DenGrimmeHelling skrev:Vi er sådan set enige langt hen ad vejen. Selvfølgelig har vi som samfund et ansvar for at give børnefamilier realistiske og gode vilkår, når vi a) forventer, at forældre skal fortsætte med at gå på arbejde og b) ligefrem laver kampagner for, at folk skal få flere børn, fordi det er godt for Danmark. In for a penny, in for a pound, vi kan ikke være andet bekendt.
Jeg mener blot, at vilkårene allerede er rigtig fine, som de er. At det er stressende at skulle få børn passet, når de er syge og man ikke selv kan holde fri, er for mig ikke et argument for, at frihed til pasning så skal betales af staten eller arbejdsgiver. Der er sgu meget i livet, der er stressende. Det er hårdt at være forælder. Bevares, det skal ikke være urimeligt hårdt, men det skal heller ikke være sådan, at staten løser alle dine problemer for dig, også når du for eksempel selv valgte at få barn med en deadbeat dad, imens du intet netværk havde og kun havde en kassedameløn at falde tilbage på, da han skred.
Børn skal ikke kun være for de velhavende, der har råd til at betale sig fra alt, det er klart. Omvendt kunne jeg også godt tænke mig, at vi som samfund tog en seriøs snak om, at børn ikke er en menneskeret. At det kan være en god ting at vente med at få børn, til man har en ordentlig opsparing eller en solid partner. At man skal gøre sig klart, hvad det indebærer at være mor eller far - også hvis partneren skrider eller dør, og man ikke har noget netværk at falde tilbage på.
Jeg savner virkelig mere ansvar i narrativet om den hovedløse familieforøgelse og jeg er meget imod "flere børn er altid godt" retorikken, som selv staten presser igennem. Nej, flere børn er ikke altid godt, især ikke, når de bliver født af forældre, som ikke engang har ressourcerne til at tage sig af dem, når de bliver syge. Børn BLIVER syge, det er en fact of life. Hvis flere folk sådan rigtigt tænke i bund, hvad det vil sige at få børn, inden de rent faktisk fik dem og ikke bare kan regne med, at staten rager kastanjerne ud af ilden for dem, hver gang det spidser til, så kunne det jo være, at befolkningstallet ville blive bragt en smule ned af sig selv.
Jeg er relativt ressourcestærk, og det handler altså ikke om, at jeg 'bliver stresset' af at skulle finde pasning til mine syge børn. På ingen måde. Som jeg har skrevet flere gange, handler det om, at jeg ikke KAN få mine syge børn passet - hvem skal passe dem? Mine forældre arbejder, mine søskende og venner arbejder. Mig bekendt findes der ikke et privat pasningsbureau, der rykker ud til børn med omgangssyge, og selv hvis de fandtes, ville jeg ikke synes, det var okay, at mit syge børnehavebarn blev passet af en fremmed.
Ressourcerne spiller ind på den måde, at jeg har et arbejde, der giver friheden. Den fleksibilitet, jeg har i mit arbejde, er der meget få lavtlønnede, der har. Derudover har jeg råd til at betale selv, hvis det endelig skulle være. Men det har jeg aldrig gjort, igen fordi jeg har fleksibiliteten. Jeg har også to dages barn syg, det samme har min kæreste, og i praksis ender vi derfor sjældent i problemer. Dem, der for alvor har problemerne, er aleneforældre og ressourcesvage forældre.
... og det kan godt ske, jeg siger noget upassende nu, men dem der vil holde op med at få børn, vil meget sandsynligt være forældre fra de øverste samfundsklasser, mens de laveste socialklasser vil få flere. Hvordan man løser den knude, hvis man går ind for at vi skal gå efter et lavere fødselstal, det er en helt særskilt problematik.
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
)
