Teaterstykke om Kundby-sagen møder kritik: Terror bliver gjort til underholdning

[annellaII]

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/teaterstykke-om-kundby-sagen-moeder-kritik-terror-bliver-gjort-til

I dag og de næste ni dage kan teaterpublikummet i Holbæk sætte sig til rette i stolene og se en forestilling om terror.

Teatret 'Fair Play' har nemlig opsat stykket 'Den første dråbe blod' om Kundby-sagen, hvor en dengang 17 år gammel pige i 2017 blev idømt otte års fængsel for forsøg på terror.

Men sagens hovedperson, den i dag 19-årige Natascha, kritiserer, at stykket er sat op. Det fortæller hendes advokat, Mette Grith Stage, som videregiver kritikken på vegne af sin klient.

- Det er hun bestemt ikke begejstret for. Hun synes, det er underligt, at hendes historie skal gøres til genstand for underholdning, fordi det er en rigtig trist historie, som har haft nogle meget store omkostninger for både hende og hendes familie, siger Mette Grith Stage.

- Og så har hun også den indstilling, at når man vælger at lave teater ud af sagen, så er det uhensigtsmæssigt, at man blander fiktion sammen med fakta, fordi der er ting i stykket, som er fuldstændig opdigtet, siger forsvarsadvokaten.

I Holbæk kan teaterleder Robert Parr godt forstå kritikken. Men han siger, at stykket er en teaterforestilling om sagen - ikke selve sagen. Og at hovedpersonen ikke er Kundby-pigen Natascha, men at det handler om en person i den situation, hun var i.

- Vi har taget selve sagen og lagt et fiktivt lag ovenover. Stykkets personer er fiktive karakterer. Og vi vil prøve at gøre det hele med respekt for dem, som er involveret i virkeligheden, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, publikum vil være klar over, at det her er fiktion baseret på virkelighedens handlinger, når de ser forestillingen. Jeg kan jo ikke være sikker. Men jeg håber, at det bliver den respons, vi får fra publikum, siger Robert Parr.

- Jeg tror, publikum vil være klar over, at det her er fiktion baseret på virkelighedens handlinger, når de ser forestillingen. Jeg kan jo ikke være sikker. Men jeg håber, at det bliver den respons, vi får fra publikum, siger Robert Parr.

Mette Grith Stage fortæller, at Natascha har haft manuskriptet til gennemlæsning, hvilket også har givet kritik af det konkrete indhold.

Det har ført til, at flere scener i stykket er blevet ændret.

Mette Grith Stage kritiserer også teatret for at lave et stykke, der baserer sig på sin klient, som på gerningstidspunktet var 15 år gammel. Og ifølge advokaten bør det kalde på ekstra opmærksomhed for at skåne hendes klient.

Men det mener Robert Parr også, at teatret gør.

- Det er alfa og omega for os, for vi er et teater for børn og unge. Men netop hendes alder i sagen gør det vigtigt for os at lave stykket. For hvad er der sket? Og hvorfor og hvordan er det sket? Det synes vi, vores publikum skal involveres i. For jo mere man kan lære af det, jo bedre er vi klædt på til, at sådan noget ikke sker igen, siger han.

Hvad er din mening om at opsætte et teaterstykke om Kundby-pige sagen?

For mig er det helt i orden, jeg ser ikke noget forkert i at opsætte et teatertykke baseret på virkeligheden, men at teaterstykket skulle have indflydelse på, at sådan noget ikke sker igen, det tror jeg så absolut ikke på vil være tilfældet.

[Purple Haze]

Synes de kunne have lavet et 100% fiktivt stykke inspireret af virkelige hændelser, det havde været i orden. Og lige så effektivt.

Synes ikke det er i orden at lave et stykke om en nulevende person der ikke samtykker.

[FruitFly]

Synes ikke det er i orden at lave et stykke om en nulevende person der ikke samtykker.

Hvorfor egentlig ikke?

Det foregår f.eks. rask væk i satire-form, i revyer og lignende.

[Akehurst2]

Synes ikke det er i orden at lave et stykke om en nulevende person der ikke samtykker.

Hvorfor egentlig ikke?

Det foregår f.eks. rask væk i satire-form, i revyer og lignende.

Satire og revyer har som regel magthaverne som mål - og der er efter min mening forskel på at kritisere magten i humoristisk form, og så bruge en mindreårig og oplagt meget ressourcesvag persons liv som genstand for et teaterstykke.

[FruitFly]

Synes ikke det er i orden at lave et stykke om en nulevende person der ikke samtykker.

Hvorfor egentlig ikke?

Det foregår f.eks. rask væk i satire-form, i revyer og lignende.

