Kendt terapeut tiltalt for voldtægt

[Jedi]

Vi har stadig ytringsfrihed, rent principielt. Så hun må synes og mene, hvad hun vil. Men det kan hun ikke i praksis, fordi det er kompliceret. Selvfølgelig kan hun ikke bare påstå, hvad der er sket. Ligesom os andre. Det ved ingen andre end de implicerede. Og retten finder kvinden mest troværdig, og det må der være belæg for.

Joan er åbenbart ven af manden. Og så kan det nok være svært at se ham som en gerningsmand. Jeg kan godt se, at hendes udsagn om hændelsen implicerer, at kvinden taler usandt. Og det er jo en slags øv-beskyldning. Men vi skal måske lige huske, at samme beskyldninger føg om ørerne på manden, før han blev dømt. Men det blev ikke opfattet som et problem.....og jeg kan ikke identificere forskellen.

Hun kan sige lige nøjagtig hvad hun vil, så længe hun holder sig inden for gældende lov (injurie, racisme, etc.). Det her rammer hende bare på pengepungen, og så trækker hun i land.
Manden insisterede på at træde frem i medierne og tale om sagen, hvilken kvinden ikke har gjort. Det er forskellen.

[LaScrooge]

Hvad er forskellen egentlig på at ytre at manden virker utroværdig og at ytre at kvinden virker utroværdig? Altså før dommen i dette tilfælde Jeg kan ikke finde grunden i hverken fornuft, retfærdighed, følelse. Så er det kulturelt? Er det normbaseret? Er det en uskreven regel? Altså man skal jo gerne prøve at fjerne alle disse filtre og se en sag nøgternt.

I dette konkrete tilfælde udtaler gerningsmanden sig offentligt om hændelsen, og gør det derved muligt for alle at forholde sig til - og derved også, hvis man føler for det - at tage stilling til skyldsspørgsmålet. Kvinden udtaler sig ikke, så man har intet direkte grundlag at forholde sig til hendes u-/troværdighed på.

Udenfor dette konkrete tilfælde, dvs. når man diskuterer det principielt og ukønnet, er der ingen forskel.

[LaScrooge]

Jeg synes i øvrigt at det er vildt at benægte at der var tale om voldtægt. Med tanke på hvor svært det er at få nogen dømt, må man i mine øjne være skyldigt udenfor enhver tvivl, hvis man rent faktisk bliver dømt.

I og med at voldtægt ikke er en juridisk enhjørning hvor der aldrig har været et tilfælde af justitsmord eller det der ligner, så er det da ikke vildt at benægte i en sag som kun er baseret på påstande.

Et eksempel:
https://www.bt.dk/krimi/det-har-vaeret-et-mareridt

Flot at du kan finde ét eksempel, endda helt fra 2010.

[Jedi]

Som generel betragtning - og altså ikke som gætterier om en konkret sag - synes jeg, Ørting har ret.
Det burde ikke være så kontroversielt, at en kvinde også har ansvar for at have rimeligt styr på følelser, forventninger og kommunikation. Og hvis en mand fx udnytter hendes følelser for ham til sex , gør det ham muligvis til en idiot men ikke til en voldtægtsmand

Det er bare ikke tilfældet i lige denne sag, hvor kvinden siger nej og skubber manden væk. Det er derfor, han er blevet dømt som voldtægtsmand - ikke fordi hun er skuffet over, at han blev hurtigt færdig. Der er milevid forskel på de to scenarier, hvorfor JØ også burde tie stille. Det skader hendes forretning, at hun blåstempler voldtægt.

Jamen præcis. Det er decideret bizart med hendes udførlige gengivelser af et et handlingsforløb, hun intet kan vide noget om. Det ændrer bare ikke på, at kvinder også har et ansvar ift at styre følelser, forventninger og kommunikation, hvis målet ellers er færre oplevelser af overgreb.
Jeg har umiddelbart heller ikke noget problem med at manden blev dømt - selvom jeg måske ikke synes voldtægtsmand er den rette betegnelse - trods mangel på klare beviser, da hele klient/behandler- forholdet stiller sagen anderledes end de fleste sager.

Dette er ikke en "oplevelse af overgreb" og derimod bare en helt almindelig voldtægt. Den eneste årsag til, at denne sag har fået så stor opmærksomhed, er mandens insisteren på at tale om det inden retssagen, hvor han har rodet sig ud i at svine hende til samtidig med at han har påråbt sig at være udsat for en konspiration.
I snakken om voldtægter synes jeg faktisk ikke alt muligt andet hører sig til. Ligesom hvis man har fået bank i byen, så synes jeg heller ikke, man skal tale om hvordan man lærer at få en mindre provokerende udstråling eller whatever.

