Influencere, havfruer og råbe-videoer

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7578
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1902
Likede indlæg: 24648

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf LaScrooge » 29. apr 2020, 15:09

Aima skrev:
Frøken Himmelblå skrev:Og det er også den tanke jeg får, når jeg så læser her i tråden, og hører den danske podcast. Altså er det hele bare et pyramidespil?


Jaeh, vel egentligt? Nu kender jeg ikke de præcise rammer for definitionen af hverken pyramidesmil eller influencermarketing, men en essentiel fællesfaktor er jo i hvert fald netværk. Jeg tænker, dét pyramidespil og multilevelmarketing altid er blevet kritiseret for, sat på spidsen kan betegnes som ‘udnyttelse af (privat) netværk’, folder man det lidt mere ud, går problematikken især på den del, hvor der spilles på den troværdighed der ubevidst er bundet til relationen. “Jeg kender jo Leif, fordi han er min nabos fætter, og jeg møder ham også nærmest hver søndag i hundeskoven. Leif er god nok”.

I influencermarketing er relationenerne, netværket, bare rykket over på en virtuel social arena, men dynamikken og metoderne er i princippet det samme, tænker jeg. Eller, sagt på en anden måde, er det de samme greb der gør sig gældende i den del hvor vi som potentielle forbrugere ubevidst sænker vores kritiske skjold en smule.


Det stemmer meget godt overens med, at hele bloggeruniverset er ét stort selvreferentielt system. De linker og refererer til hinanden i ét væk, sjældent til noget udenfor systemet, med mindre det er varer der sælges eller forhandlere, der henvises til, og bidrager derved både til reklame for og ligitimering og validering af hinanden. Jeg tænker her på livsstilsbloggerne, de bloggere, som gør deres egne personer og tilværelse til reklamesøjler.

Jeg tænker, at interessen i sig selv er menneskelig nok; vi er alle i én eller anden grad nysgerrige lurere, som gerne vi se hvem de andre er og hvad de gør. Problemet opstår nogle andre steder og i nogle andre spændingsfelter, blandt andet når man tror på illusionen og lider i sammenligning med noget ikke-virkeligt, og når man har brug for en leder der fortolker verden for én og vælger én uden de rette kompetencer.
1
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 2559
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 129
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 8583

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Raenil » 29. apr 2020, 16:51

Modesty Blame skrev:Helt ærligt, så fandt jeg deres fokus på white male privilege irriterende. Der er tale om mennesker, der pusher bullshit, og selvom de kalder det feminisme, så behøver vi ikke 20.000 WMP-disclaimere, for at acceptere deres kritik som værende valid.


Jeg går ud fra at du her snakker om "Slut med forbudt podcasten", og ja, der blev jeg også lidt træt i hjernen. Så lang tid behøver de ikke at bruge på at sige at de ikke kan tillade sig at sige at de ikke må fatte noget. Eller sådan noget.
0
Modesty Blame
Indlæg: 4367
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 524
Likede indlæg: 9500

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Modesty Blame » 29. apr 2020, 17:29

Raenil skrev:
Modesty Blame skrev:Helt ærligt, så fandt jeg deres fokus på white male privilege irriterende. Der er tale om mennesker, der pusher bullshit, og selvom de kalder det feminisme, så behøver vi ikke 20.000 WMP-disclaimere, for at acceptere deres kritik som værende valid.


Jeg går ud fra at du her snakker om "Slut med forbudt podcasten", og ja, der blev jeg også lidt træt i hjernen. Så lang tid behøver de ikke at bruge på at sige at de ikke kan tillade sig at sige at de ikke må fatte noget. Eller sådan noget.

