Pædagoger, kom hid!

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7575
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1899
Likede indlæg: 24624

Pædagoger, kom hid!

Indlægaf LaScrooge » 15. jan 2016, 13:35

Jeg har netop læst denne artikel om det forskeren definerer som ødelæggende mangel på beskyttelse og emotionel kontakt mellem voksne og børn i børnehaver og vuggestuer. Han har observeret 26 børn gennem længere tid i forskellige institutioner og ser tegn på svigt og negligering, som skader børnenes emotionelle udvikling. Hvad er jeres betragtninger? -Både teorietiske betragtninger i forhold til hans påstande, og jeres erfaringer og overvejelser som professionelle?

Nogen (blandt publikum til foredraget) påpeger pædagogernes manglende ressourcer, typisk tid. Det er jeg ikke i tvivl om, at der er noget om, men hvis man tager den forklaring på eventuel manglende kontakt bort, hvad tænker I så om hans resultater? Er der børn der svigtes af de voksne? Kan det være skadeligt for børn at være i institution - og hvornår? Har fri-leg-pædagogikken ofre blandt børnene, som han påstår? Mangler der organisering af dagen? Er for mange af aktiviteterne rettet mod forældrene og ikke mod børnene? Er kvaliteten af det pædagogiske arbejde for lav?

Det er ikke så længe siden, at der var et dokumentarprogram på DR der handlede om, hvor ødelagte børn blev af at være i institution. Jeg er ikke i stand til at vurdere det fordi jeg ikke har den fornødne faglige indsigt, men jeg har svært ved at forestille mig, at vi generelt producerer små ødelagte skabninger, fordi børn kommer i institution. Jeg mener, ville der så ikke være langt flere dybt dysfunktionelle mennesker? Min generation såvel som de efterfølgende, har været i institution som børn. Ville vi ikke have de skader, han påstår, at børnene får?

http://www.b.dk/nationalt/forsker-rette ... paedagogik
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7575
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1899
Likede indlæg: 24624

Re: Pædagoger, kom hid!

Indlægaf LaScrooge » 15. jan 2016, 13:56

Rakel skrev:»Mange af jer mener, jeg er en klaphat. Til gengæld mener jeg, at mange af jeres institutioner er så elendige, at de burde lukkes,« begynder han.

Øh godt så. Jeg er ikke pædagog, men mor til tre og mister lysten til dialog med manden, hvis han optræder som i artiklen. Hans mening er jo trods alt kun én blandt mange fagfæller.


Jeg spørger netop til fagfællernes perspektiver. Jeg er ikke kompetent til at vurdere det, jeg har ikke den nødvendige faglige indsigt, og derfor er jeg interesseret i at høre fra dem, der er en del af den virkelighed han forsker i, og som har kendskab til de faglige diskussioner der findes indenfor feltet.

Og hvis det er hans vurdering, at kvaliteten af institutionerne og det pædagogiske arbejde er for lav, hvorfor så ikke forholde sig til det?
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7575
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1899
Likede indlæg: 24624

Re: Pædagoger, kom hid!

Indlægaf LaScrooge » 15. jan 2016, 14:28

Rakel skrev:
Det skal man da også. Diskutere, men huske at det er et blandt mange synspunkter.

Jeg kan melde ud, at jeg som mor ikke er enig i, at børnene er i fare for at tage skade og ikke oplever det, hvor mine børn går/har gået. Hvis man også selv tager ansvar som forældre og ikke afleverer 6.30-17.30 (og ja, de børn er i min yngste datters danske vuggestue).

Men at der er skåret markant alle steder indenfor den offentlige velfærd koster. Det er nok enhver pædagog, lærer, sygeplejersker med flere vidende om.


Men det han taler om, handler ikke kun om normeringer, men også om den pædagogiske tilgang: organiseret leg eller fri leg. Planlægger man dagen, er der en idé bag aktiviteterne osv. Og jeg spørger om pædagoger selv har det indtryk, at der er børn der svigtes? Har de selv erfaring med at overse børn, eller at de stille overlades til sig selv? Kvaliteten af hverdagen i institutionen har kun pædagogerne mulighed for at give direkte indblik i. De kan give deres besyv med i forhold til de ting, han har observeret , og de kan deltage kvalificeret i den faglige diskussion.
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7575
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1899
Likede indlæg: 24624

Re: Pædagoger, kom hid!

