Gør livstidsdomme livsvarige igen

[Ernie]

De virkelig farlige forbrydere bliver ikke idømt livstid i et fængsel, men bliver i stedet idømt forvaring på ubestemt tid. Det skal man lige huske i denne diskussion.

DF er jo ligesom NB et parti, der bare vil straffe hårdere og jo nok på grund af intolerance og had mod mennesker, der er anderledes. Men strafferammerne bør jo fastsættes ud fra helt andre principper. Det er en balancegang:
1. Straffene skal være hårde nok til at virke afskrækkende.
2. Men straffene bør ikke være hårdere end absolut nødvendigt. Meget hårde straffe får ikke antallet af forbrydelser til at falde, hvilket jo ses tydeligt især i USA, hvor flere millioner mennesker sidder i fængsel. De lange og hårde straffe koster en frygtelig masse penge for samfundet, og man får intet for alle disse penge, når resultatet bare er en forråelse af hele samfundet med endnu mere had og vold til følge.

[paint]

De virkelig farlige forbrydere bliver ikke idømt livstid i et fængsel, men bliver i stedet idømt forvaring på ubestemt tid. Det skal man lige huske i denne diskussion.

DF er jo ligesom NB et parti, der bare vil straffe hårdere og jo nok på grund af intolerance og had mod mennesker, der er anderledes. Men strafferammerne bør jo fastsættes ud fra helt andre principper. Det er en balancegang:
1. Straffene skal være hårde nok til at virke afskrækkende.
2. Men straffene bør ikke være hårdere end absolut nødvendigt. Meget hårde straffe får ikke antallet af forbrydelser til at falde, hvilket jo ses tydeligt især i USA, hvor flere millioner mennesker sidder i fængsel. De lange og hårde straffe koster en frygtelig masse penge for samfundet, og man får intet for alle disse penge, når resultatet bare er en forråelse af hele samfundet med endnu mere had og vold til følge.

Du mener ikke at f.eks Peter Lundin og Raket-Madsen er specielt farlige?

[DenBruneMunk]

De virkelig farlige forbrydere bliver ikke idømt livstid i et fængsel, men bliver i stedet idømt forvaring på ubestemt tid. Det skal man lige huske i denne diskussion.

DF er jo ligesom NB et parti, der bare vil straffe hårdere og jo nok på grund af intolerance og had mod mennesker, der er anderledes. Men strafferammerne bør jo fastsættes ud fra helt andre principper. Det er en balancegang:
1. Straffene skal være hårde nok til at virke afskrækkende.
2. Men straffene bør ikke være hårdere end absolut nødvendigt. Meget hårde straffe får ikke antallet af forbrydelser til at falde, hvilket jo ses tydeligt især i USA, hvor flere millioner mennesker sidder i fængsel. De lange og hårde straffe koster en frygtelig masse penge for samfundet, og man får intet for alle disse penge, når resultatet bare er en forråelse af hele samfundet med endnu mere had og vold til følge.

Tænk der er også andre måder at se dette på.
1. Straffe skal være hårde nok til at holde de kriminelle langt nok væk, og i lang tid, til at ofre og andre kan få følelsen af tryghed.
2. De skal være som gamle ordsprog er, en tand for en tand, og en hånd for en hånd. Intet mindre , gerne mere, hvis de ikke mener dommen ikke er en trussel, så er de jo psykisk knækket, og vil ligemeget længden, være ustabile i vores retssamfund og igen udgøre en trussel når de kommer ud.

Lige meget hvor mange vi sender ind i fængsel, så skal økonomi da ikke være en begrænsning eller årsag til at sætte dem på fri fod igen? Så er der vist noget galt med regeringen hvis de begynder at godkende løsladelser , så de kan skabe plads til andre. Når der altså er tale om meget hårde domme, ikke cykeltyven eller madtyven fra netto.

Jeg har ikke had men manglende respekt for mordere og terrorister som sendes på langtidsdomme eller "livstid", de fortjener intet mindre og gerne uden prøveløsladelse. Jeg føler intet for disse mennesker ligemeget om det grunder i lyst eller psykose tilstande eller bare er sådan for den enkelte.

[paint]

De virkelig farlige forbrydere bliver ikke idømt livstid i et fængsel, men bliver i stedet idømt forvaring på ubestemt tid. Det skal man lige huske i denne diskussion.