Jep, det gør jeg. Jeg mener, de kunne vel blot have droppet at tale om kvinderne på en misogynistisk måde. Det lyder som om, de har styr på den del, så det burde ikke være så svært for dem. Der er rigeligt med ting at tage fat i i forvejen. Der er jo masser af mænd, der laver lige så dumme ting.
0
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Aima » 29. apr 2020, 17:38

Jeg fandt det også lidt frelst, må jeg indrømme, altså sådan umiddelbart, men omvendt så forstår jeg dem altså også godt. Når man forholder sig så kritisk, som de gør, er det ret vitalt man selv har sit på det rene hvis man gerne vil tages alvorligt, og de bliver vel nødt til at tale til laveste fællesnævner, tænker jeg. Med de der havfruedamers succes med at få prakket i tusindvis af mennesker, her fortrinsvis kvinder, alverdens idéer på ærmet i betragtning, kan jeg virkelig godt forstå 2 X Morten gør sig umage for at eliminere alle tænkelige halmstrå, damerne, som på vanlig vis, kan bruge som pegepind. De har jo netop haft helt med at bruge de der søgte argumenter før, men når SMF selv italesætter bevidsthed om dét og i på samme tid forhåndseliminerer det, sparer de sig selv for at bruge tid på det senere.
5
I'll stick with hell no's and headphones...
Modesty Blame
Indlæg: 4367
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 524
Likede indlæg: 9500

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Modesty Blame » 29. apr 2020, 17:52

Aima skrev:Jeg fandt det også lidt frelst, må jeg indrømme, altså sådan umiddelbart, men omvendt så forstår jeg dem altså også godt. Når man forholder sig så kritisk, som de gør, er det ret vitalt man selv har sit på det rene hvis man gerne vil tages alvorligt, og de bliver vel nødt til at tale til laveste fællesnævner, tænker jeg. Med de der havfruedamers succes med at få prakket i tusindvis af mennesker, her fortrinsvis kvinder, alverdens idéer på ærmet i betragtning, kan jeg virkelig godt forstå 2 X Morten gør sig umage for at eliminere alle tænkelige halmstrå, damerne, som på vanlig vis, kan bruge som pegepind. De har jo netop haft helt med at bruge de der søgte argumenter før, men når SMF selv italesætter bevidsthed om dét og i på samme tid forhåndseliminerer det, sparer de sig selv for at bruge tid på det senere.

Men når det er tilfældet, så er det også helt sikkert, at de nok skal finde noget andet.
0
Lykke
Indlæg: 6936
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6465

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Lykke » 10. maj 2020, 19:38

Nu er podcasten; Gudindelogen også forsvundet (i hvert fald fra min podcast-app).
0
ajnaM
Indlæg: 10022
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1057
Likede indlæg: 27372

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf ajnaM » 10. maj 2020, 21:38

LaScrooge skrev:
Aima skrev:
Frøken Himmelblå skrev:Og det er også den tanke jeg får, når jeg så læser her i tråden, og hører den danske podcast. Altså er det hele bare et pyramidespil?


Jaeh, vel egentligt? Nu kender jeg ikke de præcise rammer for definitionen af hverken pyramidesmil eller influencermarketing, men en essentiel fællesfaktor er jo i hvert fald netværk. Jeg tænker, dét pyramidespil og multilevelmarketing altid er blevet kritiseret for, sat på spidsen kan betegnes som ‘udnyttelse af (privat) netværk’, folder man det lidt mere ud, går problematikken især på den del, hvor der spilles på den troværdighed der ubevidst er bundet til relationen. “Jeg kender jo Leif, fordi han er min nabos fætter, og jeg møder ham også nærmest hver søndag i hundeskoven. Leif er god nok”.

I influencermarketing er relationenerne, netværket, bare rykket over på en virtuel social arena, men dynamikken og metoderne er i princippet det samme, tænker jeg. Eller, sagt på en anden måde, er det de samme greb der gør sig gældende i den del hvor vi som potentielle forbrugere ubevidst sænker vores kritiske skjold en smule.