Nej det er nok en tråd, der skal holdes skarp og snæver og alle mene det samme. Han må svines til både før og efter dom. Jeg vil ikke kalde det en almindelig voldtægt. Jeg synes, man skulle overveje at udvikle nogle nye ord, hvis begrebet skal udvides, så som overgreb eller lignende, men man fornemmer vigtigheden af at benævne ham voldtægtsmand. Det er vel ikke synd for ham.

Det har jeg svært ved at se.
Den eneste grund til, at der er blevet talt om manden, er at han har insisteret på opmærksomhed omkring sagen og sin person. Hans egen forsvarer kunne ikke få nedlagt navneforbud netop af den årsag. Han har givet interviews, lavet flere blogindlæg om det, et utal af FB opslag og rodet sig ud i diverse diskussioner om det i andres tråde.
Hvorfor skal man kalde det noget andet end voldtægt, hvis det er voldtægt han er blevet dømt for?
Hvis han er dømt for voldtægt, er han vel en voldtægtsmand. Hvad ville du ellers kalde ham?

[Jedi]

Hvad er forskellen egentlig på at ytre at manden virker utroværdig og at ytre at kvinden virker utroværdig? Altså før dommen i dette tilfælde Jeg kan ikke finde grunden i hverken fornuft, retfærdighed, følelse. Så er det kulturelt? Er det normbaseret? Er det en uskreven regel? Altså man skal jo gerne prøve at fjerne alle disse filtre og se en sag nøgternt.

Helt nøgternt: Manden er stået frem, det er kvinden ikke. Derfor kan man jo forholde sig til hans person og ikke til hendes. Der er en del kvinder, som er trådt frem med historier omkring ham, og de kommer til at tælle med i den samlede vurdering af ham og dette emne.
Man kan sige, manden jo også har forsøgt at føre retssagen i pressen fremfor i en retssal, hvilken kan få ham til at fremstå utroværdig i sig selv.

[Modesty Blame]

Hvad er forskellen egentlig på at ytre at manden virker utroværdig og at ytre at kvinden virker utroværdig? Altså før dommen i dette tilfælde Jeg kan ikke finde grunden i hverken fornuft, retfærdighed, følelse. Så er det kulturelt? Er det normbaseret? Er det en uskreven regel? Altså man skal jo gerne prøve at fjerne alle disse filtre og se en sag nøgternt.

Hvis du kan finde noget konkret, som kvinden, der blev voldtaget, har sagt. Altså et direkte citat, et interview, et facebook-opslag, et tweet eller en blog for eksempel, så kan vi godt tage en runde omkring hendes udtalelser.

Men så længe den eneste, der har optrådt i medierne, er Per Brændgaard, så må vi nok nøjes med at dissekere hans udtalelser. Jeg tror faktisk ikke, jeg har set nogen i denne tråd kalde ham voldtægtsmand, før han blev dømt. Men jeg kan tage fejl.

[Thomas31]

Som generel betragtning - og altså ikke som gætterier om en konkret sag - synes jeg, Ørting har ret.
Det burde ikke være så kontroversielt, at en kvinde også har ansvar for at have rimeligt styr på følelser, forventninger og kommunikation. Og hvis en mand fx udnytter hendes følelser for ham til sex , gør det ham muligvis til en idiot men ikke til en voldtægtsmand

Det er bare ikke tilfældet i lige denne sag, hvor kvinden siger nej og skubber manden væk. Det er derfor, han er blevet dømt som voldtægtsmand - ikke fordi hun er skuffet over, at han blev hurtigt færdig. Der er milevid forskel på de to scenarier, hvorfor JØ også burde tie stille. Det skader hendes forretning, at hun blåstempler voldtægt.

Jamen præcis. Det er decideret bizart med hendes udførlige gengivelser af et et handlingsforløb, hun intet kan vide noget om. Det ændrer bare ikke på, at kvinder også har et ansvar ift at styre følelser, forventninger og kommunikation, hvis målet ellers er færre oplevelser af overgreb.
Jeg har umiddelbart heller ikke noget problem med at manden blev dømt - selvom jeg måske ikke synes voldtægtsmand er den rette betegnelse - trods mangel på klare beviser, da hele klient/behandler- forholdet stiller sagen anderledes end de fleste sager.

