Falstria skrev:Guru skrev:Falstria skrev:
Jeg ser dem som idealister, de bekymrer sig ikke om faktiske forhold, de kender dem slet ikke og mener heller ikke selv at de behøver kende dem.
De har en ide om hvordan ting skal gøres og den følger de bare, uanset om det viser sig at være en dårlig måde.
Jeg er bange for at den yngste statsminister vi har haft, har sat den yngste regering vi har haft, for ikke at blive modsagt og møde modstand.
Hun er nemlig selv en af idealisterne.
Hun vil ikke slås med gammelkloge garvede og rutinerede ministre.
Jeg mener slet ikke de behøver at kende de faktiske forhold. Der findes tusindvis af forskellige brancher og måder at arbejde på, med forskellige forhold, og interesser indblandet. Det er helt umuligt at kende dem alle sammen. Så derfor er det nødvendigt for en politiker at være idealist. Men man kan fx. godt synes at de lavtlønnede fortjener mere i løn, selvom man aldrig har prøvet at arbejde til en lav løn, og omvendt kan man også mene, at det skal være lettere at drive virksomhed, selvom man aldrig har prøvet at være direktør for noget firma. Man kan også mene at grønne teknologier er løsningen på klima problemet, selvom man ikke aner noget om hvilke teknologier der bedst kan gøre det. Det er ideologi, og det betyder at man har en mening om hvilken retning samfundet skal bevæge sig i, og så må de forskellige faggrupper og samfundsgrupper ellers argumenterer for hvad de synes der mangler, og hvis det ellers passer ind i politikerens ideologiske overbevisning, så vil han/hun sikkert også arbejde for at det bliver tilgodeset.
Politikere ser kun de store linjer, og man kan næppe bebrejde dem andet, da det jo trods alt er hele samfundet de skal bekymre sig om, og det er lobby organisationernes job at fremføre argumenter der fremmer de interesser de repræsenterer, og her hjælper det, en politiker, at have en uddannelse i fx samfundsvidenskab, fordi man ved hvordan samfundet skruet sammen, fra bund til top, samt hvordan verden fungerer uden for landets grænser. Det gør en slagteri arbejder ikke nødvendigvis. Han ved bare at der findes hårdt arbejde til lav løn, og det vil han gerne lave om på, men han har måske svært ved at gennemskue, hvad der bliver sagt, når en højt uddannet økonom fortæller ham hvad der er bedst for samfunds økonomien, og en Sosu assistent, som ikke kan lide indvandrer, har svært ved at gennemskue hvorfor indvandrere er procentvis mere kriminelle end etniske danskere, og er derfor mere tilbøjelig til at generalisere og komme med hurtige løsninger der ødelægger mange normale menneskers liv.
Først argumentere du for hvorfor den politiske elite ikke behøver vide noget specifikt om noget som helst.
Bagefter skriver du at ufaglærte ville være dårlige politikere fordi de ikke kan genneskue noget som helst.
Begge grupper er sådan ca. lige dårlige til at lede landet, både dem som ikke ved noget og dem som ikke kan gennemskue noget.
De er begge er lige dårlige.
Vi skal have folk som både er vidende omkring faktiske forhold (forhold går ofte igen fra branche til branche), og samtidigt kan gennemskue processer og procedure.
I min optik burde ministrene findes helt uden for de politiske partier, som det er nu, med de som vælges ind fra partierne.
Jamen, det man skal forstå er at en politiker først og fremmest skal agere som leder, og det der bør kendetegne en leder er, at de ved "lidt" om "mange" ting, og så har de visioner omkring hvordan tingene skal være fungere i fremtiden. De bør ikke være eksperter i noget som helst, fordi så risikere man, at de prioritere det som de er eksperter i, netop fordi de er eksperter i lige det område.
Altså en pædagog er ekspert i børn, og ved hvad der skal til for at børn trives bedst. Så en pædagog vil argumentere for at der gives flere penge til børneområdet, så at projekter, der kan give børnene en bedre opvækst, kan blive ført ud i livet.
En læge er ekspert i behandling af syge og i generel sundhed, og vil argumentere for at der gives penge til tiltag der kan forbedre hospitals og sundhedsområdet.
En SOSU har set hvordan gamle mennesker har det, når de for alvor bliver gamle, og vil argumentere for bedre forhold til de ældre.
En ingeniør er ekspert i teknologier og i hvordan forskellige teknologier bedst kan hjælpe os i fremtiden.
En iværksætter eller en direktør, ved noget om hvordan man driver en virksomhed, og det er nemmere når udgifterne er små.
Politidirektøren vil generelt bare have flere betjente at gøre godt med.
Indvandreren vil bare gerne accepteres og have lov at blive i landet
Meteorologen og klima-eksperten har set i deres data og klimaberegninger at global opvarmning grundet CO2 udledning kan føre til katastrofale konsekvenser, og argumentere derfor for, at vi gør alt hvad vi kan for at reducere CO2 udledningen, imens olieaktionæren benægter at CO2 overhovedet har en effekt på klimaet, og at fossile brændstoffer stadig har en fremtid.
Mureren vil argumenterer for, at han udfører hårdt fysisk arbejde og dermed hurtigere bliver slidt ned, og han vil derfor gerne tidligere på pension. Samfundsøkonomen kan derimod se i sine beregninger, at det vil være dårligt for dansk økonomi, hvis folk går tidligere på pension, og argumenter derfor for at pensions alderen skal sættes op.
Og sådan kan man blive ved. Alle brancher har deres eksperter og alle brancher har forskellige interesser. En politiker skal som sagt agere som leder, og skal tage imod rådgivning og forstå rådgivning fra alle de forskellige områder. Herefter er det politikerens politiske overbevisning der bestemmer hvilke beslutninger der tages, og hvad der skal prioriteres. Pædagogen kan fx godt argumentere for at det ville være godt med flere pædagoger pr. barn, men hvis politikeren i virkeligheden synes, at det er de ældre som skal prioriteres, så er det de ældre der bliver hjulpet først.
Politikeren tager altså sine beslutninger baseret på hvad han/hun føler ideologisk mest for, og derfor kan det nogen gange være, som at råbe ind i en dør, når man ved hvad der er bedst mht. det som man interesserer sig for, men politikeren blot ignorere det.
Derfor er det bedst med politikere, som ved noget om samfundet på et generelt plan, og som ikke er styret af faglige eller personlige interesser, men derimod hvad de mener på sigt, vil være bedst for landet. Altså en ideologi. Faktisk mener jeg at "politiker" bør være en uddannelse.
“Problems that remain persistently insoluble should always be suspected as questions asked in the wrong way” – Alan Watts.