Kan en gudsfornægter være gudmor?

[fisken80]

Jeg er ateist og gudfar for min yngste niece.
Min søster ved godt at jeg er meldt ud af folkekirken, og jeg havde da også lidt betænkeligheder ved det da hun spurgte.
Men er åbenbart ikke et noget problem for kirken, og ser det mere som hvem der skal tage sig af barnet hvis begge forældre dør. End at det handler om at opdrage barnet i den kristne tro.
Hvorfor jeg sagde ja til det.

Øhhh... Men gudforældrr skal altså ikke tage sig af barnet, hvis begge forældre dør

For mit eget vedkommende var det nu det jeg sagde ja til. Altså at tage mig af begge mine nevøer skulle det værste ske.
Og selv om jeg er ikke-troende og meldte mig ud af foreningen for 15 års tid siden, så er der nok alligevel nogle af de værdier jeg forbinder med at være kristen, som er smittet af på mig, hen ad vejen.

Tage dig af dem som i - hvordan? For altså, du har ingen som helst rettigheder over barnet. Hvis begge forældre er døde og kommunen bestemmer, at barnet skal anbringes i en plejefamile så kan du hverken gøre fra eller til. Du har end ikke krav på at se dem, når din relation ikke er nærmere. Hvis plejeforældrene synes det er bedst du ikke ser dem, så bliver det formentlig sådan.

[fisken80]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt kommunen vil vurdere, at man er nærmeste familie når der er tale om nevøer/niecer. Desuden vil de, selv hvis de ser dig som nærmeste familie, uden tvivl kigge på om de mener du er i stand til at tage dig af et barn i dyb dyb sorg og krise. Det vil de næppe, hvis du er en enlig midaldrende mand uden egne børn og uden erfaring med børn.
Det er derfor man skal skrive et børnetestamente og ikke forlade sig på en titel fra kirken, der ingen betydning har.

[Artem]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt kommunen vil vurdere, at man er nærmeste familie når der er tale om nevøer/niecer. Desuden vil de, selv hvis de ser dig som nærmeste familie, uden tvivl kigge på om de mener du er i stand til at tage dig af et barn i dyb dyb sorg og krise. Det vil de næppe, hvis du er en enlig midaldrende mand uden egne børn og uden erfaring med børn.
Det er derfor man skal skrive et børnetestamente og ikke forlade sig på en titel fra kirken, der ingen betydning har.

Interessant, har faktisk aldrig hørt om hvordan sådan noget foregår. Da jeg heldigvis ikke kender nogle som har prøvet det.

Men jeg er på sin vis lidt rystet over at kommunen vil bruge penge på plejefamilie, frem for nærmeste familie eller venner der har overskuddet til det.

Med nærmeste familie så er jeg det for min niece ud over bedsteforældre med farmor, farmor, og morfar. Men da de er henholdsvis over 70 og 80 år, så er de efterhånden for gamle til at tage sig af børn.

Jeg ser heller ikke mig selv som den oplagte til at tage mig af de børn, selv om jeg jo også har en kæreste med 4 store børn. Men som noget af det nærmeste familie ville jeg da tro at jeg havde noget indflydelse på hvad der skal ske.
For jeg er da helt rystet over hvis det bare er en familierådgiver i kommunen som tager den beslutning hen over hovedet på os i den nærmeste familie, og som børnene kender og holder af.

Men det er da et interessant emne som der nok ikke er ret mange der ved noget om.

[TinaW]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt kommunen vil vurdere, at man er nærmeste familie når der er tale om nevøer/niecer. Desuden vil de, selv hvis de ser dig som nærmeste familie, uden tvivl kigge på om de mener du er i stand til at tage dig af et barn i dyb dyb sorg og krise. Det vil de næppe, hvis du er en enlig midaldrende mand uden egne børn og uden erfaring med børn.
Det er derfor man skal skrive et børnetestamente og ikke forlade sig på en titel fra kirken, der ingen betydning har.

Interessant, har faktisk aldrig hørt om hvordan sådan noget foregår. Da jeg heldigvis ikke kender nogle som har prøvet det.

Men jeg er på sin vis lidt rystet over at kommunen vil bruge penge på plejefamilie, frem for nærmeste familie eller venner der har overskuddet til det.

