DetSorteCirkus skrev:Jeg er ikke enig i, at det er en naturlov. Eller rettere - ikke enig i, at det på overskuelig sigt er den naturlige konsekvens af, at politiet i Køln åbenbart kører elendigt for tiden. Hvis politiet slet ikke var til stede i byen mere, eller hvis domstolene var bundkorrupte, ville der være et reelt tomrum, men lige nu og i den fremtid, man overhovedet realistisk kan forestille sig, vil selvtægt være et aktivt, værdibaseret valg, som den enkelte borger træffer, velvidende at vedkommende kriminaliserer sig selv. At indbyggerne i et vestligt demokrati i stor stil skulle træffe det valg, anser jeg som usandsynligt under de nuværende omstændigheder, og så langt mit udsyn rækker, men det er klart, at hvis vi fx. kalder det en naturlov, så er vi med til at fratage den, der vælger at gribe til selvtægt, det personlige ansvar.
Terrorister, bandemedlemmer, hooligans og autonome mener også ofte, at de blot forsvarer sig selv og deres egne og fører en nødvendig justits, men det gør ikke deres gerninger til naturlig selvtægt,
Men Cirkus dog! Når du har studeret så meget hirstorie, som du altid praler af
... så må du da også kende til, at der visse årsagssammenhænge, der styrer samfundsudviklingen - UDEN at det giver mening at begynde at moralisere over det, men som er et såkaldt "fact of life".
I øvrigt hentyder jeg ikke så meget til, om politiberedskabet er kikset en eller flere gange i en eller flere tyske byer. Men til, hvis der breder sig en fornemmelse af, at myndighederne i foruroligende grad har mere travlt med at forklejne problemerne og fralægge sig ansvaret, end at beskytte borgerne, så vil der opstå stigende selvtægt, hvad enten du synes, det er moralsk korrekt eller ej. Staten kan kun opretholde sit voldsmonopol, hvis den til gengæld garanterer borgerne sikkerhed.
I øvrigt det der med myndighedspersoner, der i begyndelsen havde travl med at forsikre, at "det var i hvert fald ikke de flygtninge, som vi har argumenteret for, skulle have opholdstilladelse" ... det minder mig om engang for mange, mange år siden, hvor jeg var til et foredrag i en eller semireligiøs eller yoga-agtig forening, hvor det var kutyme, at man stillede skoene ude i entreen. Ifølge Murphys lov skete det selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at en af tilhørerne kom ud og opdagede, at hans sko var forsvundet.
Jeg kan stadig levende huske det medlem af den arrangende forening, som ikke gjorde mindste mine til at hjælpe ham med at finde dem, men med stor bestemthed fastslog: "Det kan i hvert fald ikke være nogen herfra, der har taget dem!"