Nu vi diskuterer voldtægt:
"I 32 sager dømmes kvinden for overtrædelse af § 164 eller § 165. Dette svarer til 2% af samtlige anmeldelser om voldtægt."
Straffelovens § 164, stk. 1 og 2:
”Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.”
Straffelovens § 165:
”Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.”
Det vil sige, at i 2% af alle anmeldelser af voldtægter dømmes anklager for falsk anklage. Det er imidlertid ikke det samme som at anmelder rent faktisk løj, der er mange forhold der gør sig gældende.
Under falske anmeldelser lander de sager, hvor der ikke kan rejses sigtelse fx på grund af bevisets stilling; at kvinden forsøger at trække anmeldelsen tilbage (fx på grund af trusler eller frygt for eget eller andres liv) men opdager, at hun ikke kan, og derefter tyer til at sige, at det hele var løgn; sager, hvor anmelder forvansker bevismaterialet (der kan samtidig være stærke beviser på at der rent faktisk er foretaget en voldtægt, fx alvorlige skader på legemet) eller udelader ting i sin forklaring, som hun mener kan svække hendes egen sag (fx at hun tidligere har haft et frivilligt seksuelt forhold til gerningspersonen).
Et eksempel på det første, hvor en kvinde anklages for falsk anmeldelse pga bevisets stilling:
"Sag 1 handler om 19-årige Helle og er ganske omfattende, idet gerningsmanden over længere tid har forsøgt anden kønslig omgang med flere berusede og sovende kvinder i diverse toge. Han forsøger bedøve dem med vat og bedøvelsesmiddel, som han har medbragt, og som han
placerer ud for kvindens ansigt. Kun én kvinde anmelder i første omgang, nemlig Helle.
Hun sigtes imidlertid for falsk anmeldelse, idet hun
ikke nærmere kan redegøre for sin færden pga. beruselse og – formentlig – bedøvelse, hvilket ingen er klar over på anmeldelsestidspunktet.
Sigtelsen for falsk anmeldelse opgives på grundlag af Rpl. § 721, stk. 1, nr. 2 (bevisets stilling). Da gerningsmanden senere anholdes pga. andre lignende tilfælde, henvender Helle sig sammen med sin bistandsadvokat, og gerningsmanden erkender da forholdet."
- det er et eksempel på en sag, hvor en anmelder sigtes for falsk anmeldelse, fordi hun ikke kan redegøre for sin færden og altså ikke fordi det bevises at hun med fortsæt har ønsket at få en uskyldig dømt. Hun ved ikke engang hvem der har overfaldet hende. Man kan læse hele sagsbeskrivelsen på p. 11.
I en sag beskrevet på side 12 trækker anmelderen anmeldelsen tilbage, fordi hun ikke har tillid til politiet. Hun er udlænding, subsistensløs og desuden stofmisbruger og opdager, at politiet har løjet for hende, hvorefter hun reagerer aggressivt. Herefter anklages hun for falsk anmeldelse og sigtes for det samme.
På side 13 anmelder en kvinde en voldtægt og der er beviser på at der er foregået noget meget voldsomt - bl.a. åbent kæbebrud. Kvinden ændrer imidlertid i nogle mails der har været udvekslet mellem hende og gerningsmanden og sigtes derfor for falsk anmeldelse, fordi hun
forvansker bevismaterialet - ikke fordi det er modbevist, at hun er blevet voldtaget.
På s. 13 beskrives en sag, hvor en kvinde grundet trusler og frygt for sine børns liv trækker anmeldelsen tilbage. Trækker en kvinde en anmeldelse tilbage, kan hun risikere at blive sigtet for falsk anmeldelse.
På side 14 og 15 beskrives en sag, hvor en pige ønsker at trække en anmeldelse tilbage, fordi hun frygter for sin families reaktion og om hun kan blive efterladt i familiens hjemland (det er broderen der har voldtaget hende) og får at vide, at hun ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Herefter ræsonnerer hun, at hun jo så bliver nødt til at sige, at det hele var løgn. Politiet rejser herefter sigtelse for falsk anmeldelse af voldtægt.