Med nærmeste familie så er jeg det for min niece ud over bedsteforældre med farmor, farmor, og morfar. Men da de er henholdsvis over 70 og 80 år, så er de efterhånden for gamle til at tage sig af børn.

Jeg ser heller ikke mig selv som den oplagte til at tage mig af de børn, selv om jeg jo også har en kæreste med 4 store børn. Men som noget af det nærmeste familie ville jeg da tro at jeg havde noget indflydelse på hvad der skal ske.
For jeg er da helt rystet over hvis det bare er en familierådgiver i kommunen som tager den beslutning hen over hovedet på os i den nærmeste familie, og som børnene kender og holder af.

Men det er da et interessant emne som der nok ikke er ret mange der ved noget om.

Jeg tror heller ikke, man har ret meget indflydelse på. hvor børnene ender, hvis ens søster eller bror dør og ikke efterlader sig børnetestamente.
Og det er vel heller ikke endegyldigt at dette bliver fulgt?
Jeg har skrevet børnetestamente, i tilfælde af min død, ønsker jeg, at min søn bliver hos min mand. Skulle vi begge dø, så min lillebror.

[FruitFly]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Men. Hvor børn ender ved forældres død ER jura.

... og gudmor (eller faddere) har ingen specielle rettigheder i dét spil.

[fisken80]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt kommunen vil vurdere, at man er nærmeste familie når der er tale om nevøer/niecer. Desuden vil de, selv hvis de ser dig som nærmeste familie, uden tvivl kigge på om de mener du er i stand til at tage dig af et barn i dyb dyb sorg og krise. Det vil de næppe, hvis du er en enlig midaldrende mand uden egne børn og uden erfaring med børn.
Det er derfor man skal skrive et børnetestamente og ikke forlade sig på en titel fra kirken, der ingen betydning har.

Interessant, har faktisk aldrig hørt om hvordan sådan noget foregår. Da jeg heldigvis ikke kender nogle som har prøvet det.

Men jeg er på sin vis lidt rystet over at kommunen vil bruge penge på plejefamilie, frem for nærmeste familie eller venner der har overskuddet til det.

Med nærmeste familie så er jeg det for min niece ud over bedsteforældre med farmor, farmor, og morfar. Men da de er henholdsvis over 70 og 80 år, så er de efterhånden for gamle til at tage sig af børn.

Jeg ser heller ikke mig selv som den oplagte til at tage mig af de børn, selv om jeg jo også har en kæreste med 4 store børn. Men som noget af det nærmeste familie ville jeg da tro at jeg havde noget indflydelse på hvad der skal ske.
For jeg er da helt rystet over hvis det bare er en familierådgiver i kommunen som tager den beslutning hen over hovedet på os i den nærmeste familie, og som børnene kender og holder af.

Men det er da et interessant emne som der nok ikke er ret mange der ved noget om.

Der har jeg det nu ret meget omvendt. Hvis det er bedre for barnets tarv at komme i en plejefamilie, der ved, hvordan man håndterer et barn i sorg og krise, så skal det ikke være økonomien der afgør om det er der barnet kommer hen. For uanset overskud så er det altså pænt krævende at få ansvaret for et barn, der har mistet sine forældre.

[ajnaM]

Jeg må slet ikke være fadder, da jeg ikke er døbt og ikke medlem af folkekirken, og da jeg i øvrigt er ateist og ikke har noget ønske om at opdrage nogen i den kristne tro. Jeg er blevet spurgt et par gange af folk, der åbenlyst ikke forstår meningen med fadderrollen.

Det konkrete svar på spørgsmålet må være, at en sand gudsfornægter hverken vil ønske eller må stå fadder. Ikke må, fordi man skal være medlem af folkekirken, hvilket jeg forestiller mig, en 'gudsfornægter' ikke vil være, og ikke vil ønske, fordi 'gudsfornægtere' sandsynligvis ikke har nogen interesse i at opdrage et barn i en tro, de ikke vedkender sig.

Det er ikke et krav, at man er medlem af folkekirken, så længe man er døbt. Se citat fra Stitch ovenfor.