Dette er ikke en "oplevelse af overgreb" og derimod bare en helt almindelig voldtægt. Den eneste årsag til, at denne sag har fået så stor opmærksomhed, er mandens insisteren på at tale om det inden retssagen, hvor han har rodet sig ud i at svine hende til samtidig med at han har påråbt sig at være udsat for en konspiration.
I snakken om voldtægter synes jeg faktisk ikke alt muligt andet hører sig til. Ligesom hvis man har fået bank i byen, så synes jeg heller ikke, man skal tale om hvordan man lærer at få en mindre provokerende udstråling eller whatever.

Nej det er nok en tråd, der skal holdes skarp og snæver og alle mene det samme. Han må svines til både før og efter dom. Jeg vil ikke kalde det en almindelig voldtægt. Jeg synes, man skulle overveje at udvikle nogle nye ord, hvis begrebet skal udvides, så som overgreb eller lignende, men man fornemmer vigtigheden af at benævne ham voldtægtsmand. Det er vel ikke synd for ham.

Det har jeg svært ved at se.
Den eneste grund til, at der er blevet talt om manden, er at han har insisteret på opmærksomhed omkring sagen og sin person. Hans egen forsvarer kunne ikke få nedlagt navneforbud netop af den årsag. Han har givet interviews, lavet flere blogindlæg om det, et utal af FB opslag og rodet sig ud i diverse diskussioner om det i andres tråde.
Hvorfor skal man kalde det noget andet end voldtægt, hvis det er voldtægt han er blevet dømt for?
Hvis han er dømt for voldtægt, er han vel en voldtægtsmand. Hvad ville du ellers kalde ham?

Ved et andet forsøg på at gøre det muligt at dømme på et løsere grundlag anvendte man termen "uagtsom voldtægt " , der trods alt er et mildere stempel at få. Men hvis det bare hand!er om at ramme ham hårdest muligt, herunder med et ord, som mange forbinder med vold og trusler, så er det selvfølgelig ikke relevant.

I øvrigt en bem!rkelsesværdig forskel ift kvinden, der blev dømt for en langt, langt værre forbrydelse - årelang systematisk mishandling af et spædbarn.
Hun blev ikke kaldt børnemishandler, hun var bare syg og skulle have hjælp, og hvad-skal-fængsel-dog-også-nytte.

[Modesty Blame]

I øvrigt en bem!rkelsesværdig forskel ift kvinden, der blev dømt for en langt, langt værre forbrydelse - årelang systematisk mishandling af et spædbarn.
Hun blev ikke kaldt børnemishandler, hun var bare syg og skulle have hjælp, og hvad-skal-fængsel-dog-også-nytte.

Jeg kan se din pointe. Men når jeg tænker på, hvad jeg har læst af citater fra begge, så ved kvinden, at det hun har gjort er forkert, og hun er faktisk ked af at have gjort det. Men har været i en tvangsmæssig tilstand. Og det lyder for mig som sygdom, noget som mentalerklæringen også understøtter.

Hvorimod PB hele tiden har holdt fast i, at det er kvinden, der er gal på den, og at han intet galt har gjort. Snarere har han været forelsket, og er blevet besnæret af hendes våde skød. Sådan groft sagt. Jeg synes umiddelbart, at det gør en stor forskel.

Til gengæld har kvinden fået fire års fængsel, skal sandsynligvis have noget behandling. kommer aldrig til at arbejde med sit fag igen, og vil ganske sikkert kun få lov at have overvåget samvær med sit barn - hvis hun overhovedet får lov.

Nu kan man ikke sammenligne de to sager på særligt meget andet, end at gerningsmand og kvinde har begået overgreb mod deres ofre, men kvinden har trods alt fået en meget hårdere straf end PB. Indtil dommen faldt, var jeg sikker på, at han ikke ville blive dømt. Til gengæld dømte jeg ham personligt til at være en ussel nar, alene baseret på hans utallige offentlige ytringer.

