Det samme blev gjort med Finske børn.annellaII skrev:https://www.bt.dk/udland/red-barnet-vandmasser-truer-11.000-boern-i-syriske-lejre
Fra Wikipedia:
Efter schweizisk forbillede blev der i årene 1919-1925 formidlet, organiseret og afviklet ca. 25.000 ophold for børn fra Wien, wienerbørn, i Danmark. Dette skete på privat grundlag som en humanitær håndsrækning til fattige og sultne børn, præget af den alvorlige krise, som ramte Østrig og specielt Wien efter nederlaget i 1. verdenskrig og opløsningen af det østrig-ungarske monarki. Efter ophold af 3-12 måneders varighed vendte børnene tilbage til Wien, solbrændte, velnærede, velklædte og raske.
Hvad mener du om efter denne model i en periode i EU at kunne fordele de 11.000 børn, der er tale om i artiklen?
Jeg mener, det burde ikke være et problem, børnene fortjener en chance, jeg selv ville være villig til at optage 2 børn i en periode.
https://da.wikipedia.org/wiki/Finneb%C3%B8rn
Jeg syntes din tanke er ædel, men det er et meget stort ansvar man påtager sig. Om det er en god ide på længere sigt, er jeg måske lidt i tvivl om, for hvilken international retstilling ville de have? Vil det give dem permanent, midlertidig eller ingen status? Jeg tror at det ikke er så lige til i vore dage og som der også står i artiklen:
Af de ca. 4.000 børn, som kom til Danmark, regner man med at ca. 350 fik lov at blive i Danmark for bestandigt. Nogle dog efter at de havde været hjemme i Finland uden at kunne finde sig til rette, fordi de havde glemt deres tidligere sprog, eller fordi de var groet sammen med deres nye danske familie, som de havde boet hos i mange år. Mange af de finske børns fædre var faldet i krigen, og i flere tilfælde var der heller intet hjem at vende tilbage til. De fleste vendte dog hjem, ikke mindst fordi deres finske familier krævede det, men også fordi den finske stat krævede sine børn tilbage. De sidste organiserede hjemsendelser fra Danmark fandt sted i 1947.
Hvad sker der når de skal tilbage og vil de få lov til at vende tilbage? Så måske skal vi sætte vores kræfter ind på anden måde.