I så fald vil det andet element - at man ikke ønsker det - sandsynligvis træde ind. Hvorfor skulle man være interesseret i at stå fadder, hvis man ikke blot ikke ser sig selv som kristen, men som en decideret 'gudsfornægter'?

[Nesnay]

Jeg må slet ikke være fadder, da jeg ikke er døbt og ikke medlem af folkekirken, og da jeg i øvrigt er ateist og ikke har noget ønske om at opdrage nogen i den kristne tro. Jeg er blevet spurgt et par gange af folk, der åbenlyst ikke forstår meningen med fadderrollen.

Det konkrete svar på spørgsmålet må være, at en sand gudsfornægter hverken vil ønske eller må stå fadder. Ikke må, fordi man skal være medlem af folkekirken, hvilket jeg forestiller mig, en 'gudsfornægter' ikke vil være, og ikke vil ønske, fordi 'gudsfornægtere' sandsynligvis ikke har nogen interesse i at opdrage et barn i en tro, de ikke vedkender sig.

Det er ikke et krav, at man er medlem af folkekirken, så længe man er døbt. Se citat fra Stitch ovenfor.

I så fald vil det andet element - at man ikke ønsker det - sandsynligvis træde ind. Hvorfor skulle man være interesseret i at stå fadder, hvis man ikke blot ikke ser sig selv som kristen, men som en decideret 'gudsfornægter'?

Altså, jeg kan jo kun svare for mig selv, og for mit vedkommende var det ikke noget stort ønske fra min side. Men det var vigtigt for barnets forældre (min bror+svigerinde), og de var indforståede med, at jeg ikke er religiøs og ikke kommer til at opdrage nogen i nogen kristen tro. Og hvis de har det fint med, at det er sådan, går der ikke noget af mig ved at sige ja (+lidt ekstra, man slipper ikke helt så nemt i det katolske ritual ).

I øvrigt opdrager de ikke selv min niece i den kristne tro - tvivler på, at hun har været i kirke siden sin dåb ud over til andre dåbshøjtideligheder, og sådan tror jeg det er for rigtig mange danske børn, selv om de er døbt, og forældrene har lovet at opdrage dem i den kristne tro.

Edit: Jeg ville nok ikke selv have omtalt mig som "gudsfornægter", men det er vel strengt taget det, jeg er, når det nu er min overbevisning, at der ikke findes nogen gud. Jeg har ingen problemer med, at andre tror på en/flere guder, det må de helt selv om

[ajnaM]

Jeg må slet ikke være fadder, da jeg ikke er døbt og ikke medlem af folkekirken, og da jeg i øvrigt er ateist og ikke har noget ønske om at opdrage nogen i den kristne tro. Jeg er blevet spurgt et par gange af folk, der åbenlyst ikke forstår meningen med fadderrollen.

Det konkrete svar på spørgsmålet må være, at en sand gudsfornægter hverken vil ønske eller må stå fadder. Ikke må, fordi man skal være medlem af folkekirken, hvilket jeg forestiller mig, en 'gudsfornægter' ikke vil være, og ikke vil ønske, fordi 'gudsfornægtere' sandsynligvis ikke har nogen interesse i at opdrage et barn i en tro, de ikke vedkender sig.

Det er ikke et krav, at man er medlem af folkekirken, så længe man er døbt. Se citat fra Stitch ovenfor.

I så fald vil det andet element - at man ikke ønsker det - sandsynligvis træde ind. Hvorfor skulle man være interesseret i at stå fadder, hvis man ikke blot ikke ser sig selv som kristen, men som en decideret 'gudsfornægter'?

Altså, jeg kan jo kun svare for mig selv, og for mit vedkommende var det ikke noget stort ønske fra min side. Men det var vigtigt for barnets forældre (min bror+svigerinde), og de var indforståede med, at jeg ikke er religiøs og ikke kommer til at opdrage nogen i nogen kristen tro. Og hvis de har det fint med, at det er sådan, går der ikke noget af mig ved at sige ja (+lidt ekstra, man slipper ikke helt så nemt i det katolske ritual ).