DF er jo ligesom NB et parti, der bare vil straffe hårdere og jo nok på grund af intolerance og had mod mennesker, der er anderledes. Men strafferammerne bør jo fastsættes ud fra helt andre principper. Det er en balancegang:
1. Straffene skal være hårde nok til at virke afskrækkende.
2. Men straffene bør ikke være hårdere end absolut nødvendigt. Meget hårde straffe får ikke antallet af forbrydelser til at falde, hvilket jo ses tydeligt især i USA, hvor flere millioner mennesker sidder i fængsel. De lange og hårde straffe koster en frygtelig masse penge for samfundet, og man får intet for alle disse penge, når resultatet bare er en forråelse af hele samfundet med endnu mere had og vold til følge.

Tænk der er også andre måder at se dette på.
1. Straffe skal være hårde nok til at holde de kriminelle langt nok væk, og i lang tid, til at ofre og andre kan få følelsen af tryghed.
2. De skal være som gamle ordsprog er, en tand for en tand, og en hånd for en hånd. Intet mindre , gerne mere, hvis de ikke mener dommen ikke er en trussel, så er de jo psykisk knækket, og vil ligemeget længden, være ustabile i vores retssamfund og igen udgøre en trussel når de kommer ud.

Lige meget hvor mange vi sender ind i fængsel, så skal økonomi da ikke være en begrænsning eller årsag til at sætte dem på fri fod igen? Så er der vist noget galt med regeringen hvis de begynder at godkende løsladelser , så de kan skabe plads til andre. Når der altså er tale om meget hårde domme, ikke cykeltyven eller madtyven fra netto.

Jeg har ikke had men manglende respekt for mordere og terrorister som sendes på langtidsdomme eller "livstid", de fortjener intet mindre og gerne uden prøveløsladelse. Jeg føler intet for disse mennesker ligemeget om det grunder i lyst eller psykose tilstande eller bare er sådan for den enkelte.

Er du tilhænger af en genindførelse af dødsstraffen? Det er nemlig det udtrykket betyder (et liv for et liv)

"2. Mosebog 21:23-25: liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme. "

[fisken80]

De virkelig farlige forbrydere bliver ikke idømt livstid i et fængsel, men bliver i stedet idømt forvaring på ubestemt tid. Det skal man lige huske i denne diskussion.

DF er jo ligesom NB et parti, der bare vil straffe hårdere og jo nok på grund af intolerance og had mod mennesker, der er anderledes. Men strafferammerne bør jo fastsættes ud fra helt andre principper. Det er en balancegang:
1. Straffene skal være hårde nok til at virke afskrækkende.
2. Men straffene bør ikke være hårdere end absolut nødvendigt. Meget hårde straffe får ikke antallet af forbrydelser til at falde, hvilket jo ses tydeligt især i USA, hvor flere millioner mennesker sidder i fængsel. De lange og hårde straffe koster en frygtelig masse penge for samfundet, og man får intet for alle disse penge, når resultatet bare er en forråelse af hele samfundet med endnu mere had og vold til følge.

Vrøvl!
Hverken Peter Madsen, Lundin eller Amagermanden har fået forvarringsdomme. Desuden skal det allerede efter fem år vurderes, hvorvidt vedkommende skal løslades. Ved livstidsdømte kan der først søges om prøveløsladelse efter 12 år.

[fisken80]

Jeg har desuden stor tillid til, at dem der løslades vurderes ikke at være farlige for samfundet mere. Det bygger jeg på, at man f.eks. ikke har løsladt Seth Sethsen, der har siddet siden midten af 80’erne. Eller Lundin, der har siddet i 20 år nu og flere gange har fået afslag på prøveløsladelse.

Så tingene fungerer fint som de er. Men DF er jo i knæ, så det undrer mig ikke at de kommer med den slags, det taler jo direkte til deres vælgersegment...

[Modesty Blame]

Hvis man ved, at straffen er livstid som for evigt, så mister man håbet. Hvis man ikke har noget håb, så vil man gøre hvad som helst for at undslippe eller for at undgå at blive fanget i første omgang. Måske også mere end man havde gjort, hvis man havde noget håb.