Det stemmer meget godt overens med, at hele bloggeruniverset er ét stort selvreferentielt system. De linker og refererer til hinanden i ét væk, sjældent til noget udenfor systemet, med mindre det er varer der sælges eller forhandlere, der henvises til, og bidrager derved både til reklame for og ligitimering og validering af hinanden. Jeg tænker her på livsstilsbloggerne, de bloggere, som gør deres egne personer og tilværelse til reklamesøjler.

Jeg tænker, at interessen i sig selv er menneskelig nok; vi er alle i én eller anden grad nysgerrige lurere, som gerne vi se hvem de andre er og hvad de gør. Problemet opstår nogle andre steder og i nogle andre spændingsfelter, blandt andet når man tror på illusionen og lider i sammenligning med noget ikke-virkeligt, og når man har brug for en leder der fortolker verden for én og vælger én uden de rette kompetencer.


Men det er vel langt fra nyt? Det er mange år siden, bloggerne blev kommercialiseret. De her diskussioner har fundet sted i årevis - også i juridiske kredse, og bloggerne er blevet underlagt en række regulationer. Blandt andet er de omfattet af markedsføringsloven. Og mit indtryk er også, at det er med til, at vi i stigende grad er blevet bevidste om, at bloggere både er privatpersoner og virksomheder, der lever af den relation, de har til deres læsere.

Og det er jo en balance - og en relation, der går begge veje. Hvis bloggeren 'sælger ud', har for mange og/eller dårlige samarbejder og bliver upersonlig, mister læserne interessen. Der har været grelle eksempler på influencers, der er 'døde' på meget kort tid efter at den slags historier er gået viralt. Derfor finder de dygtige bloggere en vej, hvor de ikke går over grænsen og bliver FOR kommercielle, anbefaler produkter de ikke kan stå inde for osv.

Jeg synes egentlig, forretningsmodellen er ok, og jeg tror også, langt de fleste læsere godt er klar over, hvordan tingene hænger sammen. Så jeg er egentlig ikke så 'nervøs', og synes ikke, det er en specielt skræmmende udvikling.
3
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf hotlips » 19. maj 2020, 09:27

Der er en kritisk artikel om dem i Berlingske idag.
1
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7483
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1762
Likede indlæg: 24474

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Moxy-lady » 20. maj 2020, 16:35

hotlips skrev:Der er en kritisk artikel om dem i Berlingske idag.


Ja, bag betalingsvæg. Håber lidt at der er nogen der vil dele den herinde.
0
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Dirtylittledevil
Indlæg: 6687
Tilmeldt: 12. aug 2015, 20:03
Kort karma: 1866
Likede indlæg: 34777

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Dirtylittledevil » 20. maj 2020, 16:45

Det er en varm dag på Bali. Danske Parmone Valina sidder i en rundkreds med andre kvinder, der ligesom hende har tilmeldt sig kurset. Stilheden fylder yogasalen, da en kimonoklædt kvinde tager plads foran dem. Kvindernes blikke følger hendes mindste bevægelser. Det er første gang, de møder hende i virkeligheden.

Parmone Valina er rejst til Bali for at uddanne sig til »holistisk energiterapeut«. Hun har betalt 30.000 kroner for kurset, der udbydes gennem instagrammer og iværksætter Katrine Birk. Hun har fulgt med i de såkaldte »hjertekvinders« liv i et stykke tid og læst deres budskaber om, at hun let kan opnå samme succes som dem. Hun skal »følge sit hjerte«, sit kald, skrue op for sig selv og bryde ud af dårlige relationer og mønstre i sit liv.

»Udefra set tilbyder kvinderne et fællesskab, hvor der er plads til alle, hvor man kan sige alt, hvor kvinder står sammen og er til for hinanden. Det er det, man ser, når man kommer ind i det. Men det er ikke det fællesskab, du får,« siger Parmone Valina.

