1 1/2 år....Og var derfor klar over hvor slemt det kan være.....Men f.eks. så tænker jeg lidt "Ej...Ok...Hvor meget kan en knæoperation egentlig påvirke" når en af mine kollegaer her godt 2 år efter sin knæoperation stadig tager elevatoren ned i stueetagen...Istedet for bare at smutte ned af trappen.....Men prøver virkelig at tage mig selv i det. For hvis hun tager elevatoren. Så er det nok fordi hun stadig har ondt når hun går på trapper....
Det handler om udgangspunkt....
1
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8713
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7186

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf Artem » 7. jan 2019, 23:02

Hader at spilde mig tid på at læse sådan noget. Ikke så meget på grund af mordet, selv om det naturligvis er frygteligt.
Men mere på grund af det meget maleriske sprog, der var til at brække sig over. Hvor det for mig var en masse ord uden indhold.
3
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf Jedi » 7. jan 2019, 23:13

Mistermor skrev:
Jedi skrev:Forskellen ligger i handlingen; gør man det eller gør man det ikke? At slå et andet menneske ihjel med vilje er en grusom handling, uanset hvor meget man forsøger at efterrationalisere det.
Det er jo ikke en gang en desperat handling for at komme ud af en kattepine af en art - han slog hende bare ihjel, fordi han havde lyst til det. En relativisering af hans handlinger ala "jeg har også haft det dårligt og måske vi alle kunne slå vores barn ihjel" holder ikke. Det er en meget afvigende handling.

Han skal selvfølgelig have taletid på samme måde som rockere og andre får lov til at fortælle deres historie. Jeg er usikker på, om man i Danmark har en lovgivning, der forbyder folk at profitere kommercielt på deres ugerninger f.eks. ved bogsalg?


Jeg mener, du tager fejl.

Han slog hende ikke ihjel, fordi han havde lyst til det. Slet ikke. Det ER for at komme ud af en "kattepine".
Han slog hende ihjel, fordi han ikke kunne holde ud at tænke på, at hun skulle så meget lidelse igennem. Han ville skåne hende for smerte.
Der er ikke noget grusomt i det. Ikke der, hvor han er. For han er jo syg lige der. Han er så forblændet af sin smerte, at han ikke kan se klart.

Forskellen ligger ikke i handlingen - om man gør det eller ej. Forskellen ligger i, hvor syg man er, om man forstår, hvor syg man er, og om man formår at søge hjælp. Oveni handler det også om, hvor meget man har at kæmpe imod med.

Jeg læste for nyligt et sted, (kan ikke huske hvor desværre) om hvordan vi burde være mere opmærksomme på, at der er ting, vi ikke forstår, og at vores egne erfaringer ikke nødvendigvis kan bruges. F.eks. hvis X siger;" det er ikke noget særligt at få piskesmæld. Jeg var sygemeldt i 3 dage, og så var jeg igang på job igen". X glemmer, at der er utrolig mange faktorer, der spiller ind i forhold til, hvordan man kommer sig efter en piskesmældslæssion. X blev måske ikke ramt så hårdt. X var måske i bedre fysisk form. X var måske heller ikke så nem at forskrække (chok har indvirkning) OSV.

Hvis man ikke har prøvet at have psykiske problemer eller har haft en dårlig barndom eller har følt meget smerte eller har følt sig ensom og forladt.... altså hvis man i virkeligheden faktisk ikke har nogen punkter, man har til fælles med den person, man forsøger at forstå, burde man så ikke være lidt ydmyg og overveje, om han ikke beskrev sin virkelighed, i stedet for bare at affærdige hans fortælling og følelser? (Det er ikke møntet specielt på dig Jedi)

Jeg har efterhånden mødt en del mennesker, som har skiftet holdning til angst eller stress.... efter de selv havde prøvet det. Fælles for dem er, at de siger, at det ikke havde forestillet sig, at man kunne have det så dårligt. Det ER da utroligt! At man selv skal rammes, før man tror på det.


Not for nothing, men manden skriver altså direkte i sin kronik "at hvis man vil nedbringe tallet (af børnemord, underforstået), hjælper det ikke at monstergøre os" - det er ikke en mand, som tager ansvar. Ligesom det heller ikke er en mand, som tager ansvar, når han kværker sin egen unge, mens hun ligger og sover. Man kan ikke bare relativisere det med at jamen det er jo hans perspektiv, at han tager ansvar, så det er det han gør.

