Etårige i udsatte boligområder skal i vuggestue for at lære dansk. Udeblivelse skal koste børnechecken.

[vibbsen]

Jeg har iøvrigt boet i en periode på Solkysten. Her var det mere reglen end udtagelsen at børn af udlændinge først kom i "kontakt" med sproget når de startede i pre-school....Der var rigtig mange expats hvor manden arbejdede og tjente nok til at forsørge familien. Så konerne gik hjemme. Og passede ungerne. Som så legede med de andre expats børn.

Det betød at den "sproglige integration" var sådan lidt pø om pø for disse børn.....

Jeg må indrømme at jeg failer at se forskellen mellem Lille Trine som først stifter bekendskab med Spansk som 4-5 årig. Og Ali som først stifter bekendskab med Dansk når han skal i børnehave.....Problemet er lige stort.

[vibbsen]

Havde du spurgt mig før jeg fik børn ville jeg have været meget skeptisk over det ret kontroversielle forslag og den her form for tvang. Men efter at være blevet mor må jeg sige at barnets tarv er vigtigere end forældrenes (formentlig mangelfulde) indstilling til opdragelse. Jeg tror, det er bedre for de her børn at komme et sted hvor de oplever rutiner, omsorg og tryghed blandt kompetente voksne (her forudsætter vi lige det er ordentlige insitutioner, hvilket de fleste jo heldigvis er) end det er at udelukkende at vokse op i en familie, som man har vurderet som udsat. Og det er jo ikke sådan at børnene og familien ikke kommer til at se hinanden.

Alle familier i Ghettoer er da ikke udsatte

... og ikke alle udsatte børn bor i ghettoer



Det skal være efter en individuel vurdering, ikke pga. adresse (+ evt etnicitet)

Præcis.

Min datter går i klasse med en indisk pige. Hendes forældre er pæne mennesker. Han er IT konsulent. Hun er hjemmegående.

Den pige er i den grad det jeg vil kalde et udsat barn. Hun er socialt stigmatiseret i en sådan grad at det løber mig koldt ned af ryggen.

Forældrene taler ikke et ord dansk. Deres engelsk er mangelfuldt. De deltager aldrig i nogen af de sociale arrangementer som er i klassen. Pigen deltager ikke legegrupper, børnefødselsdage ect.

På papiret er de en "velfungerende" familie. Men deres datter er stadig det jeg vil kalde et udsat barn.

[Slettet bruger]

Jeg har iøvrigt boet i en periode på Solkysten. Her var det mere reglen end udtagelsen at børn af udlændinge først kom i "kontakt" med sproget når de startede i pre-school....Der var rigtig mange expats hvor manden arbejdede og tjente nok til at forsørge familien. Så konerne gik hjemme. Og passede ungerne. Som så legede med de andre expats børn.

Det betød at den "sproglige integration" var sådan lidt pø om pø for disse børn.....

Jeg må indrømme at jeg failer at se forskellen mellem Lille Trine som først stifter bekendskab med Spansk som 4-5 årig. Og Ali som først stifter bekendskab med Dansk når han skal i børnehave.....Problemet er lige stort.

Jeg tør godt sætte penge på at lille Trine gennemsnitligt går et væsentligt mere succesfuldt voksenliv i møde end lille Ali.
For det første fordi lille Trine lærer dansk som modersmål og derfor er forberedt på livet i et godt land som Danmark hvor hun formentlig også har statsborgerskab, og hvor hun kulturelt passer ind. Ali har ikke nogen gode arabisk-talende steder han kan tage hen, han er låst til Danmark.
For det andet kommer Trine formentlig fra et ressourcestærkt hjem hvor forældrene sørger for hendes intellektuelle udvikling på anden vis, og hvor faderen tjener nok til at de lever et liv af en vis standard. Lille Ali bor i en beton-blok med forældre som formentlig både økonomisk, socialt og intellektuelt har færre ressourcer.

