Anilara skrev:Helt klart kommer det an på hvordan man normalt reagerer - og i mit tilfælde, har jeg en skare af fb-venner, som normalt ville reagere i feminismens navn, hvis der foregik masseovergreb. Jeg forventer selvfølgelig ikke samme afstandstagen fra folk, der ikke normalt udtrykker holdninger. Jeg tænker dog især på de prominente feministiske sider, som overraskede mig særligt.
Jeg har fået følgende forklaring fra en veninde, som fortæller det her paradoks:
" Jeg tror at rigtig mange (venstreorienterede) feminister er så sindsygt trætte af hvordan sådanne situationer bruges til at sprede mere racisme. Feks nævnes der i en artikel at man nu vil debattere flygtninge endnu engang, selvom der vidst ikke er direkte forbindelse mellem gerningsmændene og den flygtningegruppe der kommer til EU lige nu. Jeg tror også det handler om at mange danske feminister egentlig har et bredere fokus på strukturel sexisme." og "jeg tror frygten for at bidrage til den strukturelle racisme er større. Men der må vel kunne laves en opdatering eller to hvor etnicitet ikke nævnes, eller måske netop nævnes og man giver strukturel racisme et spark oveni. To fluer med et smæk."
Hun bekræfter lidt mine tanker.
Jeg er enig med din veninde. Historien skriger på, at man viser, hvordan man godt kan sætte fokus på en sådan begivenhed uden at være den mindste smule racistisk, men det kræver en teoretisk indsigt og et intellektuelt overskud, som de færreste har (her tænker jeg på folk generelt).
Alle må da kunne se, at flyverskjul blot er en hjælpende hånd til ens politiske modstandere, så når dem, der normalt er højlydte, nu tier, tager jeg det som et tegn på, at de simpelthen ikke kan finde ud af at komme med det relevante modsvar.
Hvilket igen understreger mit billede af, at debatten på de sociale medier er lig med populister og føle-mennesker, der råber og skriger fra hvert deres standpunkt.