Hjertekvinderne er en ny gren af influencers, der har skabt en følgerskare på de sociale medier. En stor del af deres forretning bygger på Instagram. Billeder af kvinderne med inspirerende citater og anbefalinger kan omsættes direkte til valuta i form af blandt andet kurser og uddannelser. Som Berlingske tidligere har beskrevet, baserer forretningen sig på en logik om, at det naturlige er godt, mens det unaturlige er usundt, og at alt fra krystaller og vitaminer til en særlig ceremoniel kakao kan gøre underværker for dit liv.

Psykolog og ph.d. fellow Theiss Bendixen er forfatter til bogen »Skeptisk« om pseudovidenskab og har set nærmere på hjertekvindernes profiler på Instagram. Ifølge ham tegner der sig et særligt psykologisk mønster hos hjertekvindernes følgere.

»Udefra set ligner det, at den her bevægelse primært tiltrækker kvinder, der søger uafhængighed, frihed og selvstændighed. Stærke kvinder, der vil vise, at de »kan selv og vil selv«. Kvinder, der er blevet ramt på selvværdet, og som måske har god grund til at føle sig kuede eller oversete, eller som altid har sat andre før sig selv, ser nu den her bevægelse som en slags »vej ud« og som en vej til at blive en »bedre version af sig selv«,« siger han.

Fra det er der ikke langt til at søge det spirituelle, siger Theiss Bendixen. At bekende sig til hjertekvindernes livsfilosofier og fortællinger om, at en særlig salve lavet af planter, der har sagt ja til at blive plukket, og som healer dit hjerte, kan virke som en her-og-nu-løsning.

»Vi ved, at konspiratorisk og magisk tænkning er særlig udbredt blandt folk, der føler sig marginaliserede, kuede og uden kontrol over tilværelsen,« siger han.

Det billede genkender Parmone Valina, når hun tænker tilbage på dengang, da hun først faldt over kvindernes profiler. Hjertekvinderne har opdaget, at der er et stort og profitabelt marked for at tjene penge på folks drømme, mener hun.

»Det er verdens nemmeste ting at stille sig op og sige, at vi allesammen har noget at gøre godt med og er lige meget værd, for derved når man en gruppe, der er så sårbar. Jeg kan se, hvornår jeg ville ind i selvudvikling. På det tidspunkt havde jeg brug for, at der var nogen, der sagde: Du kan godt,« siger hun.

Selvkærlighed til salg
En af de mest fremtrædende hjertekvinder herhjemme er danske Avalon Khaan, der omtaler sig selv som »love leader«. På sociale medier deler hun budskaber om, at kvinder skal turde skrue op for sig selv, og udbyder online-kurser og meditationer. Hendes 11.000 følgere på Instagram kalder hun sin »tribe«. Avalon Khaan dukker en dag uanmeldt op på kurset på Bali. Hun kan fortælle, hvordan hun er kommet i »penge-flow«, og at hun, ved at tro mere på sig selv og tænke anderledes om penge, tjener op til 150.000 kroner om måneden.

Parmone Valina forstår ikke, hvad indslaget skal til for. Hun anede ikke, at det med at tjene penge ville fylde så meget på kurset.

»Det var så uigennemsigtigt, hvad uddannelsen indeholdt. Det handlede ikke bare om at lære akupressur, en stor del var at udvikle sig selv som en kvinde, der ville redde verden og hjælpe til i verden, og at man skal kopiere deres forretningsmodel, for så kan man blive stenrig. Hvis man skal kigge fagligt på, hvad jeg har lært, så har jeg ikke lært særlig meget. Det kan sagtens være, at de tror på, at de gør noget godt, men det handler også om, at de har opdaget, at de kan tjene penge på det her – og at folk er lette at narre,« siger hun.