[Jedi]

Som generel betragtning - og altså ikke som gætterier om en konkret sag - synes jeg, Ørting har ret.
Det burde ikke være så kontroversielt, at en kvinde også har ansvar for at have rimeligt styr på følelser, forventninger og kommunikation. Og hvis en mand fx udnytter hendes følelser for ham til sex , gør det ham muligvis til en idiot men ikke til en voldtægtsmand

Det er bare ikke tilfældet i lige denne sag, hvor kvinden siger nej og skubber manden væk. Det er derfor, han er blevet dømt som voldtægtsmand - ikke fordi hun er skuffet over, at han blev hurtigt færdig. Der er milevid forskel på de to scenarier, hvorfor JØ også burde tie stille. Det skader hendes forretning, at hun blåstempler voldtægt.

Jamen præcis. Det er decideret bizart med hendes udførlige gengivelser af et et handlingsforløb, hun intet kan vide noget om. Det ændrer bare ikke på, at kvinder også har et ansvar ift at styre følelser, forventninger og kommunikation, hvis målet ellers er færre oplevelser af overgreb.
Jeg har umiddelbart heller ikke noget problem med at manden blev dømt - selvom jeg måske ikke synes voldtægtsmand er den rette betegnelse - trods mangel på klare beviser, da hele klient/behandler- forholdet stiller sagen anderledes end de fleste sager.

Dette er ikke en "oplevelse af overgreb" og derimod bare en helt almindelig voldtægt. Den eneste årsag til, at denne sag har fået så stor opmærksomhed, er mandens insisteren på at tale om det inden retssagen, hvor han har rodet sig ud i at svine hende til samtidig med at han har påråbt sig at være udsat for en konspiration.
I snakken om voldtægter synes jeg faktisk ikke alt muligt andet hører sig til. Ligesom hvis man har fået bank i byen, så synes jeg heller ikke, man skal tale om hvordan man lærer at få en mindre provokerende udstråling eller whatever.

Nej det er nok en tråd, der skal holdes skarp og snæver og alle mene det samme. Han må svines til både før og efter dom. Jeg vil ikke kalde det en almindelig voldtægt. Jeg synes, man skulle overveje at udvikle nogle nye ord, hvis begrebet skal udvides, så som overgreb eller lignende, men man fornemmer vigtigheden af at benævne ham voldtægtsmand. Det er vel ikke synd for ham.

Det har jeg svært ved at se.
Den eneste grund til, at der er blevet talt om manden, er at han har insisteret på opmærksomhed omkring sagen og sin person. Hans egen forsvarer kunne ikke få nedlagt navneforbud netop af den årsag. Han har givet interviews, lavet flere blogindlæg om det, et utal af FB opslag og rodet sig ud i diverse diskussioner om det i andres tråde.
Hvorfor skal man kalde det noget andet end voldtægt, hvis det er voldtægt han er blevet dømt for?
Hvis han er dømt for voldtægt, er han vel en voldtægtsmand. Hvad ville du ellers kalde ham?

Ved et andet forsøg på at gøre det muligt at dømme på et løsere grundlag anvendte man termen "uagtsom voldtægt " , der trods alt er et mildere stempel at få. Men hvis det bare hand!er om at ramme ham hårdest muligt, herunder med et ord, som mange forbinder med vold og trusler, så er det selvfølgelig ikke relevant.

I øvrigt en bem!rkelsesværdig forskel ift kvinden, der blev dømt for en langt, langt værre forbrydelse - årelang systematisk mishandling af et spædbarn.
Hun blev ikke kaldt børnemishandler, hun var bare syg og skulle have hjælp, og hvad-skal-fængsel-dog-også-nytte.

"Uagtsom voldtægt" er ikke et begreb, man gør brug af i DK mig bekendt dvs. man kan ikke blive dømt for en mildere omgang voldtægt som man kan med f.eks. drab. Uanset ville man jo stadig være voldtægtsmand, ligesom man stadig vil være drabsmand, selvom man er dømt for for uagtssomt manddrab fremfor bare manddrab.
Anyhoo, i sagen med kvinden var vi vist meget enige, hvis jeg husker tråden korrekt.

[Jedi]

I øvrigt en bem!rkelsesværdig forskel ift kvinden, der blev dømt for en langt, langt værre forbrydelse - årelang systematisk mishandling af et spædbarn.
Hun blev ikke kaldt børnemishandler, hun var bare syg og skulle have hjælp, og hvad-skal-fængsel-dog-også-nytte.

Jeg kan se din pointe. Men når jeg tænker på, hvad jeg har læst af citater fra begge, så ved kvinden, at det hun har gjort er forkert, og hun er faktisk ked af at have gjort det. Men har været i en tvangsmæssig tilstand. Og det lyder for mig som sygdom, noget som mentalerklæringen også understøtter.