Indlægaf LaScrooge » 15. jan 2016, 14:51

»Her er Frode.«

Ph.d stipendiat Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet viser et videoklip med en dreng på 14 måneder. Videoen er optaget i en daginstitution i København:

Frode, en dreng med lyst, grydeklippet hår finder en stor bus blandt lege­tøjet. Store Alvin tumler rundt omkring ham, og Frode er nødt til at være på vagt, han søger straks ly nær en voksen. Han vil være sikker på, Alvin ikke tager hans bus. Da et barn på stuen begynder at græde, reagerer Frode øjeblikkeligt. Han stiller sig hen foran pædagogen, kigger op på hende og rækker lastbilen op foran den voksne.

»Han forsøger at sige: Se mig, jeg ved, du skal af sted, men vær sød at passe på mig og min bus,« forklarer Ole Henrik Hansen. Uden at se på Frode puffer pædagogen drengen til side og går ud af videokameraets billedfelt for at trøste det grædende barn, mens Alvin ser sit snit til at flå bussen ud af Frodes favn.

Det mærkelige er, at Frode ikke græder. Han bruger et sekund på at konstatere tabet, slukøret lusker han væk. Men han græder ikke.


»14 måneder gammel har han lært at lukke ned for sine følelser og bliver mødt med ligegyldighed og afvisning i sin vuggestue, hvilket faktisk er en form for mishandling. Det, Frode lærer, er: ’Jeg er sådan en, man tager legetøj fra, fordi jeg ikke er stærk nok til at passe på det, jeg er én, der ikke bliver set.’ Dét er Frodes barndom.«

Bagefter spurgte Ole Henrik Hansen Frodes forældre, hvad de syntes om vuggestuen.

»De var meget tilfredse, de anbefalede den til deres venner, for som de sagde: Frode er altid så glad, når han bliver hentet.«

Videoen af Frode er en af mere end 8.000 observationer fordelt på 26 børn i vuggestuer i Storkøbenhavn, Ole Henrik Hansen har gjort sig som led i sin forskning. Hans forskning viser, at børnene overlades til sig selv, indtil de lukker helt følelsesmæssigt ned. I sin yderste konsekvens skader velfærdsstaten udviklingen af vores mindste borgeres hjerner, lyder konklusionen, som kan være svært helt at fatte, især fordi al forskning viser, at det er uopretteligt efter treårsalderen.

Er det nu så galt, er de så dårlige, de danske vuggestuer, som du påstår?

Ole Henrik Hansen tøver ikke, før han svarer:

»Dårlige? De er så elendige, at en stor del af dem burde lukkes.«

Længe troede Ole Henrik Hansen, at han skulle være nationaløkonom. Men han ville hellere på seminariet. Efter to års venten på en plads afbrød han sit studium og uddannede sig først til pædagog og siden til didaktiker. For tre år siden ringede de fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, mens han befandt sig ud for stort brændbart på en genbrugsplads i Lyngby. De spurgte, hvad han kunne tænke sig at forske i, og endnu inden, han var nået hen til småt brændbart, havde han svaret:

»Pædagogik i vuggestuer.«

Til sommer afleverer han sin ph.d., som han nær aldrig havde fuldført:

»Jeg kunne ikke mere til sidst. Jeg kunne ikke holde ud at observere, hvordan vi lærer små børn at afskære sig helt fra det emotionelle. Det var kun, fordi min kone kaldte mig en kryster, da jeg var ved at give helt op, at jeg fuldførte.«

Han har i dag optrådt med foredrag foran ca. 15.000 forældre og et hav af pædagoger og lige siden deltaget i det, han omtaler »religionskrigen«.

Fronten står groft sagt mellem det store flertal af pædagoger samt forskere, som bekender sig til en reformpædagogik, som hylder den frie leg og børnenes naturlige udfoldelse, og så et mindretal bestående af enkelte forskere, pædagoger samt visse, fortrinsvis borgerlige, politikere, som har fået nok af fri leg.
»Filosoffen Jean-Jacques Rousseau har nu lagt ryg til pædagogikken i Danmark i mange år. Han overgav, siges det, sine egne børn til myndighederne, fordi han ikke selv mente sig i stand til at opdrage dem. Følg naturen, lad naturen råde i barnet og lad det opdage verden selv. Men så begyndte den tyske filosof Immanuel Kant at skrive sin kritik. Han mente, at man skal opdrage børnene, de skal disciplineres og civiliseres. Derfor har vi nu en lille religionskrig i 2012 mellem fri leg og organiseret pædagogik,« siger Ole Henrik Hansen, der selv har gjort sin stilling op:

