vibbsen skrev:Jedi skrev:vibbsen skrev:LadyFox skrev:Bergen skrev:vibbsen skrev:Sophies-mor skrev:Mistermor skrev:Jedi skrev:
Der vil - forhåbentligt! - ske en gradvis udfasning af mutters indflydelse på ungen, således at han som 18 årig kan finde ud af at træffe egne valg evt. med en selvvalgt vejledning fra andres side af. Ellers har hun da fejlet som forælder, hvis hun lader drengen vokse op til ikke at kunne træffe egne beslutninger.
Hvis det er forældrene, som skal bestemme, hvordan barnet skal leve ned til mindste detalje, så må de også styre alle detaljerne dvs. mor må sørge for den veganske mad er tilstede allevegne.
Mosterens dilemma består i enten at skulle svigte et barn eller en voksen. Nok smartest at hun svigter den voksne, trods alt.
Hun svigter i mine øjne begge. Hun lærer den tiårige, at det er ok at lyve. At familie ikke er loyal overfor hinanden. At går den så går den.
Hun får ham til at tvivle på sin mor og ryster derved hans grundvold.
Det er klart, at han vil komme til at tvivle på en masse ting, som forældrene står for, det er en del af at blive voksen. Men det er nu engang ikke mosters opgave at starte det tog.
Overhovedet ikke.
Han vælger selv at spise nuggets andre steder end hos mosteren. Han er allerede i gang.
Og Surprise...
Familier er ikke altid loyale.
Nogen familier er faktisk.
Og heldigvis så er de fleste familier da også sådan indrettet, at man ikke blander sig i de interne kampe om loyalitet som forældre og børn har.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på om dem som mener at det er helt OK at serverer kød for sin 10-årige nevø, hvis mor har besluttet at familien skal leve vegansk, kommer til at udvise samme forståelse når deres alkoholiserede svoger serverere alkohol for deres 13 årige barn til en fest i eget hjem, velvidende at dette er helt og aldeles imod forældrenes principper og de aftaler som er indgået med barnet om dette. Fordi de synes at barnet er gammelt nok til selv at vælge om de vil drikke alkohol....
Jeg har nemlig utrolig svært ved at se forskellen......For svogeren gør det naturligvis ved at spørge om barnet vil have en Cola eller en Rom & Cola.....
Jeg har en klar forventning om, at mit barn hjemmefra har lært at sige nej tak til alkohol ude i en alder af 13 år. I
I øvrigt også, at jeg vil jeg gerne oplyse om, at det tilbydes til børn/unge i hjemmet ved besøg - simpelthen fordi det er et atypisk tilbud -så kan tale med mit barn om hendes valg. Det ansvar må jeg jo tage på mig.
Jeg måtte ikke drikke alkohol som 13 årig, og det vidste jeg udmærket godt - det forhindrede mig ikke at drikke det helt frivilligt alligevel. Fordi jeg havde lyst. Og fordi jeg ikke altid valgte ud fra hvad min mor havde en forventning om at jeg ville gøre i en hver situation eller hvad hun synes jeg havde lært hjemmefra.
Sådan er det jo med børn, nogengange gør børn noget andet end de egentlig er opdraget til.
Måske moderen til den 10 årig også har en klar forventning om at hendes søn har lært hjemmefra at takke nej til kød hvis det tilbydes.
Det måtte jeg da heller ikke. Og det vidste jeg da udemærket godt. Og det forhindrede da heller ikke mig.
Børn gør da så afgjort ting som de ikke er opdraget til. Det er en del af den "oprørs" process det er at vokse op. Og det tror jeg måske også godt at min mor vidste.
Og det er faktisk heller ikke det som denne sag handler om. Det her handler om hvordan man som voksen håndterer andre voksnes regler, værdier og valg. Om man respekterer disse eller om man ikke gør....Og om man rent faktisk bevidst prøver undergrave disse.
Denne sag handler om flere ting. Ud over det nævnte, kan jeg da også få øje på 1) hvilke forventninger kan voksne have til deres forholdsvis store børn ift. dogmer hjemmefra? 2) hvilke forventninger kan forældre have til andre voksne ift. at få ungerne til at efterleve disse dogmer? 3) hvor meget skal man ændre hos sig selv i eget hjem, når man får gæster? 4) når man oplever et barn, som ikke trives med forældrenes dogmer, skal man så forsøge at gennemtvinge disse, sladre til forældrene, forholde sig neutral?
Men hvis man koger samtlige punkter ned, så handler det om respekt for andres værdier....
1)Det må være op til moderen at afstemme sine forventninger. Uden at hendes søster blander sig.
2)Men man bør vel i det mindste kunne forvente at ens søster åbner munden og siger at hun ikke har tænkt sig at efterfølge disse dogmer
3)Eftersom søsteren jo faktisk står og laver et vegansk alternativ. Og herefter lader barnet vælge selv, så er hun jo tydeligvis villig nok til at påtage sig disse ændringer i sit eget hjem når hendes nevø er gæst.
4)Søsteren er alt andet end neutral. Hun vælger derimod aktivt at deltage i en potentiel konflikt som hun ikke bør blande sig i. Nemlig den der måtte udspringe af 1)...Nemlig hvilke forventninger voksne kan have til deres 10 årige søn. Og hvad angår den der med at barnet ikke trives, så er det ikke engang nævnt som årsag. Hun synes bare han skal have lov til at vælge selv.....Hvis hun var så bekymret for denne 10 årige så ville det være mere passende at hun tog snakken med hans mor. Men det gør hun ikke. Så den der med barnets trivsel giver jeg ikke en skid for...
Jeg synes søsteren er en røv med ører. Et er at man er uenig i veganer-kostvejen. Men så må man sgu da komme ud af busken. Meddele at når barnet er på besøg, så har man ikke tænkt sig at lade ham vælge selv om han vil have veganermad eller kød.....Der er ikke tale om et eller andet tilfældigt barn som kommer en gang i mellem. Der er tale om ens nevø. Hvis man ikke har lyst til at overholde andres dogmer i sit eget hjem. Så er det OK. Men i det mindste så kan man sgu da melde det ud...Tage kampen i det åbne.....
Ja, altså
gensidig respekt. Man kan ikke forvente, at andre praktiserer ens livsstil i deres eget hjem. Så længe søsteren laver noget mad, som hører til inden for rammerne af moderens diæt-ønsker, så er der en vegansk mulighed for drengen. At hun også laver andet mad, og drengen vælger selv, at han også vil spise det, har ikke noget med manglende respekt for moderen at gøre.
Hvis det er moderen meget magtpåliggende at sønnen skal overholde veganske pricipper, så må
hun sørge for det. Hun kan ikke forvente det af andre.
Tilbage står dilemmaet om, om man skal sladre om drengen til hans mor. Hvis man ved, at moderen går amok (eller hvordan det nu var formuleret), så er det måske ikke mest hensigtsmæssigt
for drengen, at man informerer moderen. Simpelthen fordi det kan gå ud over ham.