[fisken80]

Havde du spurgt mig før jeg fik børn ville jeg have været meget skeptisk over det ret kontroversielle forslag og den her form for tvang. Men efter at være blevet mor må jeg sige at barnets tarv er vigtigere end forældrenes (formentlig mangelfulde) indstilling til opdragelse. Jeg tror, det er bedre for de her børn at komme et sted hvor de oplever rutiner, omsorg og tryghed blandt kompetente voksne (her forudsætter vi lige det er ordentlige insitutioner, hvilket de fleste jo heldigvis er) end det er at udelukkende at vokse op i en familie, som man har vurderet som udsat. Og det er jo ikke sådan at børnene og familien ikke kommer til at se hinanden.

Alle familier i Ghettoer er da ikke udsatte

... og ikke alle udsatte børn bor i ghettoer



Det skal være efter en individuel vurdering, ikke pga. adresse (+ evt etnicitet)

Præcis.

Min datter går i klasse med en indisk pige. Hendes forældre er pæne mennesker. Han er IT konsulent. Hun er hjemmegående.

Den pige er i den grad det jeg vil kalde et udsat barn. Hun er socialt stigmatiseret i en sådan grad at det løber mig koldt ned af ryggen.

Forældrene taler ikke et ord dansk. Deres engelsk er mangelfuldt. De deltager aldrig i nogen af de sociale arrangementer som er i klassen. Pigen deltager ikke legegrupper, børnefødselsdage ect.

På papiret er de en "velfungerende" familie. Men deres datter er stadig det jeg vil kalde et udsat barn.

Og det er faktisk en smule interessant. Fordi vi har enormt travlt med familier med mellemøstlig/muslimsk baggrund, men overser totalt, at der i den grad foregår segregation i andre indvandrergrupper. Tag nu tamilerne. De klarer sig mega godt på arbejdsmarkedet, de bor ikke i ghettoer og derfor interesserer vi os ikke for dem, fordi dem går det jo godt med. Men sandheden er, at de unge i det tamilske miljø er underlagt en social kontrol, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.
Eller tag vietnameserne, igen - de klarer sig godt økonomisk og har gode job. Men altså - jeg kender en vietnamesisk kvinde, der har været her i mere end 40 år og kom hertil som barn. Hendes dansk er så dårligt, at jeg ikke kan tale i telefon med hende, for så forstår jeg simpelthen ikke hvad hun siger. Hun er gift med en anden vietnameser, jeg kan nemt forestille mig, at deres børn ikke har været vildt gode til dansk, da de startede i skole... men de boede i hus i et pænt kvarter, så ingen problemer der...

Det sagt, så mener jeg absolut man skal gøre noget for at give alle børn den bedste start, og det kan godt være det er, at tvinge alle børn i en form for dagtilbud, men så skal det netop være alle børn, ikke kun dem, der bor et bestemt sted.

[vibbsen]

Havde du spurgt mig før jeg fik børn ville jeg have været meget skeptisk over det ret kontroversielle forslag og den her form for tvang. Men efter at være blevet mor må jeg sige at barnets tarv er vigtigere end forældrenes (formentlig mangelfulde) indstilling til opdragelse. Jeg tror, det er bedre for de her børn at komme et sted hvor de oplever rutiner, omsorg og tryghed blandt kompetente voksne (her forudsætter vi lige det er ordentlige insitutioner, hvilket de fleste jo heldigvis er) end det er at udelukkende at vokse op i en familie, som man har vurderet som udsat. Og det er jo ikke sådan at børnene og familien ikke kommer til at se hinanden.

Alle familier i Ghettoer er da ikke udsatte

... og ikke alle udsatte børn bor i ghettoer



Det skal være efter en individuel vurdering, ikke pga. adresse (+ evt etnicitet)

Præcis.