»Mit udgangspunkt er: Gad vide om fri leg er lige fri for alle børn? Realiteten er, at hvis man har et godt sprog, en god psyke og holder sig gode venner med de voksne, så er man en dygtig, konstruktiv dreng i vuggestuen. Dem, der ikke synes, legen er helt så fri, er dels de stille, altså dem der bliver bestemt over, dels dem der kravler rundt i gardinerne. Det fortsætter op i skolen, ja helt op til universitetet, hvor jeg straks kan se i en gruppe studerende, der skal skrive opgave sammen, hvem der er de dygtige og konstruktive, hvem der er den stille, der aldrig fik en stemme, eller hvem der hænger i gardinerne. Jeg synes, det er så paradoksalt, at dem, der hylder demokrati og lighed helt ned i vuggestuen, ikke kan se, at fællesskabet må reguleres, hvis alle skal have en stemme.«


Men hvordan reagerer verden på en religionskrigers opråb? Hvordan tager fjenden imod ham? Det er onsdag aften, Københavns Kommune har inviteret ca. 600 lærere og pædagoger til fyraftensmøde i Korsgadehallen på Nørrebro, de fleste kommer lige fra arbejdet i vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner eller skoler og går straks i gang med den sandwich, de får udleveret i indgangen.

»Fedt, så har vi noget at kaste med. Foodfight!,« siger en ung mand med hestehale.

Ole Henrik Hansen skal fortælle om sin forskning. Han har før modtaget e-mail, hvor en pædagog kaldte ham »luder for de borgerlige«, og man kan ikke beskylde manden for at stryge pædagogerne med hårene:

»Mange af jer mener, jeg er en klaphat. Til gengæld mener jeg, at mange af jeres institutioner er så elendige, at de burde lukkes,« begynder han.

Og så tager han hul på sin fortælling, der skal føre os ind i det nyfødte barns hjerne:

»Når det lille barn bliver født, begynder moren en pludrende talestrøm, som fortsætter hele livet. Og det er faktisk godt. Barnet forstår slet ikke, hvad moren siger, men lytter til morens særlige tone. Hun griber barnets intention, fanger den og tilskynder barnet med sin særlige sprogprosodi, barnet til at gå foran. Det er et emotionelt sprog, som fanger barnets emotioner, fordi barnet er født med præsociale kompetencer - det kan læse morens ansigt. Det nyfødte barns hjerne er en protohjerne. Når moren kysser og krammer og pludrer, når moren øser af sin kærlighed, dannes der stabile forbindelser, synapser, i hjernen. Den emotionelle dialog bliver dermed bærebølge for barnets psykiske udvikling. Vi fødes som små biologiske maskiner, hvor vi udvikler vores hjerne indtil treårsalderen. Så begynder vinduet at lukke. Det er derfor, jeres arbejde er så vigtigt - og derfor uengagerede pædagoger hellere skulle arbejde i Netto.…«

Salen griner og klapper, det er dejligt at føle sig betydningsfuld.

»Det mente Nettos personalechef så ikke. Han ringede mig op en dag og fortalte mig, at de heller ikke kunne bruge de uengagerede pædagoger.«

Mere latter.


For at vise, hvor vigtig den emotionelle dialog med det lille barn er, viser Ole Henrik Hansen et videoklip, hvor en mor først pludrer med sin glade baby. Så vender moren ansigtet væk, og da hun atter kigger på barnet, har hun et helt neutralt og udtryksløst ansigt. Barnet reagerer øjeblikkeligt. Efter godt 30 sekunder græder babyen.

»Dét der er den ultimativt uengagerede pædagog. Jeg vil gerne have jer til at sætte noget andet i stedet. Alt, hvad jeg taler om her i aften, er kærlighed.«

Når det lille barn begynder i vuggestuen, begynder en indkøring på en-to-uger - ifølge Ole Henrik Hansen en opvisning i grusomhed.