Det her er altså heller ikke møntet på dig MM, men jeg er sgu lidt træt af at folk kan opføre sig på den måde og så står der altid en flok professionelle rygklappere og siger, at det var da også synd for ham. Vorherrepålokum! Nej! Det er ikke synd for ham. Det er synd for hans datter, som ikke fik lov til at blive ældre end fem år, fordi hendes far er en stor idiot. Det er også synd for hans eks, at han slog hendes barn ihjel. Ligesom der uden tvivl er nogle andre pårørende, det også er gået ud over.
Det er ikke ham og hans enorme ego, der har behov for forståelse - det er alle de andre, som er blevet berørt af hans handling.
9
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20419
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43834

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf paint » 7. jan 2019, 23:34

Kriteriet for at bringe en så kontroversiel artikel, må være hvorvidt artiklen bibringer os ny viden på området - mhp at kunne undgå den slags tragiske hændelser i fremtiden.
Som fagperson, mener jeg ikke at den bringer noget nyt for dagen. Enhver psykolog har hørt eller læst det før - og kan forstå, at han ikke har haft det nemt. Og har også kendskab til koblingen mellem opvækst og senere liv (psykisk helbred) Og dermed kan jeg ikke se den gyldige begrundelse for at lade en mand, der har slagtet sit eget barn komme til orde i en avis. Medmindre man vil lade ham lette sin samvittighed og få en slags syndsforladelse. Sidstnævnte, er noget jeg mener han selv må deale med - ikke for at være kynisk eller ufølsom. Men fordi det er og bliver hans personlige problem, resten af livet.

Ellers skulle man jo også lade Peter Madsen, komme med sin forklaring på, hvorfor han fandt det nødvendigt at partere Kim Wall i sin Ubåd?
3
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf Wizzze » 7. jan 2019, 23:45

De andre medier ville ikke have gjort som Information, siger de
https://www.berlingske.dk/kultur/avis-m ... arnemorder
0
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8713
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7186

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf Artem » 7. jan 2019, 23:47

paint skrev:Kriteriet for at bringe en så kontroversiel artikel, må være hvorvidt artiklen bibringer os ny viden på området - mhp at kunne undgå den slags tragiske hændelser i fremtiden.
Som fagperson, mener jeg ikke at den bringer noget nyt for dagen. Enhver psykolog har hørt eller læst det før - og kan forstå, at han ikke har haft det nemt. Og har også kendskab til koblingen mellem opvækst og senere liv (psykisk helbred) Og dermed kan jeg ikke se den gyldige begrundelse for at lade en mand, der har slagtet sit eget barn komme til orde i en avis. Medmindre man vil lade ham lette sin samvittighed og få en slags syndsforladelse. Sidstnævnte, er noget jeg mener han selv må deale med - ikke for at være kynisk eller ufølsom. Men fordi det er og bliver hans personlige problem, resten af livet.

Ellers skulle man jo også lade Peter Madsen, komme med sin forklaring på, hvorfor han fandt det nødvendigt at partere Kim Wall i sin Ubåd?

Et eller andet sted kunne det da være interessant nok.
3
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Er det OK at give en morder taletid?

Indlægaf vibbsen » 8. jan 2019, 00:03

Jedi skrev:
Mistermor skrev:
Jedi skrev:Forskellen ligger i handlingen; gør man det eller gør man det ikke? At slå et andet menneske ihjel med vilje er en grusom handling, uanset hvor meget man forsøger at efterrationalisere det.
Det er jo ikke en gang en desperat handling for at komme ud af en kattepine af en art - han slog hende bare ihjel, fordi han havde lyst til det. En relativisering af hans handlinger ala "jeg har også haft det dårligt og måske vi alle kunne slå vores barn ihjel" holder ikke. Det er en meget afvigende handling.

Han skal selvfølgelig have taletid på samme måde som rockere og andre får lov til at fortælle deres historie. Jeg er usikker på, om man i Danmark har en lovgivning, der forbyder folk at profitere kommercielt på deres ugerninger f.eks. ved bogsalg?


Jeg mener, du tager fejl.

Han slog hende ikke ihjel, fordi han havde lyst til det. Slet ikke. Det ER for at komme ud af en "kattepine".
Han slog hende ihjel, fordi han ikke kunne holde ud at tænke på, at hun skulle så meget lidelse igennem. Han ville skåne hende for smerte.
Der er ikke noget grusomt i det. Ikke der, hvor han er. For han er jo syg lige der. Han er så forblændet af sin smerte, at han ikke kan se klart.