Undersøgelsen konkluderer
"I undersøgelsen er valgt en udvidet definition af falsk anmeldelse. Det vil sige, at ikke alene sager hvor kvinden dømmes for falsk anmeldelse
af voldtægt indgår, men også sager, hvor kvinden sigtes herfor og/eller indrømmer falsk anmeldelse er medtaget i det samlede antal
falske anmeldelser af voldtægt - også selvom sagen om falsk anmeldelse indstilles/opgives i henhold til retsplejeloven eller sættes i bero. På baggrund af denne udvidede definition kan konstateres, at antallet af falske anmeldelser af voldtægt jf. Straffelovens §§ 164 og 165 i perioden 2000-02 udgør 7,3% af samtlige politianmeldte voldtægter. Niveauet ligger stabilt i alle 3 undersøgelsesår.
Korrigeres den aktuelle undersøgelse for de kriterier, der anvendtes i en tidligere undersøgelse af falsk anmeldelse af voldtægt i perioden 1990-92,
finder man, at niveauet af falsk anmeldelse af voldtægt er det samme i begge perioder, nemlig hhv. 4,5 (1990-92) og 4,4% (2000-02),
og der er således ingen ændring i niveauet af falske anmeldelse af voldtægt i Danmark set over en 10-årig periode.
Defineres falsk anmeldelse af voldtægt efter, hvorvidt der er faldet dom herfor, udgør andelen 2% af samtlige voldtægtsanmeldelser. De 2% svarer til dom over 26 kvinder i løbet af den 3-årige undersøgelsesperiode."
Derudover findes der de typer sager, som kategoriseres som "skjult falske" og som "skjult ægte", dvs. i det første tilfælde sager hvor politiet standser efterforskningen på grund af mistanke om falsk anmeldelse (uden at have efterforsket, men kun på baggrund af offerets videneerklæring (på s. 19 kan man fx læse nedenstående notat til en sag skrevet af den afhørende politimand + vidnets forklaring)). Og i det andet tilfælde sager, hvor der er tale om voldtægt, men hvor kvinden på trods heraf sigtes for falsk anmeldelse og/eller indrømmer falsk anmeldelse.
Med andre ord, er ikke alle sager, der registreres som falske anmeldelser, rent faktisk sager, hvor kvinden løj om at være blevet voldtaget af en bestemt mand. I 2% af alle anmeldte sager falder der dom for falsk anmeldelse og i disse sager omfattes også dem, hvor kvinden fx har forvansket bevismaterialet, som nævnt ovenfor med kvinden der ændrede i mails, og hvor det medfører anklagen uden at der tages stilling til om hun rent faktisk er blevet voldtaget.
”Fou er gjort bekendt med, at hun har bevæget sig på kanten af en falsk anmeldelse, og muligt vil der komme en sigtelse mod hende. Dette kunne hun godt forstå, men hun mente nu stadig, at (gerningsmands navn udeladt) havde tiltvunget sig samlejet mod hendes vilje, da hun flere gange havde sagt nej. Hertil gjort bekendt med, at hun jo selv kunne være gået, da hun ikke var blevet holdt tilbage og ej heller truet. Min helt egen konklusion er nok den, at fou ikke var ”klar” til samlejet, og da sigtede så blot forlod hende, da han havde fået udløsning, for at gå ned til vennerne igen, blev hun skuffet og ked af det, og derfor mente hun, at han havde gjort noget forkert. Da hun så skulle forklare sin far om sammenhængen, hvor hun ikke har fortalt den sande historie, vil faderen naturligvis, at forholdet skal anmeldes til politiet.” http://www.dkr.dk/sites/default/files/V ... -falsk.pdf