»Det sunde barn protesterer i begyndelsen af indkøringen, fordi det har udviklet tilknytningstrang. Det vil helst være hos moren, det er helt biologisk. Når moren går, protesterer barnet først, så fortvivles det, og til slut frakobles alle følelser. Det, der i virkeligheden sker, er, at barnet kobler det limbiske system fra. Den emotionelle dialog standser, barnet lukker ned. Når man når dertil, siger pædagogerne til forældrene: ’Så nu kan I godt gå, barnet er kørt ind,’ og vi forældre bliver glade,« siger Ole Henrik Hansen.


Men det bliver værre endnu, for efter indkøringen går det kun ned ad bakke i mange institutioner. Hvor dygtige pædagoger overtager og viderfører barnets emotionelle dialog med moren, og hvor de allerbedste institutioner faktisk formår at overføre den relation til at omfatte alle pædagoger, overlades alt for mange børn til kærlighedsløs opbevaring, hvor omsorgen er helt udvendig. Vuggestuernes eneste tilbud bliver rene bleer, fodring og lange timer på legepladsen, hvor voksne og børn i flyverdragter tøffer planløst rundt på legepladsen, hvis ikke pædagogerne da samler sig under halvtaget, hvor de snakker sammen uforstyrret af børnene.

»Pædagogik er at ville noget med et barn - at flytte noget ved at overveje indholdet af en aktivitet. Men i de fleste institutioner aner de ikke, hvad de vil foretage sig sammen med børnene det meste af dagen. Når jeg spurgte lederne, lød det, at de bare greb dagen. Prøv at forestille jer en skoleinspektør, der sagde det samme. Vi ville aldrig acceptere en skoleinspektør, som sagde, han tilrettelagde arbejdet ved at gribe dagen. Men i Danmark har vi, hvad jeg kalder fri-hash-og-gratis-kakaomælk-institutioner«. Der sker intet i de institutioner.«


Ole Henrik Hansen sendte spørgeskemaer ud til 40.000 pædagoger. Hans forskning viser, at de bedst organiserede institutioner formår at have den emotionelle dialog kørende længere med barnet end dem med fri leg. Simpelthen fordi pædagogerne har en plan for den enkelte aktivitet og ved, hvad formålet med den er.

Ifølge Ole Henrik Hansen kræver en god vuggestue sådan set bare kærlighed, organisering, og at de voksne involverer sig.

»Det handler ikke om normeringer, det handler om organisering og ledelse, og at man erkender børns behov for målrettet pædagogisk indhold i hverdagen. Jeg fik det nærmest fysisk dårligt, da jeg hørte, at der var fundet 500 mio. kroner til flere pædagoger. Med den pædagogik, der praktiseres i mange vuggestuer, kunne vi ansætte lige så mange pædagoger, det skal være, uden at børnene får noget ud af det.

Ole Henrik Hansen fortæller sine tilhørere i Korsgadehallen om en anden af sine observationer i en vuggestue, som set udefra virkede meget tjekket. Vuggestuen havde et tema om natur, og alle børnene havde en krydderurt med, som skulle plantes ud. Ole Henrik Hansen var begejstret, han gemte sig bag en busk for at følge udplantningen. Pædagogen overtog hurtigt arbejdet med at plante ud og forsynede hver plante med et lille plasticskilt med barnets navn. Så blev barnet anbragt mellem pædagogens ben foran planten, og en anden tog et foto, som mødte forældrene, når de tjekkede ud på en iPad-lignende-computer om eftermiddagen.


»Det skulle se pænt ud, børnene selv fattede ingenting. Mange aktiviteter handler slet ikke om børnene, de sker til ære for forældrene.«

Pia Sjøgren, 59 år, er iført en skriggul frakke, hun har håret sat op i rottehaler, der står op fra hovedet som pomponer. Hun har arbejdet som pædagog siden 1975, i dag er hun i en integreret institution i Københavns Kommune.

»Det er jo rigtigt, hvad han siger. Vi er også så småt begyndt at tale om det ude i institutionerne: Vi skal passe på med ikke at opstille for mange undskyldninger og forhindringer, som kvæler vores engagement. Jeg kan især genkende det med, at vi måler os selv på, hvor gode vi er i forhold til forældrene i stedet for børnene. Vi har så travlt med at vise, at børnene har lavet noget interessant. Men det er jo et bedrag - det er i den grad et bedrag,« siger Pia Sjøgren.

Professor Jan Kampmann, RUC, har selv lavet feltarbejde i vuggestuer - han giver Ole Henrik Hansen ret i sin analyse.