Min datter går i klasse med en indisk pige. Hendes forældre er pæne mennesker. Han er IT konsulent. Hun er hjemmegående.

Den pige er i den grad det jeg vil kalde et udsat barn. Hun er socialt stigmatiseret i en sådan grad at det løber mig koldt ned af ryggen.

Forældrene taler ikke et ord dansk. Deres engelsk er mangelfuldt. De deltager aldrig i nogen af de sociale arrangementer som er i klassen. Pigen deltager ikke legegrupper, børnefødselsdage ect.

På papiret er de en "velfungerende" familie. Men deres datter er stadig det jeg vil kalde et udsat barn.

Og det er faktisk en smule interessant. Fordi vi har enormt travlt med familier med mellemøstlig/muslimsk baggrund, men overser totalt, at der i den grad foregår segregation i andre indvandrergrupper. Tag nu tamilerne. De klarer sig mega godt på arbejdsmarkedet, de bor ikke i ghettoer og derfor interesserer vi os ikke for dem, fordi dem går det jo godt med. Men sandheden er, at de unge i det tamilske miljø er underlagt en social kontrol, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.
Eller tag vietnameserne, igen - de klarer sig godt økonomisk og har gode job. Men altså - jeg kender en vietnamesisk kvinde, der har været her i mere end 40 år og kom hertil som barn. Hendes dansk er så dårligt, at jeg ikke kan tale i telefon med hende, for så forstår jeg simpelthen ikke hvad hun siger. Hun er gift med en anden vietnameser, jeg kan nemt forestille mig, at deres børn ikke har været vildt gode til dansk, da de startede i skole... men de boede i hus i et pænt kvarter, så ingen problemer der...

Det sagt, så mener jeg absolut man skal gøre noget for at give alle børn den bedste start, og det kan godt være det er, at tvinge alle børn i en form for dagtilbud, men så skal det netop være alle børn, ikke kun dem, der bor et bestemt sted.

I mit tidligere job (rejsebranchen) arbejdede jeg med en del asiater. De var enormt søde og særdeles arbejdsomme mennesker som på ingen måde så samfundet til direkte "last".

Men at kalde dem velintegrerede....Det var sgu en tilsnigelse....Rigtig mange af dem talte et dansk som - på trods af at mange af dem havde været her i rigtig mange år - var stort set ikke-eksisterende. Og deres engelsk kundskaber var sgu heller ikke noget at skrive hjem om.

De fleste af dem var gift med andre asisater. Og havde en omgangskreds som primært var asisatisk. Og de talte faktisk kun dansk-engelsk hvis de ikke kunne slippe for det. Tit så foregik indbyrdes samtale også på asiatisk. Selvom der var ikke-asiater til stede. Og det var ikke unormalt at de - især når børnene var små - opholdt sig i længere perioder hos deres forældre i Asien. For så at vende tilbage til DK hvor de havde fast opholdstilladelse. Så arbejdede de derudfra. Mens børnene blev passet af bedsteforældrene.....Og tit først kom i kontakt med institutionerne når de var i børnehavealderen.

Præcis som du siger, så har jeg meget svært ved at se at deres børns sproglige integration og udvikling ikke skulle være påvirket af dette.....De boede ganske vist i DK og deres børn kom også til at gå i skole her. For det som det danske system tilbyder dem er langt bedre end hvad de kan få i deres respektivt "hjemlande" Men de levede i den grad i parallelsamfund. Og efter nogen samfundsnormer som er PRÆCIS de samme som vi kritiserer muslimerne for. En af mine tætte kollegaer sendte sågar sin 16 årige søn på "gen-opdragelse" i Taiwan hvor hun kom fra, da han smidt ud af gymnasiet for at pjække Så boede han hos hendes mor indtil han startede på gymnasiet igen året efter.

Men sjovt nok, så hører vi aldrig om lige præcis denne gruppe....For de går omhyggeligt under radaren.