Satire og revyer har som regel magthaverne som mål - og der er efter min mening forskel på at kritisere magten i humoristisk form, og så bruge en mindreårig og oplagt meget ressourcesvag persons liv som genstand for et teaterstykke.

Makes sense. Det var dog ikke det Purple Haze skrev.

[paint]

Jeg synes egentlig, at teatrene, i højere og højere grad går tabloid-aviserne i bedene. Hvis noget, en overskrift f.eks, kan genere 'klik', så skriver man om det. På teatrene, har man til en vis grad valgt at gøre det samme. Kan det pirre folks nysgerrighed, i en en grad så de kommer og lægger entré-indtægten, så opfører man det.
Breiviks massakre, hvor han slagtede 70-75 unge mennesker, var blevet vendt og drejet og belyst i selv de mindste detaljer - alligevel skulle vi da lige have mulighed for at komme ind og se det som teaterstykke.

Det varer givetvis ikke længe, før der kommer et (såkaldt) teaterstykke om Peter Madsen og drabet på Kim Wall. Det er åbenbart ikke det poetiske, eller det kunstneristiske eller det der vækker eftertanke, man satser på mere. Men det sensationelle og opsigtsvækkende - fordi det skæpper i kassen.

[Purple Haze]

Synes ikke det er i orden at lave et stykke om en nulevende person der ikke samtykker.

Hvorfor egentlig ikke?

Det foregår f.eks. rask væk i satire-form, i revyer og lignende.

Satire og revyer har som regel magthaverne som mål - og der er efter min mening forskel på at kritisere magten i humoristisk form, og så bruge en mindreårig og oplagt meget ressourcesvag persons liv som genstand for et teaterstykke.

Makes sense. Det var dog ikke det Purple Haze skrev.

Det var det hun mente.
Og kan tilføje at jeg heller ikke synes at det ville være i orden at lave et teaterstykke om en magthaveres privatliv hvis ikke de samtykker - hvilket ikke sker hele tiden.

[fisken80]

Jeg synes egentlig, at teatrene, i højere og højere grad går tabloid-aviserne i bedene. Hvis noget, en overskrift f.eks, kan genere 'klik', så skriver man om det. På teatrene, har man til en vis grad valgt at gøre det samme. Kan det pirre folks nysgerrighed, i en en grad så de kommer og lægger entré-indtægten, så opfører man det.
Breiviks massakre, hvor han slagtede 70-75 unge mennesker, var blevet vendt og drejet og belyst i selv de mindste detaljer - alligevel skulle vi da lige have mulighed for at komme ind og se det som teaterstykke.

Det varer givetvis ikke længe, før der kommer et (såkaldt) teaterstykke om Peter Madsen og drabet på Kim Wall. Det er åbenbart ikke det poetiske, eller det kunstneristiske eller det der vækker eftertanke, man satser på mere. Men det sensationelle og opsigtsvækkende - fordi det skæpper i kassen.

Det er så ikke et teaterstykke men: https://www.bt.dk/film-tv-og-streaming/ ... 2zBnrCXT-4

Det kan ikke hidse mig op, der bliver lavet serier om virkelige forbrydelser konstant.

[hotlips]

Det bliver jo så nr xxx gang terror bliver brugt til det vi overfladisk kalder underholdning selvom vi alle sammen godt ved det ikke behøver at være det fordi det bliver behandlet i et medie som film eller teater.

Nu er det lidt specielt fordi hun er så ung, men når man planlægger eller i praksis vælger at terrorisere det øvrige samfund så mener jeg at bordet fanger og så kan man sq ikke komme og klage over at folk vil grave i hvad fanden der gik galt og på det punkt kan jeg sådan set godt se det kan være mere oplagt i hendes tilfælde netop på grund af hendes unge alder.

Jeg har set utallige film jeg er blevet klogere af, nu er jeg ikke så meget for teater men de der er får jo ofte også meget andet end underholdning ud af det, og det må er eller andet sted være forventeligt at historier der er så ekstreme egner sig godt til at blive gengivet og at folk vil have lyst til at se det.

Faktisk synes jeg det er lidt mærkeligt og ærgerligt at der har været så lidt film og teater om terrorismen i især 70erne, jeg tror det har været med til at det nærmest blev glemt og selvom der er kommet nogle de sidste ti femten år så er det så lidt og så sent at folk ikke rigtig lader til at have taget det ind som et samlet forløb og jeg har indtryk af der er rigtig mange der ikke var store nok til at kunne huske det der ikke ved eller ikke har forstået hvor omfattende det rent faktisk var.. Så jeg synes bare de skal give den gas og sørge for at det ikke bliver glemt i denne omgang.