»For mange vuggestuer fungerer for dårligt med for få aktiviteter og få overfladiske relationer mellem børn og pædagoger. Det er ret rystende at se et barn gå igennem en hel dag nærmest uden en eneste dyb relation til en voksen. Men på den anden side tror jeg, Ole Henrik Hansen undervurderer det forhold, at pædagogerne faktisk er pressede helt ind til benet, hvad angår timeressourcer. Samtidig overvurderer han den pædagogiske aktivitet. At være til stede, at være til rådighed over for det enkelte barn med en støttende hånd i ryggen og skabe tryghed kan i sig selv skabe en dyb relation uden en pædagogisk aktivitet - aktiviteter og skemalægning af dagen kan blive en anden måde at reproducere overfladiskhed på.«

Det er her skillelinjen går: Bør børnenes - og pædagogernes tid - organiseres langt strammere, eller gør den frie leg stadig tricket? Og desuden: Er bedre normeringer en del af løsningen, eller får vi og børnene blot mere af det samme - det vil sige bortset fra den udvendige omsorg, stort set ingenting?

Så vidt forskningsfronten.

Der findes en vuggestue, som snarere regnes for et mønsterbrug end en kommunal daginstitution: Møllehuset i Gladsaxe Kommune. Ole Henrik Hansen omtaler kærligt lederen som »en heks«.

Rita Agerskov, 65 år, besluttede tidligt, at hendes vuggestue skulle drives efter inspiration fra verdens bedste. Hun rejste på studietur til Firenze - en tur, som hun nu sender alle sine pædagoger på for at se og lære.

Ole Henrik Hansen er dybt imponeret over, hvad han så under sine observationer i Møllehuset: Alt, ned til mindste detalje, var indrettet på, at pædagogerne skulle gå ind i den emotionelle dialog med barnet og lære og opdage nyt.

Rita Agerskov tænker på sin vuggestue »som børnenes universitet«.

»Vi har totalt ændret den måde, vi organiserer vores arbejde på. At skabe kompetente børn kræver høj arbejdsdisciplin, og vi leder hver eneste dag efter forbedringer og nye rutiner, som kan komme børnene til gavn. Jeg har indført, at vi voksne ikke må snakke med hinanden, for så flytter vi jo vores opmærksomhed fra børnene.«

I Møllehuset er der samling, hvor børnene sætter sig på deres egne billeder på gulvet, Bagefter sætter de selv billederne op på væggen, så de kan se, hvem der er der. Der er projektarbejde, hvor børnene leger og lærer i op til en halv time ad gangen. Måltiderne serveres ikke for børnene ved høje borde, børnene sørger for sig selv i buffeten ved lave borde. En gang om året fjernes alting, og Møllehuset indrettes på ny, så det passer til lige præcis de interesser og behov, børnegruppen nu har.

Rita Agerskov hjælper pædagogerne til at følge med i alt, hvad der er sket i faget - med f.eks. input om den nyeste hjerneforskning.

»Vi ved jo nu fra hjerneforskningen, at i skolen er det for sent. Det kommer til at forandre vuggestuearbejde, som ellers har været forbundet med lav prestige.«

Ole Henrik Hansens sidste observation i hans projekt rettede sig mod drengen Jonathan. Ligesom Frode var han 14 måneder. Forskeren satte sig som sædvanligt med sit skema og talte antallet af barn-voksen-interaktioner. Da der blev frokostpause, forsvandt halvdelen af pædagogerne i 45 minutter. Den anden halvdel samlede sig på en stue og sad med ryggen til børnene og talte med hinanden, hvorved de i realiteten holdt 45 minutters pause - før deres 45 minutters frokostpause.

Da han havde observeret Jonathan i fem kvarter uden at opleve en eneste interaktion med en voksen, lagde han skemaet væk.

»Drengen havde helt slukket for sine følelser. Jeg kunne jo i princippet være ligeglad. Men det er jo drengens barndom det dér. En barndom han aldrig får tilbage.«
0
And we both know: I will be delicious
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Pædagoger, kom hid!

Indlægaf Slettet bruger » 15. jan 2016, 14:58

Det må næsten være ham med udtrykket "Børnene går rundt som dresserede pingviner med døde øjne". :)

Så vidt jeg husker det (jeg havde noget familie der var jobmæssigt lidt inde over den affære) så endte det med at der var noget galt med hans forskning - jeg kan ikke huske hvad det var. Jeg er selv ret anti-institution, og egl. positiv overfor hans kritik, fordi det umiddelbart giver mening for mig, men jeg kan huske at jeg måtte strække våben da jeg hørte hvad det var der var galt med hans forskning. Anyway man kunne ikke med rimelighed konkludere så voldsomt som han gjorde, og så førte det ud i ingenting, fordi han aldrig fulgte op på kritikken og forbedrede sin analyse. Han var nok bare færdig med sin PdH, fandt et andet job og droppede det hele.