Hvorimod PB hele tiden har holdt fast i, at det er kvinden, der er gal på den, og at han intet galt har gjort. Snarere har han været forelsket, og er blevet besnæret af hendes våde skød. Sådan groft sagt. Jeg synes umiddelbart, at det gør en stor forskel.

Til gengæld har kvinden fået fire års fængsel, skal sandsynligvis have noget behandling. kommer aldrig til at arbejde med sit fag igen, og vil ganske sikkert kun få lov at have overvåget samvær med sit barn - hvis hun overhovedet får lov.

Nu kan man ikke sammenligne de to sager på særligt meget andet, end at gerningsmand og kvinde har begået overgreb mod deres ofre, men kvinden har trods alt fået en meget hårdere straf end PB. Indtil dommen faldt, var jeg sikker på, at han ikke ville blive dømt. Til gengæld dømte jeg ham personligt til at være en ussel nar, alene baseret på hans utallige offentlige ytringer.

Jeg synes også hun fortjener en langt længere straf end ham. Af flere årsager: gentagne overgreb, at det er mod et barn, at det er mod hendes eget barn osv. Ellers kan de to sager ikke sammenlignes.

Jeg tænker egentligt, at han selv(eller hans advokat) vurderede ham til at stå meget dårligt, og så forsøgte han sig med et karaktermord af kvinden i pressen. Han skal jo leve af sit ry efterfølgende, så det ser lidt skidt ud med sådan en sag.

[Modesty Blame]

I øvrigt en bem!rkelsesværdig forskel ift kvinden, der blev dømt for en langt, langt værre forbrydelse - årelang systematisk mishandling af et spædbarn.
Hun blev ikke kaldt børnemishandler, hun var bare syg og skulle have hjælp, og hvad-skal-fængsel-dog-også-nytte.

Jeg kan se din pointe. Men når jeg tænker på, hvad jeg har læst af citater fra begge, så ved kvinden, at det hun har gjort er forkert, og hun er faktisk ked af at have gjort det. Men har været i en tvangsmæssig tilstand. Og det lyder for mig som sygdom, noget som mentalerklæringen også understøtter.

Hvorimod PB hele tiden har holdt fast i, at det er kvinden, der er gal på den, og at han intet galt har gjort. Snarere har han været forelsket, og er blevet besnæret af hendes våde skød. Sådan groft sagt. Jeg synes umiddelbart, at det gør en stor forskel.

Til gengæld har kvinden fået fire års fængsel, skal sandsynligvis have noget behandling. kommer aldrig til at arbejde med sit fag igen, og vil ganske sikkert kun få lov at have overvåget samvær med sit barn - hvis hun overhovedet får lov.

Nu kan man ikke sammenligne de to sager på særligt meget andet, end at gerningsmand og kvinde har begået overgreb mod deres ofre, men kvinden har trods alt fået en meget hårdere straf end PB. Indtil dommen faldt, var jeg sikker på, at han ikke ville blive dømt. Til gengæld dømte jeg ham personligt til at være en ussel nar, alene baseret på hans utallige offentlige ytringer.

Jeg synes også hun fortjener en langt længere straf end ham. Af flere årsager: gentagne overgreb, at det er mod et barn, at det er mod hendes eget barn osv. Ellers kan de to sager ikke sammenlignes.

Jeg tænker egentligt, at han selv(eller hans advokat) vurderede ham til at stå meget dårligt, og så forsøgte han sig med et karaktermord af kvinden i pressen. Han skal jo leve af sit ry efterfølgende, så det ser lidt skidt ud med sådan en sag.

Jeg er ikke voldsomt uenig.

[Aima]

Altså okay. Jeg synes faktisk, Joan Ørting krisehåndterer dét, hun kan. Fra mit perspektiv ser det faktisk ud som om, hun lægger sig fladt med. Hun siger direkte, hun ikke støtter Per Brændgaard, hun anerkender at hun skulle have forholdt sig til dommen på 14 måneders fængsel, hun dropper den planlagte podcast og hun beklager. Jeg ved ikke, hvad hun derudover skulle have gjort.