Forskellen ligger ikke i handlingen - om man gør det eller ej. Forskellen ligger i, hvor syg man er, om man forstår, hvor syg man er, og om man formår at søge hjælp. Oveni handler det også om, hvor meget man har at kæmpe imod med.

Jeg læste for nyligt et sted, (kan ikke huske hvor desværre) om hvordan vi burde være mere opmærksomme på, at der er ting, vi ikke forstår, og at vores egne erfaringer ikke nødvendigvis kan bruges. F.eks. hvis X siger;" det er ikke noget særligt at få piskesmæld. Jeg var sygemeldt i 3 dage, og så var jeg igang på job igen". X glemmer, at der er utrolig mange faktorer, der spiller ind i forhold til, hvordan man kommer sig efter en piskesmældslæssion. X blev måske ikke ramt så hårdt. X var måske i bedre fysisk form. X var måske heller ikke så nem at forskrække (chok har indvirkning) OSV.

Hvis man ikke har prøvet at have psykiske problemer eller har haft en dårlig barndom eller har følt meget smerte eller har følt sig ensom og forladt.... altså hvis man i virkeligheden faktisk ikke har nogen punkter, man har til fælles med den person, man forsøger at forstå, burde man så ikke være lidt ydmyg og overveje, om han ikke beskrev sin virkelighed, i stedet for bare at affærdige hans fortælling og følelser? (Det er ikke møntet specielt på dig Jedi)

Jeg har efterhånden mødt en del mennesker, som har skiftet holdning til angst eller stress.... efter de selv havde prøvet det. Fælles for dem er, at de siger, at det ikke havde forestillet sig, at man kunne have det så dårligt. Det ER da utroligt! At man selv skal rammes, før man tror på det.


Not for nothing, men manden skriver altså direkte i sin kronik "at hvis man vil nedbringe tallet (af børnemord, underforstået), hjælper det ikke at monstergøre os" - det er ikke en mand, som tager ansvar. Ligesom det heller ikke er en mand, som tager ansvar, når han kværker sin egen unge, mens hun ligger og sover. Man kan ikke bare relativisere det med at jamen det er jo hans perspektiv, at han tager ansvar, så det er det han gør.

Det her er altså heller ikke møntet på dig MM, men jeg er sgu lidt træt af at folk kan opføre sig på den måde og så står der altid en flok professionelle rygklappere og siger, at det var da også synd for ham. Vorherrepålokum! Nej! Det er ikke synd for ham. Det er synd for hans datter, som ikke fik lov til at blive ældre end fem år, fordi hendes far er en stor idiot. Det er også synd for hans eks, at han slog hendes barn ihjel. Ligesom der uden tvivl er nogle andre pårørende, det også er gået ud over.
Det er ikke ham og hans enorme ego, der har behov for forståelse - det er alle de andre, som er blevet berørt af hans handling.


Ikke for at være på tværs....Men det er altså ikke det han skriver....Jeg tilladre mig derfor lige at citerer korrekt fra kronikke på Politiken :

Men skal vi bryde tabuet, må vi først erkende og håndtere vores følelser og undgå at monstergøre hinanden. Og tabuet skal brydes, hvis vi har et oprigtigt ønske om at ændre statistikken for begåede barnedrab, som der alene i 2017 var 12 tilfælde af.


Jeg synes manden har en meget god pointe...Hvis man skal årsagen til handlingen, så er man nødt til at kigge på hvad der ligger til grund for handlingen.

Og det kan godt være at vi ikke vil anerkende det der ligger bag handlingen som en valid grund til denne. Men ikke desto mindre så er det jo her årsagen skal findes. Hvad enten vi har lyst til det eller ej.

At man har haft en lorte-barndom og ikke formår at "slippe" fri af denne i sitvoksenliv. Det er ingen undskyldning. Og det er faktisk heller ikke det kronikken handler om....Jeg ser ikke at han på noget tidspunkt forsøger bruge sin elendige barndom som undskyldning for at han endte med at være et af de værste eksempler på forældreskab... Men derfor kan det sagtens være årsagen. Og derfor er vi også nødt til at gøre noget ved det som ligger bag handlingen. At få fat nede ved roden. Istedet for bare at trække i det vi kan se...
8
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"