Længe er det blevet diskuteret, om danske politikere i for høj grad jages af journalister. Socialdemokraten Henrik Sass Larsen nærer dyb skepsis over for pressen, og det anspændte forhold er taget til, hvilket skyldes, at Ekstra Bladet har beskæftiget sig intenst med Henrik Sass Larsens mødeaktivitet som statsrevisor, der i nogen tid har været præget af fravær.
I den forgangne weekend fortalte Henrik Sass Larsen i dagbladet Politiken usædvanligt åbent om, at han har haft en depression, og at mange års følelse af at være jaget vildt har banet vej for sammenbruddet. Det interessante her er ikke blot, om Ekstra Bladet – som Sass Larsen hævder – har bedrevet menneskejagt. Det lige så centrale er, at en politiker melder så klart ud.
Ofte overvejer man, hvordan folk som Lars Løkke Rasmussen (V), Inger Støjberg (V) og Naser Khader (K) gennem årene har udholdt presset, og med Henrik Sass Larsens beskrivelse af ubehaget ved at handle i Netto, når man føler sig som en gennemlyst, fredløs figur, sættes der ord på det. Tilmed gælder vilkåret jo ikke kun for politikere, men også for popstjerner, skuespillere og andre.
Nogle bliver forfaldne til den evige opmærksomhed, mens andre hader den, men for alle er den usund.Og ja, jeg ved godt, at det går begge veje. Mennesker med synlighedsbehov udnytter selv mekanismerne, og Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, ville her mene, at jeg er naiv og ikke skal have ondt af de privilegerede og magtfulde. Men det har jeg. For uanset, om man nyder eller afskyr det, er den gennemeksponerede tilstand nedbrydende.
Hvad mener du, 'æder medierne mennesker op'?
Et noget voldsomt udtryk, mener jeg, medierne kan være ubarmhjerteige i jagt på historier og sensationer om de kendte, der står i offentlighedem, men modsat er der mere end rigeligt med kendte, der direkte søger mediernes opmærksomhed til at komme i søgelyset for at blive omtalt, at al omtale ikke kun er positiv, må være enhver bevidst, der netop er en offentlig person, der til tider søger opmærksomhed.