[hotlips]

Jeg har iøvrigt boet i en periode på Solkysten. Her var det mere reglen end udtagelsen at børn af udlændinge først kom i "kontakt" med sproget når de startede i pre-school....Der var rigtig mange expats hvor manden arbejdede og tjente nok til at forsørge familien. Så konerne gik hjemme. Og passede ungerne. Som så legede med de andre expats børn.

Det betød at den "sproglige integration" var sådan lidt pø om pø for disse børn.....

Jeg må indrømme at jeg failer at se forskellen mellem Lille Trine som først stifter bekendskab med Spansk som 4-5 årig. Og Ali som først stifter bekendskab med Dansk når han skal i børnehave.....Problemet er lige stort.

Hvis de har store problemer med expatsbander der består af medlemmer som har skandinavisk baggrund og de er overrepræsenteret i kriminalitet, arbejdsløshed og de generelt kræver store ressourcer på alle parametre, ja så er problemet helt sikkert lige stort og så bør man da også gøre noget ved det i Spanien.

Men vi kan kun gøre noget ved de problemer vi har her og de bliver ikke mindre af at man prøver at trække alle mulige andre grupper som alle statistikker viser klarer sig godt og det i nogle tilfælde så de er bedre end danskerne, det er folk fra Asien der er bedst til at få uddannelser og det er også folk fra Asien der tager de laveste pladser i kriminalitetsstatostikkerne og det eneste man får ud af at prøve at lege at sådan er det ikke er at folk begynder at høre efter folk som paludan.

[fisken80]

Jeg har iøvrigt boet i en periode på Solkysten. Her var det mere reglen end udtagelsen at børn af udlændinge først kom i "kontakt" med sproget når de startede i pre-school....Der var rigtig mange expats hvor manden arbejdede og tjente nok til at forsørge familien. Så konerne gik hjemme. Og passede ungerne. Som så legede med de andre expats børn.

Det betød at den "sproglige integration" var sådan lidt pø om pø for disse børn.....

Jeg må indrømme at jeg failer at se forskellen mellem Lille Trine som først stifter bekendskab med Spansk som 4-5 årig. Og Ali som først stifter bekendskab med Dansk når han skal i børnehave.....Problemet er lige stort.

Hvis de har store problemer med expatsbander der består af medlemmer som har skandinavisk baggrund og de er overrepræsenteret i kriminalitet, arbejdsløshed og de generelt kræver store ressourcer på alle parametre, ja så er problemet helt sikkert lige stort og så bør man da også gøre noget ved det i Spanien.

Men vi kan kun gøre noget ved de problemer vi har her og de bliver ikke mindre af at man prøver at trække alle mulige andre grupper som alle statistikker viser klarer sig godt og det i nogle tilfælde så de er bedre end danskerne, det er folk fra Asien der er bedst til at få uddannelser og det er også folk fra Asien der tager de laveste pladser i kriminalitetsstatostikkerne og det eneste man får ud af at prøve at lege at sådan er det ikke er at folk begynder at høre efter folk som paludan.

Så manglende sprogkundskaber og social kontrol er lige meget?

[vibbsen]

Jeg har iøvrigt boet i en periode på Solkysten. Her var det mere reglen end udtagelsen at børn af udlændinge først kom i "kontakt" med sproget når de startede i pre-school....Der var rigtig mange expats hvor manden arbejdede og tjente nok til at forsørge familien. Så konerne gik hjemme. Og passede ungerne. Som så legede med de andre expats børn.

Det betød at den "sproglige integration" var sådan lidt pø om pø for disse børn.....

Jeg må indrømme at jeg failer at se forskellen mellem Lille Trine som først stifter bekendskab med Spansk som 4-5 årig. Og Ali som først stifter bekendskab med Dansk når han skal i børnehave.....Problemet er lige stort.