I øvrigt opdrager de ikke selv min niece i den kristne tro - tvivler på, at hun har været i kirke siden sin dåb ud over til andre dåbshøjtideligheder, og sådan tror jeg det er for rigtig mange danske børn, selv om de er døbt, og forældrene har lovet at opdrage dem i den kristne tro.

Folk må selvfølgelig gøre, som de har lyst til - og jeg tænker i øvrigt ikke, at du er i 'gudsfornægter'-segmentet.

Jeg må indrømme, at jeg undrer mig over, hvad det er, man gerne vil have ud af den der konstellation, hvor man kører et ritual, som ingen går op i. Fadderen går ikke op i det, barnet går ikke op i det, forældrene går ikke selv op i det. Hvorfor gøre det? Jeg fatter det ikke, men igen, to each their own, som man siger.

[Nesnay]

Jeg må slet ikke være fadder, da jeg ikke er døbt og ikke medlem af folkekirken, og da jeg i øvrigt er ateist og ikke har noget ønske om at opdrage nogen i den kristne tro. Jeg er blevet spurgt et par gange af folk, der åbenlyst ikke forstår meningen med fadderrollen.

Det konkrete svar på spørgsmålet må være, at en sand gudsfornægter hverken vil ønske eller må stå fadder. Ikke må, fordi man skal være medlem af folkekirken, hvilket jeg forestiller mig, en 'gudsfornægter' ikke vil være, og ikke vil ønske, fordi 'gudsfornægtere' sandsynligvis ikke har nogen interesse i at opdrage et barn i en tro, de ikke vedkender sig.

Det er ikke et krav, at man er medlem af folkekirken, så længe man er døbt. Se citat fra Stitch ovenfor.

I så fald vil det andet element - at man ikke ønsker det - sandsynligvis træde ind. Hvorfor skulle man være interesseret i at stå fadder, hvis man ikke blot ikke ser sig selv som kristen, men som en decideret 'gudsfornægter'?

Altså, jeg kan jo kun svare for mig selv, og for mit vedkommende var det ikke noget stort ønske fra min side. Men det var vigtigt for barnets forældre (min bror+svigerinde), og de var indforståede med, at jeg ikke er religiøs og ikke kommer til at opdrage nogen i nogen kristen tro. Og hvis de har det fint med, at det er sådan, går der ikke noget af mig ved at sige ja (+lidt ekstra, man slipper ikke helt så nemt i det katolske ritual ).

I øvrigt opdrager de ikke selv min niece i den kristne tro - tvivler på, at hun har været i kirke siden sin dåb ud over til andre dåbshøjtideligheder, og sådan tror jeg det er for rigtig mange danske børn, selv om de er døbt, og forældrene har lovet at opdrage dem i den kristne tro.

Folk må selvfølgelig gøre, som de har lyst til - og jeg tænker i øvrigt ikke, at du er i 'gudsfornægter'-segmentet.

Jeg må indrømme, at jeg undrer mig over, hvad det er, man gerne vil have ud af den der konstellation, hvor man kører et ritual, som ingen går op i. Fadderen går ikke op i det, barnet går ikke op i det, forældrene går ikke selv op i det. Hvorfor gøre det? Jeg fatter det ikke, men igen, to each their own, som man siger.

Min svigerindes familie er ud af vietnamesisk (katolsk) familie. Det har ikke rigtig været en mulighed ikke at få min niece døbt, det gør man bare - det er helt sikkert noget kulturelt. Jeg ved ikke, om min bror ville have gået op i det, hvis ikke han havde haft en katolsk svigerfamilie - generelt bliver børn i min familie døbt, men det er mere pga. tradition end noget andet. Jeg skal ikke selv have børn, men hvis jeg skulle, havde det ikke været mit ønske at få dem døbt.

Ift. om jeg er gudsfornægter, så fik du ikke min edit med. Jeg ved ikke, om jeg selv ville have valgt det ord til at beskrive mig, men jeg er bestemt ateist og går ind for adskillelse af folkekirken og staten mv. Jeg går heller ikke med min familie i kirke juleaften Men jeg kommer, når der er bryllup og dåb mv. - ikke pga. det kristne ritual, men fordi de mennesker, der fejrer begivenheden, betyder noget for mig.