Den debat var lidt ligesom en film hvor man bliver afbrudt fordi internettet driller, og man så aldrig får set de sidste 20 minutter så den står permanent uden afslutning.
1
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7575
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1899
Likede indlæg: 24624

Re: Pædagoger, kom hid!

Indlægaf LaScrooge » 15. jan 2016, 15:03

eks-Maupassant skrev:Det må næsten være ham med udtrykket "Børnene går rundt som dresserede pingviner med døde øjne". :)

Så vidt jeg husker det (jeg havde noget familie der var jobmæssigt lidt inde over den affære) så endte det med at der var noget galt med hans forskning - jeg kan ikke huske hvad det var. Jeg er selv ret anti-institution, og egl. positiv overfor hans kritik, fordi det umiddelbart giver mening for mig, men jeg kan huske at jeg måtte strække våben da jeg hørte hvad det var der var galt med hans forskning. Anyway man kunne ikke med rimelighed konkludere så voldsomt som han gjorde, og så førte det ud i ingenting, fordi han aldrig fulgte op på kritikken og forbedrede sin analyse. Han var nok bare færdig med sin PdH, fandt et andet job og droppede det hele.

Den debat var lidt ligesom en film hvor man bliver afbrudt fordi internettet driller, og man så aldrig får set de sidste 20 minutter så den står permanent uden afslutning.


Åh, jeg havde slet ikke set at artiklen var fra 2012! Nå, så er det ikke så relevant. Jeg troede, den var ny.

Ellers et godt udtryk, det med pingvinerne.
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15337
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1248
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25661

Re: Pædagoger, kom hid!

Indlægaf Delfin » 16. jan 2016, 01:25

Ja artiklen er gammel, men vel ikke mindre interessant af den grund.

Det handler både om den enkelte pædagogs faglighed og om kulturen i institutionen.
Jeg har både været pædagog og forældre og har gennem et langt arbejdsliv indenfor faget mødt både sløve og udbrændte padder (desværre) og engagerede og dygtige pædagoger - og medhjælpere ikke at forglemme. Det er jo ikke alt personale I ser rundt omkring i institutionerne, som har en uddannelse, her er både medhjælpere, nybagte og lidt mere erfarne studerende og evt. forskellige typer praktikanter.
Det er også en del af pædagogens arbejde at vejlede dem og skabe en kultur, hvor børnenes behov er i fokus, men de vil alligevel mangle meget af den pædagogiske ballast, som er nødvendig for at skabe kvalitet i arbejdet. Nogle af dem kan være ret tunge at danse med, særligt har jeg haft svært ved at rykke nogle af dem, som var gamle i gårde.

Blandt de uengagerede personalegrupper er jeg desværre sikker på, at vi møder alt for mange episoder, som dem han beskriver og alt for megen snak om madopskrifter i stedet for sandkager med tilhørende nærvær og børn, der bliver overset på den måde, som han beskriver det.

Heldigvis har jeg mødt flest af de engagerede pædagoger, men man kan sikkert også støde på episoder som de beskrevne i de institutioner. Det kan ikke udgås, at et barn, af og til, vil opleve at blive overset i flokken. Det ville være utopi at påstå det modsatte, når der er mange om buddet, men det bør ikke være det generelle niveau i institutionen.

Citat:
»Pædagogik er at ville noget med et barn - at flytte noget ved at overveje indholdet af en aktivitet. Men i de fleste institutioner aner de ikke, hvad de vil foretage sig sammen med børnene det meste af dagen. Når jeg spurgte lederne, lød det, at de bare greb dagen. Prøv at forestille jer en skoleinspektør, der sagde det samme. Vi ville aldrig acceptere en skoleinspektør, som sagde, han tilrettelagde arbejdet ved at gribe dagen. Men i Danmark har vi, hvad jeg kalder fri-hash-og-gratis-kakaomælk-institutioner«. Der sker intet i de institutioner.«

