Skumfidusen skrev:
Det problematiske er, at en praksis ikke gælder en gang i mellem - den gælder altid.
I den konkrete sag ville det næppe hjælpe noget som helst; knægtene kan jo vel sagtens hævde at pigen virkede imødekommende og selv løftede kjolen eller knappede bukserne op og på en eller anden måde gav tilsagn om at hun var helt med på den. Det ændrer ikke noget.
Jeg går ud fra at dommeren ikke er komplet idiot og at det faktisk passer, når eksperterne siger at hun HAR været ved bevidsthed. Kravet I ønsker at fravige her er i så fald, at pigen skulle have sagt "det har jeg altså ikke lyst til" bare en eneste gang. Ikke at hun skal slå og sparke og risikere at blive tæsket, men blot at hun siger "nej" en enkelt gang. Så HAR hun givet udtryk for at hun vil ikke og under de gældende regler, så vil der være tale om voldtægt, uden diskussion. Så er det et spørgsmål om at løfte bevisbyrden. Men for at lette hende for det, så mener I at vi skal indføre et princip om at man skal bevise sig uskyldig. Et virkeligt afgørende retsprincip i enhver retsstat - anklagemyndigheden skal BEVISE skyld. Man skal ikke bevise uskyld.
Jeg kan stadig ikke se, uanset hvor forfærdeligt det er for pigen hvis hun vitterligt er blevet voldtaget, at jeres forslag ville føre til domfældelse her. For når dommeren tror på drengene der siger at pigen ikke sagde fra, så ville han vel også tro på dem hvis de påstod hun sagde til? Han må jo i en eller anden udstrækning have troet på dem. Og hvis de skulle dømmes, fordi det ikke objektivt kunne bevises at hun havde sagt ja, så kan alle dømmes for voldtægt for enhver seksuel akt. Så altså, hvor velment jeg tror på jeres forslag er, så tror jeg ikke det vil virke efter hensigten, uden samtidig at få helt uoverskuelige konsekvenser.
Det er ikke kun forfærdeligt for hende hvis hendes oplevede gerningsmænd blev dømt, det er også forfærdeligt for hende når de ikke blev dømt. Fordi hun jo følte sig voldtaget. Den følelse er årsagen til anmeldelsen og forsvinder ikke fordi de bliver frikendt.
Jeg gider ikke forklare det på anden måde end jeg allerede har gjort. Det er kontekst der spiller ind og det handler egentlig bare om at bore i hvorfor nogen mener, at en anden ville have sex med dem, og så at vurdere, om den antagelse var rimelig at have. Og at beslutte, at fravær af modstand ikke er nødvendigvis nok. Man skal kunne redegøre for det og dermed også afsløre noget om den mentalitet man selv har i forhold til sex og ud fra det også afgøre, om man har en mentalitet der medfører at man er ligeglad med gensidighed og lyst, og derved sådan set også med rimelighed kunne tænkes at have haft sex med en der ikke ville. Og dermed være skyldig i voldtægt.
Med den praksis kan det vise sig svært i en del af de sager der er blevet diskuteret for nylig, ikke blot her i tråden, hvor de fleste trods alt melder sig enige i, at de 3 drenge gik over stregen (som et minimum). Basalt set er det fuldstændigt rimeligt at man, inden man giver sig i kast med at have sex med en anden, viser agtpågivenhed overfor dennes signaler og tager ansvar for situationen.