[KIM K]

Det er givet ikke et synspunkt Peter Skaarup vinder stor genklang og forståelse for blandt masserne, hvor automatreaktionen hos det brede flertal vil være at slå korsets tegn for sig i samme øjeblik de hører forslaget, især når det kommer fra en mand som ham der på mange områder ofte fremturer med rabiate holdninger ikke mindst på retspolitikken hvor jeg normalt er lodret uenig med ham.
Men her er jeg faktisk grundlæggende enig med manden, omend jeg erkender det er kontroversielt.

Domstolene bør efter min mening have mulighed for at idømme en livstidsstraf som i USA uden mulighed for prøveløsladelse. Derovre har de en hel palette af forskellige livtidsstraffe at vælge imellem, i reglen også inden for samme delstat.
Det var domstolen der i sin tid afsagde dom og behandlede sagen der ned i mindste detalje blev præsenteret for og fik kendskab til alle forholdene bag forbrydelsen, ikke tilfældige ansatte i kriminalforsorgen eller justitsministeriet mange år senere.

For mig handler det om begreber som menneskesyn, rimelighed, etik og moral. Hvor afstumpede skal vi som samfund være.
Der er forbrydelser der er så grove at det bryder med (i hvert fald min) etik og moral nogensinde at slippe dem løs igen.

20 år efter der er afsagt dom for et makabert drab er det ikke længere offeret der er omdrejningspunktet for diskussionen. Det er gerningsmanden. Det er ham der (ofte gentagne gange) bliver interviewet i pressen, ligesom det er hans advokater der beredvilligt stiller op i medierne og taler hans sag.
Det er først og fremmest hans historie vi får fortalt. Offeret har ligget seks fod under jorden længe og kan ikke svare igen. Forbrydelsen, ondskaben og alle de makabre detaljer omkring samme toner ikke længere så klart frem på nethinden som da sagen blev ført.

[KIM K]

Livstid i Danmark
I alt 14 personer har fået fængsel på livstid siden 2006.

Livstidsfanger kan tidligst søge om prøveløsladelse, når de har afsonet 12 år af deres straf.

Det er dog langtfra sikkert, at en ansøgning om prøveløsladelse bliver godkendt.

I 2015 opholdt der sig i gennemsnit 21 livstidsdømte fanger i danske fængsler og arresthuse.

Siden 1985 og frem til udgangen af 2015 er i alt 20 livstidsdømte fanger blevet løsladt.

Tal fra Kriminalforsorgen viser, at livstidsfanger i Danmark i gennemsnit sidder i 17 år.

Kilde: Kriminalforsorgen.

Det interessante er så hvor ofte de begår kriminalitet igen. Har vi problemer med livstidsfanger som går ud og slår ihjel efter løsladelse?

Jeg er ligeglad med om de ikke længere udgør en fare for samfundet (her taler jeg om de aller groveste forbrydere såsom Peter Madsen).
De har allerede ofre på samvittigheden der har bødet med deres liv, ofte krydret med ulidelig angst og smerte gennem langstrakte forløb der har måttet føles som år for ofrene. Nogle gange har mishandlingen strakt sig over mange timer eller sågar døgn inden døden indtraf som en befrielse.

I de lidt mindre alvorlige sager hvor man mener farlighedskriteriet bør være mere udslagsgivende har samfundet mulighed for at idømme forvaring. Men her handler det i ligeså høj grad om etik og moral.

[Modesty Blame]

Hvis man ved, at straffen er livstid som for evigt, så mister man håbet. Hvis man ikke har noget håb, så vil man gøre hvad som helst for at undslippe eller for at undgå at blive fanget i første omgang. Måske også mere end man havde gjort, hvis man havde noget håb.

Hvis man køber det argument, så kan man ligeså godt tro, at hvis der ikke er noget håb, så dropper de helt at begå kriminalitet, hvor livstid er en mulighed, i stedet for bare at forsøge at undslippe.

Det gør de tydeligvis ikke, så ville der ikke være kriminalitet i USA. Til gengæld har de langt hårdere straffe, og langt flere kriminelle.

[Ernie]

I princippet synes jeg at strafferammer helt skulle fjernes. For alle forbrydelser. Det skulle herefter være op til dommerne at bestemme hvilken dom en sag skulle ende med: Frifindelse, samfundstjeneste, bøde, fængsel eller dødsstraf eller en kombination heraf.