Hvis de har store problemer med expatsbander der består af medlemmer som har skandinavisk baggrund og de er overrepræsenteret i kriminalitet, arbejdsløshed og de generelt kræver store ressourcer på alle parametre, ja så er problemet helt sikkert lige stort og så bør man da også gøre noget ved det i Spanien.

Men vi kan kun gøre noget ved de problemer vi har her og de bliver ikke mindre af at man prøver at trække alle mulige andre grupper som alle statistikker viser klarer sig godt og det i nogle tilfælde så de er bedre end danskerne, det er folk fra Asien der er bedst til at få uddannelser og det er også folk fra Asien der tager de laveste pladser i kriminalitetsstatostikkerne og det eneste man får ud af at prøve at lege at sådan er det ikke er at folk begynder at høre efter folk som paludan.

Præcis.

Hvis man har problemer med bestemte befolkningsgrupper, så burde man have fokus på dem. Istedet for bare at bruge den store pensel.

Men det er selvfølgelig nemmere og ikke mindst billigere bare at lave en lov som omfatter alle uanset om de er en del af problemet eller ej....

[Slettet bruger]

Og det er faktisk en smule interessant. Fordi vi har enormt travlt med familier med mellemøstlig/muslimsk baggrund, men overser totalt, at der i den grad foregår segregation i andre indvandrergrupper. Tag nu tamilerne. De klarer sig mega godt på arbejdsmarkedet, de bor ikke i ghettoer og derfor interesserer vi os ikke for dem, fordi dem går det jo godt med. Men sandheden er, at de unge i det tamilske miljø er underlagt en social kontrol, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.
Eller tag vietnameserne, igen - de klarer sig godt økonomisk og har gode job. Men altså - jeg kender en vietnamesisk kvinde, der har været her i mere end 40 år og kom hertil som barn. Hendes dansk er så dårligt, at jeg ikke kan tale i telefon med hende, for så forstår jeg simpelthen ikke hvad hun siger. Hun er gift med en anden vietnameser, jeg kan nemt forestille mig, at deres børn ikke har været vildt gode til dansk, da de startede i skole... men de boede i hus i et pænt kvarter, så ingen problemer der...

Det gør en enorm forskel om gruppen er en belastning for samfundet eller ej. Grupper som er 200-300% overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, og som koster mange penge i overførselsindkomster, er naturligvis mere interessante at få "fikset" end grupper som ikke belaster samfundet økonomisk eller med kriminalitet.

[Nacaw]

Havde du spurgt mig før jeg fik børn ville jeg have været meget skeptisk over det ret kontroversielle forslag og den her form for tvang. Men efter at være blevet mor må jeg sige at barnets tarv er vigtigere end forældrenes (formentlig mangelfulde) indstilling til opdragelse. Jeg tror, det er bedre for de her børn at komme et sted hvor de oplever rutiner, omsorg og tryghed blandt kompetente voksne (her forudsætter vi lige det er ordentlige insitutioner, hvilket de fleste jo heldigvis er) end det er at udelukkende at vokse op i en familie, som man har vurderet som udsat. Og det er jo ikke sådan at børnene og familien ikke kommer til at se hinanden.

Alle familier i Ghettoer er da ikke udsatte

... og ikke alle udsatte børn bor i ghettoer



Det skal være efter en individuel vurdering, ikke pga. adresse (+ evt etnicitet)

I en tid hvor alle skriger efter flere varme hænder og færre kolde, så tror jeg ikke mange forstår hvor store udgifter noget som en individuel vurdering ville medføre. Først og fremmest vil man nedsætte en gruppe af eksperter til at komme med anbefalinger til vurderingskriteringerne. Dernæst slagsmål med KL om ændringer (fordi kommunerne gerne selv vil bestemme).