[annellaII]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt kommunen vil vurdere, at man er nærmeste familie når der er tale om nevøer/niecer. Desuden vil de, selv hvis de ser dig som nærmeste familie, uden tvivl kigge på om de mener du er i stand til at tage dig af et barn i dyb dyb sorg og krise. Det vil de næppe, hvis du er en enlig midaldrende mand uden egne børn og uden erfaring med børn.
Det er derfor man skal skrive et børnetestamente og ikke forlade sig på en titel fra kirken, der ingen betydning har.

Interessant, har faktisk aldrig hørt om hvordan sådan noget foregår. Da jeg heldigvis ikke kender nogle som har prøvet det.

Men jeg er på sin vis lidt rystet over at kommunen vil bruge penge på plejefamilie, frem for nærmeste familie eller venner der har overskuddet til det.

Med nærmeste familie så er jeg det for min niece ud over bedsteforældre med farmor, farmor, og morfar. Men da de er henholdsvis over 70 og 80 år, så er de efterhånden for gamle til at tage sig af børn.

Jeg ser heller ikke mig selv som den oplagte til at tage mig af de børn, selv om jeg jo også har en kæreste med 4 store børn. Men som noget af det nærmeste familie ville jeg da tro at jeg havde noget indflydelse på hvad der skal ske.
For jeg er da helt rystet over hvis det bare er en familierådgiver i kommunen som tager den beslutning hen over hovedet på os i den nærmeste familie, og som børnene kender og holder af.

Men det er da et interessant emne som der nok ikke er ret mange der ved noget om.

Mine to søstre og svogre fastlagde skriftligt, at det var mig, der skulle have deres børn, og jeg skrev under på, at ville tage dem til mig, hvis der skulle ske forældrene noget. Nu blev det heldigvis ikke tilfældet, så jeg ved ikke om sådan et skriftstykke ville være juridisk bindende.

[ajnaM]

Jeg må indrømme, at jeg undrer mig over, hvad det er, man gerne vil have ud af den der konstellation, hvor man kører et ritual, som ingen går op i. Fadderen går ikke op i det, barnet går ikke op i det, forældrene går ikke selv op i det. Hvorfor gøre det? Jeg fatter det ikke.

Dels er de ritualer jo tradition for de fleste. Ligesom at kaste ris ved et bryllup eller bære en hvid brudekjole (også selvom man for længst er blevet de-virginized) er en tradition, selvom det ikke har nogen praktisk betydning.

Dels kan det jo være en meget god forsikring at have. Barnet kunne jo tænkes at gå hen og dø før konfirmationen. Og hvis man ikke er medlem af folkekirken, får man en borgerlig begravelse i stedet for en kirkelig begravelse. Dvs. man kan som udgangspunkt ikke bruge kirken, når der skal holdes begravelsesceremoni, og der vil heller ikke være en præst tilstede. Derudover er gravsteder tit dyrere for ikke-medlemmer, end de er for medlemmer.

Jeg ved rent rationelt godt, at nogle mennesker ser dåben som en form for positiv tradition, selvom de ikke er kristne og ikke tror på ritualet og de ting, de siger i kirken, men jeg kommer nok aldrig til at forstå det. Måske fordi jeg kommer ud af en ateistisk familie gennem mange generationer, og jeg derfor overhovedet ikke har noget forhold til kirken, men jeg kan simpelthen ikke se lyset i at stå derinde og gøre og sige alt muligt nonsens, hvis ingen tror på det.

Festen kan jeg se en mening med. Dem kan man heldigvis holde helt uden præster og kirker. Jeg kan også se en pointe i begravelsesritualer, men igen har jeg intet behov for hverken præster, kirker eller dyre gravsteder - for jeg er ikke kristen! Igen kan jeg ikke forstå behovet for det kirkelige rum, hvis man ikke tror på det, det indebærer.

... men igen: Jeg VED godt, andre har det anderledes. Det giver bare ikke mening.

[Artem]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt kommunen vil vurdere, at man er nærmeste familie når der er tale om nevøer/niecer. Desuden vil de, selv hvis de ser dig som nærmeste familie, uden tvivl kigge på om de mener du er i stand til at tage dig af et barn i dyb dyb sorg og krise. Det vil de næppe, hvis du er en enlig midaldrende mand uden egne børn og uden erfaring med børn.
Det er derfor man skal skrive et børnetestamente og ikke forlade sig på en titel fra kirken, der ingen betydning har.