Jeg var ret chokeret over hendes samarbejde med manden i første omgang, det er jeg stadig, og jeg har svært ved at forstå, hvordan i al verden det kunne komme dertil at en anerkendt sexolog der uddanner nye sexologer syntes det var en god idé at give en mand der er dømt for voldtægt halvanden uge tidligere og utallige gange har udtalt sig fornægtende og victim blamende offentligt taletid. Det er sgu så dorsk, altså, komplet hul i hovedet, men det skete og det lader så til, at hun er vågnet op nu. Det er for sent, ja, men trods alt bedre, end at det aldrig skete, og trods alt bedre end at hendes umiddelbare anerkendelse og støtte til manden fik lov at stå uimodsagt som repræsenterende Joan Ørtings holdning der, i værste fald, risikerer at præge de mennesker der synes, hun er sej.

Det er ikke fordi jeg synes, hun skal have en medalje, men personligt vil jeg godt anerkende den undskyldning som nogenlunde valid. Mest fordi jeg ikke helt kan se, hvad alternativet skulle være, for hun kan jo ikke spole tiden tilbage.

Nå, men siden jeg skrev det her, har jeg læst flere udsagn fra Joan Ørting, sagt før, hun begyndte at trække i land, men til direkte citat. Jeg er tilbage til min umiddelbare holdning, konen er fuld af lort, og jeg kan ikke forestille mig, hun nogensinde kan sige eller gøre noget, der, i min optik, kan glatte nogle af hendes hjernedøde udtalelser ud.

Hold kæft hvor må det være bittert at have betalt i dyre domme for en sexologudannelse hos hende. Det er jo ikke kun sit eget navn, hun har smurt ind i lort, det er også det brand, som utallige sexologer vel bruger som en art blåstempling i deres virke. Sådan laver man et negativt turn around i sin virksomhed, bye bye credibility.

[Pølsemix]

Jeg synes i øvrigt at det er vildt at benægte at der var tale om voldtægt. Med tanke på hvor svært det er at få nogen dømt, må man i mine øjne være skyldigt udenfor enhver tvivl, hvis man rent faktisk bliver dømt.

I og med at voldtægt ikke er en juridisk enhjørning hvor der aldrig har været et tilfælde af justitsmord eller det der ligner, så er det da ikke vildt at benægte i en sag som kun er baseret på påstande.

Et eksempel:
https://www.bt.dk/krimi/det-har-vaeret-et-mareridt

Flot at du kan finde ét eksempel, endda helt fra 2010.

Et eksempel er rigeligt til at afvise din antagelse om at enhver som er dømt skyldig er korrekt.

[LaScrooge]

Jeg synes i øvrigt at det er vildt at benægte at der var tale om voldtægt. Med tanke på hvor svært det er at få nogen dømt, må man i mine øjne være skyldigt udenfor enhver tvivl, hvis man rent faktisk bliver dømt.

I og med at voldtægt ikke er en juridisk enhjørning hvor der aldrig har været et tilfælde af justitsmord eller det der ligner, så er det da ikke vildt at benægte i en sag som kun er baseret på påstande.

Et eksempel:
https://www.bt.dk/krimi/det-har-vaeret-et-mareridt

Flot at du kan finde ét eksempel, endda helt fra 2010.

Et eksempel er rigeligt til at afvise din antagelse om at enhver som er dømt skyldig er korrekt.

I mine øjne er du bare en desperat voldtægtsfornægter. Der er ingen som helst tvivl om, at systemet som det er er dybt problematisk for ofrene og for kvinders tryghed og retssikkerhed i det hele taget (kvinder som de primære ofre), men du ønsker alligevel at dreje fokus hen på den minimale risiko der er for, at nogen bliver uskyldigt dømt.

[Pølsemix]

I mine øjne er du bare en desperat voldtægtsfornægter. Der er ingen som helst tvivl om, at systemet som det er er dybt problematisk for ofrene og for kvinders tryghed og retssikkerhed i det hele taget (kvinder som de primære ofre), men du ønsker alligevel at dreje fokus hen på den minimale risiko der er for, at nogen bliver uskyldigt dømt.

Næh, jeg ønsker at bibeholde et retfærdigt retssystem. Det er nu engang værre at en uskyldig person bliver straffet end at 100 skyldige person går fri, det er selve kernen i et ordentligt retssystem. "Dine øjne" trænger til en seriøs justering hvis du mener at det er at være en "voldtægtsfornægter", især når du ikke engang gider at begrunde det, så står det bare tilbage som et intetsigende skældsord.

Hvis der vitterligt er et problem så er det mere konstruktivt at italesætte det, så det kan blive løst UDEN at gå på kompromis med retssikkerheden i stedet for at agitere for at systemet er ufejlbarligt når der "endelig" er afsagt en dom.