Jeg er ikke enig med ham i, at det nødvendigvis skal være planlagte aktiviteter for at rykke noget. Under planlagte aktiviteter ser man også børn, som ikke er parat til at modtage tilbuddet lige på det tidspunkt, hvor man nu engang har planlagt, at det skal foregå - fordi nu ville de hellere lige lave det her sandslot med veje og vandkanaler.
Hvis man er vågen og nærværende, opstår der også under den frie leg masser af 'grib øjeblikket' situationer, hvor man kan lave et stykke kvalificeret arbejde. Der hvor barnet er motiveret her og nu og helt klar til at modtage og interagere med den voksne. Det kunne meget vel være sandslottet med vandkanaler. Tænk hvor megen læring, der er i det, hvis man griber bolden.
1
14 11 14
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 478
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 40
Likede indlæg: 796

Re: Pædagoger, kom hid!

Indlægaf Sukisaki » 22. jan 2016, 16:32

Som pædagog har jeg ofte oplevet at der var børn der blev svigtet. Jeg har primært været omgivet at dygtige og engagerede kollegaer, så det er ikke det, som har været problemet de steder jeg har været.
Jeg har mødt et par stykker som bare ventede på at komme på pension, og har hørt andre pædagoger fortælle om kulturer hvor børnene nok mest var i vejen for de voksnes hygge.
Mit erfaring er at der er MEGET stor forskel på institutioner, og jeg har mødt mange ledere som af forskellige grunde ikke magtede opgaven.

De steder jeg har været, har problemet i høj grad været svigt oppefra. I alt har jeg været uden leder i to år ud af knap 9. Det ene sted var der en klyngeleder som en del af slæbet, og så måtte vi selv gå fra børnene og ordne dagligdags-tingene. Det andet sted måtte afdelingslederen opgive de fleste af hendes børnetimer.

Jeg var et sted hvor vi først fik en barselsvikar efter 3 måneder - hvis forældrebestyrelsen ikke var gået til pressen, er jeg ikke sikker på at der var kommet nogen. Jeg har senere hørt om flere steder, hvor barselsvikaren f.eks. er på 30 timer selvom vedkommende der gik fra havde 37.

Ved sygdom (inkl. langtidssygdom) er der næsten ingen vikardækning, så der ryger også en masse børnetimer.

Der hvor jeg var til sidst havde vi også et højt antal børn som havde det rigtig svært med det sociale og flere af dem var også rigtig voldsomme. Jeg har bl.a. oplevet at der er blevet væltet reoler, kastet med stole, børn skubbet ned fra 2 meter højt klatrestativ og et barn der måtte fysisk fastholdes mindst en gang om ugen fordi han gik amok.
På en måde, var noget af det værste faktisk, at efter et stykke tid chokerede det ikke rigtig de andre børn mere - de kunne sagtens spørge efter tusserne, mens man sad og fastholdt et andet børn, som skreg at det ville slå et andet barn ihjel.

De fleste steder er man ofte to voksne til 20-26 børnehavebørn, og hvis nogle af de børn har særlige behov i den grad som jeg har oplevet, er det svært at undgå svigt.
Og selvom der mangler voksne skal der jo også stadig skiftes bleer, ordnes vogne og opvask, hentes ting, snakkes med forældre, holdes styr på protokollen, tage telefonen, tørres numser, finde skiftetøj osv...

Når alt det er skrevet, er jeg sikker på at der er masser af børn der trives rigtig godt i de danske daginstituioner! Men institutionerne er ekstremt sårbare, og der skal ikke meget til at ødelægge det som fungerer.

..Jeg er forresten ikke pædagog mere. To stress-sygemeldinger var nok
0
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3758
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 559
Likede indlæg: 8193

Re: Pædagoger, kom hid!

Indlægaf Anilara » 23. jan 2016, 07:14

Jeg er ikke selv pædagog, og har ingen erfaringer med børnehaver. Men min kæreste er snart færdiguddannet,og er afløser i en børnehave. Han fortæller, at ofte (specielt en bestemt dag i ugen) er det bare ren overlevelse og kaos derinde. De har ikke tid til at tage sig ordentlig af børnene. Der er et barn som reagerer ved at skrige kort og højt i perioder. Ham bliver de nødt til at stille ind til toiletterne til han er færdig, for de har ikke tid til at gøre noget ved det...
Det fortæller hvert fald mig, at i den børnehave, der sejler det fuldstændig.
0

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"