Når vurderingskriteringerne så endelig er klar til at blive benyttet, kommer der udgifter til de individuelle bedømmelser fra f.eks PPR, konsulenter og sundhedspersonale. De skal hentes ind af en sagsbehandler som står for afgørelsen, og til sidst skal der selvfølgelig også være klagemulighed. Mit forsigtige overslag på tid og økonomi ville være 12-18 måneder + 100 millioner. For vurderinger hvor (måske?) 90% vil opfylde kriterierne.

Det er helt legitimt at insistere på sådan en proces for de 10% som rammes unødvendigt. Spørgsmålet er bare, om det er den bedste måde at bruge de penge på. Men altså, det her er præcis grunden til at det offentlige har ansat flere akademikere de seneste år. Det undre mange folk sig ellers over

[FormerlyKnownAs]

Jeg er temmelig uenig i metoden. Som abcd mener jeg at man bør kunne gøre det på en anden måde, hvilken ved jeg ikke lige.


Min søn kom til Dk som 2,5 årig og han talte primært engelsk, men forstod dansk. Det blev hurtigt til Danglish efter lidt tid i dagpleje. En måned eller to efter at han var starter var der et tilsyn som skulle tjekke at DPmor ikke sad og røg smøger og drak gammel dansk imens at børnene var sat passivt i en kravlegård. Tilsynet var temmelig uimponeret over vores søn og at han ikke kunne dansk og mente at han skulle til talepædagog. DP mente at hun skulle klappe hesten.

Da vi meldte ham ud af dansk børnehave pr 1/7 sidste år gik der 1,5 måned og så var der et brev om at han skulle sprogtestes. Det var obligatorisk for alle hjemmepassede børn. At vi var rejst ud af landet og at han iøvrigt havde været i dansk børnehave i 2 år foruden 1/2 år i DP var åbenbart ikke nok. Og nu var han jo blevet hjemmepasset i 6 uger fra vi meldte ham. Måske at forventede at han slet ikke kunne et sprog efter 6 uger derhjemme. Christ for absurd show altså.

[Nacaw]

Det er et uigennemtænkt projekt. Populistisk i min optik. Svinger godt med tidens trend indenfor integration.

Man kan anklage projektet for mange ting, men uigennemtænkt er ikke et af dem. Faktisk er det kulminationen af et kæmpe empirisk arbejde.

Vi ved helt reelt fra alle de "dejlige" test i folkeskolen, at børn som starter med dårligt dansk har større risiko for at blive utilpassede*. Det er også blevet klart, at folkeskolen alene ikke kan løfte disse børn. Derfor har vi udvidet indsatsområdet til også at omfatte daginstitutioner. Der er blevet udviklet læringsplaner, sprogvurderinger og en helvedes masse andre redskaber som varierer fra kommune til kommune. Det problem man så har fundet nu, efter 15 år med målrettet indsats, er at en del af de børn man forsøger at løfte, slet ikke befinder sig i daginstitutionerne. Så hjælper den ekstra indsats jo intet.

Jeg kan sagtens se bekymringen om at det begrænser forældrenes frihed. Det gør det helt klart. Men hvis vi kan integrerer disse børn (sprog og social kontakt i daginstitutioner er første skridt), vil det få en positiv afsmitning på samfundet som helhed, i tillæg til de forbedrede individuelle forudsætninger børnene opnår. Vi må også erkende, at de hidtidige integrationstiltag overfor denne gruppe ikke har været virkningsfuld. Derfor er der brug for at gentænke indsatsen.

Nogle skriver om utilpassede børn udenfor ghettoer. De bliver stadig samlet op og hjulpet af systemet, de gør bare ikke nødvendigvis deres entré som 1-årig. Hvis en 4 årige i børnehaven knap nok kan tale dansk, kan i være sikker på at der allerede er en massiv indsats igang, uanset postnummer og om faren hedder Ali, Bent eller noget tredje.

*Utilpasset som f.eks dårligere karakterer, lavere chance for at gennemfører ungsoms/videregående uddannelse, blive dømt efter straffeloven, kommer på offentlig forsørgelse osv. osv.