Katrine Birk, der er iværksætter, forfatter og akupunktør, har udbudt det kursus i »holistisk energiterapi og akkupressur (en slags akupunktur uden brug af nåle), som Parmone Valina har deltaget i. Hun rubricerer ikke sig selv som hjertekvinde og oplever ikke, at der findes et decideret hjertekvindefællesskab, men siger, at hun godt kan forstå, at det kan se sådan ud for nogle. Katrine Birk fortæller, hvordan hun gør meget for at sikre, at hendes kursister ikke tror, at de kan købe et »quick fix«, der straks giver dem et bedre liv eller selvværd, blandt andet ved at bede dem udfylde et ansøgningsskema forinden.

»Det fremgår af kontrakten og ansøgningsskemaet, at der ikke er en helt fast plan på forhånd for, i hvilken rækkefølge vi skal de forskellige elementer igennem. Selvfølgelig er der planlagte elementer, men du får ikke en struktureret undervisningsplan for hver enkelt dag. Jeg mærker efter og lytter til mine kursister, så jeg ved, hvad de har brug for, og det kan være forskelligt fra hold til hold og fra dag til dag. Det skal der være plads til,« siger hun.

»Og det er vigtigt for mig at sige, at folk skal mærke efter, og at jeg kan give dig de redskaber, som er bedst for mig, men du er selv nødt til at gøre det,« siger Katrine Birk.

Med sine 17.000 følgere på Instagram er Katrine Birk bevidst om, at hun har en stemme på de sociale medier. Men hun mener ikke, at hun markedsfører sig med den feministiske retorik, som hjertekvinderne bliver forbundet med i podcasten »Slut med forbudt«, som Berlingske tidligere har omtalt, hvor sundhedsdebatør Morten Svane og cand.scient Morten Elsøe kritiserer hjertekvindemiljøet.

»Jeg tror på, at når vi følger det, der mærkes godt for os, vil det også være nemmere for os at komme til at opnå et liv, som er godt for os. Dermed ikke sagt, at vi bare kan gå ud og købe en Lamborghini i morgen og bo på et slot, men jeg tror, at vi i mange generationer er blevet fortalt, at der er så meget, vi ikke kan, og det holder os tilbage i livet,« siger Katrine Birk.

Hun afviser, at hun udnytter kvinders drømme til at sælge kurser og uddannelser.

»Det kan være så oplagt og nemt at sige: Du arbejder med noget, der handler om omsorg, kærlighed og healing, og som har med noget alternativt at gøre, så derfor kan du heller ikke tjene penge på det. Sådan er der mange i min branche, der har det, og der synes jeg bare, at det er vigtigt at sige, at man gerne må tage penge for ting, der har med bløde værdier at gøre, og som hjælper mennesker,« siger Katrine Birk.

Ikke plads til kritik
Berlingske har talt med flere kvinder med tilknytning til hjertekvindemiljøet, der kan fortælle, hvordan de oplever, at kritiske kommentarer bliver slettet og profiler blokeret, hvis de er kritiske eller undrende over for kvindernes virksomheder.

»Der er ikke plads til kritiske røster, og fællesskabet handler om at bekræfte hinanden og leve efter hjertekvindernes budskaber. Men når tingene strammer til, er der mange ting, der pludselig bliver slettet, så facaden kan se ordentlig ud. Der er helt sikkert noget positivt i at være inspirerende i forhold til at gå efter det, man vil, at være selvstændig kvinde og turde gå imod strømmen. Men det hele bliver uigennemsigtigt og svært at gennemskue,« siger Parmone Valina.

Også Theiss Bendixen betoner, at kvindernes budskaber isoleret set er positive og kan hjælpe mange kvinder. Der, hvor fællesskabet bliver farligt, er, hvis kvindernes feministiske retorik bliver skærpet i en grad, hvor de finder et særligt sprog til at afværge kritik fra folk, der ikke er en del af miljøet.