Interessant, har faktisk aldrig hørt om hvordan sådan noget foregår. Da jeg heldigvis ikke kender nogle som har prøvet det.

Men jeg er på sin vis lidt rystet over at kommunen vil bruge penge på plejefamilie, frem for nærmeste familie eller venner der har overskuddet til det.

Med nærmeste familie så er jeg det for min niece ud over bedsteforældre med farmor, farmor, og morfar. Men da de er henholdsvis over 70 og 80 år, så er de efterhånden for gamle til at tage sig af børn.

Jeg ser heller ikke mig selv som den oplagte til at tage mig af de børn, selv om jeg jo også har en kæreste med 4 store børn. Men som noget af det nærmeste familie ville jeg da tro at jeg havde noget indflydelse på hvad der skal ske.
For jeg er da helt rystet over hvis det bare er en familierådgiver i kommunen som tager den beslutning hen over hovedet på os i den nærmeste familie, og som børnene kender og holder af.

Men det er da et interessant emne som der nok ikke er ret mange der ved noget om.

Der har jeg det nu ret meget omvendt. Hvis det er bedre for barnets tarv at komme i en plejefamilie, der ved, hvordan man håndterer et barn i sorg og krise, så skal det ikke være økonomien der afgør om det er der barnet kommer hen. For uanset overskud så er det altså pænt krævende at få ansvaret for et barn, der har mistet sine forældre.

Så det du siger er at hvis begge forældre dør, så bliver det statens børn som kommunen mere eller mindre kan gøre med hvad den end vil, ligegyldig hvad de nærmeste pårørende mener om det. Jeg er helt ærligt rystet hvis det virkelig forholder sig sådan.

[Raenil]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt kommunen vil vurdere, at man er nærmeste familie når der er tale om nevøer/niecer. Desuden vil de, selv hvis de ser dig som nærmeste familie, uden tvivl kigge på om de mener du er i stand til at tage dig af et barn i dyb dyb sorg og krise. Det vil de næppe, hvis du er en enlig midaldrende mand uden egne børn og uden erfaring med børn.
Det er derfor man skal skrive et børnetestamente og ikke forlade sig på en titel fra kirken, der ingen betydning har.

Interessant, har faktisk aldrig hørt om hvordan sådan noget foregår. Da jeg heldigvis ikke kender nogle som har prøvet det.

Men jeg er på sin vis lidt rystet over at kommunen vil bruge penge på plejefamilie, frem for nærmeste familie eller venner der har overskuddet til det.

Med nærmeste familie så er jeg det for min niece ud over bedsteforældre med farmor, farmor, og morfar. Men da de er henholdsvis over 70 og 80 år, så er de efterhånden for gamle til at tage sig af børn.

Jeg ser heller ikke mig selv som den oplagte til at tage mig af de børn, selv om jeg jo også har en kæreste med 4 store børn. Men som noget af det nærmeste familie ville jeg da tro at jeg havde noget indflydelse på hvad der skal ske.
For jeg er da helt rystet over hvis det bare er en familierådgiver i kommunen som tager den beslutning hen over hovedet på os i den nærmeste familie, og som børnene kender og holder af.

Men det er da et interessant emne som der nok ikke er ret mange der ved noget om.

Der har jeg det nu ret meget omvendt. Hvis det er bedre for barnets tarv at komme i en plejefamilie, der ved, hvordan man håndterer et barn i sorg og krise, så skal det ikke være økonomien der afgør om det er der barnet kommer hen. For uanset overskud så er det altså pænt krævende at få ansvaret for et barn, der har mistet sine forældre.

Så det du siger er at hvis begge forældre dør, så bliver det statens børn som kommunen mere eller mindre kan gøre med hvad den end vil, ligegyldig hvad de nærmeste pårørende mener om det. Jeg er helt ærligt rystet hvis det virkelig forholder sig sådan.

Nok mere at børnene bliver kommunens ansvar. Jeg kan forholdsvist nemt forestille mig situationer hvor det ikke er det bedste i verden at børnene bliver placeret i den nærmeste familie.