Strafferammer er helt nødvendige. For ellers får vi et system, hvor dommerne dømmer efter, om de synes, at den anklagede virker sympatisk, usympatisk eller en mellemting og, hvor dommene derfor kan afhænge meget af dommerens humør og, hvem dommeren er. Ankes dommen, vil dommen derfor tit blive helt anderledes bare, fordi dommeren er en anden person.

Med strafferammer undgås dette problem næsten helt. For det eneste dommeren skal overveje er jo, hvilken eller hvilke lovparagraffer, der er overtrådt, og derudfra vælge den angivne strafferamme. Derefter skal dommeren vurdere hvilke skærpende og formildende omstændigheder, der er tale om, og ud fra dette vurdere, hvor inden for strafferammen dommen bør være. Ankes en sådan dom derefter, vil dommen oftest være omtrent den samme, selvom det nu er en anden dommer, der skal foretage vurderingen.

[Ernie]

For det første er der ingen dommer der "dømmer efter sit humør".

Næh. For vi har jo strafferammer.

For det andet beklædes retten ikke kun af én dommer i straffesager. I domsmandssager er der 1 dommer og 2 domsmænd i byretten, og 3 dommere og 3 domsmænd i landsretten. I nævningesager er der 3 dommere og 6 nævninge i byretten, og 3 dommere og 9 nævninge i landsretten. Held og lykke med at få 3-12 mennesker til at dømme det samme "efter deres humør og sympati"...

Det gør ikke den store forskel, om der kun er tale om en enkelt dommer eller flere. For uden strafferammer kan de jo bare dømme hvad som helst. Flertallet bestemmer. Hvis den tiltalte er indvandrer, og flertallet ikke kan lide indvandrere, kan de jo f. eks. bare give så hård en dom for en bagatel, at vedkommende vil blive udvist. Mens de i stedet kan lade straffen bortfalde for en langt værre forbrydelse, hvis der er tale om en politiker, fodboldspiller eller musiker, som flertallet af dem godt kan lide. Folk vil derfor næsten med sikkerhed blive behandlet vidt forskelligt i retssystemet,

Du er alt for naiv, når du tror, at dommere og domsmænd ikke er mennesker, men en slags fejlfrie overmennesker.

For det tredje - selv hvis du havde ret i at der kun var én dommer, og at vedkommende dømte efter sit humør/sympati, så ville tilstedeværelsen ikke hjælpe en skid på det. Dommeren ville stadig kunne dømme frit inden for strafferammen efter sit humør. De vil stadig kunne dømme efter deres mavefornemmelse eller efter sympati.

På grund af strafferammerne skal dommerne kun vurdere skyldspørgsmål samt skærpende og formildende omstændigheder. Dette gør det muligt at afsige så præcise domme, at næste retsinstans næsten med sikkerhed vil nå frem til omtrent samme resultat. Undtagelsen er kun de tilfælde, hvor der er tvivl om skyldspørgsmålet og, hvor der derfor er tvivl om, hvorvidt beviserne er stærke nok.

For det fjerde - har du hørt om begrebet "retspraksis"?

Ja, det er jo dette begreb, som du vil have fjernet ved ikke mere at have strafferammer, så dommerne pludselig kan idømme straffe, der ligger langt uden for det normale.

[hotlips]

Det er sådan en underlig historieløs tilgang der oftest ligger bag når folk kommer med den slags.

Der vil altid være enkelte der er fuldstændig forrykte og det har der altid været.

Jeg ved ikke hvordan man måler at Peter Madsen er mere skyldig end de alligevel ret mange der deltog i at køre rundt og likvidere tilfældige læger under krigen eller at Madsen og hippoerne skulle være værre end Dagmar overby.

Men ja overordnet så går jeg ind for at livstid betyder livstid, det er bare ikke ud fra et ønske om straf men om at beskytte samfundet, conevski, Lundin, Marcel lychau, de har aldrig været raske og de bliver det heller aldrig. Vi har ikke engang fundet ud af en præcis definition af hvad folk som dem fejler og der er så lange udsigter til at der er håb om at gøre dem raske at jeg ikke kan se nogle andre muligheder.

[Ernie]

Næh. For vi har jo strafferammer.

Og hvad så? Det forhindrer jo ikke dommerne i at dømme efter sit humør indenfor strafferammerne. Så det kan ikke være årsagen.