»Hjertekvindernes kamp for frihed og uafhængighed er beundringsværdig og helt legitim. Problemet er, hvis den feministiske kamp tager overhånd og bliver unuanceret, og man pludselig begynder at se hele verden – inklusive videnskaben og myndighederne – som én stor magtfuld og ansigtsløs fjende, der skal bekæmpes, koste hvad det vil.«

Ifølge ham er »jeg har mine sandheder, og du har dine sandheder« et populært mantra i hjertekvindernes kredse. På de sociale medier kan man se, hvordan vendinger som »hav modet til at stå op for din egen sandhed«, »følg din egen vej«, og »du invaderer mit space«, bliver hyppigt brugt, når kvindernes standpunkter udfordres.

Det bekymrer Theiss Bendixen, hvis kvinderne lukker sig om sig selv som et ekkokammer, hvor kun deres holdninger og verdenssyn gælder.

»Så står ladeporten pludselig åben for al slags misinformation og pseudovidenskab, og det bliver en »os« mod »dem«-situation. Man anerkender ikke længere officielle sundhedsråd, og man anerkender ikke videnskabens brede konsensus,« siger han.

Alternative behandlingsformer har altid interesseret Katrine Birk, og hun vil gerne dele ud af sine erfaringer. Men man har aldrig set hende fraråde lægevidenskaben, som hun synes er vigtig og ikke er imod, og hun opfordrer altid folk til at søge læge først, understreger hun.

»Ja, jeg anbefaler selvmassage, som lægevidenskaben i øvrigt vil sige er fjollet, men jeg har set, at det kan være en hjælp for mange, og jeg siger altid, at det er til ting, som du ikke vil gå til din læge med,« siger Katrine Birk.

Hun afviser, at hun skulle have blokeret profiler eller slettet kritiske kommentarer på sociale medier. Katrine Birk understreger, at hun er åben over for kritik eller undren fra sine kursister, hvis de kommer til hende, men fortæller, at hun aldrig har oplevet, at folk har henvendt sig med kritik.

I dag er Parmone Valina vendt tilbage til jobbet som sygeplejerske, og hun har mange gange spurgt sig selv: »Hvordan endte jeg egentligt der?« Hendes forsøg på at starte sin egen klinik med hjertekvinderne som forbilleder lykkedes ikke. Hun frygter, at ikke alle har samme ressourcer til at vikle sig ud af miljøet.

»Først var jeg ikke sur eller irriteret på nogen af hjertekvinderne. Jeg var derimod sur på mig selv, fordi jeg ikke kunne finde ud af at få det at være selvstændig til at lykkes, sådan som de sagde. Opskriften er jo ellers meget enkel: »Bare gør som mig«,« siger hun.

Berlingske har været i dialog med Avalon Khaan om et svar på kritikken af hendes virksomhed og Instagram, men hun har ikke ønsket at stille op til interview.
2
Ilddråberne i mine øjne
Renhedens hjerter kan virkelig være et savn
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 7999
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 1193
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 17845

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Stitch » 20. maj 2020, 16:51

Tak for deling :)
0
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."

Free Palestine
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 7999
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 1193
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 17845

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf Stitch » 20. maj 2020, 16:52

Som Berlingske tidligere har beskrevet, baserer forretningen sig på en logik om, at det naturlige er godt, mens det unaturlige er usundt, og at alt fra krystaller og vitaminer til en særlig ceremoniel kakao kan gøre underværker for dit liv.


Er det den med møllen?




:engel:
5
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."

Free Palestine
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Influencere, havfruer og råbe-videoer

Indlægaf hotlips » 20. maj 2020, 18:45

Jeg har ikke fået læst på hvad det er de sælger, det virker umiddelbart som en ret standard "find din indre gudinde" ting, men planter der har sagt ja til blive plukket.. Er der nogen der er stødt på en nærmere beskrivelse af hvad det lige går ud på?

Jeg vil mene jeg har et ret nært forhold til mine planter og nu føler jeg mig totalt snydt for de har sq aldrig svaret :sur:
0

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"