Men netværksanbringelser er en ting der bruges. Fordi det er godt for børn at have rødder og være sammen med den nærmeste familie. Det er blot ikke en rettighed man har, bare fordi man deler nogle gener med barnet.

[Artem]

Men. Der er ikke sikkert gudforældrene overhovedet kommer i betragtning til noget som helst, gvise forældrene dør. De har som udgangspunkt lige så meget stemme som forældrenes kollegaer

Hmm ok kan se det hvis man vælger gudforældre uden for den nærmeste familie
For jeg er det med på at det betyder mere at jeg er noget af det nærmeste familie.
Som sagt ser jeg det også mere som en moralsk ting med at man har sagt ja til at være der for barnet og handle i dets interesse. Hvordan det så er i forhold til lovgivningen osv må man jo tage til den tid.

Kan faktisk godt nogle gange være lidt træt af at alt skal handle om jura. Intensionen i handlingen har i mine øjne lige så meget at sige.

Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt kommunen vil vurdere, at man er nærmeste familie når der er tale om nevøer/niecer. Desuden vil de, selv hvis de ser dig som nærmeste familie, uden tvivl kigge på om de mener du er i stand til at tage dig af et barn i dyb dyb sorg og krise. Det vil de næppe, hvis du er en enlig midaldrende mand uden egne børn og uden erfaring med børn.
Det er derfor man skal skrive et børnetestamente og ikke forlade sig på en titel fra kirken, der ingen betydning har.

Interessant, har faktisk aldrig hørt om hvordan sådan noget foregår. Da jeg heldigvis ikke kender nogle som har prøvet det.

Men jeg er på sin vis lidt rystet over at kommunen vil bruge penge på plejefamilie, frem for nærmeste familie eller venner der har overskuddet til det.

Med nærmeste familie så er jeg det for min niece ud over bedsteforældre med farmor, farmor, og morfar. Men da de er henholdsvis over 70 og 80 år, så er de efterhånden for gamle til at tage sig af børn.

Jeg ser heller ikke mig selv som den oplagte til at tage mig af de børn, selv om jeg jo også har en kæreste med 4 store børn. Men som noget af det nærmeste familie ville jeg da tro at jeg havde noget indflydelse på hvad der skal ske.
For jeg er da helt rystet over hvis det bare er en familierådgiver i kommunen som tager den beslutning hen over hovedet på os i den nærmeste familie, og som børnene kender og holder af.

Men det er da et interessant emne som der nok ikke er ret mange der ved noget om.

Der har jeg det nu ret meget omvendt. Hvis det er bedre for barnets tarv at komme i en plejefamilie, der ved, hvordan man håndterer et barn i sorg og krise, så skal det ikke være økonomien der afgør om det er der barnet kommer hen. For uanset overskud så er det altså pænt krævende at få ansvaret for et barn, der har mistet sine forældre.

Så det du siger er at hvis begge forældre dør, så bliver det statens børn som kommunen mere eller mindre kan gøre med hvad den end vil, ligegyldig hvad de nærmeste pårørende mener om det. Jeg er helt ærligt rystet hvis det virkelig forholder sig sådan.

Nok mere at børnene bliver kommunens ansvar. Jeg kan forholdsvist nemt forestille mig situationer hvor det ikke er det bedste i verden at børnene bliver placeret i den nærmeste familie.

Men netværksanbringelser er en ting der bruges. Fordi det er godt for børn at have rødder og være sammen med den nærmeste familie. Det er blot ikke en rettighed man har, bare fordi man deler nogle gener med barnet.

Jeg var lige ved at ryge op i det røde felt hvis i skulle have ret.
Men valgte så selv at google det.

https://www.dr.dk/levnu/boern/hvem-skal ... is-du-doer
Her er en rimelig enkel artikel som forklarer hvad der sker, og det er Statsforvaltningen der afgør hvem der skal have forældremyndigheden.
Ud fra dem som ansøger om det, og hvis der er flere så vægter de ting som tilknytning, barnets nærområde, netværk osv.

Så jeg fornemmere at det trods alt oftest vil være den nærmest familie der får forældremyndigheden.