Dommerne sætter en ære i at afsige domme, der ikke bliver annulleret af en højere retsinstans. Derfor forsøger de at afsige den “rigtige” dom, hvilket er forholdsvis nemt, medmindre der er tvivl om, hvorvidt beviserne er stærke nok. For man kan ganske enkelt bare sammenligne med tidligere sager og så vurdere, om der er ekstra skærpende om skændigheder, så straffen skal være en ubetydelighed højere eller, om der er tale om formildende omstændigheder, så straffen skal være en ubetydelighed mildere.

Men du vil jo fjerne strafferammerne og dermed åbne mulighed for, at der kan idømmes 10 års fængsel for noget, der højest plejer at give fængsel i 1 år.

Du er alt for naiv, når du tror, at dommere og domsmænd ikke er mennesker, men en slags fejlfrie overmennesker.

Du er for naiv, når du tror at 12 personer kan opnå enighed om den samme straf, baseret på deres humør. Du har ikke forstået hvad lægdommere og deres funktion er, hvis du tror at der ikke må medgå mavefornemmelse og sund fornuft i deres votering.

Jeg ved ganske udmærket, hvad lægdommere er. De juridiske dommere belærer dem om strafferammerne og, hvordan strafferammerne bruges. Men du vil jo i stedet åbne op for, at strafferammerne bare kan ignoreres, så der bliver mulighed for at dømme helt hen i vejret.

Næ, det skal de sådan set ikke kun. De skal også vurdere straffen. At der eksisterer en strafferamme for forbrydelsen, betyder jo ikke at straffen er afgjort eller fastsat på forhånd. Troede du det?

Du burde sætte dig ind i tingene i stedet for bare at våse. Hvis du bliver lægdommer, så vil du få at vide, hvordan tingene fungerer og, at man ikke bare kan kaste en terningeller stemme om, hvorvidt man skal bruge den hårdest mulige straf inden for strafferammen eller den mildeste. Man skal i stedet være saglig og vurdere ved at sammenligne med andre sager, og det dur ikke bare at sige, at vedkommende er en dum grim indvandrer, der sikkert er muslim og derfor bør idømmes en eller anden vild hård dom.

Bullshit. Vi har haft retspraksis lige så længe som vi har haft retssager. Også længe inden strafferammer blev indført. Dommerne er ikke rabiate excentrikere, der dømmer fuldstændigt anarkisk, hvis de ikke har strafferammer til at tøjle dem. Hvis retspraksissen ikke blev fulgt, ville den ikke eksistere. Hvis et dommerkollegie dømmer en person langt over normen efter retspraksis, kan man næsten være sikker på at dommen bliver omstødt ved en højere instans. Ikke pga. strafferammer - pga. retspraksis.

Du forsøger stadig bare at henvise til det eksisterende system og retspraksis og totalt ignorere, at du jo vil have lavet det hele om. Den går bare ikke.

[Guru]

Helt generelt i livet synes jeg det er fjollet at tage beslutninger for livet. Man kan meget sjældent tage en beslutning for resten af livet, der vil altid kunne dukke information op som giver anledning til at beslutningen bør genovervejes. Det gælder f.eks. når man siger ja til døden jer skiller, hvor alle selvfølgelig ved at man nok også skilles hvis gommen knalder brudens søster. Således også med fængselsstraffe, det giver ikke mening at binde statens penge til fangen dør, uden løbende at tage stilling. Det ville være lige så dumt som at afskaffe muligheden for skilsmisse.

Jeg er enig her. Jeg stoler på at hvis man vælger at løslade en livstidsfange, så er det fordi man har vurderet at personen har ændret sig i sådan en grad, at han/hun fortjener en chance mere. Det synes jeg er et sundt princip. Ja, der er liv på samvittigheden, men gjort er gjort, og kan ikke laves om. Den døde er ligeglad. De pårørende er måske nok kede af det, men bør også være kommet videre i en hvis grad, efter så mange år. Hævnfølelsen bør ligges på hylden.

Folk mister nogen gange personer der står dem nær. Det er en del af livet. Der er ikke mange af os der oplever at gå igennem livet uden at opleve sorg. Hvis den skyldige person vurderes, at have ændret karakter i sådan en grad at han/hun vurderes ufarlig, så bør han/hun få en chance mere.