Dane skrev:Zombie skrev:Dane skrev:Zombie skrev:Hvis en af "mine" 14 årige farvede knægte fra den lokale ghetto kaldte mig for kartoffel (jeg er pæredansk og pædagog), blev de sendt hjem lige med det samme.
Er kartoffel et bandeord? Nej, men det handler om, hvordan man siger det.
Jeg tvivler på, at hvis gamle Aase på det lokale plejehjem fortæller sødt om sin postmand som er neger, at nogen bliver krænket af det - inkl. postmanden. Problemet er, at en stor del af dem, som bruger ordet neger i flæng, bruger det for at italesætte en fremmedhed og afstandstagen, gerne lidt nedsættende, over for andre mennesker. Vi har jo ikke et tilsvarende ord for os selv, de hvide - for modsætningen til "os hvide" er jo "de farvede", ikke neger.
Når folk brokker sig over, at de ikke må sige neger i flæng mere, så hører jeg bare "Hvorfor må jeg ikke snakke grimt om andre, uden at folk bliver sure" - yo dansker, det er faktisk ikke svært: Vi lærer det i børnehaven. Hvis du kalder folk idiot, har andre det med at blive sure på dig. Lev med det eller hold din kæft?
Vi snakker jo ikke om, at du går direkte i fængsel, hvis du siger ordet neger, men blot at det kan have nogle lidt trælse konsekvenser, fordi det er træls opførsel.
Damn, jeg forstår ikke, det er svært at forstå.
Udover at jeg ikke har hørt om folk der brokker sig over at de ikke må sige neger i flæng forstår jeg skam godt hvad du hentyder til, men hvis du vil forsimple tingene bør det gælde begge veje og derfor hjælper det ikke at du pynter på historien ved at bruge kartoffel som eks. når du godt ved at det med garanti er et andet ord drengene fra ghettoen vil bruge !
Iøvrigt har jeg altid hørt at det modsatte af hvid er sort og ikke farvet !
Nu snakker jeg om, hvilket ord de *rent faktisk* brugte. Jeg har ikke tænkt mig at lyve. Og jeg ved ikke, hvilket ord de ellers ville bruge, hvad mener du?
Vi kan da godt nævne en masse bandeord, som de helst sikkert også bruger, men nu skulle jeg hive et eksempel frem med rod i etnicitet/udseende.
Jeg kan heller ikke gøre meget ved, hvad du hører eller ej. Der findes både sorte, brune og farvede mennesker. På engelsk siger man people of colour og det dækker så alle, der ikke er hvide, inkl. latinoer og forskellige typer af asiater.
Ja ja - godt ord igen, men i de år hvor jeg arbejdede i indvandrer tunge områder har jeg aldrig nogensinde hørt ordet kartoffel blive brugt overfor andre, men derimod langt skrappere ord og underligt nok kalder de ofte hinanden for perker !
Jeg ved så heller ikke, hvor længe siden det er, at du arbejdede i de områder. Sproget er jo flydende og udvikler sig hele tiden.
Jeg er også blevet kaldt meget skrappere, men diskussionen går ikke på bandeord generelt, men de nedsættende ord der kan bruges i racistisk sammenhæng.
Og ja, de kalder hinanden for perker, ligesom sorte i USA kan finde på at kalde hinanden for nigger. Der er en historisk, kulturel forskel på tingene. Det var trods alt ikke de sorte selv, der slæbte sig op i slaveskibe eller bruge ordet nigger på samme måde som ordet æsel. Hvide mennesker brugte ordet nigger til at distancere sig fra de sorte og dehumanisere dem, og det er sådan cirka det samme, der foregår i dag, hvis du kalder en sort for nigger.
Det er det samme med ordet perker. De kan bruge ordet i spøg og slang til og om hinanden, fordi det historisk og kulturelt ikke har været dem selv, der har distanceret og dehumaniseret sig fra sig selv. Ordene mister den betydning og bliver, for dem, bare endnu et slangudtryk/bandeord, mens det i en hvid persons mund ændrer betydning.